København den 7. december 2007

 

 

 

 

Dansk Danseteater har behov for fast finansiering og fast scene

 

Kære medlem af Folketingets Kulturudvalg   

 

Nogle af de genvalgte medlemmer af Kulturudvalget vil huske Dansk Danseteaters foretræde for kulturudvalget den 26. september, samt vores tidligere tilsendte oplæg vedrørende kompagniets nuværende situation og konsekvenserne af en uændret driftsstøtte.

 

For at sikre det videre arbejde med at finde en permanent løsning for kompagniet, anmoder Dansk Danseteater om foretræde for det nye kulturudvalg. Vi ønsker ydermere at fremlægge vores respons på kulturministerens talesvar til Kulturudvalget den 5. oktober.

 

Vi vil finde permanente løsninger for fremtiden. Da kompagniets nuværende aftale om Hippodromen på Folketeatret udløber i 2009 har vi arbejdet med et projektforslag, der kombinere fast scene på Stærekassen og dansestudier og kontorer på Carlsberg grunden. Dansk Danseteater kan skabe en unik profil for Stærekassen sammen med de moderne musikensembler Athelas Sinfonietta, Ars Nova Copenhagen og Concerto Copenhagen. Med henblik på det helt afgørende spørgsmål om optimale dansestudier og velegnede kontorfaciliteter til kompagniets personale, er et bofællesskab med Dansens Hus og Dansescenen i den nye Carlsberg bydel den perfekte løsning. Et samarbejde som Dansens Hus, Dansescenen og Dansk Danseteater netop nu undersøger muligheden for at realisere.

 

Vi foreslår at der nedsættes et kommissorium med repræsentanter  fra Folketingets Kulturudvalg, Det Kongelige Teater, Københavns Teater, Kulturministeriet og Slots- og ejendomsstyrelsen. Kommissoriet skal i løbet af foråret finde frem til den rette løsningsmodel for Dansk Danseteater.

 

 I forbindelse med vores foretræde for udvalget, vil vi i øvrigt uddybe hvorfor, at det er kompagniets absolutte førsteprioritet, at kunne operere med en fast finansiering pÃ¥ 12-14 millioner kr. Ã¥rligt. AltsÃ¥ 4-6 millioner kr. mere end vi løbende har fÃ¥et bevilliget de sidste 5 Ã¥r. De 8 millioner Dansk Danseteater modtager i dag er ca. 1/3 af det som sammenlignelige nordiske kompagnier i Sverige og Norge modtager. Ydermere er beløbet, da det ikke er blevet pristalsreguleret, blevet udhulet med knap 700.000 kr. fra 2003 og frem til 2006. Dette gør behovet for en løsning ekstra akut. For uddybning se vedlagte opstilling over kompagniets økonomi gennem de sidste 4 Ã¥r.

 

Vi er åbne for løsningsforslag. Men det skal - som der også konkluderes i kulturministeriets arbejdsudvalg, og som det vil fremgå af vedlagte materiale - understreges at kompagniet som kulturinstitution i overmål har bevist sin berettigelse til både fast finansiering og fast scene og studier.

 

Følgende bilag er vedhæftet til det tilsendte:

 

·          ’Dansk Danseteaters vej imod fast finansiering’. En kort gennemgang af Dansk Danseteaters uhensigtsmæssige økonomiske situation, opnÃ¥ede resultater, opgavernes omfang og det potentiale kompagniet rummer.

·          ’Bilag’. Denne indeholder kunstnerisk leder Tim Rushtons CV, statistikker over Dansk Danseteaters udvikling og en oversigt over Dansk Danseteaters økonomi gennem de sidste 4 sæsoner.

·          Artikel af Lotte Bichel om kompagniets situation. Publiceret i Berlingske Tidende den 5. september.

 

Er der spørgsmÃ¥l til Dansk Danseteaters økonomi, kunstneriske virke eller organisation som helhed, er I meget velkomne til at tage kontakt til undertegnede.

 

Med venlig Hilsen

 

Paw Petersen

Forretningsfører

33 69 22 01

[email protected]