Kanal København - bilag til brev
1. Generelt
I over 20 år - siden midten af 80-erne – har Danmark haft en unik lokal-tv dækning med et ikke-kommercielt og kommercielt programudbud.
I Storkøbenhavn har man herudover haft sin egen ekstra frekvens (Kanal 23) til ikke-kommerciel og kommerciel tv.
Over hele landet har lokal-tv haft sine egne frekvenser, hvor ikke-kommerciel tv har delt frekvens med en kommerciel partner (SBS TV).
2. Kanal København
â€Mediepolitisk aftale for 2007 – 2010†og â€Beslutningspapir af 11. juni 2007†tager ikke tilstrækkeligt højde for, at der skal være en lokal forankret adgang til den fremtidige digitale tv-platform.
I København er der 2 analoge frekvenser, der sender lokal-tv: Kanal København og SBS Net. Kanal København sender ikke-kommercielle og kommercielle programÂmer.
Kanal København er et godt eksempel pÃ¥ denne succes med et kulturelt, religiøst, etnisk og alsidigt programudbud, der er helt unikt sammenlignet med andre tv-staÂtioner i Danmark. Fra de lokale bydelsreportager over storpolitiske debatprogramÂmer til dansk musik. Denne spændvidde i programudbudet har medført at Kanal København i seermÃ¥linger er placeret pÃ¥ top 20 – ud af 50 tv-stationer.
3. Tv-forbrug i Storkøbenhavn
TNS Gallup registrerer al tv-sening i 1000 udvalgte husstande i Danmark.
De suverænt mest udbredte og sete tv-stationer i Storkøbenhavns området er DR1 og TV2 - en elite for sig selv. Herefter følger superligaen bestående af DR’s og TV2’s øvrige stationer, samt SBS og TV3 koncernerne.
De store blandt de små er Kanal København, Eurosport, Discovery, Disney, Animal, NGC, Cartoon, DK4, MTV, Voice TV, TV4, SV1 og SV2.
4. Digital-TV
Venstre, Det konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har indgÃ¥et en â€Mediepolitisk aftale for 2007-2010â€, der fastlægger udbygningen af jordbaseret digitalt tv i Danmark.
Aftalen indebærer at antallet af jordbaserede tv-stationer i Danmark mere end 10-dobles fra de nuværende 4 til over 40, da Danmark har mulighed for at sende fra 8 digitale MUX. Hver MUX kan sende 2, 4 eller 8 tv-stationer.
Partierne er enige om at den nuværende analoge tv-sending stopper 31. oktober 2009. I/S Digi-tv (DR og TV2/DANMARK) distribuerer MUX 1 og 2 og en privat operatør (Gatekeeper) skal drive MUX 3 til 6 på forretningsmæssige vilkår. MUX 7 og 8 er endnu ikke endelig afklaret.
Public Service
Forligspartierne har aftalt følgende om tv-stationerne pÃ¥ MUX 1 og 2, der adminiÂstreres af I/S Digi-TV:
Mux 1:
I/S Digi-TV har sat MUX 1 i drift, der sender DR1, DR2, TV2/DANMARK og TV2-regionerne.
Mux 2:
Planlagt Digital TV
Den planlagte anvendelse af den digitale tv-kapacitet ser således ud:
MUX |
Gatekeeper |
Anvendelse |
Start |
Indhold |
Eksempler |
MUX 1
MUX 2 |
I/S Digi-tv
I/S Digi-tv |
TV
TV |
2006
2009 |
Lands/ regional
Landsdækkende |
DR1,
DR2, TV2,
DR’s
nye børne-/ historie kanal, Parlaments-tv, |
|
|
|
|
|
|
MUX 3-4-5
MUX 6 |
Kommerciel
Kommerciel |
TV
TV/Mobil |
2009
2010 |
Lands / regional
|
Lokal
/ regional
Ikke afklaret |
|
|
|
|
|
|
MUX 7-8 |
? |
? |
2009-15 |
|
? |
5. Økonomi
Driftstilskud 2007
Radio- og tv-nævnet har for 2007 bevilget driftstilskud på i alt ca. 48,8 mio. kr. fordelt på 159 nærradio- og 110 lokale tv-stationer.
Â
Det årlige gennemsnitlige tilskud pr. lokale tv-station i 2007 var 235.000 kr.
Lokal-tv modtager i alt 25,8 mio. kr. af ovenstående driftstilskud.
Driftstilskud lokal-tv 2010
I henhold til Medieforliget skal der sendes 20 timers ikke-kommerciel tv pr. døgn i 8 regioner.
Med det uændrede driftstilskud svarer det til 441,78 kr. pr. time eller 68.917 kr. (25,8 mio. kr. til 58.400 timer om året med et max. på 3 timer ugentligt.)
Fra 2007 til 2010 vil tilskuddet pr. lokal-tv-station falde med 70,7 %.
Ovenstående tal vedr. driftstilskud 2007 og 2010 for ikke-kommercielt lokal tv kan i skemaform opgøres således:
Ikke-kommercielt tv |
2007 |
2010 |
+/- |
Driftstilskud pr. år |
235.000 kr. |
68.917 kr. |
-70,7 % |
MUX omkostninger
Det koster ca. 40 mio. kr. om året at drive et digitalt MUX.
25 % af kapaciteten stilles til rådighed for bl.a. ikke-kommerciel lokal-tv, der skal betale for 20 af døgnets 24 timer fordelt på 8 regioner.
MUX–omkostninger pr. region til ikke-kommerciel tv bliver herefter ca. 1 mio. kr. om året. Af drifttilskudet på 25,8 mio. Kr. skal der betales i alt 8 mio. kr. svarende til 31 % af det årlige driftstilskud fra Kulturministeriet til lokal-tv.
Rådighedsbeløb til produktion af tv-programmer
Med udgifter til MUX-omkostninger kan rÃ¥dighedsbeløbet for produktion af tv-proÂgrammer opgøres sÃ¥ledes:
Ikke-kommercielt lokal tv |
2007 |
2010 |
+/- |
Driftstilskud pr. Ã…r |
235.000 kr. |
68.917 kr. |
-70,7 % |
Udgift til Mux omkostninger pr. år pr. lokal tv-station |
0 kr. |
21.369 kr. |
- |
Rådighedsbeløb |
235.000 kr. |
47.548 kr. |
-79,8 % |
Kanal København
Omkostningerne til den nuværende analoge sender og fremtidens digital MUX forÂdeler sig sÃ¥ledes:
               Â
|
2007 |
2010 |
2010 |
2007-2010 |
|
Analog |
Analog |
Digital |
Stigning |
Ikke-kommercielt lokal-tv |
350.000 kr. |
420.000 kr. |
1.050.000kr. |
300 % |
Kommercielt tv |
150.000 kr. |
0 kr. |
0 kr. |
0 % |
TV2 regioner |
0 kr. |
20.000 kr. |
50.000 kr. |
- |
Tegnsprog |
0 kr. |
60.000 kr. |
150.000 kr. |
- |
I alt |
500.000 kr. |
500.000 kr. |
1.250.000 kr. |
250 % |
Omkostningerne for ikke-kommercielt lokal tv vil stige med 300 % i det digitale sendenet.
6. Sendesamvirket foreslår følgende:
1. MUX 1 sender de aftalte kanaler, men de tegnsprogstolkede nyheder flyttes til DR1, DR2 og TV2 i MUX 1 eller 2.
2. Kanal København pÃ¥lægges en public service forpligtigelse i form af â€Public Access†for borgere, organisationer og virksomheder i lokal-omrÃ¥det.
3. Kanal København omfattes af â€must-carry†og licensindtægterne afholder omkostningerne til afvikling i MUX 1.
4. Kanal København sendes digitalt i MUX 1 hurtigst muligt.
5. Tilskudsreglerne for lokal-tv ændres, så de tilpasses den digitale tv fremtid.
6. Sendetilladelser på Kanal København udstedes i henhold til de kriterier, der hidtil har været gældende.