af Møde om formandens møde med EUu’s formand og fagudvalgsformænd om Behandlingen af EU-sager |
Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 29. maj 2008 Tidspunkt:Â Â Â Â Â Â Â kl. 12.00 Sted:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 1-117 Referent: Â Â Â Â Â Â Â Thomas Fich |
|
|
Ref. 08-000351-4 |
1. Drøftelse af muligheden for at styrke den faglige EU-bistand til fagudvalgene.
2. Drøftelse af, hvorledes samarbejdet mellem Europaudvalget og fagudvalgene om behandlingen af grøn- og hvidbøger kan forbedres.
3. Orientering om Lissabontraktatens nye muligheder for inddragelse af parlament og fagudvalg.
4. Eventuelt.
Ad punkt 1.
Svend Auken redegjorde for den nuværende fagudvalgsbetjening. På den baggrund oplyste han, at Europaudvalget/EU-sekretariatet kunne tilbyde at gøre en indsats på tre områder, nærmere bestemt at:
- Indskærpe regeringens 8-dages frist for oversendelse af samlenotaterne
- oversende uddrag af de kommenterede dagsordener til fagudvalgene,Â
- gennemføre eksperthøringer – evt. som videokonferencer, samt udarbejde baggrundsmateriale til brug for sådanne høringer.
Jens Kirk mente, at man for hvert formandsskift burde indskærpe procedurerne og at det var vigtigt, at dokumenterne kom i god tid. Han fandt det absolut fordelagtigt at modtage korte resumeer.
Eyvind Vesselbo fandt det vigtigt, at fagudvalgene kan få kendskab til sagerne i god tid før de sættes på dagsordenen for Europaudvalgsmøderne. I den forbindelse burde der udarbejdes lister over verserende forslag til EU-lovgivning med redegørelse for status i disse forslag. Dermed ville det blive muligt for fagudvalgene at få indflydelse på sagerne på et tidligere tidspunkt end lige inden den endelige behandling i Europaudvalget. Endelig efterlyste har en tidligere orientering fra regeringen om dennes modtagelse af åbningsskrivelser mod Danmark.
Jørn Dohrmann ønskede en kortere og enklere udgave af samlenotaterne, også kortere end de kommenterede dagsordener, som EU-konsulenten udarbejder til Europaudvalget. Mht. komitésager ønskede han at modtage tidligere orientering om disse sager.
Niels Helveg Petersen sagde, at Skatteudvalget er meget interesseret i at modtage uddrag af de kommenterede dagsordener, men eftersom udvalgets møder ligger om onsdagen er det vigtigt at man har dokumenterne fredagen før, hvis de skal nå at blive læst.
Frank Aaen fandt det vigtigt at fokusere på de sager, der har betydning, og fremhævede behovet for faglig bistand i den henseende. Han foreslog muligheden for at behandle vigtige sager som beslutningsforslag i Salen. Andre – mindre vigtige sager – kunne blive behandlet i en dialog mellem fagudvalgene og Europaudvalget.
Endvidere fandt han det vigtigt, at der reelt vedtages noget i relation til de sager, der behandles. Han foreslog desuden indført en ordning svarende til den, der gælder i Finansudvalget - som i lighed med Europaudvalget har en form for lovgivningskompetence - og hvor et medlem kan begære en sag (et aktstykke) taget op i Salen. Endelig fandt han det vigtigt at få løbende oversigter over verserende sager, så det fx er muligt at trække en minister i samråd, på et tidligere tidspunkt end i forbindelse med et forestående rådsmøde.
Knud Kristensen anførte, at Arbejdsmarkedsudvalget gerne vil give Europaudvalget faglige indspark i EU-sagerne.
Marianne Jelved fandt det vigtigt at modtage korte beskrivelser om sagerne. Hun mente, at fagudvalgene én gang om året – evt. hvert år i oktober – burde modtage en statusoversigt over de verserende sager baseret på grundnotaterne. Endvidere burde Miljø- og Planlægningsudvalgets praksis for behandling af EU-sager udbredes til de øvrige fagudvalg.
Peter Skaarup fandt det vigtigt i relation til de kommenterede dagsordener at få præciseret, hvad det er politikerne skal forholde sig til, samt at skære materialet til, så det tilpasses en dansk målestok, således at der blev fokuseret på de forhold, der er relevante i en dansk sammenhæng.
Svend Auken svarede, at det generelt er vigtigt at finde en måde at få fagudvalgenes medlemmer til at interessere sig for EU-sagerne. Han fremhævede endvidere fagudvalgenes mulighed for at udarbejde indstillinger til Europaudvalget. Han tilføjede, at EU-sekretariatet gerne ville udarbejde de ønskede oversigter over verserende forslag. Mht. tidspunkterne for oversendelse af den kommenterede dagsorden anførte han, at problemet lå i, at mange ministerier oversender samlenotaterne efter 8-dages fristen. Han nævnte samtidig, at ministeriernes problem er, at de også får materialet sent, fx fordi der er Coreper-møde om fredagen.
Ad punkt 2.
Svend Auken anførte, at det er vanskelligt at få svar fra fagudvalgene på alle grøn- og hvidbøger. EU-sekretariatet vil meget gerne give teknisk bistand vedrørende grøn- og hvidbøgerne. Mht. fagudvalgenes høringssvar beklagede han, at Europaudvalget ofte modtager meget detaljerede mindretalsudtalelser, men sjældent flertalsudtalelser. Han pointerede dog, at mindretalsudtalelser også kan være nyttige.
Marianne Jelved mente, at fagudvalgene burde forpligtes til at udarbejde høringssvar.
Peter Skaarup anførte, at der i Retsudvalget er meget lidt engagement i behandlingen af grøn- og hvidbøger. Der er en opfattelse af, at de ikke betyder så meget.
Ad punkt 3.
Svend Auken orienterede om de eksisterende procedurer og lovede at EU-konsulenten ville komme rundt i fagudvalgene senere på året og forklare om nyhederne i Lissabontraktaten.
Ad punkt 4.
Formanden sluttede af med at orientere om, at et opsummerende møde vil finde sted efter sommerferien.
Deltagerliste vedlagt nedenfor.
Deltagerliste til Formandens møde med EUU's formand og fagudvalgsformænd om behandlingen af EU-sager, den 29. maj 2008, kl. 12.00-13.00
Udvalg                                                           Deltager
Europaudvalget                                                Svend Auken (S), f.
Retsudvalget                                                    Peter Skaarup (DF), f.
Det Energipolitiske udvalg                                 Jens Kirk (V), f.
Miljø- og Planlægningsudvalget                         Eyvind Vesselbo (V), n.f.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri         Jørn Dohrmann (DF), f.
Erhvervsudvalget                                                          -
Udvalget for Udlændinge og Integrationspolitik     Karsten Lauritzen (V), f.
Udvalget for Videnskab og Teknologi                  Marianne Jelved (R), f.
Trafikudvalget                                                               -
Skatteudvalget                                                 Niels Helveg Petersen (R), f.
Arbejdsmarkedsudvalget                       Knud Kristensen (V), f.
Det Politisk-Økonomiske Udvalg                        Frank Aaen (EL), f.
Thor Pedersen, Folketingets formand
Deltagere fra Folketingets Administration
Carsten U. Larsen, Folketingets direktør
Claus Dethlefsen, Folketingsekretæren
Pernille Deleuran, Chef for EU-sekretariatet
Lis Grønnegård Rasmussen, Sekretariatschef, 1. og 2. udvalgssekretariat
Søren Koushede, Formandens konsulent
Thomas Fich, EU-Specialkonsulent