TALE

 

2. maj 2008

 

Arrangement:	Samråd i Folketingets Kulturudvalg om rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 21.-22. maj 2008
Ã…bent eller lukket:	Lukket
Dato og klokkeslæt:	14. maj 2008 kl. 8.30
Sted:	Folketinget - vær. S-092
Taletid:	ca. 10 min.
Forv. antal deltagere:	10-15
Evt. andre forhold ministeren bør være opmærksom pÃ¥:	Punktet er nr. 2 pÃ¥ dagsordenen for samrÃ¥det.   SpørgsmÃ¥l Q: "Vil ministeren redegøre for sin indstilling til rÃ¥dsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 21.-22. maj 2008?" SamrÃ¥det er indkaldt "rutinemæssigt" forud for ministerens møde i Europaudvalget den 16. maj 2008. I lighed med tidligere samrÃ¥d foreslÃ¥s det kort ogsÃ¥ at orientere om sager vedr. UNESCO og Norden.
Kontaktperson:	Anne Julie Schmitt Jensen (mob. 24 69 64 23)

 

Tak fru formand!

 

Dagsordenen for det kommende rådsmøde har for så vidt angår kulturdelen 5 punkter, heriblandt 4 punkter under Kulturministeriets ressort.

 

Jeg skal for god ordens skyld  oplyse, at dagsordenspunkt 2 om forslaget til beskyttelse af børn, der bruger internet og andre kommunikationsteknologier – også kaldet programmet for et mere sikkert internet – er videnskabsministerens sag. Videnskabsministeren orienterer Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi om sagen i overensstemmelse med sædvanlig praksis.

 

Hvad angår de øvrige 4 dagsordenspunkter, er de alle til orientering. Jeg vil gerne nævne to af punkterne.  

 

For det første dagsordenspunkt 3 om Kommissionens meddelelse om kreativt online-indhold på det indre marked, som er sat på dagsordenen for rådsmødet med henblik på en første udveksling af synspunkter.

 

Drøftelsen forventes at centrere sig om, hvilke udfordringer der bør tages hensyn til ved udviklingen af kreativt online-indhold, og på hvilke områder et EU-initiativ vil kunne have merværdi.

 

Udvalget har tidligere fået oversendt regeringens høringssvar, der blev afgivet som led i den åbne konsultation, som Kommissionen iværksatte med meddelelsen.

 

Regeringen er generelt tilhænger af, at der skabes de bedst mulige rammebetingelser for det europæiske informationssamfund. Regeringen er enig med Kommissionen i, at det bør være lettere for brugerne at få adgang til kreativt materiale via internettet. Regeringen ser frem til et konkret udspil fra Kommissionen og finder i den forbindelse, at der bør tages højde for flere hensyn. I den sammenhæng spiller blandt andet ophavsretten og udøvelsen af denne en væsentlig rolle.

 

Regeringen finder det positivt, at rettighedshaverne har mulighed for at benytte tekniske foranstaltninger til at beskytte deres produkter mod ulovlig kopiering. Det er dog samtidig vigtigt, at teknologien indrettes på en måde, som ikke skader konkurrencen, og som ikke forhindrer eller besværliggør forbrugernes lovlige brug af kreativt indhold.

 

Vi vil fra regeringens side udtrykke støtte til Kommissionens målsætning om at fremme en hurtig og effektiv indførelse af nye tjenester og forretningsmodeller for udbredelse af kreativt online-indhold, f.eks. når det gælder musik og film. Vi lægger dog samtidig vægt på, at eventuelle fælleseuropæiske initiativer tager nødvendigt hensyn til de forskellige interessenter på markedet for kreativt online-indhold, f.eks forbrugerne, rettighedshaverne, indholdsudbydere og hardwareproducenterne.

 

Ikke mindst når det gælder piratkopiering finder regeringen, at der er behov for en styrket indsats. Det er et stigende problem både nationalt og globalt. Den omfattende piratkopiering risikerer at underminere incitamentet til innovation, ligesom den svækker værdien af ophavsret som en konkurrenceparameter til skade for vidensøkonomien.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at en tværministeriel arbejdsgruppe her i landet i marts 2008 har afgivet en rapport med bud på initiativer, der har til formål at styrke indsatsen mod piratkopiering.

 

 

Jeg vil for det andet kort nævne dagsordenspunkt 5 om Rådets arbejdsplan vedr. kultur for den kommende treårige periode.

 

Jeg har allerede ved tidligere lejligheder orienteret om Kommissionens kulturmeddelelse fra sidste år og Rådets positive opfølgning på forslaget om en fast kulturdagsorden, der skal fremme:

 

1) kulturel mangfoldighed og interkulturel dialog,

2) kultur som katalysator for vækst og beskæftigelse og

3) kultur som et centralt element i EU’s eksterne forbindelser.

 

Med forslaget til Rådets kommende treårige arbejdsplan tages der skridt til at lægge en samlet plan for nuværende og kommende aktiviteter på kulturområdet, herunder  at angive målsætninger, opfølgninger og afrapporteringer.

 

Konkret vil Rådet, medlemsstaterne og Kommissionen på grundlag en åben koordinationsmetode, der er særligt tilpasset kulturområdet, gå i gang med at samarbejde om de fem prioriterede områder, som Rådet i november sidste år pegede ud som væsentlige; f.eks. fremme af adgang til kultur og fremme af den kulturelle og kreative industris potentiale.

 

Regeringen ser frem til samarbejdet om planen, som ud over at give større viden om fælles problemstillinger og mulige anbefalinger på kulturområdet, også skal bidrage til at synliggøre og løfte kulturen yderligere.

 

Hvis udvalget er indforstået med det, vil jeg til slut – som ved tidligere samråd – også benytte mig af lejligheden til kort at berøre UNESCO og Norden.

 

 

Mht. UNESCO’s konvention om kulturel mangfoldighed havde jeg på høringsmødet om konventionen i sidste måned mulighed for kort at opridse status for opfølgningen af konventionen. Mens konventionen på rekordtid har fået stor global opbakning – idet 80 lande allerede har ratificeret den –  er det konkrete UNESCO-samarbejde om konventionen stadig under etablering.

 

Konventionens mellemstatslige udvalg skal mødes i Paris i næste måned, hvor forslag til konkrete retningslinjer for en række af konventionens bestemmelser, herunder også om den frivillige fond for kulturel mangfoldighed, skal drøftes og forhåbentlig afklares.

 

Hvad angår sagen vedr. dansk ratifikation af UNIDROIT-konventionen om stjålne og ulovligt eksporterede kulturgenstande, kan jeg oplyse, at der er sket en en intensivering af samarbejdet mellem Kulturministeriet og Justitsministeriet om de problemsstillinger, som en tiltræden af konventionen rejser i relation til dansk lovgivning.

 

I den forbindelse kan jeg nævne, at der som et resultat af samarbejdet mellem de to ministerier inden længe vil foreligge et færdigt beslutningsgrundlag med henblik på regeringens stillingtagen til den videre proces.

 

I forhold til det nordiske samarbejde har reformen, der trådte i kraft sidste år, ændret en tung struktur og administration til et fleksisbelt system med færre institutioner og tidsbegrænsede programmer.

 

En af de ting, vi skal gøre bedre fra dansk side er at hæve antallet af danske ansøgere til programmerne. Derfor har jeg bedt Kunststyrelsen om at informere den danske kunst- og kulturverden endnu bedre om de nye muligheder.

 

Arbejdet med globalisering som tema for den nordiske kulturpolitik er et godt eksempel på, at vi kan reagere hurtigt, når der opstår nye kulturelle eller politiske udfordringer og muligheder.

 

I juni 2007 enedes de nordiske statsministre om en fælles nordisk tilgang til globaliseringen og opfordrede til, at der blev afsat 60 mio. kr. til formålet. Derfor forventes  kulturområdet at skulle spare 5 % eller godt 8 mio. kr. i 2009.

 

Jeg og mine nordiske ministerkolleger har taget initiativ til et hurtigt udviklingsarbejde, så der kan ligge et færdigt forslag til en kulturel dimension i den nordiske globaliseringsstrategi med udgangen af 2008. De overordnede temaer er:

 

·         ”kultur, erhverv og oplevelsesøkonomi”

·         ”kulturel mangfoldighed og interkulturel dialog”

 

Vi ser det kulturelle globaliseringsinitiativ som et godt argument for kulturen i diskussionerne om, hvordan budgettet i nordisk regi skal fordeles i de kommende år.