Notatet fremsendes også til Folketingets Kulturudvalg.
Ændringer markeret med kursiv.
Notatet er revideret i lyset af, at der er indkommet et høringssvar efter høringsfristen.
Meddelelsen er sendt i en bred høring blandt organisationer og institutioner fra fortrinsvis kunst- og kulturverdenen: Akademiet for de Skønne Kunster, Akademisk Arkitektforening, Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, Arkitektforbundet, Bibliotekarforbundet, Bibliotekslederforeningen, Billedkunstnernes Forbund, Brancheforeningen for Undervisningsmidler, Center for Kultur og Udvikling CKU, Danish Crafts, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Artist Forbund, Dansk Arkitektur Center, Dansk BiblioteksCenter, Dansk Design Center, Dansk Erhverv, Dansk Filmfotograf Forbund, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Folkeoplysnings SamrÃ¥d, Dansk Forfatterforening, Dansk Fotografisk Forening, Dansk Galleri Sammenslutning, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Kapelmesterforening, Dansk Komponistforening, Dansk KunstnerrÃ¥d, Dansk Musikbiblioteksforening, Dansk Musikerforbund, Dansk Musikforlæggerforening, Dansk Organist- og Kantorsamfund, Dansk Solist-Forbund, Dansk Ungdoms FællesrÃ¥d, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Billedautorer, Danske Billedkunstneres Fagforening, Danske Biografer, Danske Dramatikeres Forbund, Danske Filminstruktører, Danske Formgivere, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer, Danske KunsthÃ¥ndværkere, Danske Populærautorer, Danske Reklamebureauers Brancheforening, Danske Skønlitterære Forfattere, Danske Teatres Fællesorganisation, Danske Tegneserieskabere, Danske Uafhængige Pladeselskaber, Den danske Boghandlerforening, Den danske UNESCO-nationalkommission, Det Centrale HandicaprÃ¥d, Det Danske Akademi, DR, ForbrugerrÃ¥det, Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter, Foreningen af Danske Sceneinstruktører, Foreningen af Danske Filmudlejere i Danmark, Foreningen af Kommercielle Lokalradio og TV-stationer, Foreningen af Videogramdistributører i Danmark, Foreningen Danske Designere, Forlæggerforeningen, Fotograferne, Freemuse, HÃ¥ndværksrÃ¥det, IFPI Danmark, IT-Brancheforeningen, Kommunernes Skolebiblioteksforening, Kunsthandlerforeningen, KunstrÃ¥det, Landsforeningen til bevaring af fotografier og film, Landsorganisationen i Danmark, Multi Medie Foreningen, Organisationen Danske Museer, Praktiserende Arkitekters RÃ¥d, Producentforeningen, Rektorkollegiet, Sammenslutningen af Danske Scenografer, Sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer i Danmark, SamrÃ¥det for Ophavsret, Solistforeningen af 1921, Teaterteknikerforbundet, Tegnerne/Tegnerforbundet af 1919, TeknologirÃ¥det, TV2/DANMARK, Unge Kunstnere og Kunstformidlere.                    Â
Der er ved høringsfristens udløb den 10. september 2007 modtaget høringssvar fra følgende: Danmarks Forskningsbiblioteksforening (7/9 – 07), Dansk Firmaidrætsforbund (15/8 – 07), Dansk Kunstnerråd (10/9 – 07), Forbrugerrådet (6/9 – 07), Kunstrådet (30/8 – 07) og Rektorkollegiet (7/9 – 07). Endvidere er der modtaget høringssvar fra Grønlands Hjemmestyre (20/9 – 07).
Høringssvarene kan opsummeres som følger:
Dansk Firmaidrætsforbund og Forbrugerrådet havde ingen bemærkninger.
Danmarks Forskningsbiblioteksforening har ikke fundet anledning til at påpege væsentlige mangler i dokumentet og henviser til, at meddelelsens brede formuleringer åbner for rige muligheder, når der skal konkretiseres. Som eksempel på et område, der bør have allerhøjeste prioritet angives bevaring af og adgang til kulturarven i den digitale tidsalder. Arkiver, biblioteker og museer spiller en væsentlig rolle som formidlere af viden og kultur til gavn for udviklingen af de europæiske samfund, og formidlingen giver grundlag for såvel forståelse af som rum for den kulturelle diversitet. Foreningen giver støtte til ethvert tiltag, som sikrer dialog og forståelse, og Kommissionens intention om inddragelse af personer og institutioner fra kultursektoren m.h.p. intensivering af kultursamarbejdet i EU betragtes som prisværdigt.
Kunstrådet finder, at forslaget til europæisk kulturdagsorden indeholder en række relevante betragtninger og tiltag, som der bør fokuseres på. Man støtter fuldt ud intentionerne bag og tiltagene i meddelelsen, som styrker de igangværende aktiviteter i EU-regi, og som ligger fint i forlængelse af de hidtidige resultater. Det er dog indtrykket, at der fortsat er behov for en generel forenkling af kravene vedr. ansøgningerne til EU’s støtteprogrammer, og rådet overvejer selv, hvorledes det kan medvirke hertil. Man har med interesse noteret sig det europæiske år for interkulturel dialog i 2008 samt planerne om at gøre 2009 til europæisk år for kreativitet og innovation via uddannelse og kultur. Endelig finder rådet i forbindelse med den igangværende formulering af handlingsplan stor inspiration i ønsket om at fremme og styrke de tværkulturelle kompetencer og den tværkulturelle dialog samt ønsket om at fremme kreativiteten inden for uddannelse ved inddragelse af kultursektoren.
Rektorkollegiet har fremsendt bemærkninger, herunder bemærkninger fra Københavns Universitet og Roskilde Universitetscenter. Rektorkollegiet hilser det velkomment, at Kommissionen med meddelelsen sætter fokus pÃ¥ kultur og kulturelle processers betydning for det europæiske fællesskab. Dog finder kollegiet definitionen af kultur som â€kulturaktiviteter†i form af kulturelle varer og tjenester lidt for snæver, idet den sproglige og antropologiske dimension i interkulturel forstÃ¥else udelades. Der peges pÃ¥, at  sprog er et væsentligt element i kulturmøder, og fremmedsprogundervisningen bør derfor styrkes over alt i Europa m.h.p. fremme af kulturel mangfoldighed og tværkulturel dialog. Som bidrag til det sproglige element og til udvidelse af kulturbegrebet bør universitetssektoren og særligt humaniora inddrages i højere grad. Kulturbegrebet bør i højere grad omfatte en tværfaglig dialog, der kan øge bevidstheden om mødet mellem kulturer, viden om â€de andre†mv. Det gælder inden for Europa, men ogsÃ¥ i forholdet mellem Europa og resten af verden.
Â
Dansk Kunstnerråd finder, at kulturområdet bør have en mere vægtig position i EU, og at forslaget til en kulturdagsorden er et godt skridt i denne retning. Kunstnerrådet er endvidere enig i de tre hovedmålsætninger i meddelelsen. Hvad angår de specifikke mål, er der ifølge Kunstnerrådet fortsat behov for fokus på mobilitet og udveksling af kulturprodukter (f.eks. film, billedkunst og litteratur) mellem de europæiske lande, ligesom det anses for væsentligt at forenkle skatteregler og sociale regler for kunstnere, som arbejder i et andet land. Tanken om at fremme kreative fag inden for alle uddannelser betegnes som rigtig og vigtig, mens det inden for de kunstneriske uddannelser er vigtigt, at forretningsrelaterede fag ikke går ud over de kunstneriske fag. Med henvisning til udviklingen af den europæiske kulturindustri peger Kunstnerrådet på en beklagelig tendens til, at det producent-orienterede copyright system vinder frem. Dette sætter ophavsretten og følgeretten under pres og kan i sidste ende være en trussel mod den kulturelle mangfoldighed. Mht. spørgsmålet om samarbejdsmetode støtter Kunstnerrådet tanken om en dialog mellem Kommissionen og de forskellige aktører, men tvivler på, at der er behov for en decideret kortlægning. Der peges på, at Kommissionens repræsentationer i landene kunne holde sig orienteret om kulturområdet i de pågældende lande, ligesom der henvises til, at der i de fleste lande allerede er repræsentative kunstnerorganisationer at føre dialog med. Forslaget om en åben koordinationsmetode findes at være interessant, hvis det betyder en styrket international dimension i den nationale kulturpolitik og mere mellemstatsligt kultursamarbejde.
Grønlands Hjemmestyre finder, at meddelelsen er velbegrundet, og at de opstillede målsætninger både er relevante og støtteværdige. Hjemmestyret hilser målsætningen om at fremme den kulturelle mangfoldighed og den interkulturelle dialog særlig velkommen. I den forbindelse henviser hjemmestyret til, at det i meddelelsen står anført, at det i henhold til EF-traktaten er et vigtigt mål for EU, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet den nationale og regionale forskelligartethed respekteres. Hjemmestyret henviser endvidere til, at det om EU’s hidtidige arbejde på kulturområdet i meddelelsen står anført, at EU i stadig højere grad har fokuseret på at intensivere støtten til menneskerettigheder, herunder beskyttelse og fremme af kulturelle rettigheder, indfødte befolkningsgruppers rettigheder og rettigheder for mennesker, der tilhører minoriteter og socialt marginaliserede mennesker. Hjemmestyret finder, at det i tråd med disse intentioner burde fremhæves i meddelelsen, at der i bestræbelserne på at fremme den kulturelle mangfoldighed og interkulturelle dialog børe være særlig opmærksomhed om og særlige initiativer målrettet netop disse grupper.