NOTAT

 

                                                                                                                        Købehavn den 4. juli 2008

sø- og flyveredningstjenestens årsrapport for 2007

Det er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds vurdering, at sø- og flyveredningstjenesten har opnået et tilfredsstillende resultat i 2007, og året har ikke afveget væsentligt fra normalbilledet. Antallet af aktiveringer i 2007 har været lidt højere end året tidligere. Over en tiårig periode kan der dog spores en faldende tendens i antallet af søredningsaktioner, hvilket bl.a. kan have bæring på gennemførte søsikkerhedskampagner. Der har i 2007 været et mindre fald i det gennemsnitlige timeforbrug pr. redningsaktion. Det kan ligeledes konstateres, at redningstjenesten med samme organisation, ressourcer og geografiske placering over en femårig periode, har opnået en stabil ”redningsprocent” på omkring 95 – 96 %. Opfyldelsen af mål- og resultatkravene for søredningstjenesten vurderes som tilfredsstillende.

 

Indledning

Nærværende notat udgør Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige rapport for sø- og flyveredningstjenesten i danske farvande.

Rapporten er baseret på Forsvarskommandoens årsrapport for sø- og flyveredningstjenesten 2007, og følger herudover de retningslinjer, der fremgår af mål og resultatkrav for søredningstjenesten[1].

Rapporten indeholder en statistisk behandling af aktiviteterne, der er udført af sø- og flyveredningstjenesten i 2007, herunder en sammenligning med rapporterede tal for 2006, og i visse tilfælde perioden 2003 – 2007 til brug for identifikation af udviklingstendenser.

Rapporten skitserer endvidere de tiltag, der er blevet iværksat i 2007, og medtager en komplet afrapportering efter mål og resultatkravene for søredningstjenesten.

Opmærksomheden henledes pÃ¥, at der for hele 2007 er registreret i henhold til en ændret kategorisering i forhold til tidligere. I relation hertil registreres eftersøgnings- og redningsoperationer (SAR operationer) nu ud fra den anmeldte/observerede hændelse og ikke pÃ¥ baggrund af den iværksatte operation. Dette forhold har den betydning, at det ikke i alle tilfælde er muligt direkte at sammenligne tallene for 2007 og 2006. Hvor sammenligning har været mulig er dette gjort.[2]

Organisation for sø- og flyveredningstjenesten

I Danmark er der oprettet en eftersøgnings- og redningstjeneste, daglig benævnt SAR-tjenesten. Opgaver, organisation og ansvar er fastlagt i henhold til internationale forpligtelser, nationale behov og aftaler indgået mellem såvel nationale som internationale bidragydere.

SAR-tjenesten har til formål at sikre, at der under hensigtsmæssig anvendelse af de til rådighed stående midler ydes den bedst mulige indsats for redning af nødstedte.

SAR-tjenesten er organiseret i Joint Rescue Coordination Centre Danmark (JRCC Danmark) beliggende ved Søværnets Operative Kommando i Århus med ansvar for at assistere nødstedte skibe, luftfartøjer og havanlæg. SAR-tjenesten består af en struktur med permanente ressourcer samt bidrag fra såvel kommunale myndigheder som private og frivillige organisationer.

Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd har udarbejdet mål og resultatkrav for de permanente SAR ressourcer. Kravene skal bl.a. sikre, at det er muligt at evaluere den samlede indsats, herunder belyse og afdække tendenser og udsving i den operative indsats. Dermed åbnes mulighed for løbende at vurdere eventuelle behov for tilpasninger. Mål og resultatkravene skal ses som et dynamisk dokument, som løbende evalueres og tilpasses i rammen af Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd. Det er hensigten, at mål- og resultatkravene skal revurderes i 2008 under inddragelse af SAR-tjenestens aktører.

I 2007 er der alene sket mindre ændringer til sø- og flyveredningstjenestens organisation i Danmark.

Marinehjemmeværnet har i 2007 fået leveret det sjette fartøj af den såkaldte 900-klasse, som er en opdateret udgave af 800-klassen. De nye fartøjer er stationeret i Rødby (MHV 901), Thyborøn (MHV 902), Rønne (MHV 903), Esbjerg (MHV 904), Hundested (MHV 905) og Frederikshavn (MHV 906). I 2008 leveres yderligere tre enheder af 900-klassen, der placeres i Ålborg (MHV 907), Århus (MHV 908) og Fredericia (MHV 909). I 2009 leveres de sidste to til Åbenrå (MHV 910) og Dragør (MHV 911).

Søværnet har i 2007 fået leveret den første ud af seks enheder af DIANA-klassen (MK II). Disse enheder skal erstatte BARSØ-klassen.

Der foregår en dråbevis udfasning af de gamle redningshelikoptere af typen S-61. Flyvevåbnet har fra april 2007 haft en af de nye SAR helikoptere, EH-101, fast på beredskab i Skrydstrup. Fremadrettet vil man jævnfør den nuværende plan besætte hhv. SAR-Roskilde og SAR-Ålborg på skift frem mod det tidspunkt, hvor man forventer permanent at kunne besætte alle tre SAR-lokationer med EH-101. Her sigtes der på den 1. oktober 2008.

Det samlede antal aktiveringer i 2007

Sø- og flyveredningstjenesten har været aktiveret i alt 719 gange i 2007. De 719 aktiveringer omfatter eftersøgnings- og redningsoperationer relateret til nødstedte skibe, havanlæg, nødstedte fly (civile som militære) og personer i vandet samt et antal aktioner, hvor sø- og flyveredningstjenesten har assisteret politiet og sundhedsvæsenet.
Sammen­lignet med 2006, hvor det tilsvarende antal aktiveringer var 685, er der således tale om en stigning på cirka fem procent (fig. 1).

 

Figur 1

 

SAR aktioner i 2007

Sø- og flyveredningstjenesten har i 2007 udført i alt 325[3] SAR aktioner. I forhold til 2006, hvor antallet var 297 aktioner, er der sket en stigning på ca. 9 % (fig. 2).

 

Figur 2

 

 

I dette års rapportering er der i opgørelsen for første gang efter oprettelsen af JRCC Danmark medtaget antallet af flyredningsoperationer (i alt 10). Antallet af søredningsoperationer er for 2007 opgjort til 18 flere end for 2006. Over de seneste 10 år ses der dog en generelt faldende tendens i antallet af søulykker (fig. 3).

 

 

Figur 3

 

Det samlede antal personer i nød har i 2007 været 951. Antallet fremstår højt i forhold tilsvarende antal for 2006, idet tre større hændelser har væsentlig indflydelse på antallet for 2007. Disse drejer sig om hhv. en nødsituation med brand og røgudvikling i en passagerfærge (346 personer) samt to sikkerhedslandinger af passagerfly (hhv. 73 og 44 personer om bord).

Antallet af reddede ved årets redningsoperationer ud­gjorde for flyredning 129 samt for søredning 789 – i alt 918 reddede (fig. 4). Antallet af omkomne var 29 (fig. 5), og der savnes fortsat fire personer fra eftersøgningsoperationer i 2007. De savnede formodes at være omkommet.

 

På baggrund heraf udgør redningsprocenten for 2007: 96,5 %.

 

Figur 4

 

Tallet er lidt højere end i 2006, men har de seneste fem år været omkring 25 – 30 omkomne. Forholdet omkring omkomne behandles yderligere i punktet vedrørende samlet redningsprocent.

 

Figur 5

 

Typer af SAR aktioner

SAR aktionerne er fordelt i hovedkategorierne søredning/flyredning og erhverv/fritid (fig. 6). Endvidere ses antallet af ”operationer”, hvor redningstjenesten er blevet aktiveret, men det ikke efterfølgende har været muligt at konstatere, om en sø- eller flyulykke har fundet sted (75 tilfælde). Endelig ses antallet af formodede selvmord (seks tilfælde) i det danske SAR-ansvarsområde i 2007.

 

 

Figur 6

 

Inden for de enkelte kategorier af SAR aktioner har der i forhold til 2006 været såvel stigninger som fald. Der er imidlertid ikke nogen signifikante forskelle mellem 2007 og 2006. I det efterfølgende sammenlignes tallene for 2007 med tallene for 2006 i hovedkategorierne ”erhverv” og ”fritid”.

 

Søredningsoperationer, ”erhverv”

Af figur 7 fremgår fordelingen af søredningsoperationer inden for hovedkategorien ”erhverv” på skibstype:

Figur 7

 

Geografisk fordeling af aktioner 2007 – søredningsoperationer, ”erhverv”

Nedenstående kort viser positionerne på de aktioner, som SAR-tjenesten har ledet og koordineret i 2007 i hovedkategorien ”erhverv”. Kortet medtager ikke samtlige aktioner, men viser det fremherskende mønster i den geografiske fordeling af redningsaktionerne. Den geografiske fordeling af redningsaktioner afviger ikke fra normalbilledet.

 

 

Figur 8

 

Søredningsoperationer, ”fritid”

Af figur 9 fremgår fordelingen af søredningsoperationer inden for hovedkategorien ”fritid” i 2007. Det er første gang, der er lavet en opgørelse over ”type” i kategorien ”fritid”, hvorfor det ikke er muligt at sammenligne tallene med tidligere år.

 

Figur 9

 

Geografisk fordeling af aktioner 2007 - søredningsoperationer, ”fritid”

Nedenstående kort viser positionerne på de aktioner, som SAR-tjenesten har ledet og koordineret i 2007 i hovedkategorien ”fritid”. Kortet medtager ikke samtlige aktioner, men viser det fremherskende mønster i den geografiske fordeling af redningsaktionerne. Den geografiske fordeling af redningsaktioner afviger ikke fra normalbilledet.

 

 

Figur 10

Sæsonudsving
Fordelingen af redningsoperationer over året adskiller sig ikke væsentligt fra normalbilledet. Der er således, som ved de foregående år, sæsonudsving som følge af fritidssejler- og badesæson mv., hvor aktiviteten er høj, og antallet af redningsoperationer naturligt er tilsvarende høj.

 

Samlet redningsprocent

I 2007 var det samlede antal reddede personer 918. Antallet af omkomne som følge af nødsituationer var 29. Hertil kommer fire personer, som fortsat er savnede og formodes at være omkommet. Der er således reddet 96,5 % af de personer, der i den danske SAR-organisations geo­grafiske område har været i fare for at omkomme, hvilket anses som tilfredsstillende jf. mål og resultatkrav for søredningstjenesten. Dette er noget højere end i 2006, hvor redningsprocenten var 94,8 % og således også over de 94 %, som er målet for søredningstjenesten. I den seneste femårige periode har sø- og flyveredningstjenesten således opnået en gennemsnitlig redningsprocent på 95,5 %. Der er forventningen, at SAR-tjenesten med de nuværende ressourcer fortsat kan fastholde en redningsprocent, der ligger over 94 %[4] (fig. 11).

 

 

Figur 11

 

Patienttransporter og assistance til politiet

Sø- og flyveredningstjenesten har i 2007 udført i alt 25 assistancer til politiet i form af eftersøgninger. Derudover er udført 369 assistancer for sundhedsvæsenet. Disse assistancer omfatter patienttransporter fra øer og andre isolerede lokaliteter samt overflytninger mellem hospitaler – i daglig tale ambulanceflyvninger – og udføres af flyvevåb­nets redningshelikoptere. Der blev således gennemført i alt 394 assistancer til politi og sundhedsvæsen. I 2006 blev der udført i alt 388 assistancer, hvilket således vidner om status quo på området.

Geografisk fordeling af ambulanceflyvninger for 2007 fremgår af figur 12. Endvidere viser figur 13 udviklingen i antallet af ambulanceflyvninger for de seneste fem år.

 

Figur 12

 

Figur 13

 

Anvendte ressourcer til redning

Af figurerne 14 og 15 fremgår, hvilke redningsressourcer der har været indsat i hhv. 2006 og 2007. De anførte tal angiver dels antallet af udkald, dels det antal timer de enkelte myndigheder har deltaget i SAR aktioner. SAR-tjenestens faste ressourcer har i 2007 anvendt 1809 timer på 325 redningsaktioner, hvilket giver et gennemsnitligt timeforbrug på godt 5,6 timer pr. redningsaktion. I forhold til 2006, hvor antallet af timer var 1851 på 297 redningsaktioner, var det tilsvarende gennemsnitlige timeforbrug på 6,2 timer pr. redningsaktion. Der kan således konstateres et lille fald i antallet af eftersøgningstimer pr. redningsaktion, men faldet vurderes at falde ind under naturlige årlige udsving, idet det tilsvarende gennemsnitlige timeforbrug for 2005, hvor antallet af timer var 1963 på 365 redningsaktioner, var på 5,4 timer pr. redningsaktion. Tallet for 2007 ligger således midt imellem 2005 og 2006.
Det er JRCC, der tager beslutningen om at indstille en redningsoperation. JRCC skal fortsætte eftersøgningen, indtil det vurderes, at sandsynligheden for at redde overlevende ikke længere er til stede. I beslutningen om at indstille en redningsoperation indgår overvejelser om de savnedes overlevelsestid i relation til påklædning og havvandstemperaturer, søgeområdets størrelse, sigtbarhed samt vind- og strømforhold i relation til antallet og typen af indsatte skibe samt sikkerheden for det deltagende personel i redningsoperationen.

 

 

Figur 14

 

Figur 15

 

Nød og sikkerhedskommunikation

JRCC er ansvarlig for behandling af alarmer fra International Maritime Satellite Organization (INMARSAT)[5], Digital Selective Call[6] (DSC) samt COSPAS-SARSAT[7].

 

Der er i 2007 registreret i alt 414 alarmer, der relaterer sig til Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS), som omfatter ovenstående elementer. I forhold til 2006, hvor det samlede antal var 474, er der tale om et fald på 13 %. Det skal bemærkes, at faldet i COSPAS-SARSAT alarmer er på 8 %, men at der samtidig har været et fald på 66 % i antallet af DSC alarmer.

Forskellen mellem reelle nødsituationer og antallet af alarmer er fortsat stor, idet antallet af reelle nødsituationer for 2007 udgør mindre end én procent af det totale antal alarmer. Ovennævnte fordeling af GMDSS tildragelser er afbilledet i figur 16.

 

Figur 16

 

Sø- og flyveredningstje­nesten behandler ethvert nødsignal, som der er tale om en nødsituation, indtil situationen er afklaret. Sø- og flyve­redningstjenesten behandler også indberetninger fra vidner, som har – eller mener at have – set et pyroteknisk nødsignal. Antallet af forgæves operationer som følge af disse udgjorde i 2007 i alt 43, hvilket svarer til 94 procent af de i alt 46 anmeldelser i denne kategori.

 

Mål og resultatkrav for søredningstjenesten

Sø- og flyveredningstjenesten har i 2007 indsamlet data for at måle graden af opfyldelse af de af Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd opstillede mål og resultatkrav for søredningstjenesten. Mål og resultatkrav er udarbejdet i 2004-2005 på baggrund af anbefalingerne i oplægget fra arbejdsgruppen vedr. søredningstjenesten i Danmark af 15. december 2003.

De anførte mål og resultatkrav omfatter følgende permanente bidragsydere til søredningstjenesten:

·  Farvandsvæsenet
·  Fiskeridirektoratet
·  Forsvaret
·  Marinehjemmeværnet

Formålet med mål- og resultatkravene er, med fokus på ”redning af menneskeliv” at tilsikre, at SAR-tjenesten effektivt og afpasset skal kunne reagere på samtlige modtagne nødopkald i den danske SAR-organisations geografiske ansvarsområde, herunder kunne koordinere og indsætte passende og relevante enheder, også enheder, der ikke indgår i den etablerede SAR struktur.

Samtlige enheder i den nationale SAR struktur skal kunne reagere inden for det fastsatte varsel, og andre relevante enheder, der ikke indgår i denne struktur, skal kunne indsættes i fornødent omfang og med så kort reaktionstid, som det er muligt.

 

For 2007 har rapportering i henhold til mål og resultatkravene omfattet hele året. Der er her gjort en del erfaringer vedrørende rapportering, som vil blive inddraget i forbindelse med den forventede snarlige revurdering af mål og resultatkravene.

Overordnet set ser målopfyldelsen for 2007 således ud:

·  For redning er målsætningen opfyldt.

·  For beredskab er målsætningen opfyldt med undtagelse af flyvevåbnets redningshelikoptere, hvor målsætningen kun er delvist opfyldt, idet beredskabet ikke har opfyldt kravene i sammenlagt 7,7 beredskabsdøgn.

·  For reaktionstid er målsætningen ikke opfyldt for JRCC Danmark. Forklaringen herpå er, at det i en række tilfælde har været nødvendigt at indhente præciserende eller supplerende information, inden beslutning om iværksættelse af aktion har kunnet træffes, hvorved reaktionstiden i disse tilfælde er blevet forlænget. Dette forhold er der blevet delvist ændret på for 2008, idet patientevakueringer er blevet undtaget fra opgørelse i forhold til reaktionstid. Det forventes, at området vil gennemgå yderligere revision i nærmeste fremtid.

·  For uddannelse er målsætningen opfyldt.

 

I det følgende gennemgås specifikt de enkelte mål- og resultatkrav:

 

Redning

Redde ikke mindre end 94 % af nødstedte, der er i fare for at omkomme i dansk SAR-organisations geografiske område.

·      Opfyldt[8]

 

Beredskab

Søværnets Operative Kommando skal kontinuerligt opretholde fire maritime indsatsenheder (MIE) fordelt på to enheder til hhv. Kattegats og Bornholms marinedistrikt svarende til 1460 sejldøgn.	·      Opfyldt[9]
FlyvevÃ¥bnet skal kontinuerligt opretholde et SAR-beredskab med tre redningshelikoptere, i alt 1095 døgn samt en fjerde under særlige vind og vejrforhold.	·      Delvist opfyldt [10]Â
Farvandsvæsenet skal opretholde døgnvagt ved 21 redningsstationer. Materiellet har tidsmæssigt været operativt som følger: Motorredningsbåde: 95,8 % (Krav 95 %) Lette redningsbåde: 98,63 % (Krav 98 %) Redningskøretøjer:  99,69 % (Krav 98 %)	·      Opfyldt
Fiskeridirektoratet skal opretholde mindst 950 driftsdøgn årligt fordelt på to fartøjer i Nordsøen, Skagerrak og det nordlige Kattegat samt et fartøj i det sydlige Kattegat.	·      Opfyldt[11]

 

Reaktionstid

Den maksimale reaktionstid i redningscentralen ved SAR aktioner skal i 98 % af alle indsættelser være under seks minutter.   Den gennemsnitlige reaktionstid skal være under fem minutter.	·      Ikke opfyldt[12]       ·      Opfyldt
Den maksimale reaktionstid for søværnets maritime indsatsenheder i havn og til ankers er 60 minutter.   Den gennemsnitlige reaktionstid i havn skal være under 45 minutter.	·      Opfyldt       ·      Opfyldt
Den maksimale reaktionstid for indsættelse af redningshelikopter indenfor tidsrummet 0700 – 2200 er 15 minutter.   Den gennemsnitlige reaktionstid for indsættelse af redningshelikopter indenfor tidsrummet 0700 – 2200 er op til 13 minutter.	·      Delvist Opfyldt[13]       ·      Opfyldt
Den maksimale reaktionstid for indsættelse af redningshelikopter indenfor tidsrummet 2200 - 0700 er 30 minutter.   Den gennemsnitlige reaktionstid for indsættelse af redningshelikopter indenfor tidsrummet 2200 - 0700 er op til 25 minutter.	·      Opfyldt[14]       ·      Opfyldt
Den maksimale reaktionstid for Fiskeridirektoratets skibe er 30 minutter.   Den gennemsnitlige reaktionstid i havn skal være under 25 minutter.	·      Opfyldt[15]     ·      Opfyldt
Den maksimale reaktionstid for Farvandsvæsenets indsatsenheder er 20 minutter.   Den gennemsnitlige reaktionstid er op til 15 minutter.	·      Opfyldt     ·      Opfyldt
Den maksimale reaktionstid for Hjemmeværnets enheder er 60 minutter.   Den gennemsnitlige reaktionstid er op til 45 minutter.	·      Opfyldt     ·      Opfyldt

 

Uddannelse

Operative enheder, som er fast tilknyttet søredningstjenesten, deltager i minimum én sørednings- eller samarbejdsøvelse inden for en toÃ¥rig periode.   Der gennemføres som minimum: ·      én national øvelse hvert andet Ã¥r, som inddrager alle myndigheder med operative ressourcer i søredningstjenesten. ·      én øvelse hver andet Ã¥r, som har karakter af og fokus pÃ¥ redning i forbindelse med en maritim katastrofe. ·      én international øvelse hvert tredje Ã¥r, som tilstræbes pÃ¥ skift at involvere lande, med hvem Danmark har operative samarbejdsaftaler.

·      Opfyldt[16]

 

Det er sammenfattende vurderingen, at redningstjenestens resultat efter ”Mål og resultatkravene for Søredningstjenesten” for året 2007, er tilfredsstillende.

Risikoanalyse for sø- og flyveredningstjenesten

En arbejdsgruppe under ledelse af Forsvarskommandoen og med repræsentanter fra myndigheder, der er repræsenteret i Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd, gennemførte i 2005 en risikoanalyse for søredningstjenesten i de danske farvande.

Arbejdsgruppen anbefalede bl.a., at der skulle udarbejdes et matematisk værktøj, der kunne belyse konsekvenser ved eventuelle ændringer i redningstjenestens organisation. Helt overordnet skal værktøjet kunne vurdere beredskabet i forhold til sø- og flyveredningsaktioner, idet der tages hensyn til farvandsområde, vejrforhold, skibstrafik samt de eksisterende ressourcer i søredningstjenesten. Farvandsvæsenet blev udpeget som overordnet projektansvarlig myndighed at forestå analysens gennemførelse. Opgaven blev sendt i udbud i foråret 2007. Konsulentfirmaet COWI fik kontrakten. Analysen består af to dele. ”Del 1" er udarbejdelsen af et matematisk/dynamisk værktøj, som er afleveret af COWI til Farvandsvæsenet. Efterfølgende gennemføres ”del 2”, hvor den matematiske model skal bruges til at gennemregne en række forskellige scenarier. Det er hensigten at benytte resultaterne fra beregninger til at vurdere, hvorledes søredningstjenesten fremadrettet kan dimensioneres, og hvor de enkelte permanente ressourcer kan placeres.

Den Operative Kontaktgruppe for Søredningstjenesten

I 2006 blev samarbejdet på det operative plan inden for søredningstjenesten styrket ved den formelle oprettelse af Den Operative Kontaktgruppe for Søredningstjenesten (OKS). Kontaktgruppens opgave var at styrke det tværgående samarbejde. Kontaktgruppen refererer direkte til Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd, hvilket bl.a. sikrer, at vurderinger og anbefalinger fra de operative aktører hurtigere kan behandles og evt. implementeres.

OKS opfattes som en styrkelse af det tværgående samarbejde inden for søredningstjenesten.

PÃ¥ baggrund af arbejdet i OKS har redningstjenesten kunnet arbejde ud fra en ny SAR definition, samt en opdateret udgave af SAR DANMARK, som nu foreligger i to bind: hhv. SAR DANMARK, ORGANISATION og SAR DANMARK, OPERATIV MANUAL.

Publikationen ”SAR DANMARK, ORGANISATION” omfatter ledelse og samvirke under redningsoperationer i Danmark. Publikationen beskriver bl.a. de overordnede principper og procedurer i relation til SAR operationer samt redningstjenestens samarbejde med udenlandske redningstjenester.

Publikationen ”SAR DANMARK, OPERATIV MANUAL” er udarbejdet som en opslags- og lærebog for personer, der beskæftiger sig med eftersøgnings- og redningstjeneste. Publikationen giver informationer om teoretiske og praktiske forhold i relation til søredningstjenesten.

Begge publikationer kan hentes fra Søværnets Operatives Kommandos hjemmeside.

 

Afslutning

Det er sammenfattende Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds vurdering, at 2007 ikke afviger væsentligt fra normalbilledet.

Samplaceringen af sø- og flyveredningstjenesten i JRCC Danmark ved SOK Operationscenter har nu fungeret i to år. Dette koncept må betegnes som en succes, som har medført et tættere og smidigere samarbejde med en bedre koordineret løsning af redningsopgaven.
JRCC Danmark er nu i stand til i højere grad selv at lede og koordinere redningsoperationerne og opfylder herved et af formålene ved samplaceringen.

Herudover har Maritime Assistance Service (MAS) funktionen, som blev etableret samtidig med JRCC, og som er samplaceret med JRCC i SOK O-rum, overtaget assistanceopgaver til søfarten, som ikke kategoriseres som egentlige redningsoperationer. Den ofte samtidige indsats for at redde liv, miljø og værdier koordineres således bedst, når redningsoperationer ledes fra JRCC.

Det kan konstateres, at med samme organisation, ressourcer og geografiske placering har redningstjenesten over en femårig periode opnået en stabil redningsprocent på omkring 95 – 96 %. Dette resultat findes at understøtte risikoanalysens konklusioner[17] om ”at de faste ressourcers kapacitet er tilstrækkelig i forhold til det danske ansvarsområde, og de faste ressourcer har en placering, der bedst muligt dækker det danske ansvarsområde under hensyntagen til, hvor ulykkerne sker”.

Udarbejdelsen af risikoanalysen for sø- og flyveredningstjenesten giver mulighed for at benytte resultaterne til at vurdere, hvorledes søredningstjenesten fremadrettet kan dimensioneres, og hvor de enkelte permanente ressourcer kan placeres.

Det er samlet set Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds vurdering, at redningstjenesten i 2007 har opnået et tilfredsstillende resultat.