|
Kulturminister Brian Mikkelsen Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K
|
Kære Brian Mikkelsen
Ønske om repræsentation i Kunstrådet – af Kunsthåndværk/Design og Arkitektur
Dette papir er udarbejdet på grundlag af et stærkt ønske og tydeligt behov for en omlægning af de kunstneriske støtteordninger for Kunsthåndværk/Design og Arkitektur. Dette grundet i både strukturelle såvel som økonomiske problemstillinger. Der argumenteres nærmere herfor i nedenstående hovedpunkter.
Papiret har taget form på baggrund af en række drøftelser og møder med Kunststyrelsens centrale embedsmænd, Notat af den 27.08.08 vedr.: ’Den statslige støtte til områderne: kunsthåndværk & design og arkitektur – med fokus på de tilskudsmidler som kunstnerne kan søge’, samt med reference til nylige og forudgående diskussioner ført i de respektive faglige og besluttende organer under henholdsvis Statens Kunstfond og Kunstrådet. Ligeledes kan der henvises til Akademiraadets, AA og DD’s brev af den 16.04.08 som peger på samme problemstilling og ønske.
Ud fra et ønske om at kunstområderne: Kunsthåndværk/Design og Arkitektur indlemmes i Kunstrådet, mener vi at følgende tre argumenter er nødvendige at tage til efterretning i det videre evalueringsarbejde af Kunstrådsloven.:
1. Kunstnerisk ligestilling
Ad. 1
Kunsthåndværk/Design og Arkitektur ønsker som de øvrige kunstarter være repræsenteret i Kunstrådet ud fra et ligeværdighedsprincip. Det vil have betydning for kunstarternes indbyrdes udveksling og udvikling - og vil ligeledes betyde en parallelitet/ensretning af kunststøttestrukturen for henholdsvis Statens Kunstfond og Kunstrådet.
Formålet er at styrke kunstområderne, Kunsthåndværk/Design og Arkitektur, med de samme former for støttemuligheder som er gældende for de andre kunstarter. Ligesom det vil være et renere snit at udskille ansøgninger til Produktion, Formidling og Internationalisering fra Kunstfondens mere kunstnerorienterede (kunstskabende) støtte.
Endvidere gælder det for både Kunsthåndværk/Design og Arkitektur, at cross-over mellem disse discipliner og de øvrige kunstneriske discipliner er en naturligt voksende tendens, som dog hæmmes betydeligt i sin udvikling,  set fra alle kunstens områders vinkler ved, at disse områder ikke sidder med ved ’det runde bord’ i Kunstrådet.
Sidst, men ikke mindst, er det tydeligt at Danmark profilerer sig særligt stærkt internationalt på netop den kunstneriske side af områderne Kunsthåndværk/Design og Arkitektur i disse år. Dette gælder både i kulturelt henseende som i et markedsperspektiv.
Ad. 2
Der påhviler de eksisterende tremandsudvalg inden for Kunsthåndværk/Design- og Arkitektur et stort fagpolitisk og kunstnerisk ansvar, da de er de eneste organer som uddeler frie midler til kunstnere og kunstnerisk arbejde. Parallelle udvalg i Kunstrådet vil bidrage til en større og bredere faglig debat om kunststøtte inden for områderne og vil kunne sikre politisk armslængde i forhold til Kulturministeriets øvrige støttemidler/-ordninger, som i dag bl.a. administreres af flere forskellige institutioner så som DAC, DDC og Danish Crafts.
Den eksisterende udvalgsstruktur er etableret på baggrund af, at udvalgene hovedsageligt har haft til formål, at uddele kunstnerstøtte (arbejdsstipendier/-legater/rejselegater). Et overskueligt og enkelt arbejde.
Dette har med tiden ændret sig - idet Kunsthåndværk/Design- og Arkitektur som mange øvrige kunstneriske fag har udviklet sig til at favne bredere. Der er i dag en del ansøgninger der beskriver tværdisciplinære projekter ligesom antallet af ansøgninger som vedrører formidling, internationalisering og projekter/produktion er betragteligt.
Denne udvikling peger på behovet for at flere faglige øjne og beslutningstagere bør inddrages, samtidig virker den eksisterende udvalgsstruktur underdimensioneret i forhold til arbejdsindsatsen og den kunstneriske spændvidde i ansøgningerne.
Ad. 3
De eksisterende Kunsthåndværk/Design- og Arkitektur udvalg under Statens Kunstfond behandler i dag ansøgninger i henhold til lov og bekendtgørelser for området: Denne tolkes bredt, da der ikke findes andre 'frie kunststøttemidler' øremærket til disse områder. Ansøgerne, der ikke har andre steder at søge frie midler til kunstnerisk arbejde, gør det samme. Denne enkle og fleksible støttevirksomhed giver et stort råderum,  men indeholder også en række problemstillinger som viser sig i forskellig form. Herunder skitseres nogle af disse.
Nuværende status i de to udvalg i Kunstfonden:
Det siddende udvalg for Kunsthåndværk og Design har følt sig nødsaget til at prioritere ikke at yde støtte til formidling, internationalisering og produktion,  men at fokusere på Kunstfondens kernefunktion, nemlig at yde støtte til fortsat kunstnerisk udvikling. Dels grundet den meget store mængde kvalificerede indkomne ansøgninger på alle områder, dels grundet udvalgets begrænsede økonomi, men primært for at bidrage til at påpege ovenstående problematikker. Dette medfører dog at en betydelig mængde ansøgere er gået forgæves, og at disse på nuværende tidspunkt ikke har andre steder at søge støtte.
Arkitekturudvalget modtager et stort antal ansøgninger som vedrører formidling, internationalisering og projekter/produktion. Disse anmoder oftest om anseelige summer idet der søges til støtte af store bogudgivelser, udstillingsvirksomhed og internationale formidlingsaktiviteter som Biennaler og Expos. Mange af disse ansøgninger ser det siddende arkitekturudvalg som vigtige og støtteværdige,  men denne prioritering medvirker til at støttemidler til fortsat kunstnerisk udvikling gennem 3-årige stipendier og arbejdslegater tydeligvis udhules.
En uddybende oversigt over ansøgningstyper og bevillingsmønstret i de to udvalg, set over de sidste ca. 10 år er under udarbejdelse og vil blive eftersendt.
Med venlig hilsen
Louise Campbell, Designer                    - Formand for udvalget for Kunsthåndværk/Design
Anne Beim, Professor/PhD, arkitekt     - Formand for Arkitekturudvalget
Juliana Hodkinson/Komponist,PhDÂ Â Â Â Â - Formand for Bestyrelsen i Statens Kunstfond