Fra: Mogens Bang [mailto:[email protected]]
Sendt: 30. januar 2008 14:04
Til:
Cc: Kirsten Jansbøl; [email protected]
Emne: foretræde for Folketingets kulturudvalg

 

 

Folketingets Kulturudvalg

 

Undertegnede ønsker fortræde for Folketingets kulturudvalg med henblik på at sikre et stykke national kulturarv, et museum som ikke henhører under kulturarvstyrelsen fordi det ikke er statsanerkendt. Den offentlige blindeforsorg i Danmark grundlægges ved lov i 1858 hvor det Kgl. Blindeinstitut starter sin virksomhed. Blindeinstituttet eksisterer stadig, men må indskrænke og museet skal sikres fx ved at det overtages af Medicinsk Museion, det kan gøres for under 1 million kroner.

Mogens Bang

museumsleder til 1-6-08

Instituttet for Blinde og Svagsynede

Rymarksvej 1

2900

Hellerup

tlf 2230 6460

ps.: den eneste onsdag jeg er forhindret er 20-2

 

 

 Blindehistorisk Museum nedlægges – det bør ikke foregÃ¥ i stilhed

Af Birgit Kirkebæk, dr. Pæd.

 

Blindehistorisk Museum har indtil nu haft til huse på Institut for Blinde og Svagsynede i Hellerup. Grundet alvorlige økonomiske problemer ser instituttet sig nødsaget til at afskedige en række medarbejdere samt nedlægge museet. Museets lokaler skal være ryddet 1. juli 2008. Herved lukkes en af de få museale samlinger, der fortæller funktionshæmmedes historie.

    Museets samling er simpelthen flagskibet og perlen i danske handicaphistoriske samlinger, og den er helt unik i forhold til at fortælle en samlet museal historie om blindes vilkår i Danmark fra 1780 til 1999. Der er tale om både læringshistorie, institutionshistorie, hjælpemiddelhistorie og uddannelseshistorie samt personlige historier. Samlingen har stor betydning for forskellige faggrupper. Det gælder historikere, pædagoger, etnologer, antropologer og sociologer. Den har endvidere stor betydning for forskning i blindes vilkår og historie. Desuden har museets samling stor betydning for mennesker, der er synshandicappede, fordi de derved kan lære noget om deres egen historie. Sidst men ikke mindst kan museet i en globaliseret verden vise andre lande, hvorledes udviklingen er forløbet i Danmark, både handicappolitisk, teknologisk og pædagogisk.

    Museets samling, med mere end 5000 genstande, er den eneste gennemregistrerede og musealt fagkyndigt behandlede handicaphistoriske samling i Danmark. Det vil være en katastrofe, hvis samlingen ikke bevares samlet, da den netop som helhed fortæller historien om en minoritetsgruppes liv og vilkår i det danske samfund. Dette vil gå tabt, hvis samlingen splittes op og ”godbidderne” fordeles på de eksisterende museer. Også minoritetshistorie bør være et nationalt ansvar og anliggende. Det er nu, dette ansvar skal indfries, inden det er for sent. Der efterlyses et politisk initiativ.