GENERALDIREKTØREN

DR Byen

Emil Holms Kanal 20

DK-0999 København C

T    +45 3520 8012

www.dr.dk

30. august 2008

Til medlemmerne af Kulturudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

 

 

 

 

 

 

 

Invitation til Åbningskoncerten med Schuberts 9. i DR Byens Studie 2. 

DR Byen, lørdag 30. august kl. 18.00.

 

Kære medlem af Kulturudvalget,

 

Den 30. august giver DRs Radiounderholdningsorkester den allerførste offentlige koncert i DR Byens Studie 2, koncerthusets næststørste sal. Denne begivenhed vil vi meget gerne dele med Kulturudvalgets medlemmer samt ledsagere.

 

Inden koncerten har vi tilrettelagt et spændende program og spisning for udvalgsmedlemmerne og deres ledsagere. Mens ledsagere inviteres på en rundvisning i DR Byen inklusive samtlige koncertsale, har vi planlagt et kort arrangement om DRs kulturformidling for udvalgsmedlemmerne. Først fortæller Lars Grarup overordnet om DRs kulturarvsprojekt og kulturstrategi på tværs af platforme, hvorefter Ole Mølgaard, DRs chefredaktør for musik, vil fortælle om mere specifikt om DRs formidling, valg og prioritering

 

Efter præsentationerne og rundvisningen samles vi alle til en let middag, inden vi bevæger os over mod Studie 2, hvor blandt andet Haydns symfoni nr. 101 og Schuberts 9. symfoni er på Radiounderholdningsorkesterets program. Koncerten ledes af den internationalt anerkendte chefdirigent Adam Fischer og er pakket med gode melodier, lys- og skygge-virkninger, vemod og jublende glæde.

 

Vi håber meget, at du sammen med en ledsager har lyst til at deltage. Af hensyn til billetter vil vi bede dig melde tilbage til Gitte Ravn Jensen, Kulturudvalget, på telefon 33 37 55 33 senest den 20. august.

 

Med venlig hilsen

 

Kenneth Plummer

Generaldirektør