Â
Christiansborg 1240 København K |
Torvegade 74, 6700 Esbjerg |
|
|
|
|
Dato |
9. april 2008 |
|
Sagsbehandler |
Hanne Præst |
|
Telefon direkte |
76 16 18 02 |
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
Foretræde for Kulturudvalget den 23. april 2008 kl. 10.30
Fra Esbjerg Kommune deltager:
Formanden for Kultur & Fritidsudvalget Knud Jager Andersen, SF
Næstformand Jacob Lose, V
Kulturdirektør Ib Dam Schultz
Bibliotekschef Annette Brøchner Lindgaard
Følgende 3 spørgsmål ønsker vi drøftet med udvalget:
1. Centralbibliotekets nedlæggelse i Esbjerg
Beslutningen om at fratage Esbjerg Kommunes biblioteker funktionen som centralbibliotek får væsentlige konsekvenser for byens mange studerende.
Esbjerg er Danmarks femte største by med en række store uddannelsesinstitutioner. Fremover vil Esbjerg Kommunes biblioteker årligt have omkring 3 millioner kr. færre - heraf 1,5 mio. kr. til at købe bøger for. Ministerens tanke er, at disse bøger i fremtiden skal hentes hjem fra bibliotekerne i Herning og Vejle, som med reformen får øget deres statstilskud.
Ministeren har valgt at placere to centralbiblioteker i Region Syddanmark - de bliver placeret i Vejle og Odense. Det giver de sydvestjydske kommuner en stor transportbelastning, og begrebet "Kultur i hele landet" lyder ikke vestjydsk.
Borgmester Johnny Søtrups brev af 7. januar 2008 til Kulturministeren vedlægges.
2. Afslag på Tobakkens ansøgning om regionalt spillested
Tobakkens skrivelse af 8. april 2008 vedrørende afslaget til Kunstrådets musikudvalg vedlægges.
Esbjerg Kommune vil gerne gøre opmærksom på, at der er indgået en regional kulturaftale, der omfatter Fanø, Varde, Tønder og Esbjerg Kommuner. I den aftale er Tobakken omtalt således: "Musiklivet i kulturregionen er baseret på en række spillesteder af forskellig størrelse. Det regionale spillested Tobakken er flagskibet...." .
I målsætningerne er fremhævet "Konkrete samarbejder mellem det regionale spillested Tobakken og områdets øvrige honorarstøttet rytmiske spillesteder til sikring af et bredt udbud af den rytmiske musik i regionen".
Nu er resultatet, at der fra Herning mod grænsen ikke er et regionalt spillested i den vestjydske region. Er det kultur i hele Danmark? I en by af Esbjergs størrelse, er det nødvendigt at et spillested samtidig har andre opgaver, nemlig som "forsamlingshus" for byens mange foreninger og som scene for blandt andet Tobakskullerrevyen.
I ansøgningen om regionalt spillested er der bl.a. gjort opmærksom på, at Tobakken vil få en stor rolle i alle kommunerne i Kulturaftalen, i henhold til udvikling og eksponering af "up-coming" kunstnere/bands.
3. Egnsteatret Den Ny Opera
Byrådet har på sit møde den 7. april 2008 vedtaget en revision af aftalen mellem Den Ny Opera og Esbjerg Kommune.
Beslutningen medfører, at Esbjerg Kommune bevilger 3.600.500 kr. i hvert af årene 2008 og 2009. For 2010 og 2011 bevilger kommunen 5.113.600 pr. år. En 4-årig aftale. Forudsætningen er, at staten fortsat yder 50% refusion i aftaleperioden.
Som bekendt har Kulturministeren endnu ikke udmeldt refusionprocenten. Esbjerg Kommune kan risikere, at ministeren udmelder refusionsprocenter der er lavere. Det vil betyde merudgifter for Esbjerg Kommune i aftaleperioden. Finansministeren har som bekendt meldt ud, at kommuner skal holde sig indenfor den økonomiske ramme.
Hvordan skal vi sikre en fortsat kulturel udvikling og fastholdelse af tilbudene, når staten ikke er en troværdig aftalepartner i forhold til de statslige tilskud?
Vi glæder os til drøftelsen med Kulturudvalget!
Med venlig hilsen
Knud Jager Andersen