Europa-Kommissionen, Kommissær for Uddannelse, kultur, ungdom og sport, Hr. Ján Figel, B-1049, Bruxelles, Belgien. Â
|
EU-sekretariat Christiansborg Tlf.   +45 33 37 55 00 www.ft.dk |
Kontakt Dir. tlf.   +45 3337 3695 |
Udtalelse til Kommissionen vedr. hvidbog
om idræt(KOM (2007)391) |
29. marts 2008 |
Kære Hr. Ján Figel
Hermed fremsendes høringssvar fra Folketinget vedrørende Kommissionens grønbog om idræt. Hvidbogen er blevet behandlet i flere udvalg i Folketinget og denne endelige udtalelse blev godkendt den 14. marts 2008.
Folketingets Kulturudvalg har behandlet hvidbogen og afgivet høringssvar til Europaudvalget den 16. januar 2008. Kulturudvalgets høringssvar tiltrædes af Europaudvalget, som gengivet nedenfor.
Udtalelserne er optrykt i det følgende.
Udtalelse fra Folketingets Kulturudvalg og Europaudvalg
Udvalgene finder som Kommissionen, at idræt/sport har stor samfundsmæssig betydning, og udvalget er også positiv over for den danske regerings kortfattede og foreløbige stillingtagen.
Kulturudvalget og Europaudvalget skal på denne baggrund bemærke:
- Udvalgene opfatter sport/idræt som et område, der ikke er omfattet af EU-retten, og derfor et nationalt anliggende, hvor den danske idræts egenart, finansieringsform, foreningskultur og organisering skal kunne fortsætte uændret fremover, såfremt det er ønsket fra dansk side. Udvalgene skal derfor som regeringen fremhæve, at det er væsentligt, at der også fortsat sikres forskellighed i organisering og finansiering af idræt og sport i de forskellige lande, ligesom der er væsentligt at respektere sportstraditionerne i de enkelte medlemslande.
- Hvidbogen tager udgangspunkt i EuroparÃ¥dets brede definition af â€sport†(1), men det er væsentligt ogsÃ¥ at fastholde, at der i hovedsagen er tale om tre meget forskellige typer idræt/sport:
1) Hvor breddeidrætten involverer et meget stort antal aktive borgere i organiseringen og udøvelsen af idrætten.
2) Hvor motion og fitness involverer et stigende antal borgere, der dyrker motion og styrketræning i centre.
3) Hvor særligt den professionelle sport dyrkes at et fåtal udøvere, men hvor der er et stort antal tilskuere på arenaerne mv. og især som seere og lyttere via tv, radio, mv.
- De tre idræt/sports-områder kan naturligvis behandles under et, men på de fleste områder kræver det forskellige problemstillinger, analyser, udveksling af erfaringer, vurderinger og tiltag, hvis de enkelte områder skal forstås og udvikles. Derfor finder udvalgene, at det er væsentligt at klargøre særlige problemstillinger mv. på såvel breddeidræt som for motions/fitness som for de halv- eller helprofessionelle idræts- og sportsområder.
- Udvalgene opfordrer til, at der bliver en større forpligtelse til at imødegÃ¥ og bekæmpe nogle udbredte negative fænomener som f.eks. doping og bestikkelse, og at der særligt for motions/fitness omrÃ¥det og for den halv- og helprofessionelle idræt afsættes midler til imødegÃ¥else og bekæmpelse af bl.a. doping og bestikkelse. Udvalgene opfordrer ogsÃ¥ til, at man fremover ytrer sin tilslutning til organisationer som f.eks. â€Play the Gameâ€, og bidrager til at fremme sÃ¥danne indsatser.
- Udvalgene vil gerne henlede opmærksomheden på, at der i Danmark er registreret en stor ulighed i, hvilke personer og sociale grupper, der henholdsvis deltager og ikke deltager i idræt. Dette bør medtænkes, når der fremover analyseres, planlægges og lovgives på området. En sikring af større lighed på dette felt vil være af stor betydning for den fremtidige udvikling, eksempelvis når det drejer sig om sundhed og demokratisk forståelse.
- Udvalgene finder endvidere, at det er væsentligt at udveksle og udnytte erfaringer og muligheder på idræts/sportsområdet i forbindelse med udvikling af fremtidige politikker vedr. f.eks. sundhed og forebyggelse, uddannelse, udvikling, skatter og afgifter (bl.a. moms), bolig og planlægning samt medier.
- Med den forventede stærkt ændrede befolkningsudvikling bliver det endnu mere væsentligt at udvikle civilsamfundets indsats. Idrætsområdet har mangeårige, forskelligartede og omfattende erfaringer, som andre områder kan inspireres af, hvorfor analyser af organiseringen af idræt og sport er meget nyttige som grundlag for nationale udviklingsplaner.
Med venlig hilsen
Karin Nødgaard                                                 Svend Auken
Formand for Kulturudvalget                                 Formand for Europaudvalget
Svend Auken
Formand for Folketingets Europaudvalg