Kulturudvalget

 

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

29. februar 2008

 

 

 

Flytning af Blindehistorisk samling

- Notat fra Museion

 

Som opfølgning på foretrædet i Kulturudvalget af repræsentanter for Blindehistorisk Museum 27. februar 2008, bad udvalget om hurtigt at få tilsendt et notat om de økonomiske mv. konsekvenser af overflytningen af museet til det Medicinsk Museion.

Det modtagne notat, udarbejdet af Museions samlingsleder, Ion Meyer, er vedhæftet (bilag 1).

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Finn Skriver Frandsen,

Udvalgssekretær

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                                                                       Bilag 1

 

 

 

Tilgængeliggørelse og sikring af Blindehistorisk Museum

 

 

Samlingens kvalitet og fremtid

Samlingen ved Blindehistorisk Museum giver et repræsentativt billede af situationen for mennesker med synshandicap gennem de sidste 200 år. Samlingen er af enestående national betydning, og har en forskningsmæssig og formidlingsmæssig høj kvalitet. Samlingen er godt dokumenteret og materialet er registreret eller under registrering.

 

Samlingen bør bevares som en helhed i et fagligt miljø hvor den optimalt kan tilfredsstille højt stillede forsknings- og formidlingsmæssige krav.

 

Samlingen vil være et meget værdifuldt supplement til Medicinsk Museions nuværende samlinger omdiagnostik og behandling af øjensygdomme.

 

Som det nationale specialmuseum på sundhedsområdet har Medicinsk Museion ved Københavns Universitet forudsætningerne for at bevare og videreudvikle Blindehistorisk Museums samling og tilgængeliggøre den for et bredt publikum.

 

 

Udgifter i forbindelse med overtagelse af samlingen

Budgettet omfatter udgifter til sortering, flytning, registrering, bevaring, magasinering og tilgængeliggørelse af samlingen.

 

Genstandenes formidlings- og forskningsmæssige værdi afhænger af de informationer der kan knyttes til dem. Det vil blive sikret ved den konsulentfaglige bistand og overførsel af den nuværende registrering til REGIN, der anvendes af Medicinsk Museion, og som er udarbejdet og vedligeholdes af Kulturarvsstyrelsen. Tilsvarende vil billedsamlingen blive digitaliseret. Med udgangspunkt i dette arbejde vil der blive præsenteret en online-baseret formidling af udvalgte genstande og billeder, der henvender sig til den brede offentlighed.

 

Konservering og restaurering vil sikre samlingen for fremtiden, ligesom de kan udlånes efter Kulturarvsstyrelsens retningslinier.

 

Flytning

Projektstyring og sortering, 1 mdr.                                                                                   47.000,-

Pakning og flytning , 4 stud.medhj. i 15 dage                                              60.750,-

Pakkematerialer                                                                                                              8.500,-

Leje af bil                                                                                                                        5.000,-

 

Tilgængeliggørelse af informationer, bevaring og magasinering

Projektstyring 1½ mdr.                                                                                                   70.500,-

Ekstern konsulent, deltid 5 mdr.                                                                                     75.000,-

Registrering

Registrator, 1 mdr.                                                                                                          38.000,-

Stud.medhj., 5 mdr.                                                                                                      111.375,-

Konservering

Konservator , 4,5 mdr.                                                                                                   171.000,-

Overspilning af lydbånd og film,                                                                                      60.000,-

Digitalisering og on-line formidling                                                                                   75.000,-

 

Administration 5 %                                                                                                        36.106,-

I alt                                                                                                                              758.231,00 kr.

 

29. februar 2008

 

Ion Meyer

Samlingsleder

Medicinsk Museion