PRESSEMEDDELELSE
8. maj 2008
Besparelser på museerne
Åbent samråd om 1 pct.-opsparingen samt øget afhængighed af fonde m.v.
Kulturudvalget har kaldt kulturminister Brian Mikkelsen (KF) i samråd om besparelserne på museumsområdet. Samrådene er åbne og finder sted onsdag 14. maj 2008, kl. 8.30, i værelse S-092 på Christiansborg.
Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra medlem af Kulturudvalget, Mogens Jensen (S).
Samrådsspørgsmål O kan læses her:
http://www.ft.dk/Samling/20072/almdel/KUU/samspm/O/index.htm
Samrådsspørgsmål P kan læses her:
http://www.ft.dk/Samling/20072/almdel/KUU/samspm/P/index.htm
Samrådene er åbne for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser går efter først til mølle-princippet. Hvis man ønsker at overvære de åbne samråd, kontaktes udvalgets sekretariat på tlf. 33 37 55 33 eller via e-mail [email protected] senest tirsdag 13. februar 2008 kl. 10.00. For gæster, der kommer udefra og skal ind på Christiansborg, må der beregnes ekstra tid på grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.
Der vil være adgang til lyd- og tv-optagelse, fotografering m.v., såfremt dette kan ske uden anbringelse af mikrofoner og kameraer på bordene, og uden forstyrrelse af samrådenes afvikling. En cd med optagelse af de åbne samråd vil senere kunne fås hos Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38.
Yderligere oplysninger:
Udvalgssekretær Finn Skriver Frandsen, tlf. 33 37 55 23.