Folketinget, Christiansborg                                                                               København den 18. september 2008

Att.: Medlem/suppleant af/til Folketingets Kulturudvalg

1240 København K.

 

 

Dansk Danseteater har behov for finansiering, hvis vi fortsat skal være den moderne dans fyrtårn

 

Kære medlem/suppleant af/til Folketingets Kulturudvalg 

 

Hermed en anmodning om foretræde for Folketingets Kulturudvalg.  Senest har Dansk Danseteater haft foretræde for Folketingets kulturudvalg som 5. oktober 2007, som resulterede i et talesvar til udvalget fra fhv. Kulturminister Brian Mikkelsen. I den mellemliggende periode er både Kulturudvalget og Kulturministeren blevet udskiftet, og Dansk Danseteater situation har også udviklet sig, hvilket er baggrunden for denne anmodning om foretræde for Folketingets Kulturudvalg.  Læs derfor videre, og få et hurtigt vue over vilkårene og potentialet for den moderne dans i Danmark lige nu.   

 

Denne henvendelse skal ses i forlængelse af den række af analyser og betænkninger, som i de seneste år har anbefalet, at Dansk Danseteater får en fast post på finansloven. Herunder Kulturministeriets Betænkning (nr. 1373) fra 1999 og Kulturministeriets ”Analyse af fremtidige udviklingsmuligheder for Nyt Dansk Danseteater” fra 2004.

 

Den kunstneriske anerkendelse og resultaterne har været unikke i forhold til det danske scenekunstmiljø; men de 8 millioner Dansk Danseteater siden 2003 har modtaget fra Tipsmidlerne og Københavns teater er, dels blevet udhulet af et realværditab på 920.000 kr., dels er beløbet ca. 1/3 at det beløb som sammenlignelige nordiske kompagnier har at skabe kunst for[1]. 

 

Selvom dette ikke har været et formuleret krav fra politisk hold, så lever Dansk Danseteater pt. op til de samme krav som lovgrundlaget formulerer til fx Schaufuss balletten – der statsligt bliver støttet med 11 millioner[2].

 

For at sikre en permanent løsning for Dansk Danseteater, vil vi meget gerne have foretræde for Folketinget Kulturudvalg, hvor vi har mulighed for at uddybe hvorfor det er kompagniets absolutte førsteprioritet, at kunne operere med en fast finansiering på ca. 14 millioner kr. årligt.

 

Vi er åbne for løsningsforslag. Men det bør - som der også konkluderes i kulturministeriets udvalgsrapporter - understreges at kompagniet som kulturinstitution i overmål har bevist sin berettigelse til fast finansiering på finansloven.

 

Hvorfor støtte den moderne dans?

Siden Tim Rushton overtog kompagniet i 2001, har vi 4 doblet vores publikum til et niveau på omkring 30.000 publikummer, bl.a. gennem den årligt tilbagevendende open air festival Copenhagen Summerdance[3]. En unik udvikling inden for det danske scenekunstmiljø.

 

Den moderne dans appellerer bredt til samtidens publikum, fordi den formår at spejle dagligdagen for mange mennesker.

 

I Sverige var der for bare få år siden tre klassiske balletkompagnier – i Stockholm, Malmø og Gøteborg. I dag er Cullbergballetten i Stockholm, Skånes Danseteater i Malmø og Göteborg Operaens Balett i Gøteborg – som er på vej med nordens største kompagni – alle moderne dansekompagnier. Kun Stockholms Operaens Ballet fungerer i dag som en klassisk ballet i Sverige. 

 

Dette afspejler en publikumsinteresse vi også ser i Danmark, men den store forskel ligger i hvor høj grad vi imødekommer dette kunstneriske potentiale herhjemme.

 

Kort opridset er vilkårene som følger: 

 

• I Danmark har vi en skole for moderne dans, men ingen nationale kompagnier til at ansætte de danske elever. Dansk Danseteater har som fyrtÃ¥rn ikke midler til at støtte udannelsen af eleverne – fx via praktikordninger[4]. Danmark har mange talenter, men resultatet af de ringe job-udsigter er, at skolen for moderne dans optager forholdsvis fÃ¥ danske studerende. 

 

• I Danmark har vi koreografiske talenter, men ikke nogen kompagnier, som har ressourcerne til løbende at hyre disse talenter. Dansk Danseteater har som fyrtÃ¥rn pt. ikke midler til at støtte udviklingen af de koreografiske talenter.

 

• I Danmark er der – ligesom i de øvrige nordiske lande - en voksende interesse for moderne dans, men i modsætning til Norge og Sverige støttes den moderne dans herhjemme ikke sÃ¥ det modsvarer publikumsinteressen.

 

Den moderne dans arbejder selv særdeles aktivt for at styrke miljøet. Her kan bl.a. nævnes den store satsning på det nye initiativ ’Dansehallerne’, hvor Dansescenen, Danses Hus og Dansk Danseteater flytter sammen i den nye Carlsberg bydel. Hvis Dansk Danseteater skal være lokomotiv for den moderne dans i DK, er der behov for kulturpolitisk opbakning til udformningen af nationale mål og eksponenter for scenekunsten, herunder den moderne dans. Altså en formuleret kulturpolitik for udviklingen af fyrtårne indenfor området, og støtte som modsvarer disse mål.     

 

Det anerkendes fra politisk hold, at talenterne findes flere steder inden for scenekunsten. Men hvis vi i Danmark ønsker scenekunst på et internationalt niveau, så kræver det helt konkret både talent og støtte på dette internationale niveau for at virkeliggøre visionen.  

 

Den moderne dans har brug for Dansk Danseteater som fyrtårn for kunstarten

Da Dansk Danseteater er fyrtårnet inden for moderne dans, er kompagniets finansieringsforhold ikke blot vigtigt for Dansk Danseteater, men indvirker i høj grad på hele det moderne dansemiljø. Kompagniet skal som fyrtårn både kunne vise vejen og understøtte miljøets fødekæde - altså uddannelse, produktionsforhold og formidling.

 

Dansk Danseteaters nuværende kunstneriske leder Tim Rushtons kunstneriske vision for moderne dans har resulteret i en lang række priser – bl.a.  8 nomineringer for årets bedste danseforestilling, heraf 3 Reumert Priser og ’Teaterkatten - Kritikernes pris til årets bedste instruktør’ for blot at nævne nogle.

 

Den moderne dans generelt – og Tim Rushtons værker i særdeleshed – er oplagt i forbindelse med international kulturudveksling og udvikling af internationale relationer. Dels er dansekunsten ordløs og dermed internationalt tilgængelig, dels er Dansk Danseteater med sit høje kunstneriske niveau en attraktiv og professionel kulturpartner.

 

Dansk Danseteater er som fyrtårn det mest synlige udtryk for det kunstarten formår – både kunstnerisk og publikumsmæssigt – og bør derfor prioriteres. Hvis ikke, får det danske publikum ikke samme mulighed for løbende at opleve kvalitetsforestillinger, som oftest er vejen ind til en fascination af kunstarten. Og det er ikke blot et problem i forhold til, at tiltrække turister og markere dansk kultur globalt; det er først og fremmest synd for det nationale publikum.

 

Er der spørgsmÃ¥l til Dansk Danseteaters økonomi, kunstneriske virke eller organisation som helhed, er I meget velkomne til at tage kontakt til undertegnede.

 

 

 

 

 

Med venlig Hilsen

 

Anette Abildgaard

Bestyrelsesformand for Dansk Danseteater

40 27 29 41