Folketinget Kulturudvalg.                                           d. 15. maj 2008                                                                                 Â
Kære udvalgsmedlem,                          Â
Vi er glade hver gang egnsteatrenes arbejde omtales positivt af beslutningstagerne i dette land. Og det sker heldigvis ofte. Kulturminister Brian Mikkelsen har f.eks. tidligere udtalt, at egnsteatrene er for kunstnerisk betydningsfulde til, at vi kan lukke dem. Og ved denÂ
seneste debat i Folketinget om egnsteatrenes økonomiske situation udtalte ministeren blandt andet: â€Vi giver egnsteatrene en økonomisk saltvandsindsprøjtningâ€.
Altså pæne ord. Men er der sammenhæng mellem ord og handling?
Kulturministeriet har netop udsendt meddelelse om, at refusionsprocenten på egnsteaterområdet for 2009 bliver 38%. Sammenholdt med den nuværende procent på 50 er realiteten altså, at de berørte egnsteatre lige før sæsonen starter skal til at forholde sig til en økonomi, der er 12 % ringere end forventet.
Kun hvis vi bruger orwellsk nysprog kan det kaldes en økonomisk saltvandsindsprøjtning til egnsteatrene! Det er enormt frustrerende, at der er totalt manglende sammenhæng mellem de pæne ord om egnsteatrene og de faktiske forringelser af teatrenes økonomi. Med disse forringelser vil der med sikkerhed blive produceret færre forestillinger og der er en ganske reel risiko for, at nogle af egnsteatrene på sigt bliver nødt til at lukke – således som også formanden for KLs kulturudvalg, Henrik Larsen, har udtalt det.
Mange af egnsteatrene har børne- og ungdomsteater enten som deres hovedaktivitet eller som en væsentlig aktivitet. Egnsteatrenes fremtid handler altså også om børneteatrets fremtid.
Den kulturpolitiske tankegang bag egnsteatrenes opståen er eet af de mest fornemme eksempler på decentral kulturpolitik i praksis.
BTS appellerer til jer om, at I som kulturpolitikere understøtter de decentrale elementer i det danske kulturliv. Det kan I gøre ved at bringe refusionsprocenten for egnsteateromrÃ¥det op pÃ¥ de gammelkendte 50 %. Kun pÃ¥ dén mÃ¥de vil der blive skabt sammenhæng mellem de pæne ord om egnsteatre og teatrenes virkelighed. Â