Arrangement: |
Samråd om obligatorisk opsparing og kulturbevaring |
Ã…bent eller lukket: |
|
Dato og klokkeslæt: |
Onsdag den 14. maj klokken 8:30 |
Sted: |
Værelse S-092 på Christiansborg |
Samrådsspørgsmål O:
Ministeren bedes redegøre for konsekvenserne af regeringens og Dansk Folkepartis beslutning om, at institutioner under Kulturministeriet skal opspare 1 pct. af deres budget for 2008, og på hvilken måde det rammer danske kunstnere og kulturlivet.
Kulturministerens besvarelse af samrådsspørgsmål O stillet af Kulturudvalget efter ønske fra Mogens Jensen (S):
Tak for spørgsmålene til dette samråd om opsparingsordningen og om private sponsorer. Jeg vil starte med at besvare samrådsspørgsmål O om den obligatoriske opsparing. Spørgsmålet vedrører konsekvenserne af, at institutioner under Kulturministeriet skal opspare 1 procent af deres budget i 2008, og på hvilken måde dette rammer danske kunstnere og kulturlivet.
Den obligatoriske opsparing pÃ¥ 1 procent er som bekendt en del af finanslovsaftalen for 2008 og gælder for alle ministerier. Der er altsÃ¥ ikke tale om en politisk omprioritering mellem ministeromrÃ¥derne, ligesom der ikke er tale om en besparelse. Selve fordelingen af bevillinger mellem ministerier og aktiviteter er derfor uændret.Â
Den midlertidige opsparing er en foranstaltning, der i regeringens øjne handler om at føre en fornuftig økonomisk politik med hensyntagen til konjunkturerne. Ordningen har til formål at virke aktivitetsdæmpende på et tidspunkt, hvor den danske økonomi befinder sig i en højkonjunktur, hvor det er svært at rekruttere arbejdskraft, og hvor priser og lønninger er stigende.
Den obligatoriske opsparing på Kulturministeriets område, er på 40,3 mio. kr. Opsparingen bliver udmøntet ens på Kulturministeriets institutioner og driftsbevillinger. Der er altså ikke tale om en skævdeling, hvor nogle institutioner skal spare mere op eller skal rammes hårdere.
Det er min vurdering, at opsparingen på 1 procent vil være overkommelig for alle institutioner. Mange steder vil der være projekter eller andre opgaver, som kan udskydes til 2009, uden at det berører institutionernes løsning af kerneopgaverne.
Desuden skal det siges, at det forhold, at vi i starten af 2008 har haft en midlertidig bevillingslov, gør at der i årets første måneder har været et lidt mere afdæmpet forbrug end normalt. Det vil alt andet lige gøre det nemmere for institutionerne at udvise det fortsatte mindreforbrug.
Det er derfor min vurdering, at danske kunstnere og kulturlivet generelt set ikke â€bliver ramt†særligt af opsparingsordningen, som spørgsmÃ¥let lægger op til, og at den høje standard pÃ¥ vores kulturinstitutioner kan bibeholdes, ogsÃ¥ selvom forbruget bliver dæmpet en lille smule i Ã¥r.
Jeg er meget opmærksom på, at vores kulturinstitutioner har det godt. Vi er i departementet løbende i dialog med vores institutioner, og vi arbejder aktivt på at få samlet op, hvis der mod forventning skulle opstå problemer i forlængelse af den obligatoriske opsparing.