11. september, 2008
â€Det frie valgâ€
Om medielicensen
Til medlemmerne af kulturudvalget
Jeg vil gerne spørge medlemmerne af kulturudvalget, hvor det højt besungne frie valg er henne, når man som internetbruger er stavnsbundet til TDC.
Fordi TDC (i hvert fald indtil videre) er den eneste udbyder af hastigheden 160/128. TDC har dermed monopol på denne hastighed, sikkert ikke noget fedt monopol, men dog...
Fordi jeg samt en af mine venner ikke har og ikke vil have TV, og fordi ingen af os er interesserede i at modtage levende billeder, er vi derfor henvist til at anvende en hastighed lavere end 256MB for ikke at komme til at betale medielicens.
PÃ¥ den mÃ¥de er der ikke tale om et frit valg, der er ingen konkurrence, men ordningen smager ganske meget af tvang. Desuden vender licensen den â€tunge ende nedadâ€, og da vi begge er pensionister, bliver en medielicens derfor følelig for vores økonomi. Var det meningen med loven?
Jeg vil gætte på, at det har været tale om en rendyrket svipser, da loven så dagens lys, så det må være et rimeligt forlangende, at svipseren rettes.
Det antages, at der er omkring 90.000 radiolyttere i Danmark (mennesker som os), og blandt disse lyttere må der være mange med computer. De må altså have samme problem, som vi har.
Problemet er derfor ikke enestående, og da mange formentlig er i klemme, bør der findes en løsning.
Jeg hører gerne partiernes syn på problemet.
Med venlig hilsen
Erling Horst Petersen
Kogtvedhøj 78
5700 Svendborg