Notatet fremsendes også til Folketingets Kulturudvalg.
1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/116/EØF om beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder. KOM (2008) 464 endelig.
2. Forslagets danske version er dateret 25. juli 2006.
3. Hjemmelsgrundlag
Traktatens artikel 47(2), artikel 55 og 95 i EF-traktaten. Direktivet kan vedtages med kvalificeret flertal efter proceduren for fælles beslutningstagen med Parlamentet (artikel 251).
4. Kommissionens forslag vedrører ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/116/EF af 12. december 2006 om beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder. Hovedformålet med forslaget er at forlænge beskyttelsestiden for udøvende kunstnere og fonogramproducenter fra 50 til 95 år.
Nærhedsprincippet (subsidiaritetsprincippet)
Kommissionen har beskrevet forslagets forhold til nærhedsprincippet således:
â€Forslaget falder ind under Fællesskabets enekompetence. Grunden til, at Fællesskabet har enekompetence er, at den nuværende lovgivning, der er fastsat ved direktiv 2006/116/EF (herefter benævnt "direktivet"), sikrer fuld harmonisering. Direktivet indeholder bestemmelser om bÃ¥de minimums- og maksimumsharmonisering. Det betyder, at medlemsstaterne hverken kan fastsætte kortere eller længere beskyttelsestider end de i direktivet foreskrevne (betragtning nr. 2). Subsidaritetsprincippet er derfor ikke relevant.â€
Formålet med forslaget er at forbedre udøvende kunstneres sociale situation, især studiemusikeres, eftersom stadigt flere kunstnere lever længere end den nuværende beskyttelsestid for deres ophavsret, som er 50 år. Formålet er desuden at opstille en ensartet måde til beregning af den beskyttelsestid, som gælder et musikstykke med tekst, som flere forfattere har bidraget til.
Regeringen kan tilslutte sig kommissionens betragtninger omkring nærhedsprincippet.