Til Forsvarsordførerne 2

 

Jeg takker for den hurtige respons fra, Ib Poulsen(DF) og Jørgen Poulsen (NA).

Hvad den manglende respons fra resten angår, så ved jeg ikke om det er fordi området er for lille til at skabe interessen, eller det er manglende viden om vores eksistens, den manglende viden kan være forståelig nok, når man kan høre Chef-Sok på landsdækkende radio fortælle, at de enheder han bruger til søredning, er Esk. 722 og 4 søværnsenheder strategisk placeret i de danske farvande, velvidende at i mere end 90% af søredningsopgaverne ,deltager der en eller flere  kystredningsstationer, til tider løser disse stationer også opgaver som Esk.722 ikke kan løse eller må give op overfor.

Jeg vil i et forsøg på at skabe interessen for området, prøve at ridse op hvad manglende økonomi i kystredningstjenesten kan komme til at medføre.

 

Vi har i dag en af verdens mest effektive, hvis ikke, den mest effektive kystredningstjeneste, dette på trods af et meget begrænset budget. Noget man i staten burde være stolte af.

Kystredningstjenesten yder assistance til alle nødstedte i de danske farvande, erhvervs, lystsejlere, badegæster etc. Til tider løses der opgaver, som ikke engang helikopterne, kan løse, eller opgaver de har måtte give op overfor.

Ingen aktioner kan løses uden deltagelse af frivilligt personel og ingen af de store stationer, kan teknisk vedligeholdes eller bemandes uden fastansat personel.

Det bliver mere og mere vanskeligt at finde mennesker der vil være frivillige redningsmænd, en grund er sikkert at alle værdsætter deres frihed højt i dag, en anden er sikkert at timelønnen under en redningsaktion er 20-30 kr. under det de får på deres arbejdsplads, altså sætter de penge til når de må forlade deres job, for at deltage i en redningsaktion, hatten af for dem der stadig deltager.

 

Man skal gøre sig det klart, at manglende finansiering af løn og nyt materiel, kan komme til at betyde uforholdsmæssige lange ventetider for nødstedte langs de danske kyster, forhåbningsvist vil der aldrig være nogen der kommer til at vente forgæves.

Begrundelsen for dette, er at, løntabet skaber rekrutterings problemer, blandt frivilligt personale, og enhver ved at jo ældre ting bliver, jo mindre kan de klare og jo lettere brækker de ned. Vore både skal alt andet lige, kunne klare sejlads selv under de værst tænkelige vejrforhold, og før der sejles er vi nød til at tænke på egen sikkerhed, kan vi ikke redde os selv, kan vi ikke redde andre.

 

Jo der er andre der udføre redning i de danske farvande, Mhv. Søværnet mm. Disse enheder ligger på 1 times varsel, altså 1 time før man er bemandet og klar til at afgå, er der nogen af jer der har lyst til, at stå på en strand og se et barn drive til havs på et badedyr, velvidende at hjælpen først er på vej indenfor 1 time + forlægningssejlads, nej vel.

Vi er trods alt så hurtigt af sted, at mange af vore opgaver bliver forebyggende.

Ved redning til søs er tidsfaktoren ekstrem vigtig, en nødsituation på vandet kan på minutter udvikle sig fra at være en assistance, til at blive en redning, for at ende som en ulykkelig hændelse, og så er det vel bedre at kunne sige, vi var der, frem for, vi var på vej.

 

Vi er her, vi er professionelle, vi er uddannet til netop dette, og vi sætter en ære i at udføre dette stykke arbejde.

Men for at fortsætte med dette, behøver vi hjælp, og da vi er et statsorgan, kan vi ikke bede om private midler, som andre landes redningstjenester.

Hjælpen skal komme fra jer.

 

Endnu engang hilsen

Kim Rulle

 

Â