Folketingets Udvalg
for Fødevarer, Landbrug
|
Den 22. januar 2008 |
./.     Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering besvarelse af spørgsmål 1 fra Folketingets Europaudvalget vedr. VMS-systemet.
Med venlig hilsen
|
København, den 22. januar 2008 FVM 489 |
Spørgsmål 1:
â€Ministeren bedes – som lovet pÃ¥ Europaudvalgets møde den 14. december 2007 – fremsende et notat, der redegør for, hvor mange udfald der sker pr. Ã¥r i VMS-systemet, og hvor meget det koster staten pÃ¥ Ã¥rsbasis at skulle vedligeholde systemet med henblik pÃ¥ at undgÃ¥ udfald.â€
Svar:
Der henvises til vedlagte notat af 16. januar 2008 udarbejdet af Fiskeridirektoratet.
Det registrerede antal udfald har et omfang, som bør kunne reduceres. Fødevare-ministeren har derfor bedt Fiskeridirektoratet om at søge en sådan reduktion gennemført.
I forhold til Erhvervsfiskeriudvalget vil Fiskeridirektoratet understrege, at dette arbejde har høj prioritet, og Fødevareministeren vil i givet fald være parat til at foretage hensigtsmæssige ændringer i de nationale procedurer for opfølgning på fejl ved anvendelsen af VMS.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Institution: Fiskeridirektoratet
Sagsnr.: 2007-02031
Dato: 16. januar 2008
VMS-systemet – udfald og udgifter for at undgå disse
Danmark skal som andre medlemsstater for hvert halvår indberette visse oplysninger til Kommissionen om, hvorledes dets fartøjsovervågningssystem har fungeret det foregående halvår, jf. art. 16 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2244/2003 af 18. december 2003 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende satellitbaserede fartøjsovervågningssystemer. Danmark har senest rapporteret for første halvår 2007. Ved besvarelsen tages udgangspunkt i ovennævnte forordnings definitioner og Danmarks to seneste rapporter med henblik på oplysninger for en et årig periode, som løber fra 1. juli 2006 til 30. juni 2007. Ifølge forordningen skal medlemsstaterne rapportere udfald, som har varet 12 timer eller derover.
Danmark har i perioden registreret følgende:
Antal udfald |
3190 |
Antal VMS fartøjer |
412 |
Antal VMS fartøjer med udfald |
375 |
Udgifterne til at vedligeholde udstyret, således at et fungerende system kan opretholdes, kan kun skønsmæssigt beregnes. Der budgetteres med 250.000 kr. i 2008 til almindeligt vedligehold og reparation af satellitbokse. Hertil kommer afskrivninger på eksisterende satellitbokse, som forventes at udgøre ca. 650.000 kr. i 2008. Endelig budgetteres med 1,4 mio. kr. i transmissionsudgifter, idet data sendes via satellit. Denne post er afhængig af dollarkursen, som pt. relativt lav.
Om det eksisterende lovgrundlag og arbejdet med at sikre overholdelsen af reglerne kan følgende oplyses:
Fra 1. januar 2005 har EU-fartøjer, hvis længde er over 15 m overalt, skullet være udrustet med udstyr, som gør det muligt for deres flagstater løbende at overvåge fartøjernes position. Positionerne fremsendes via satellit til flagstaternes overvågningscentre. Der eksisterer en generel undtagelse for fartøjer, som udelukkende anvendes inden for akvakultur og udelukkende opererer inden for medlemsstatens basislinier.
På EU plan er reglerne om satellitovervågning fastsat i art. 3 i forordning (EØF) nr. 2847/93, og der er fastsat gennemførelsesbestemmelser i forordning (EF) nr. 2244/2003. Danmark har nationalt fastsat supplerende bestemmelser i bekendtgørelse nr. 636 af 1. august 2002.
Af EU bestemmelserne fremgår,
Af de nationale bestemmelser fremgår,
Fiskeridirektoratet følger løbende modtagelsen af positionsoplysninger fra fiskerfartøjerne via Fiskeridirektoratets Døgnvagt. Når der konstateres udfald, kontaktes fartøjsføreren, hvis det er muligt, med henblik på at iværksætte manuel rapportering af positionsmeldinger. Der gennemføres forskellige fejlretningsprocedurer, poll (dvs. forsøg på at genstarte systemet ved afsendelse af kommando fra Fiskeridirektoratet) af fartøjsovervågningsenheden, tænd og sluk af denne mm.
Hvis der er tale om fartøjer, som formodes at forsøge at dække over et ulovligt fiskeri, er det imidlertid ofte vanskeligt, at komme i kontakt med fartøjsfører eller andre repræsentanter for fartøjet.
I sådanne tilfælde startes skriftlige procedurer op, hvor fartøjsejeren pålægges at underkaste fartøjsovervågningsenheden et teknisk eftersyn.
Det har vist sig, at det efterfølgende er meget vanskeligt at konstatere, om fartøjsføreren eller andre ydre omstændigheder er skyld i en fejl. Det forhold, at Fiskeridirektoratet står som ejer af udstyret, mindsker også fartøjsførerens ansvarsfølelse over for udstyrets funktionalitet. Disse forhold vanskeliggør en retslig opfølgning på konstaterede uregelmæssigheder.
Hertil kommer, at udstyret ombord er følsomt over for udsving i den elektriske spænding, hvor kraftige variationer indebærer, at transmissionen af positionsoplysninger standser. Også i situationer, hvor et fartøj ligger i havn, er det ikke usædvanligt, at høje bygninger kan skygge for antennen, og dermed hindre afsendelsen af positionsoplysninger. Mindre fartøjer slukker typisk for fartøjets elektricitet, hvorfor udstyret holder op med at fungere, når fartøjet efter en fangstrejse forlades i havn. Andre fartøjer tilslutter i havn landstrøm. Skiftet fra fartøjets strøm til landstrøm er ofte nok til at stoppe udstyrets funktion på grund af spændingsudsvinget. Inden for de seneste år er det blevet et stigende problem med fartøjer, som på grund af ændrede reguleringsformer efterlades i havn, men reelt ikke anvendes til fiskeri. Disse tilses kun i meget ringe omfang af ejerne, hvorfor opfølgning på funktionsfejl er vanskelig og langsommelig. Afbrydelser i havn er i mindre omfang kritiske, selvom det af hensyn til kontrolplanlægningen er vigtigt at vide, hvor fartøjerne befinder sig også i havn.
Alle udgifter ved installation af første fartøjsovervågningsenhed og den løbende drift har siden indførslen af den satellitbaserede fartøjsovervågning været afholdt af Fiskeridirektoratet.