Søllerød Sogns Menighedsråd

Søllerødvej 13

2840 Holte

 

 

 

Kirkeministeriet (e-post)

Folketingets Kirkeudvalg (e-post)

 

Holte 21-08-2008

 

 

 

Høringssvar til lovforslag på baggrund af betænkning 1491/2007

 

Vedrørende forslaget hovedforslag 1: Betjening af folkekirkens medlemmer - medlemmernes rettigheder:

 

 

Selv om den særlige tilknytning for folkekirken som helhed vil være økonomisk neutral, vil særlig populære kirker blive berørt hårdt. Inden for provstiet kan der tages hensyn til ændringer i antallet af kirkelige handlinger inden for ligningsområdets  økonomiske rammer.  I virkeligheden fordeles merudgifterne på alle provstiets medlemmer. Hvis medlemmer uden for ligningsområdet får ret til kirkelig betjening følger der ingen midler med. Forslaget om at der kan ske en kompensation via fællesfonden, vil kun kunne komme til at virke, hvis en kirkelig handling registreres i det sogn, hvor handlingen finder sted, og ikke fra hvilket sogn medlemmerne kommer fra.

 

Merbelastningen for populære sogne vil ikke kun ramme vore præster, men også vore kirkefunktionærer.

Opnormering af præsteembeder er meget afhængig af muligheden for at stiftet kan udvide antallet af stillinger, hvis ikke sognet/provstiet selv skal finansiere en lokalt betalt præst.

 

Særlig tilknytning kan foreligge i kraft af tilknytning til en institution. Det må præciseres hvilke institutioner, der tænkes på.

Menes der institutioner for ældre, syge og børn; eller er biblioteker og brandstationer også indbefattet?

 

 

P.m.v

 

Georg Lund                                            Verner Hylby

Formand                            Næstformand