Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2007-08 (2. samling)
FLF Alm.del Spørgsmål 329
Offentligt
Til Fiskeridirektoratet
Thorupstrand Fiskeriforening er blevet bekendt med for det første, at der er indført forudanmeldelse affarvandsskift mellem Skagerrak og Nordsøen både ved indsejling og ved udsejling, for det andet, atHanstholm er blevet fritaget for tilmeldingen af farvandsskift om morgenen på grund af havnens beliggenhed.Thorupstrand er en kystfiskerplads, der består af 18 mindre både, som driver dagfiskeri og er megetafhængig af vind og vejr. Når fiskerne sejler på havet om morgenen, tager de beslutningen om at fiske iNordsøen, på grundlag af vejrforholdene og strømforholdene i Skagerrak. Under vejs til Nordsøen er der titmange forskellige udlægninger af vejr og vind - ligesom vejr og vind skifter under vejs. Derfor tages denendelige beslutning om, hvor fiskeriet kan foregå, først i sidste øjeblik, plus at fiskeriet tit påbegyndes iNordsøen og vejret så får os til at søge i Skagerrak. Der vi være mange situationer, hvor vores arbejdsdagevil blive umulige.Konsekvensen af det vil være, at vi må lægge vore kystbåde til Hanstholm og dermed underminerer vi voreslandingsplads´ økonomi. Som i sidste ende vil medføre dens lukning.Vi anmoder derfor om, at reglerne for Thorupstrand forbliver, som de har været hidtil.Vi anmoder endvidere om, at Direktoratet behandler sagen hurtigt, da den er af stor betydning for detfortsatte fiskeri fra Thorupstrand.
Med venlig hilsen
Til Fødevareminister Eva Kjær HansenThorupstrand den 22.1.2008Fra Thorupstrand Fiskeriforening
Thorupstrand Fiskeriforening har d. 4.1.2008 sendt et brev til Fiskeridirektoratet med anmodning om atbeholde de regler for fiskeri i Skagerrak og Nordsøen, som allerede gælder. Dette brev vedlægges. Vi harden 21. januar fået et afslag på vor anmodning fra Fiskeridirektoratet. Vi mener ikke, at der er blevet lyttet tilvort argument for at bibeholde reglerne, som de er. Begrundelsen for afslaget er, at Direktoratet mener, at entilladelse til os vil danne præcedens, men kendsgerningen er, at der ikke længere er andrekystlandingspladser i Danmark som Thorupstrand. Thorupstrand Fiskeriforening vil gerne orientere ombegrundelsen for anmodningen, som drejer sig om de specielle vilkår, hvorunder kystfiskeri foregår. Vianmoder på denne baggrund ministeren om at omgøre afslaget, da det har afgørende og akut betydning forThorupstrands overlevelse. Derfor nedenstående redegørelse:
Baggrund
Når små både på dagfiskeri skal hente deres udkomme i et så udsat og varieret farvand som den nordligsteNordsø og Skagerrak, begynder morgenen kort efter midnat. I mere end halvdelen af året er det sort nat, nårbådene sejler ud over brændingen for at gå på hav. Før de gør det, har fiskerne så godt som muligt lyttetefter havet, hørt farvandsudsigten og undersøgt, hvordan strømmen går. Men først når vi er sejlet ud imørket, er det muligt at mærke, hvordan søen opfører sig og strømmen går. For vind, sø og strøm er ikkekonstante faktorer, men er i stadig forandring. Strømmen er altid ved at skifte retning og hastighed, bølgerneer altid ved at ændre retning og højde, og vinden er altid ved at tage til eller lægge sig fra skiftendeverdenshjørner.Ude i mørket vil vi udlægge, hvorhen strøm, sø og vind bevæger sig netop nu ved landingspladsen, mensejler vi ned i bugten på vej mod Løkken, vil de ændre sig på grund af de lokale geografiske forhold. Det vilde også, hvis vi sejler vestpå og runder Bulbjerg. Selvfølgelig vil det også ske, hvis vi kommer ud af læ forlandet, eller kommer op i Vigsø bugten. Det sker også, når vi runder Hanstholmen eller når vi kommer ud påRevet ved Norske rende, men hvordan er vi ikke i stand til at forudse. Strømme, bølger og vinde løber rundtom hjørnerne af kysten, kommer i byger fra skiftende tryksystemer i atmosfæren langt herfra og dirigeresforskelligt rundt af bundforholdene i havet. I vort farvandsområde fisker vi på dybder, der varierer fra 600meter dybe fjeldslugter i Norske Rende til sandbund på kun få meters vand mellem revlerne ved land.Fiskene flytter sig konstant rundt i hele dette kuperede undervandslandskab betinget af strømme,saltholdighed i vandlagene der forskyder sig ind over hinanden og de temperaturer, det fører med sig iforskellig dybde - i deres søgen efter den føde, som lige så hurtigt skifter opholdssted efter forholdene. Deter et håndværksmæssigt fiskeri.Vore både er samtidig små og vore grejer letvægts, så dette fiskeri er ikke bare præcisionskunst, men ogsåafhængigt af at kunne foregå uden, at redskaberne bliver revet i stykker af strøm, sø og vindens pres påfartøjet. I modsætning til en større trawler eller tungere kutter med stor maskinkraft, er kystfiskeriet etletvægtsfiskeri både med hensyn til redskaber og energiforbrug. Og det gør, at vi hele tiden er nødt til atflytte os derhen, hvor det i næste øjeblik er muligt at arbejde og finde fisk med en lille, let båd og densspinkle grejer. Til gengæld er det de mest skånsomt og selektivt fangede fisk, vi kommer hjem med til aften,hvis priser gør det fordelagtigt for os at drive et sådant kystfiskeri.Selvom vi er nødt til at tage hensyn til alle disse forhold, så skal vi være hjemme igen inden aften, og derforer vi nødt til at tage på havet så tidligt som muligt, dvs. oftest i buldermørke og føle os frem for at få timer noktil en fuld rejse. Ofte er det også nødvendigt at tage ud over revlerne, mens vind, strøm og bølger endnu ikkeer venligt stemt, fordi vi har udlagt vejret som aftagende eller drejende i en mere gunstig retning her ellerude, hvor vi tror vi kan sætte vore grejer. Det vil sige, at vi også sejler ud i vejr og temperaturer, der villeafholde andre mennesker fra at gå uden døre. Når vi samtidig ved, at vind og vejr står forskelligt på en ogsamme tid de forskellige steder i vort farvand, er det noget, vi i kystflåden snakker sammen om over radioen
og udlægger for hinanden dagen lang, mens vi sejler fra den ene position til den næste og undervejs jævnligtskifter kurs og destination, fordi tolkningerne af, hvor vejret er på vej hen, skifter karakter. Vi skal også tagehensyn til, at vi skal kunne nå hjem over revlerne og i land, inden der rejser sig for skrap brænding og forhård strøm til, at vi kan komme i land. Derfor skal det tit gå hurtigt, og der skal træffes hurtige beslutningerom at prøve grejerne et sted og måske et andet, før de skal op igen, så vi kan nå hjem før vejret.TiltagVort hjemmefarvand strækker sig fra den nordlige Nordsø i vest til og med det mellemste Skagerrak i øst. Ogfra skrænterne ned mod Norske rende i nord til sandet mellem revlerne inde ved kysten i syd. Men af heltandre grunde end vort lokale fiskeri er farvandet blevet vilkårligt delt i to administrative områder. Medlinealens lige streg er der trukket en i naturen fiktiv grænse tværs over havet. Fisk fanget på den ene sideskal registreres som nordsøfisk på den anden side som skagerrakfisk. Vi skal rapportere, om de er af denene eller anden slags. Ligesom vi bevæger os rundt i farvandet afhængigt af vind og vejr, så gør fisken, somvi jagter, det også. Nogle dage, nogle uger, nogle måneder og nogle år er både de og vi nødvendigvis merepå den ene side af grænsen end den anden og andre år, måneder, uger og dage kan det være på denanden side af grænsen. Ofte krydser vi den eller fisker på begge sider, da den løber lige igennem vorarbejdsplads. Det er derfor, kystfiskerne har anmodet om at beholde de regler, der findes, og som muliggørdette uden spild af kostbar tid på hav. Vi har ikke noget problem med at indberette det, vi har fanget i dagensløb, problemet er at forudsige, hvor i området vi kan komme til at fange det.Det problem, der opstår af vor beliggenhed og kystfiskeriets naturlige betingelser, er svært helt at fjerne.Men vi kan gøre noget for at forebygge de værste gener og tage størst muligt hensyn til de administrativeforpligtelser. Vi har forsøgt at gøre det bedste, men også dyreste, man kan indenfor den nye FKA-system, forat afhjælpe problemet, nemlig at købe så mange nordsøtorske-FKA og så mange skagerraktorske-FKA somdet har været muligt samtidig. Det samme har vi gjort med rødspætter, som er det andet store fiskeri, vidriver. Ved at købe fisk, der hører til på både den ene side af grænsen og på den anden side af grænsen, ogdele den imellem os i en fælles pulje, har vi kostet mange millioner kroner på at få fiskeriforvaltningensgrænsedragninger i vort hjemmefarvand til at fungere. Vi har investeret i at få forvaltningen til at fungere, vibetaler renter og afdrag på store lån, for at en streg på kortet kan bruges som forvaltningsinstrument. Tilgengæld forventer vi, at forvaltningen anerkender vor daglige afrapportering af den fangst, vi har med i land.Vort mål er at kunne fortsætte Thorupstrands værdifulde kystfiskeri som et moderne erhverv i et farvand,hvor dette fiskeri har foregået i menneskealdre. Skal det fleksible kystfiskeri i hjemmefarvandet overleve, vilvi gerne samarbejde med forvaltningen om at udforme regler, der gør det muligt at arbejde som kystfisker fraen plads i nærheden af et formelt farvandsskel.De regler, fiskeridirektoratet indfører, gør at vi i hverdagen ikke kan krydse frem og tilbage over grænsen,som vind og vejr tilsiger os. Vi mener, at den begrundelse, at der har været en uforklarlig overdødelighed aftorsk i kattegat, ikke kan begrunde, at vi tvinges til indgive forudanmeldelser, der vil være meningsløse i vortfiskeri ved grænsen mellem Skagerrak og Nordsøen. Direktoratet har i deres svar til os ikke lyttet til detforhold, vi her har beskrevet.Med venlig hilsenGert KristensenFormand for Thorupstrand Fiskeriforening[email protected]
Til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDepartementetc/o FiskeridirektoratetNyropsgade 301780 København V.Thorupstrand den 22.1.2008Fra Thorupstrand FiskeriforeningSagsnr. 2008-00201Vedrørende undtagelse fra §20, stk 2 i Reguleringsbekendtgørelsen 2008 for ThorupstrandKLAGE OVER FISKERIDIREKTORATETS AFGØRELSEThorupstrand Fiskeriforening har d. 4.1.2008 sendt et brev til Fiskeridirektoratet med anmodning om atbeholde de regler for fiskeri i Skagerrak og Nordsøen, som allerede gælder. Vi har den 21. januar fået etafslag på vor anmodning fra Fiskeridirektoratet. Vi mener ikke, at der er blevet lyttet til vort argument for atbibeholde reglerne, som de er. Begrundelsen for afslaget er, at Direktoratet mener, at en tilladelse til os vildanne præcedens, men kendsgerningen er, at der ikke længere er andre kystlandingspladser i Danmarksom Thorupstrand. Thorupstrand Fiskeriforening vil gerne klage over denne afgørelse og orientere ombegrundelsen for anmodningen, som drejer sig om de specielle vilkår, hvorunder kystfiskeri foregår. Vianmoder på denne baggrund om, at få omstødt afgørelsen, da den har afgørende og akut betydning forThorupstrands overlevelse. Derfor nedenstående redegørelse:
Baggrund
Når små både på dagfiskeri skal hente deres udkomme i et så udsat og varieret farvand som den nordligsteNordsø og Skagerrak, begynder morgenen kort efter midnat. I mere end halvdelen af året er det sort nat, nårbådene sejler ud over brændingen for at gå på hav. Før de gør det, har fiskerne så godt som muligt lyttetefter havet, hørt farvandsudsigten og undersøgt, hvordan strømmen går. Men først når vi er sejlet ud imørket, er det muligt at mærke, hvordan søen opfører sig og strømmen går. For vind, sø og strøm er ikkekonstante faktorer, men er i stadig forandring. Strømmen er altid ved at skifte retning og hastighed, bølgerneer altid ved at ændre retning og højde, og vinden er altid ved at tage til eller lægge sig fra skiftendeverdenshjørner.Ude i mørket vil vi udlægge, hvorhen strøm, sø og vind bevæger sig netop nu ved landingspladsen, mensejler vi ned i bugten på vej mod Løkken, vil de ændre sig på grund af de lokale geografiske forhold. Det vilde også, hvis vi sejler vestpå og runder Bulbjerg. Selvfølgelig vil det også ske, hvis vi kommer ud af læ forlandet, eller kommer op i Vigsø bugten. Det sker også, når vi runder Hanstholmen eller når vi kommer ud påRevet ved Norske rende, men hvordan er vi ikke i stand til at forudse. Strømme, bølger og vinde løber rundtom hjørnerne af kysten, kommer i byger fra skiftende tryksystemer i atmosfæren langt herfra og dirigeresforskelligt rundt af bundforholdene i havet. I vort farvandsområde fisker vi på dybder, der varierer fra 600meter dybe fjeldslugter i Norske Rende til sandbund på kun få meters vand mellem revlerne ved land.Fiskene flytter sig konstant rundt i hele dette kuperede undervandslandskab betinget af strømme,saltholdighed i vandlagene der forskyder sig ind over hinanden og de temperaturer, det fører med sig iforskellig dybde - i deres søgen efter den føde, som lige så hurtigt skifter opholdssted efter forholdene. Deter et håndværksmæssigt fiskeri.Vore både er samtidig små og vore grejer letvægts, så dette fiskeri er ikke bare præcisionskunst, men ogsåafhængigt af at kunne foregå uden, at redskaberne bliver revet i stykker af strøm, sø og vindens pres påfartøjet. I modsætning til en større trawler eller tungere kutter med stor maskinkraft, er kystfiskeriet etletvægtsfiskeri både med hensyn til redskaber og energiforbrug. Og det gør, at vi hele tiden er nødt til atflytte os derhen, hvor det i næste øjeblik er muligt at arbejde og finde fisk med en lille, let båd og densspinkle grejer. Til gengæld er det de mest skånsomt og selektivt fangede fisk, vi kommer hjem med til aften,hvis priser gør det fordelagtigt for os at drive et sådant kystfiskeri.
Selvom vi er nødt til at tage hensyn til alle disse forhold, så skal vi være hjemme igen inden aften, og derforer vi nødt til at tage på havet så tidligt som muligt, dvs. oftest i buldermørke og føle os frem for at få timer noktil en fuld rejse. Ofte er det også nødvendigt at tage ud over revlerne, mens vind, strøm og bølger endnu ikkeer venligt stemt, fordi vi har udlagt vejret som aftagende eller drejende i en mere gunstig retning her ellerude, hvor vi tror vi kan sætte vore grejer. Det vil sige, at vi også sejler ud i vejr og temperaturer, der villeafholde andre mennesker fra at gå uden døre. Når vi samtidig ved, at vind og vejr står forskelligt på en ogsamme tid de forskellige steder i vort farvand, er det noget, vi i kystflåden snakker sammen om over radioenog udlægger for hinanden dagen lang, mens vi sejler fra den ene position til den næste og undervejs jævnligtskifter kurs og destination, fordi tolkningerne af, hvor vejret er på vej hen, skifter karakter. Vi skal også tagehensyn til, at vi skal kunne nå hjem over revlerne og i land, inden der rejser sig for skrap brænding og forhård strøm til, at vi kan komme i land. Derfor skal det tit gå hurtigt, og der skal træffes hurtige beslutningerom at prøve grejerne et sted og måske et andet, før de skal op igen, så vi kan nå hjem før vejret.TiltagVort hjemmefarvand strækker sig fra den nordlige Nordsø i vest til og med det mellemste Skagerrak i øst. Ogfra skrænterne ned mod Norske rende i nord til sandet mellem revlerne inde ved kysten i syd. Men af heltandre grunde end vort lokale fiskeri er farvandet blevet vilkårligt delt i to administrative områder. Medlinealens lige streg er der trukket en i naturen fiktiv grænse tværs over havet. Fisk fanget på den ene sideskal registreres som nordsøfisk på den anden side som skagerrakfisk. Vi skal rapportere, om de er af denene eller anden slags. Ligesom vi bevæger os rundt i farvandet afhængigt af vind og vejr, så gør fisken, somvi jagter, det også. Nogle dage, nogle uger, nogle måneder og nogle år er både de og vi nødvendigvis merepå den ene side af grænsen end den anden og andre år, måneder, uger og dage kan det være på denanden side af grænsen. Ofte krydser vi den eller fisker på begge sider, da den løber lige igennem vorarbejdsplads. Det er derfor, kystfiskerne har anmodet om at beholde de regler, der findes, og som muliggørdette uden spild af kostbar tid på hav. Vi har ikke noget problem med at indberette det, vi har fanget i dagensløb, problemet er at forudsige, hvor i området vi kan komme til at fange det.Det problem, der opstår af vor beliggenhed og kystfiskeriets naturlige betingelser, er svært helt at fjerne.Men vi kan gøre noget for at forebygge de værste gener og tage størst muligt hensyn til de administrativeforpligtelser. Vi har forsøgt at gøre det bedste, men også dyreste, man kan indenfor den nye FKA-system, forat afhjælpe problemet, nemlig at købe så mange nordsøtorske-FKA og så mange skagerraktorske-FKA somdet har været muligt samtidig. Det samme har vi gjort med rødspætter, som er det andet store fiskeri, vidriver. Ved at købe fisk, der hører til på både den ene side af grænsen og på den anden side af grænsen, ogdele den imellem os i en fælles pulje, har vi kostet mange millioner kroner på at få fiskeriforvaltningensgrænsedragninger i vort hjemmefarvand til at fungere. Vi har investeret i at få forvaltningen til at fungere, vibetaler renter og afdrag på store lån, for at en streg på kortet kan bruges som forvaltningsinstrument. Tilgengæld forventer vi, at forvaltningen anerkender vor daglige afrapportering af den fangst, vi har med i land.Vort mål er at kunne fortsætte Thorupstrands værdifulde kystfiskeri som et moderne erhverv i et farvand,hvor dette fiskeri har foregået i menneskealdre. Skal det fleksible kystfiskeri i hjemmefarvandet overleve, vilvi gerne samarbejde med forvaltningen om at udforme regler, der gør det muligt at arbejde som kystfisker fraen plads i nærheden af et formelt farvandsskel.De regler, fiskeridirektoratet indfører, gør at vi i hverdagen ikke kan krydse frem og tilbage over grænsen,som vind og vejr tilsiger os. Vi mener, at den begrundelse, at der har været en uforklarlig overdødelighed aftorsk i kattegat, ikke kan begrunde, at vi tvinges til indgive forudanmeldelser, der vil være meningsløse i vortfiskeri ved grænsen mellem Skagerrak og Nordsøen. Direktoratet har i deres svar til os ikke lyttet til detforhold, vi her har beskrevet.
Med venlig hilsen
Til Fiskeridepartementet afd. 2.5Slotsholmsgade 121216 København K6.3.2008Kommentar til fiskeridirektoratets bemærkninger af 13.2.2008 til Thorupstrand Fiskeriforenings klage af30.1.2008 vedr. undtagelse fra § 20 stk 2 i Reguleringsbekendtgørelsen 2008 for Thorupstrand.
Thorupstrand fiskeriforening vil hermed gerne henlede Departementets opmærksomhed på to spørgsmålvedrørende Direktoratets behandling indtil videre af vor sag.1) Vi forstår ikke meningen med, at havne, der ligger ud til et farvandsskel skulle have vanskeligere ved atforetage valg af farvand, end Thorupstrand. Ligger man lige ud til et farvandsskel må det alt andet lige værelettere fra dagens begyndelse at sejle i det farvandsområde, man finder det egnet at fiske i, da man alleredei havnen og straks fra afsejling er bekendt med de strøm, vind og bølgeforhold, der hersker vedfarvandsskellet og som kan være afgørende for valg af sejlretning og fiskested. Vi andre, der skal rundeBulbjerg, hvor strøm, vind og søgang skifter karakter, har langt vanskeligere ved at vurdere, om der erforhold til at fiske under for vore lette både og spinkle grej, når vi kommer frem til farvandsskellet. Derfor erder ikke hold i det argument, som er fremført for at forskelsbehandle os.2) Direktoratet forstår ikke, at vort fiskeri med lette både og spinkle grejer er langt mere følsomt overforændringer i strøm, sø og vind end de større, tungere og dyberestikkende fartøjer med store maskiner ogsvære grejer. Vi har beskrevet vort fiskeris karakter for at gøre dette forståeligt for folk, der ikke har prøvet atsejle på fiskeri med en kystbåd i nordlige Nordsø og Skagerrak. Det er Danmarks mest udsatte farvand, derikke tåler sammenligning med de indre farvande, hvor der er læ for nordatlantens søgang og vejrlig. Detgiver sig kontant udslag i, at vore havdage ligger på omkring 100-120 stk på et år.Det betyder også, at direktoratets ligestilling af kystfiskeriet fra den åbne strand i Nordlige Nordsø ogSkagerrak med andre havnebyer, ikke svarer til virkeligheden. Direktoratet s. 3 skriver: " at en række af devilkår som kystfiskerne i Thorupstrand er underlagt, også gælder for fartøjer fra andre byer tæt ved enfarvandsgrænse. For eksempel er også disse fartøjer påvirket af ændringer i vind og vejr ..." Konkret erVorupør det nærmest tænkelige. Men imod taler, at der er en enkelt båd tilbage her og at det ikke er muligtat gå på hav herfra, hvis det ikke er fiskevejr i Skagerrak. I Kattegat kan der i dag kun være tale om Strandbysyd for Skagen, og her er det for det første tale om læ for vejret fra vest, for det andet om fartøjer af en heltanden sværelse i forhold til det beskyttede farvand end på vestkysten. Endelig er der grænsen til Øresund,hvor eneste sammenlignelige havn er Hundested, og her er der ikke tale om, at fartøjerne driver væsentligtfiskeri i nordlige Øresund - og skulle de det, er det et særdeles beskyttet farvand, der er tale om. Sågrænseproblematikken er væsensforskellig fra kystfiskernes forhold i nordlige Nordsø og Skagerrak.Venlig hilsenGert KristensenFormand for Thorupstrand Fiskeriforening
Til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDepartementetc/o FiskeridirektoratetNyropsgade 301780 København V.Thorupstrand den 22.1.2008Fra Thorupstrand FiskeriforeningSagsnr. 2008-00201Vedrørende undtagelse fra §20, stk 2 i Reguleringsbekendtgørelsen 2008 for ThorupstrandKLAGE OVER FISKERIDIREKTORATETS AFGØRELSEThorupstrand Fiskeriforening har d. 4.1.2008 sendt et brev til Fiskeridirektoratet med anmodning om atbeholde de regler for fiskeri i Skagerrak og Nordsøen, som allerede gælder. Vi har den 21. januar fået etafslag på vor anmodning fra Fiskeridirektoratet. Vi mener ikke, at der er blevet lyttet til vort argument for atbibeholde reglerne, som de er. Begrundelsen for afslaget er, at Direktoratet mener, at en tilladelse til os vildanne præcedens, men kendsgerningen er, at der ikke længere er andre kystlandingspladser i Danmarksom Thorupstrand. Thorupstrand Fiskeriforening vil gerne klage over denne afgørelse og orientere ombegrundelsen for anmodningen, som drejer sig om de specielle vilkår, hvorunder kystfiskeri foregår. Vianmoder på denne baggrund om, at få omstødt afgørelsen, da den har afgørende og akut betydning forThorupstrands overlevelse. Derfor nedenstående redegørelse:
Baggrund
Når små både på dagfiskeri skal hente deres udkomme i et så udsat og varieret farvand som den nordligsteNordsø og Skagerrak, begynder morgenen kort efter midnat. I mere end halvdelen af året er det sort nat, nårbådene sejler ud over brændingen for at gå på hav. Før de gør det, har fiskerne så godt som muligt lyttetefter havet, hørt farvandsudsigten og undersøgt, hvordan strømmen går. Men først når vi er sejlet ud imørket, er det muligt at mærke, hvordan søen opfører sig og strømmen går. For vind, sø og strøm er ikkekonstante faktorer, men er i stadig forandring. Strømmen er altid ved at skifte retning og hastighed, bølgerneer altid ved at ændre retning og højde, og vinden er altid ved at tage til eller lægge sig fra skiftendeverdenshjørner.Ude i mørket vil vi udlægge, hvorhen strøm, sø og vind bevæger sig netop nu ved landingspladsen, mensejler vi ned i bugten på vej mod Løkken, vil de ændre sig på grund af de lokale geografiske forhold. Det vilde også, hvis vi sejler vestpå og runder Bulbjerg. Selvfølgelig vil det også ske, hvis vi kommer ud af læ forlandet, eller kommer op i Vigsø bugten. Det sker også, når vi runder Hanstholmen eller når vi kommer ud påRevet ved Norske rende, men hvordan er vi ikke i stand til at forudse. Strømme, bølger og vinde løber rundtom hjørnerne af kysten, kommer i byger fra skiftende tryksystemer i atmosfæren langt herfra og dirigeresforskelligt rundt af bundforholdene i havet. I vort farvandsområde fisker vi på dybder, der varierer fra 600meter dybe fjeldslugter i Norske Rende til sandbund på kun få meters vand mellem revlerne ved land.Fiskene flytter sig konstant rundt i hele dette kuperede undervandslandskab betinget af strømme,saltholdighed i vandlagene der forskyder sig ind over hinanden og de temperaturer, det fører med sig iforskellig dybde - i deres søgen efter den føde, som lige så hurtigt skifter opholdssted efter forholdene. Deter et håndværksmæssigt fiskeri.Vore både er samtidig små og vore grejer letvægts, så dette fiskeri er ikke bare præcisionskunst, men ogsåafhængigt af at kunne foregå uden, at redskaberne bliver revet i stykker af strøm, sø og vindens pres påfartøjet. I modsætning til en større trawler eller tungere kutter med stor maskinkraft, er kystfiskeriet etletvægtsfiskeri både med hensyn til redskaber og energiforbrug. Og det gør, at vi hele tiden er nødt til atflytte os derhen, hvor det i næste øjeblik er muligt at arbejde og finde fisk med en lille, let båd og densspinkle grejer. Til gengæld er det de mest skånsomt og selektivt fangede fisk, vi kommer hjem med til aften,hvis priser gør det fordelagtigt for os at drive et sådant kystfiskeri.
Selvom vi er nødt til at tage hensyn til alle disse forhold, så skal vi være hjemme igen inden aften, og derforer vi nødt til at tage på havet så tidligt som muligt, dvs. oftest i buldermørke og føle os frem for at få timer noktil en fuld rejse. Ofte er det også nødvendigt at tage ud over revlerne, mens vind, strøm og bølger endnu ikkeer venligt stemt, fordi vi har udlagt vejret som aftagende eller drejende i en mere gunstig retning her ellerude, hvor vi tror vi kan sætte vore grejer. Det vil sige, at vi også sejler ud i vejr og temperaturer, der villeafholde andre mennesker fra at gå uden døre. Når vi samtidig ved, at vind og vejr står forskelligt på en ogsamme tid de forskellige steder i vort farvand, er det noget, vi i kystflåden snakker sammen om over radioenog udlægger for hinanden dagen lang, mens vi sejler fra den ene position til den næste og undervejs jævnligtskifter kurs og destination, fordi tolkningerne af, hvor vejret er på vej hen, skifter karakter. Vi skal også tagehensyn til, at vi skal kunne nå hjem over revlerne og i land, inden der rejser sig for skrap brænding og forhård strøm til, at vi kan komme i land. Derfor skal det tit gå hurtigt, og der skal træffes hurtige beslutningerom at prøve grejerne et sted og måske et andet, før de skal op igen, så vi kan nå hjem før vejret.TiltagVort hjemmefarvand strækker sig fra den nordlige Nordsø i vest til og med det mellemste Skagerrak i øst. Ogfra skrænterne ned mod Norske rende i nord til sandet mellem revlerne inde ved kysten i syd. Men af heltandre grunde end vort lokale fiskeri er farvandet blevet vilkårligt delt i to administrative områder. Medlinealens lige streg er der trukket en i naturen fiktiv grænse tværs over havet. Fisk fanget på den ene sideskal registreres som nordsøfisk på den anden side som skagerrakfisk. Vi skal rapportere, om de er af denene eller anden slags. Ligesom vi bevæger os rundt i farvandet afhængigt af vind og vejr, så gør fisken, somvi jagter, det også. Nogle dage, nogle uger, nogle måneder og nogle år er både de og vi nødvendigvis merepå den ene side af grænsen end den anden og andre år, måneder, uger og dage kan det være på denanden side af grænsen. Ofte krydser vi den eller fisker på begge sider, da den løber lige igennem vorarbejdsplads. Det er derfor, kystfiskerne har anmodet om at beholde de regler, der findes, og som muliggørdette uden spild af kostbar tid på hav. Vi har ikke noget problem med at indberette det, vi har fanget i dagensløb, problemet er at forudsige, hvor i området vi kan komme til at fange det.Det problem, der opstår af vor beliggenhed og kystfiskeriets naturlige betingelser, er svært helt at fjerne.Men vi kan gøre noget for at forebygge de værste gener og tage størst muligt hensyn til de administrativeforpligtelser. Vi har forsøgt at gøre det bedste, men også dyreste, man kan indenfor den nye FKA-system, forat afhjælpe problemet, nemlig at købe så mange nordsøtorske-FKA og så mange skagerraktorske-FKA somdet har været muligt samtidig. Det samme har vi gjort med rødspætter, som er det andet store fiskeri, vidriver. Ved at købe fisk, der hører til på både den ene side af grænsen og på den anden side af grænsen, ogdele den imellem os i en fælles pulje, har vi kostet mange millioner kroner på at få fiskeriforvaltningensgrænsedragninger i vort hjemmefarvand til at fungere. Vi har investeret i at få forvaltningen til at fungere, vibetaler renter og afdrag på store lån, for at en streg på kortet kan bruges som forvaltningsinstrument. Tilgengæld forventer vi, at forvaltningen anerkender vor daglige afrapportering af den fangst, vi har med i land.Vort mål er at kunne fortsætte Thorupstrands værdifulde kystfiskeri som et moderne erhverv i et farvand,hvor dette fiskeri har foregået i menneskealdre. Skal det fleksible kystfiskeri i hjemmefarvandet overleve, vilvi gerne samarbejde med forvaltningen om at udforme regler, der gør det muligt at arbejde som kystfisker fraen plads i nærheden af et formelt farvandsskel.De regler, fiskeridirektoratet indfører, gør at vi i hverdagen ikke kan krydse frem og tilbage over grænsen,som vind og vejr tilsiger os. Vi mener, at den begrundelse, at der har været en uforklarlig overdødelighed aftorsk i kattegat, ikke kan begrunde, at vi tvinges til indgive forudanmeldelser, der vil være meningsløse i vortfiskeri ved grænsen mellem Skagerrak og Nordsøen. Direktoratet har i deres svar til os ikke lyttet til detforhold, vi her har beskrevet.
Med venlig hilsenGert KristensenFormand for Thorupstrand Fiskeriforening[email protected]
