Kulturminister Brian Mikkelsen Kunstrådet Kunstrådets Billedkunstudvalg

 

København, den 7. april 2008

 

 

 

 

Til kulturminister Brian Mikkelsen, Kunstrådet og Kunstrådets Billedkunstudvalg

 

 

 

 

 

 

Vedr. revision af Kunstråds-loven og Pluss-rapporten

 

I forlængelse af Pluss-rapporten og dens forslag om nedlæggelse af Kunstrådets internationale billedkunstudvalg har det nuværende udvalg på baggrund af grundige diskussioner internt i udvalget og med en lang række repræsentanter for miljøet, formuleret en række argumenter for bevarelse af udvalget, som vi hermed fremsender til brug for den videre debat.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Christine Buhl Andersen, formand

Kunstrådets Internationale Billedkunstudvalg

 

 

 

 

 

 

ARGUMENTER FOR AT BEVARE DET INTERNATIONALE BILLEDKUNSTUDVALG:

 

 

1. Det internationale arbejde på billedkunstens område kræver mere end nogensinde særlig fokus og faglighed

 

- Den danske offentlighed viser stadig meget ringe interesse for dansk kunsts aktiviteter i udlandet. Danske kunstneres udstillinger på museer, kunsthaller, biennaler og messer er stort set usynlige i medierne herhjemme. Med kun ét udvalg, der med den store arbejds- og opgavebyrde området rummer, uundgåeligt vil skulle prioritere kræfterne, vil offentlighedens store fokus på det danske betyde mindre bevågenhed og dermed en svækket indsats omkring det internationale. Derfor skal dette arbejde fortsat sikres og beskyttes politisk gennem et særligt udvalg med egne midler.

 

- Når det hævdes, at globaliseringen i sig selv er et argument for at slå udvalgene sammen, fordi alting nu ”er det samme” i en globalisereret kunstverden uanset om det foregår i Kolding eller New Delhi, er det udtryk for en overfladisk opfattelse af globaliseringens konsekvenser. Det at kunstscenen er globaliseret, betyder tværtimod, at der mere end nogensinde er brug for en specialiseret faglighed på det internationale område, og det er vigtigt, at alle medlemmer af det internationale udvalg har den fornødne høje kompetence.

 

- Hvis KIB nedlægges får ambassader og kulturinstitutter en langt større og betydningsfuld rolle i udlandet. Det er velkendt, at begge disse aktører mangler den nødvendige kunstfaglige indsigt og kompetence og ikke har de faglige netværk i øjenhøjde med det internationale kunstmiljø. Det er langt mere betydningsfuldt for en kunstners karriere at udstille i de faglige miljøer end på en dansk repræsentation med flag i ryggen. Selv om disse aktører i dag i højere grad følger KIU-rapportens ni principper, som Pluss-konsulenterne påpeger, er de ufravigeligt samtidig nationale repræsentanter.

 

- KIB blev ikke oprettet, fordi der var særlige lobbyister, der trængte sig på, som det hedder i PLUSS-rapporten i en dæmoniserende retorik. Der var tale om en bevægelse af protester fra hele det faglige miljø, som sikrede, at CDB til en vis grad kunne overføres. Løsningen var den næstbedste efter CDB, og det internationale arbejde har været under pres lige siden. Hvis nedlæggelsen gennemføres er den oprindelige plan om helt at lukke CDB gennemført, og det internationale arbejde vil miste pusten, da et stort billedkunstudvalg vil være nødsaget til at sprede kræfterne. Når ministeren valgte at nedsætte et internationalt udvalg, var det et udtryk for fremsyn, og for at han havde lyttet til de mange argumenter. Ved denne lovrevision kan man godt være fremsynet ved at bevare det eksisterende: Resultaterne af det internationale udvalgs arbejde taler for sig selv. Der er i kølvandet på Pluss-rapporten kommet tilkendegivelser fra en lang række repræsentanter for det danske kunstmiljø til fortsat støtte for bevarelsen af et internationalt udvalg.

 

 

2. Kunstrådsstrukturen fungerer fint nu

 

 

- Når Pluss-rapporten skriver, at mange interviewpersoner udtrykker undren over billedkunstens status må man svare, at man ikke kan sammenligne forholdene for de fire kunstarter, og at det kræver, at man sætter sig ordentlig ind i disse forskelle for at forstå strukturen. Litteratur og teater vil på grund af sproget aldrig få de samme muligheder i udlandet som billedkunst, som har stor nytte af en særlig international indsats. Musikscenen har en helt anden struktur en billedkunstens, hvor en række brancheorganisationer spiller en stor rolle.

 

- Argumentet om, at KIB skal nedlægges af hensyn til at sikre den mest rationelle struktur i Kunstrådssystemet er en teknokratisk tankegang. Systemet er allerede rationaliseret i det omfang, det giver mening og sikrer en meget høj grad af synergieffekt og videndeling takket være Kunststyrelsens tværgående sekretariatsfunktion. Der er høstet ufatteligt store fordele af sammenlægningen, men en yderligere rationalisering vil gå over grænsen til det meningsløse. Eneste opnåede besparelse vil være lønnen til medlemmerne af det internationale udvalg. Demokrati har aldrig været lig med effektivitet. Med hensyn til gensidig information om, hvad det ene udvalg støtter, og hvad det andet støtter, kan man bede Kunststyrelsen om disse oplysninger.

 

- Hvis KIB nedlægges vil det være et alvorligt tilbageskridt for demokratiet og mangfoldigheden i kunststøttesystemet på billedkunstens område. Et gigantisk monopol og i øvrigt en meget stor arbejdsbyrde for et sådant udvalg.

 

- Det nuværende internationale udvalg har ikke oplevet det som et problem at samarbejde med sit søsterudvalg. Tværtimod er der iværksat en række fine samarbejdsprojekter imellem de to udvalg. Vi opfatter det ikke som ”to lejre”.

 

- Det nuværende internationale udvalg har ikke oplevet det som et problem at samarbejde med Kunstrådet. Dette samarbejde er et spørgsmål om at sikre mødedeltagelse og information efter behov, hvilket p.t. fungerer rigtig godt.

 

 

 

 

Kunstrådets Internationale Billedkunstudvalg, mandag den 7. april