Kulturudvalget

Skriv evt. ekstra afsenderidentifikation og tryk F11

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

1. februar 2008

Kulturudvalgets rejseovervejelser 2008-09

 

På udvalgsmødet blev Kulturudvalgets medlemmer opfordret til at give underudvalget input til indenlandsk og udenlandsk studierejseindhold og studierejsemål.

 

Udenlandsk studierejse

Udvalget har et samlet budget for udenlandske studierejser 2008 + 2009 på 416.000 kr. samt en overførsel på godt 20.000 kr. fra sidste periode. Det svarer til én større udlandsrejse for udvalget.

 

Indenlandsk studierejse

Indenlandske studierejser dækkes af en fælleskonto for fagudvalgenes indenlandske studierejser, så disse rejser belaster ikke udvalgets bevilling til udenlandske rejser. En indenlandsk rejse er typisk med 1-2 overnatninger. Færøerne og Grønland regnes i denne sammenhæng for udland.

 

Rejseunderudvalg

Kulturudvalget har nedsat et underudvalg vedr. rejser bestående af:

Formanden, Karin Nødgaard (DF)

Troels Christensen (V) og

Mogens Jensen (S)

 

På udvalgsmødet blev det klargjort, at andre medlemmer, der har lyst til at blive medlem af underudvalget vedr. rejser, er velkomne (kontakt formanden eller sekretariatet).

 

Rejsen skal ligge først i toårs-perioden

Da udvalget har fået mange nye medlemmer, var der enighed om, at man burde rejse allerede i foråret eller sommeren 2008, da rejsen udover det faglige input også kunne ryste udvalget sammen.  Ønskes der rejse i juni, kan det ikke blive før mødeperioden er forbi (fredag 13. juni). Udvalgene rejser normalt ikke i skolernes sommerferie, men der er ikke formelle restriktioner for det.

 

Der ønskes forslag til rejsemål og/eller rejseindhold

Medlemmerne af Kulturudvalget blev opfordret til at komme med ønsker til rejsemål og rejseindhold både for den indenlandske og for den udenlandske studierejse. Forslag kan sendes til underudvalget eller sekretariatet.

Nogle mente man skulle fastlægge det geografiske rejsemål først og derudfra udforme et program – andre mente, at man skulle have fastlagt et rejsetema først og derefter kunne man drøfte hvilke destinationer, der kunne belyse dette tema.

 

Der blev på udvalgsmødet nævnt enkelte rejseideer:

 

Det gamle rejseudvalgs overvejelser (til inspiration)

Det tidligere Kulturudvalg nedsatte i foråret 2007 et underudvalg om rejser. Til orientering var der dengang fire forslag som udgangspunkt, et af dem er indløst med delegationsrejsen til Rio, hvor man deltog i indvielsen af et nyt dansk kulturinstitut 31. januar.

 

De tre øvrige forslag suppleret med nogle stikord er nævnt nedenfor.

Forslaget med oplevelsesøkonomi i USA har Washington-ambassaden (Torsten Jansen) givet en uddybning nederst.

A.   New York + Vestindien (oprindeligt vistnok foreslÃ¥et af ambassadør Roed, da han ikke fik dronningen med ud til Vestindien til jubilæet, der gerne fortsat vil have visse relationer til DK  

 

B.   Cuba:  hvor man kunne se Jorn evt. kombineret med Sydamerikamellemamerika eller USA

 

 

 

C.   Oplevelsesøkonomi

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Finn Skriver Frandsen,

udvalgssekretær

 

 

 

 

 

                                                                      Bilag 1

 

Washington-ambassadens kulturattaché Torsten Stiig Jansen sendte udvalget vedlagte bilag 1 som inspiration til en evt. KUU-rejse til USA om oplevelsesøkonomi.

 

Oplevelsesøkonomi i USA

 

-        brainstorm i forbindelse med en evt. studietur for Folketingets Kultur- og muligvis Erhvervsudvalg

 

 

 

Taler man om oplevelsesøkonomi i USA kan det dække over både turisme og underholdningsindustrien. Et besøg i USA bør forsøge at favne begge disse to felter:

 

Ud fra et turismemæssigt oplevelsesøkonomisk synspunkt kan der satses på at besøge 1-2 områder, som er kendetegnet ved i høj grad at tiltrække turister som følge af fornuftige strategisk økonomiske overvejelser. Besøgene kan indeholde oplæg af dels personer fra turismeindustrien og fra konsulenter, der rådgiver turismeindustrien og dels af personer fra forskerverdenen, som kan fortælle om amerikanske universiteters satsninger inden for turisme. Der kan ligeledes søges arrangeret samtaler med politikere og embedsmænd der er med til at fastlægge de generelle rammebetingelser for oplevelsesøkonomien i området. Derudover bør besøget indeholde fysiske besøg til konkrete attraktioner.

 

De områder af USA, der tiltrækker flest oversøiske turister er New York og omegn, Los Angeles og omegn (herunder San Francisco) samt Florida (her tænkes specielt på Miami og Orlando) i nævnte rækkefølge.

 

Ambassaden anbefaler et besøg pÃ¥ Vestkysten i byerne Los Angeles og San Francisco. I Los Angeles vil der være mulighed for at sætte fokus pÃ¥ filmindustrien, hvor danske filmfolk i stigende grad er ved at fÃ¥ foden indenfor. I Los Angeles omrÃ¥det er ligger der desuden turistattraktioner som Disneyland, som i 2005 besøgtes af 14,5 mio. mennesker, Hollywood, Universal Studios Hollywood og Knott's Berry Farm (forlystelsespark med westerntema). Det vil være oplagt at forsøge at fÃ¥ et oplæg fra en eller flere økonomer eller strateger ansat ved disse attraktioner. I den anden ende af de kulturelle spektrum kan nævnes J. Paul Getty Museum, som er en af de mest besøgte museer i USA.

I San Francisco kan vil det være oplagt at besøge det innovative miljø omkring Silicon Valley, som bl.a er centrum for den stadigt voksende industri for computerspil. Samtidig bør nævnes Napa Valley, som med deres egen udviklingsplan for området har opbygget et stærkt brand indenfor både vinindustri og turisme

 

Et besøg i dette området kunne endvidere kombineres med møder med Economics Research Associates (ERA), som er et af de ledende konsulenthuse inden for underholdningsbranchen. ERA har, efter det første arbejde, som lavedes for Walt Disney for 50 år siden, været med til at udvikle en lang række koncepter for planlægning, udvikling og drift af nogle af verdens ledende virksomheder indenfor underholdningsindustrien. Nuværende kunder er foruden en række hotelkæder The Walt Disney Company, Warner Brothers og Universal Studios Inc. Virksomheden har tidligere arbejdet med Lego og Tivoli. ERA har hovedkvarter i Los Angeles.

 

Alternative muligheder:

   

Orlando og Miami, Florida

Området omkring især Orlando, men også Miami, Florida, er kendetegnet ved at have opbygget en stor turistindustri så at sige 'på en bar mark'. Topseværdigheden indenfor menneskeskabt oplevelsesøkonomi her er naturligvis Walt Disney World (som inkluderer temaparkerne Magic Kingdom, Epcot, Disney - MGM Studios og Animal Kingdom). Derudover findes en række andre temaparker i området som f.eks. Sea World Adventure Park, Discovery Cove og Cypress Garden Adventure Park. Et besøg i dette område kunne, udover møder med økonomer eller strateger fra de nævnte temaparker, kombineres med et besøg på USA's største center for performing arts i Miami, hvor kunstscenen generelt er ved at revitaliseres - bl.a. med den store kunstmesse "Miami Basel".

 

Washington og omegn

Selvom Washington-området ikke er det mest besøgte af de oversøiske turister, er der her en række stærke institutioner inden for turisme- og underholdningsindustrien, som er yderst interessante. Oplagt i den forbindelse er at tale med The Smithsonian Institutions ledelse og besøge Bush Gardens, en stor temapark som ligger udenfor byen. Ved et sådant besøg kunne man videre forestille sig samtaler med turismeforskere fra eksempelvis Georgetown University.

 

Der kan ligeledes opereres med et program der definerer oplevelsesøkonomi lidt bredere end turisme der inddrager branding samt kultur kunst og underholdning.

 

Den største guru indenfor oplevelsesøkonomi herovre er Richard Florida, som nu er Professor of Business and Creativity ved Rotman School of Management på Toronto University. Han har bl..a skrevet bogen The Creative Class, hvor hovedtesen er, at regional økonomisk udvikling hænger sammen med forekomsten af en række faktorer såsom kunstnere, musikere, homoseksuelle og en gruppe han beskriver som 'high bohemians'. Richard Florida beskæftiger sig således med den mere erhvervsinvesteringsrettede del af oplevelsesøkonomien. Det kan overvejes om der kan arrangeres et møde med Richard Florida.

 

Ambassaden i Washington vil selvfølgelig være behjælpelig med at lave et program, som tilgodeser en bred vifte af tilbud inden for oplevelsesøkonomi.

 

Med venlig hilsen

Torsten Jansen

___________________________________________________________
Torsten Stiig Jansen / [email protected] 
Minister Counsellor
Head of PRESS, INFORMATION & CULTURAL AFFAIRS
DIRECT +1 (202) 797-5363 / CELL +1 (202) 390-0175 / FAX (202) 464-0864

ROYAL DANISH EMBASSY / MINISTRY OF FOREIGN AFFAIRS OF DENMARK
3200 WHITEHAVEN ST., N.W. / WASHINGTON, D.C. 20008
PHONE +1 (202) 234-4300 / WWW.DENMARKEMB.ORG

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

___________________________________________________________
Torsten Stiig Jansen / [email protected] 
Minister Counsellor
Head of PRESS, INFORMATION & CULTURAL AFFAIRS
DIRECT +1 (202) 797-5363 / CELL +1 (202) 390-0175 / FAX (202) 464-0864

ROYAL DANISH EMBASSY / MINISTRY OF FOREIGN AFFAIRS OF DENMARK
3200 WHITEHAVEN ST., N.W. / WASHINGTON, D.C. 20008
PHONE +1 (202) 234-4300 / WWW.DENMARKEMB.ORG