|
Nørregade 19 . 6700 Esbjerg |
|
|
|
|
Dato |
20. december 2007 |
|
Login |
abl |
|
Sagsbehandler |
Annette Brøchner Lindgaard |
|
Telefon direkte |
76 16 19 00 |
|
|
||
Pressemeddelelse |
|
|
|
|
Slut med centralbiblioteker i Sydvestjylland og Sønderjylland
- Biblioteksreform fjerner statstilskud fra Centralbiblioteket i Esbjerg
Fra d. 1.januar 2010 må kommunerne i Syd og Sønderjylland klare sig alene for de kommunale bevillinger. Fra det tidspunkt forsvinder de sidste rester af statstilskuddet til folkebibliotekerne i området. Tilskuddene flyttes til andre dele af landet.
Onsdag meldte Kulturminister Brian Mikkelsen ud at det sydligste centralbibliotek fremover skal ligge i Vejle. For 4 år siden fjernede ministeren det meste af tilskuddet til Det Sønderjyske Landsbibliotek i Aabenraa og d. 19. december blev det så meldt ud at såvel Det Sønderjyske Landsbibliotek som Centralbiblioteket i Esbjerg mister alle sine tilskud med udgangen af 2009.
Beslutningen om at fratage Esbjerg Kommunes Biblioteker funktionen som centralbibliotek får væsentlige konsekvenser for byens mange studerende. Esbjerg er Danmarks femte største by med en række store uddannelsesinstitutioner, som tilbyder mere end 50 videregående uddannelser. Alene de fem største af vore uddannelsessteder har mere end 6000 studerende tilsammen.
Fremover vil Esbjerg Kommunes Biblioteker have omkring 3 millioner kroner færre – heraf 1,5 mio. kr. at købe bøger for. En stor del af indkøbene til Centralbiblioteksfunktionen er bøger og andre materialer til studerende og borgere med behov for speciallitteratur. Ministerens tanke er, at disse bøger i fremtiden skal hentes hjem fra bibliotekerne i Vejle og Herning, som med reformen får øget deres statstilskud. I praksis betyder det at bøger, der tidligere var tilgængelige på biblioteket i Esbjerg, fremover skal bestilles, transporteres og håndteres fra biblioteker i andre byer - og at de studerende dermed mister deres mulighed for at betjene sig selv. De gør de nu i stort omfang, hvilket er både tids- og ressourcebesparende både for biblioteket og for de studerende.
Det vil medføre ekstra udgifter for Esbjerg Kommunes Biblioteker - penge, som skal tages ud af bibliotekets samlede budget og altså betyder endnu færre penge at købe bøger for til borgerne.
Ã…rhus og København fratages ogsÃ¥ deres tilskud, men begge byer er sÃ¥ privilegerede at de har store statslige biblioteker som Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket lige rundt om hjørnet. Det har vi ikke i Esbjerg. CVU-vest har â€eget†bibliotek, mens universiteterne i Esbjerg begge har â€filialer†af universitetsbibliotekerne i Odense og Aalborg. Ingen af dem vil længere kunne blive suppleret lokalt af folkebiblioteket ud over det niveau, som Esbjerg Kommune selv kan finansiere.
Taber bliver også institutioner som Fiskeri- og søfartsmuseet, som indtil nu har rådgivet Centralbiblioteket vedr. indkøb af speciallitteratur til brug for uddannelse og forskning på området.
Vi vil selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan for at opretholdet et højt niveau på bibliotekerne. Det er en kommunal opgave at finansiere folkebibliotekerne og der er masser af kommuner, der har gode biblioteker, selvom de aldrig har fået centralbibliotekstilskud. Forskellen er bare, at de ikke har så mange og så store uddannelsesinstitutioner, som vi har her i Esbjerg.
Med venlig hilsen
Annette Brøchner Lindgaard
Bibliotekschef
Esbjerg Kommunes Biblioteker