Finansudvalget

 

 

 

 

 

 

20. maj 2008

a.

Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Styrelsen for Bibliotek og Medier fra 1. september 2008 forlænger et forpligtende treårigt europæisk samarbejde, Knowledge Exchange Office, med organisationer svarende til Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) i England, Holland og Tyskland. Udgiften i 2008 afholdes af den på finansloven opførte bevilling på § 21.31.06. Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek.

 

b.

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) er en samarbejds­organisation, der udvikler informationsforsyningen til dansk forskning og uddannelse. Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling er medlemmer i Styregruppen for DEFF.

 

Styrelsen for Bibliotek og Medier varetager sekretariatsfunktionen for DEFF.

 

Knowledge Exchange Office (KEO-samarbejdet) etableredes ved Akt 167 15/6 2005 med udløb 31. august 2008. Samarbejdet foreslås nu genforhandlet for endnu en treårig periode, idet alle 4 deltagende organisationer vurderer, at udbyttet for den enkelte organisation langt overstiger organisationens tilskud. Der er i den forløbne treårige periode opnået resultater i fællesskab, som den enkelte organisation ikke havde kunnet nå alene, ligesom projekter i den enkelte organisation er blevet fremmet markant gennem deltagelsen i KEO-samarbejdet. Samarbejdet er tillige blevet evalueret af eksterne eksperter i slutningen af den nuværende treårige periode, og evalueringen anbefaler utvetydigt en forlængelse i endnu en treårig periode.

 

Samarbejdet er formaliseret i et sæt aftaler, hvor det fremgår, at Danmark skal være vært for Knowledge Exchange Office i samarbejdsperioden, og at Styrelsen for Bibliotek og Medier /DEFF skal varetage sekretariatsfunktionen mod betaling. DEFF forpligter sig til at yde et tilskud på ca. 45.000 euro pr. år, svarende til Danmarks relative andel af udgiften til Knowledge Exchange Office i samarbejdsperioden. De 3 andre lande bidrager årligt med følgende beløb: England: 115.000 euro, Tyskland: 115.000 euro og Holland: 75.000 euro, svarende til deres relative andel af udgiften til Knowledge Exchange Office i samarbejdsperioden.

 

Af den samlede finansiering på 350.000 euro betaler KEO-samarbejdet husleje, it- og administrationsservice til Styrelsen for Bibliotek og Medier, jf. kontraktudkastet mellem de 4 organisationer.

 

Dispositionen kan i indeværende finansår specificeres således på under- og standardkonti:

 

§ 21.31.06.

Danmarks elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (Driftsbev.)

 

 

20.

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek, øvrig drift

 

 

 

Udgift

 

 

 

22.

Andre ordinære driftsomkostninger

- 0,1 mio. kr.

 

40.

Knowledge Exchange Office

 

 

 

Udgift

 

 

 

18.

Lønninger/personaleomkostninger

0,4 mio. kr.

 

 

22.

Andre ordinære driftsomkostninger

0,5 mio. kr.

 

 

Indtægt

 

 

 

21.

Andre driftsindtægter

0,8 mio. kr.

 

Danmarks relative andel af udgifterne til KEO-samarbejdet i 2009, 2010 og 2011 finansieres på tilsvarende vis inden for DEFF’s eksisterende bevillingsmæssige rammer.

 

c.

Sagen forelægges nu med henblik på, at KEO-samarbejdet kan fortsættes i 2008.

 

d.

Kammeradvokaten har ydet juridisk bistand i forbindelse med indgåelsen af de oprindelige aftaler, som forlænges på uændrede vilkår.

 

e.

Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at Styrelsen for Bibliotek og Medier forlænger et forpligtende europæisk samarbejde, ”Knowledge Exchange Office”, for en treårig periode, således at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2008 opføres følgende:

 

 

 

Udgift

§ 21.31.06.

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (Driftsbev.)

-

 

f.

Finansministeriets tilslutning foreligger.

 

 

 

 

                            Brian Mikkelsen

 

                                                                                               /Stig Christensen