Finansudvalget

 

                 

 

 

 

 

 

Bilag:  

 

Sagsbehandler:SHH

Journal.nr: 04-694

 

a.                   Forsvarsministeriet søger herved Finansudvalgets tilslutning til at anvende yderligere 21,3 mio. kr. (2008 priser) til færdiggørelse af et projekt vedrørende etablering af F-16 vedligeholdelsesfaciliteter på Flyvestation Skrydstrup. Projektets totaludgift udvides hermed fra 53,1 mio. kr. til 74,4 mio. kr. (2008-priser). Udgiften på 21,3 mio. kr. afholdes i 2008 af den på finansloven opførte bevilling § 12.21.13. Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder (anlægsbev.).

 

b.                   Projektet, der er optaget på Finanslov 2006 med 48,8 mio. kr. (2006-priser), vedrører etablering af F-16 vedligeholdelsesfaciliteter og omfatter etablering af 3 eskadrille flydokke, udvidelse af motorværksted, etablering af flymaledok samt mindre tilpasninger i forbindelse med flytning af F-16 fra Flyvestation Aalborg til Flyvestation Skrydstrup. Forøgelsen af projektøkonomien er ikke en udvidelse af projektet, men nye krav til projektet i henhold Bygningsreglement 2008 (BR08), herunder også krav om teknisk ventilation, der fremgår af tillæg til BR08. Tillægget trådte i kraft 1. april 2006. De skærpede krav har sammen med generelt stigende byggeomkostninger forøget projektets økonomi, hvilket ikke kunne forudses på projekteringstidspunktet.

 

Merudgifterne til projektet afholdes med 21,3 mio. kr. i 2008. Dispositionen kan specificeres således på under- og standardkonti for 2008:

 

12.21.13. Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder

                14. Strukturtilpasninger 2005-2009

                   51. Anlægsaktiver (anskaffelser) ………………..21,3 mio. kr.

 

c.                Idet ændringen af projektet udgør mere end 10 % af totaludgiften, kan der først disponeres efter forelæggelse for Finansudvalget.

 

d.                Der er udstedt zone- og byggetilladelse af den tidligere Vojens Kommune (nu Haderslev Kommune).

 

e.                Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at anvende yderligere 21,3 mio. kr. (2008 priser) til færdiggørelse af et projekt vedrørende etablering af F-16 vedligeholdelsesfaciliteter på Flyvestation Skrydstrup. Projektets totaludgift udvides hermed fra 53,1 mio. kr. til 74,4 mio. kr. (2008-priser). Udgiften på 21,3 mio. kr. afholdes i 2008 af den på finansloven opførte bevilling § 12.21.13. Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder (anlægsbev.).

 

f.                 Finansministeriets tilslutning foreligger.

 

 

 

                                                                                    Søren Gade

                                                                                                                    /

                                                                                                                                         Peter Pilgaard