Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Den 16. november 2007 Sagsnr.: 39 Â

 

 

 

 

 

 

 

 

 

./.      Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat til Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.- 27. november 2007.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Marie Louise Flach de Neergaard

 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri          

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

15. november 2007

FVM 469

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.- 27. november 2007

____________________________________________________________________

 

	1.	Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: Forberedelse af ”sundhedstjekket” i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik - Forelæggelse ved Kommissionen og udveksling af synspunkter KOM-dokument foreligger endnu ikke Side 4
	2.	Forslag til RÃ¥dets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, med hensyn til støtteordningen for bomuld - Præsentation KOM (2007) 701 Side 9 Â
	3.	(evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af spiritus. - Vedtagelse KOM (2005) 125 Side 12
	4.	(evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og af forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (krydsoverensstemmelse) - Orienterende debat KOM (2007) 484 Side 12
	5.	Forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for vin og om ændring af visse forordninger - Orienterende debat KOM (2007) 372 Side 15
	6.	Forslag til midlertidig suspendering af importtold for korn - Præsentation KOM-dokument foreligger endnu ikke Side 25
	7.	EF/Norge: årlige konsultationer for 2008 - Orientering fra Kommissionen KOM-dokument foreligger ikke Side 28
	8.	Forslag til RÃ¥dets forordning om en flerÃ¥rig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet - Politisk enighed KOM (2007) 169 Side 30 Â
	9.	Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - Handlingsplan for 2006-2008 med henblik på at forenkle og forbedre den fælles fiskeripolitik - Orientering fra Kommissionen KOM (2005) 647 Side 33
	10.	Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, RÃ¥det, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en ny strategi for, hvordan ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri kan forebygges, afværges og standses. KOM (2007) 601   Forslag til RÃ¥dets forordning om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri - Orientering fra Kommissionen - Orientering fra Formandskabet (rapport fra Lissabon-konferencen) KOM (2007) 602 Side 36
	11.	Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2008 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande for Sortehavet - Vedtagelse på et kommende rådsmøde KOM-dokument foreligger endnu ikke Side 41
	12.	Forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren og til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik - Vedtagelse på et kommende rådsmøde KOM (2007) 196 Side 43

Punkterne fra 1-2 samt punkterne 4-12 hører under Fødevareministeriets ressort.

Punkt 3 hører under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressort.

 

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 26.- 27. november 2007

1.     Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: Forberedelse af ”sundhedstjekket” i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik

Nyt notat.

 

Resumé

Kommissionen forventes på rådsmødet den 26. november 2007 at præsentere sin meddelelse om sundhedstjekket af 2003-reformen af den fælles landbrugspolitik. Konkrete forslag forventes fremlagt til april/maj 2008. Det forventes, at sundhedstjekkets initiativer vil gælde for perioden 2009 til 2013, og sundhedstjekket forventes brugt til at justere centrale elementer i anvendelsen af enkeltbetalingsordningen samt justere finansielle aspekter i forbindelse med såvel markedsordningerne som landdistriktsforordningen.

 

Baggrund

Kommissionen forventes den 20. november 2007 at fremlægge en meddelelse om sundhedstjekket af 2003-reformen af den fælles landbrugspolitik. Notatet er baseret på det forventede indhold.

 

Forslag til juridiske tekster forventes fremlagt i april/maj 2008. Forslag forventes vedtaget i efteråret 2008 under det franske formandskab med henblik på ikrafttræden januar 2009.

 

Meddelelsen er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.- 27. november 2007 med henblik på præsentation.

 

Nærhedsprincippet

Der er tale om en meddelelse om principper for den fælles landbrugspolitik og ikke om forslag til konkrete retsakter. På denne baggrund er spørgsmålet om nærhedsprincippet ikke relevant.

 

Formål og indhold

I forbindelse med reformen af EU’s landbrugspolitik i 2003 blev det besluttet, at der i 2008 på flere områder skulle udarbejdes evalueringer og konsekvensanalyser med henblik på revision af reformens elementer. Kommissionen har siden udvidet revisionsklausulerne til et generelt ”sundhedstjek” af den fortsatte reform fra 2003.

 

Der er ikke lagt op til, at resultatet af sundhedstjekket vil være en ny grundlæggende reform, men derimod en gennemgang af, hvorvidt der er forhold i EU´s landbrugspolitik, som fungerer uhensigtsmæssigt med henblik på evt. ændringer af disse politikker. Beslutninger truffet inden for sundhedstjekket forventes at gælde for perioden 2009 til 2013.

 

En række elementer ventes at have konsekvenser i et længere tidsperspektiv, herunder forventes det blandt andet, at Kommissionen i meddelelsen vil lægge op til en udfasning af mælkekvoterne frem mod 2015, hvor de vil bortfalde. Endvidere ventes Kommissionen i meddelelsen at foreslå, at medlemslandene gives mulighed for at tilpasse sig en mere ensartet enkeltbetalingsstøtte, som ikke er baseret på den historiske model, der betyder, at støtten fortsat er koblet til historiske produktionstal. Samtidig forventes det, at formålene i landdistriktsforordningen vil blive styrket via øget modulation, så nye udfordringer forbundet med bl.a. klimaforandring, stigende efterspørgsel efter biobrændsel, beskyttelse af vandmiljøet og biodiversiteten kan håndteres.

 

Meddelelsen forventes at omfatte følgende emner:

 

Enkeltbetalingssystemet

1. Mulighed for tilpasning af medlemslandenes støttemodeller i perioden 2009-2013 mod en regionalbaseret flat-rate støtte efter 2013, dvs. en ensartet støttefordeling, der ikke længere er baseret på historisk støttefordeling.
2. Bortfald af kravet om udtagning (brak).
3. Generel forenkling, hvor det er muligt, også i forhold til krydsoverensstemmelse.
4. Evaluering af de støtteordninger, hvor det fortsat er muligt at have koblet støtte med henblik på øget afkobling af støtten (dog evt. fastholdelse af koblet ammekopræmie).

 

Finansielle aspekter

5. Bagatelgrænse for støttebeløb til den enkelte landmand (fx min. 250 € pr. landmand eller forøgelse af minimumstøttearealet på pt. 0,3 ha.).
6. En ændring af art. 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003 med henblik på en bredere og mere fleksibel anvendelse af direkte støtte til tiltag rettet mod kvalitet og bedre miljømæssig produktion.
7. Udbetalingsloft for den enkelte landmand (”capping”) (fx ved en progressiv reduktion ved stigende støttebeløb). Det kunne eksempelvis være med en reduktion på 10 % over 100.000 €, en reduktion på 25 % over 200.000 og en reduktion på 45 % over 300.000 €. Provenuet herfra kan benyttes i medlemsstaten under art. 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003.
8. Mere obligatorisk modulation (forøgelse fra 5 pct. i dag til 13 pct. i 2013, fordelt på en 2 pct. årlig stigning i perioden 2010-2013).

 

Markedsordningerne

9. Evaluering af traditionelle instrumenter som intervention, kvoter, prisstøtte og eksportstøtte med henblik på afvikling.
10. Evaluering af interventionsordning på kornområdet (evt. med henblik på at opretholde intervention som sikkerhedsnet, men reducere den til nul i hovedparten af kornsektoren, ligesom det for nyligt er sket for majs).
11. Bortfald af den koblede støtteordning til energiafgrøder.
12. Udfasning af produktionskvoter for mælk og kartoffelstivelse, tørret foder, hør og hamp. (mælkekvoter ophører i 2014/15, drøftelse af en ”blød” landing for mælkeproducenterne fx via gradvis øgning af kvoterne frem til 2014/2015).
13. Krisestyringsinstrumenter/sikkerhedsnet. Evt. risikostyring gennem søjle II tiltag i overensstemmelse med ”grøn boks” i WTO-regi.
14. Håndtering af nye udfordringer såsom klimaændringer, bioenergi, vandforvaltning og biodiversitet forventes at indgå i sundhedstjekket.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

 

Konsekvenser

Kommissionens meddelelse vil i sig selv ikke have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

 

EU-budget

Kommissionens meddelelse forventes ikke at medføre initiativer, som vil kræve yderligere EU-finansiering for søjle I og søjle II i perioden 2007-2013. Inden for det finansielle perspektiv vil udgiftsloftet være faldende i faste priser, og for søjle I forventes dette at medføre en situation, hvor en faldende udgiftsprofil skal kombineres med stigende udgifter til de nye medlemslandes indfasning i søjle I. Konsekvenserne for EU’s budget vil blive analyseret nærmere i forbindelse med, at Kommissionen fremlægger konkrete juridiske forslag.

 

Statsfinansielle konsekvenser

De statsfinansielle konsekvenser vil blive analyseret nærmere i forbindelse med Kommissionens fremlæggelse af konkrete juridiske forslag.

 

Øget obligatorisk modulation på 2 pct. årligt i perioden 2010-2013 vil skønsmæssigt medføre en årlig stigning i modulerede midler i Danmark på ca. 15-16 mio. € svarende til ca. 110-120 mio. kr. Dette medfører krav om national medfinansiering.

 

Eventuel indførelse af udbetalingslofter for beløb, støttemodtagere må modtage, forventes at kunne medføre en årlig reduktion på ca. 12-14 mio. € svarende til ca. 90 -100 mio. kr. for Danmark til brug for artikel 69-foranstaltninger i Danmark.

 

Lovgivnings- og administrative konsekvenser

Meddelelsens initiativer ventes at have lovgivningsmæssige og administrative konsekvenser, som endnu ikke er kortlagt.

 

Konsekvenser for beskyttelsesniveauet

Konsekvenserne for beskyttelsesniveauet for natur og miljø vil blive analyseret nærmere i forbindelse med Kommissionens fremlæggelse af konkrete juridiske forslag.

 

Høring

På mødet i §2-udvalget (landbrug) den 12. november 2007 bemærkede Landbrugsraadet, at man kunne tilslutte sig Kommissionens tanker om, at sundhedstjekket alene er en tilpasning af den nuværende landbrugspolitik og ikke en egentlig reform af denne. Landbrugsraadet ønskede, at den aftalte afkoblingsmodel skal fastholdes indtil 2013, hvilket indbefatter, at den hidtidige delvise kobling for handyr og moderfår videreføres. Såfremt man ville ændre dette, skulle ændringerne ske på tværs af sektorerne.

 

Endvidere understregede Landbrugsraadet behovet for en forenkling af krydsoverensstemmelsesreglerne. De mente ikke, at der var brug for yderligere regler men en sortering, således at irrelevante regler fjernedes og uklare regler blev ændret.

 

Angående markedsinstrumenterne fremførte Landbrugsraadet, at den nuværende situation med meget høje kornpriser viser behovet for en stabil kornpris. Man ønsker derfor at bevare et sikkerhedsnet og ønsker ikke, at intervention af korn begrænses til brødhvede, men også inkluderer foderkorn. Man støtter, at udtagningsforpligtelsen bringes til ophør og er endvidere enig med Kommissionen i, at mælkekvoterne udfases ved en blød landing. Landbrugsraadet stiller sig skeptisk overfor indførelse af krisestyringsordninger.

 

Landbrugsraadet afviste tanken om et støtteloft (capping), da man fandt, at dette ville medføre en urimelig forskelsbehandling og samtidig ville det ikke have den store betydning for EU’s budget. Landbrugsraadet kan ikke tilslutte sig en ændring af artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003 og ej heller en eventuel vurdering af koblede ordninger i regional sammenhæng. Vedr. obligatorisk modulation kan Landbrugsraadet acceptere en overførsel af midler til søjle 2. Det nærmere omfang må dog diskuteres.

 

FødevareIndustrien understregede, at FødevareIndustrien ønsker en liberalisering sÃ¥ hurtigt som muligt, idet et sundhedstjek ikke vurderes som tilstrækkeligt. Man ønsker en forbedret adgang til rÃ¥varer og en permanent udfasning af produktionsbegrænsende ordninger, sÃ¥som mælkekvoter og udtagning (brak). FødevareIndustrien vil i forbindelse med de konkrete forslag fremføre mere specifikke holdninger til forslagene. 

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark arbejder generelt for en øget markedsorientering og liberalisering af den fælles landbrugspolitik med henblik på en afvikling af landbrugsstøtten på længere sigt. Danmark lægger vægt på, at EU’s landbrug er bæredygtigt i forhold til natur, miljø og dyrevelfærd.

 

Den fælles landbrugspolitik bør fortsat udgøre en fælles politik for landbruget i EU, og den fælles finansiering skal fastholdes, således at konkurrenceforvridning og en renationalisering af landbrugspolitikken undgås. En disciplinering og reduktion af landbrugsstøtten vil lettere kunne håndteres inden for rammerne af én fælles landbrugspolitik.

 

Danmark lægger vægt på, at eksportstøtten afvikles senest i 2013, og at der sker en afvikling af markedsinstrumenter såsom intervention, prisstøtte og kvoter. Bortfald af markedsordninger bør afspejles i budgetbesparelser.

 

Danmark lægger vægt på, at der sker en fuld afkobling af den direkte støtte, og at EU påbegynder en varig reduktion af enkeltbetalingen. De aktuelle gunstige markedsforhold bør være en anledning hertil.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De fleste medlemslande lægger stor vægt på, at der ikke må ske store forandringer før efter 2013, og at sundhedstjekket derfor ikke må få karakter af at være en ny reform. Et mindretal af landene ventes at arbejde for, at sundhedstjekket kommer til at indeholde mest mulig reform.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

2.     Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, med hensyn til støtteordningen for bomuld

Nyt notat.

 

Resumé

I april 2004 vedtog RÃ¥det en reform af bomuldssektoren med ikrafttrædelse 1. januar 2006. Reformen indebar, at bomuldsstøtten fra at være en produktionsstøtte skulle overgÃ¥ til at være delvist afkoblet. Efter vedtagelsen af reformen anlagde Spanien et annullationssøgsmÃ¥l ved EF-Domstolen, der ved dom afsagt den 7. september 2006 annullerede den vedtagne bomuldsreform, da man fandt, at proportionalitetsprincippet var tilsidesat. PÃ¥ den baggrund har Kommissionen foretaget to selvstændige analyser, henholdsvis af de socioøkonomiske aspekter af bomuldsproduktion samt af de miljømæssige virkninger af bomuldsordningen. Kommissionen forventes nu at fremsætte et nyt forslag til reform, hvor man i forslaget vil konkludere, at det nuværende regime (2004 reformen) skal fortsætte med mindre ændringer, hvilket vil indebære 65 % afkobling og 35 % til nationale konvoluter.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2007) 701 af 9. november 2007 fremsendt forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af den fælles landbrugspolitiks fælles regler for ordninger for direkte støtte og fastlæggelse af støtteordninger for producenter af bomuld.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 samt stk. 6 i Protokol 4 om bomuld i tiltrædelsestraktaten for Grækenland, som i 1986 blev udvidet til også at gælde Spanien og Portugal. Forslaget kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet. 

 

Forslaget er sat på dagsordenen for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. november 2007 med henblik på præsentation.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

Der er kun fire lande i EU, der har tradition for bomuldsproduktion, nemlig Grækenland, Spanien, Portugal og Bulgarien, hvoraf Grækenland er den mest betydningsfulde aktør med 76 % af EU's samlede bomuldsproduktion. I forbindelse med Grækenlands tiltrædelse i EU blev det i en protokol til tiltrædelsesakten fastlagt, at Fællesskabet skulle sikre bomuldsproducenterne en acceptabel indkomst i de regioner, hvor bomuld er vigtig for landbrugsøkonomien. I 2005 udgjorde bomuld omkring 9 % af Grækenlands samlede landbrugsproduktion. EU står alene for 2 % af verdens bomuldsproduktion.

 

I april 2004 vedtog Rådet en reform af bomuldssektoren med ikrafttrædelse 1. januar 2006. Reformen indebar, at bomuldsstøtten fra at være en produktionsstøtte skulle overgå til at være delvist afkoblet. Baggrunden var, at det efter vedtagelsen af reformen af den fælles landbrugspolitik den 29. september 2003 ville være et naturligt skridt også at integrere dele af bomuldsstøtten i enkeltbetalingsordningen for at skabe en øget markedsorientering.

 

Efter vedtagelsen af reformen anlagde Spanien et annullationssøgsmål ved EF-Domstolen, der annullerede bomuldsreformen ved dom afsagt den 7. september 2006, da man fandt, at proportionalitetsprincippet var tilsidesat, idet der forud for reformen ikke var foretaget de nødvendige konsekvensvurderinger der inkluderede arbejdsomkostningerne i beregningen af produktionsomkostningerne og den potentielle virkning for den lokale bomuldsindustri.

 

Det fremlagte forslag tager hensyn til manglerne angivet af EF-Domstolen. Kommissionen har foretaget to selvstændige analyser, henholdsvis af de socioøkonomiske aspekter af bomuldsproduktion samt af de miljømæssige virkninger af bomuldsordningen. Derudover har Kommissionen bl.a. afholdt seminarer og workshops for relevante interessenter. På den baggrund forventes Kommissionen i forslaget at konkludere, at det nuværende regime (2004 reformen) skal fortsætte med mindre ændringer.

 

Forslaget bygger således fortsat på ønsket om en mere konkurrencedygtig, bæredygtig og markedsorienteret bomuldssektor, der bedre harmonerer med WTO-reglerne samt den fælles landbrugspolitik i EU. Endvidere lægges op til en prioritering af producentindkomsterne og ikke af produktionsstøtte ved at overføre en betydelig del af de nuværende produktionsafhængige direkte betalinger til enkeltbetalingsordningen.

 

Kommissionen foreslår, at 65 % af den tidligere produktionsstøtte bevares afkoblet og integreres i enkeltbetalingsordningen, idet man fremhæver, at bomuldsproduktionen hermed vil blive omfattet af bestemmelserne om krydsoverensstemmelse og god landmandspraksis i forordning (EF) nr. 1783/2003. 

 

Kommissionen pÃ¥peger, at produktionen af bomuld finder sted i økonomisk tilbagestÃ¥ende omrÃ¥der, hvor fuld afkobling af støtten vil være forbundet med risiko for produktionsophør og faldende konkurrencedygtighed i landdistrikterne. Kommissionen foreslÃ¥r derfor, at medlemslandene fortsat beholder de resterende 35 % af den tidligere produktionsstøtte i form af en national konvolut, der af medlemsstaterne fordeles pr. ha. bomuld; det vil sige en koblet støtte. Kombinationen af en afkoblet og en koblet støtte forventes at ville medføre en mere miljøvenlig produktion samt en acceptabel indkomst i bomuldsregioner som aftalt i tiltrædelsesprotokollen.

 

Det maksimale støtteareal på 450.597 ha (370.000 ha i Grækenland, 70.000 i Spanien, 360 ha i Portugal, 10.237 ha i Bulgarien) forventes videreført. Det samme gælder støtten pr. ha. 

 

For at fremme produktion af kvalitetsbomuld tilskynder Kommissionen producenterne til deltagelse i producentorganisationer. Producentorganisationerne finansieres gennem dets medlemmer og gennem et EU-tilskud. Tilskuddet til den koblede EU-støtte til medlemmer af en producentorganisation er nedsat i forhold til reformen vedtaget i 2004 fra 10 €/ha til 3 €/ha.

 

Kommissionen ønsker endvidere at undersøge muligheden for indførelse af et oprindelsescertifikat samt informations- og salgsfremmekampagner for bomuld.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

 

Konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle eller administrative konsekvenser udover indvirkningen på EU’s budget. Udgifterne til enkeltbetalingsordningen for bomuld forventes at være uforandrede i forhold til den nuværende situation.

 

Dog forventes tilskuddet til den koblede EU-støtte til medlemmer af en producentorganisation nedsat fra 10 €/ha til 3 €/ha, hvorved det samlede EU-tilskud til medlemmer af producentorganisationerne vil blive nedsat fra omkring 4,4 mio. € til 1,4 mio. €. Besparelsen på 3 mio. € skal modregne nye udgifter, der ventes at komme på et senere tidspunkt til information og promotion i sektoren.

 

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser eller nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

 

Forslaget forventes ikke få lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark.

 

Forslaget forventes at berøre beskyttelsesniveauet positivt.

 

Høring

Ved møde i §2-udvalget den 12. november 2007 var der ingen bemærkninger til forslaget.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger vægt på at opnå en øget markedsorientering af bomuldsproduktionen i EU via afkobling af støtten samt overførsel af midler til søjle II. Videst mulig afkobling af støtten vil endvidere imødekomme danske og EU målsætninger ift. WTO-forhandlingerne og i særdeleshed i forhold til de bomuldsproducerende udviklingslandes behov. Henset til EF-Domstolens afgørelse vedr. EU's traktatmæssige forpligtelser kan regeringen støtte orienteringen i Kommissionens forslag. Der lægges vægt på, at den nuværende ordning ikke ændres i retning af yderligere koblet støtte.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det kan forventes, at de bomuldsproducerende lande vil være imod forslaget. Disse lande vil ønske en lavere afkoblingsgrad, da det kan forventes, at de vil give udtryk for bekymring for sektorens fremtid og tab af arbejdspladser.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det tidligere nu annullerede reformforslag for bomuld blev sidst forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. april 2004 forud for ekstraordinært Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21.-22. april 2004 jf. samlenotat af 7. april 2004.

 

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

3.     (evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af spiritus.

Der henvises til særskilt notat fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.

4.     (evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og af forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (krydsoverensstemmelse)

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 4. oktober 2007.
Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

I sin rapport til Rådet om gennemførelsen af krydsoverensstemmelseskravene af 29. marts 2007 fremsatte Kommissionen forenklingsforslag til krydsoverensstemmelsessystemet. Rådet anmodede på rådsmødet den 11. juni 2007 Kommissionen om at sikre, at de planlagte lovgivningsmæssige foranstaltninger vedtages hurtigt og om muligt anvendes allerede i 2007. På den baggrund har Kommissionen den 29. august 2007 fremsat forslag til ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og forordning (EF) nr. 1698/2005.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2007) 484 af 29. august 2007 fremsat forslag om ændring af enkeltbetalingsordningen, for så vidt angår reglerne om krydsoverensstemmelse og om landbrugerens rådighedsperiode. Forslaget er oversendt til Rådet den 29. august 2007.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37, stk. 2, tredje afsnit og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførslen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

Forslaget indebærer følgende ændringer af forordning (EF) nr. 1782/2003 og forordning (EF) nr. 1698/2005:

·        Præcisering af landbrugernes ansvar i forhold til krydsoverensstemmelse i tilfælde af overdragelse af arealer i løbet af kalenderÃ¥ret:

·        Indfasning af krydsoverensstemmelsesordningen i de nye medlemsstater:
- Krydsoverensstemmelsesreglerne indfases over en 3-årig periode fra 1. januar 2009 respektivt 1. januar 2012 (Rumænien og Bulgarien).
- Samme indfasningsperiode gælder for krydsoverensstemmelsesreglerne under landdistriktsordningerne.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet forventes at udtale sig den 13. december 2007.

 

Konsekvenser

Forslaget indebærer ændring af bekendtgørelse nr. 279 af 22. marts 2007 om krydsoverensstemmelse.

 

 

Den nuværende 10-måneders rådighedsperiode har medvirket til at vanskeliggøre ejendomshandler, forpagtninger m.v., ligesom den har været en stor administrativ byrde for ansøger og administrationen. Fastsættelsen af en rådighedsdato vil imødekomme disse vanskeligheder.

 

Høring

Notatet er sendt i høring i §2-udvalget (landbrug) den 12. september 2007.

Landbrugsraadet skriver i høringssvar af 13. september 2007, at Landbrugsraadet finder det positivt, at Kommissionen vil afskaffe den gældende 10 måneders rådighedsperiode. I stedet vil man dog indføre den 15. juni som skæringsdato. Det vil de facto indebære, at der fortsat vil være en rådighedsperiode, nemlig tidsrummet mellem ansøgningsdagen og den 15. juni. Dette finder Landbrugsraadet unødigt og anbefaler derfor, at skæringsdatoen bliver lig med den dato, som de enkelte lande har fastsat som ansøgningsfrist i de enkelte år.

 

Landbrugsraadet kan tiltræde forslagets bagatelgrænse for støttereduktioner, i det man dog finder, at den foreslåede grænse på 50 EUR er meget lav.

 

Endelig er Landbrugsraadet meget tilfreds med, at der foreslås hjemmel i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 til at indføre en tolerancetærskel for mindre overtrædelser af kravene under ordningen

for krydsoverensstemmelse.

 

 

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark finder, at krydsoverensstemmelse er, og fortsat skal være, et centralt element i den fælles landbrugspolitik. Danmark hilser derfor forslaget velkomment, idet det ses som et skridt i retning af at sikre en mere ensartet implementering og enkel ordning omkring krydsoverensstemmelse, der samtidig er lettere at administrere.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil være generel tilslutning til forslaget.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

 Kommissionens beretning til Rådet om anvendelse af krydsoverensstemmelsessystemet (KOM (2007) 147) blev forelagt Folketingets Europaudvalg senest den 8. juni 2007 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11. – 12. juni 2007, jf. samlenotat af 1. juni 2007.

 

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

5.     Forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for vin og om ændring af visse forordninger

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. oktober 2007. Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til ændring af forordningen om den fælles markedsordning for vin. Forslag om reform af markedsordningen for vin sigter mod en større markedsorientering i EU’s vinsektor. Det sker ved at afskaffe alle eksisterende markedsforanstaltninger omfattende støtte til destillation, støtte til privat oplagring og støtte til at anvende druemost. De budgetmidler, der i dag er allokeret til markedsforanstaltninger, foreslås dels overført til såkaldte nationale støtteprogrammer og dels overført til landdistriktsprogrammet som en ekstra konvolut til vinproducerende lande. Hensigten med programmerne er at understøtte overgangen til en bæredygtig vinproduktion gennem en række konkrete foranstaltninger. De nationale støtteprogrammer indeholder støtte til salgsfremme i 3. lande samt til produktionsmæssige tiltag som hjælp til investeringer i ny teknik, overgang til mere hensigtsmæssige druesorter m.m. Tiltagene i landdistriktsprogrammerne er generelt af bredere socioøkonomisk karakter og indeholder fx miljøvenlig drift og kulturlandskabsstøtte. Med henblik på at stabilisere markedet umiddelbart efter bortfaldet af markedsforanstaltningerne

200.000 ha vindyrkningsareal ryddes. De ryddede arealer indlemmes i enkeltbetalingsordningen. Endelig foreslås reglerne for vinfremstilling og mærkning forenklet og tilpasset internationale regler.

 

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 4. juli 2007 forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for vin og om ændring af visse forordninger.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget er en udmøntning af de seneste års drøftelser, der officielt indledtes med Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet ”Mod en bæredygtig europæisk vinsektor” af 22. juni 2006. Meddelelsen blev drøftet på rådsmøderne (landbrug og fiskeri) i juli og september 2006. På baggrund af disse drøftelser samt efterfølgende udtalelser fra interessenter, nationale myndigheder og Europa-Parlamentet, har Kommissionen udarbejdet et forslag til ændring af den fælles markedsordning for vin.

 

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

Forslaget skal ses i forlængelse af de gennemførte reformer af den fælles landbrugspolitik i 2003, 2004 og 2006 samt senest reformforslaget om markedsordningen for frugt og grønt, som blev vedtaget på rådsmødet den 11.-12. juni 2007, hvorefter alle de store landbrugssektorer er blevet reformeret, bortset fra vin.

 

Forslaget tager endvidere højde for forslag til forordning om én fælles markedsordning for landbrugsvarer. Visse regler om bl.a. forvaltningskomitéen vil blive indarbejdet i den fælles markedsordning, ligesom visse horisontale regler, der er fælles for flere landbrugsprodukter, som fx udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen og samhandel med tredjelande, er blevet opdateret og forenklet, således at de let kan indarbejdes i den fælles markedsordning.

 

Kommissionens mål med reformen er, at markedsordningen for vin skal forenkles og så vidt muligt bringes i overensstemmelse med den reformerede landbrugspolitik. Samtidig skal reformen imødegå en række af de problemer og tendenser, der præger sektoren:

• Oversøiske producenter vinder stadig større markedsandele i EU.
• Forbruget af vin i EU er faldende.
• Der er en stor overskudsproduktion.
• Det nuværende regelsæt er meget indviklet.

 

Formålet med reformen vil være, at:

• Styrke europæisk vinproduktions konkurrenceevne, styrke EU-vines omdømme samt genvinde og forøge markedsandele i sÃ¥vel EU som i 3. lande.
• Skabe et enkelt og klart regelsæt, der effektivt kan skabe en balance mellem udbud og efterspørgsel.
• Bevare de bedste traditioner inden for europæisk vinproduktion, samt opretholde livet i landdistrikterne og tage hensyn til miljøet i alle led af produktionen.

 

Derudover skal EU’s nye vinpolitik tage højde for samfundets øgede fokus på sundhed og forbrugerbeskyttelse, behovet for forenelighed med WTO-reglerne og sammenhæng med reformen af den fælles landbrugspolitik (CAP) samt overensstemmelse med de fremtidige økonomiske rammer.

 

Reformens hovedlinjer

Forslaget indebærer en reform i to trin. Første fase fra 2008-2013 skal sikre, at markedsbalancen genoprettes ved at afskaffe markedsforanstaltningerne og derefter hjælpe ikke-konkurrencedygtige

2014, når markedsbalancen forventes at være genoprettet, indledes anden fase i reformen med at ophæve plantningsforbudet. Der vil gennem hele perioden blive introduceret nye tiltag, der kan øge konkurrenceevnen og forbedre strukturen i sektoren.

 

Afskaffelse af markedsforanstaltningerne

Forslaget medfører, at støtten til destillation bliver fjernet, herunder støtten til destillation af biprodukter, støtten til destillation af vin til konsumalkohol, støtten til destillation af vin fremstillet af druesorter med dobbelt klassificering og støtten til krisedestillation. Endvidere afskaffes støtten til

de eksisterende markedsforanstaltninger er, at de ikke har været tilstrækkeligt effektive i forhold til at nedbringe overskudsproduktionen, og at de er med til at holde EU’s vinproduktion kunstigt oppe.

 

Overførsel af midler til landdistriktsprogrammet

En del af de midler, der frigøres ved at afskaffe markedsforanstaltningerne, overføres til landdistriktsprogrammet. De overførte midler skal være øremærket til vinproducerende regioner, og kan blandt andet gå til investeringer i ny teknik, etableringsstøtte til yngre producenter, støtte til producentorganisationer, støtte til at bevare traditionelle kulturlandskaber og støtte til miljøforanstaltninger m.v. På årsplan vil de overførte beløb stige fra 100 mio. € i 2009 til 400 mio. € i 2014 og frem. 

 

Overførsel af midler til nationale konvolutter

Af de frigjorte budgetmidler vil der blive overført 634 mio. € til nationale konvolutter i 2009 og derefter 879 mio. € i 2010 faldende til 858 mio. € i 2013. Fra 2015 og frem vil der blive overført 850 mio. € pr. år. Hvert år vil en nærmere fastsat procentdel af de nationale konvolutter gå til salgsfremme i 3. lande. Der er i 2009 og frem reserveret minimum120 mio. € pr. år.

 

De nationale konvolutter vil blive fordelt til medlemsstaterne på grundlag af deres vindyrkningsareal, produktionsmængde og historiske udgifter. Fordelingen sker som udgangspunkt efter satserne ¼ areal, ¼ produktion og ½ udgifter. Fordelingen til de enkelte medlemsstater fremgår af bilag II til forslaget. For så vidt angår midlerne til salgsfremme sker fordelingen med ½ areal og ½ produktion. Programmerne kan ikke co-finansieres af medlemsstaterne, men der er mulighed for at give statsstøtte til salgsfremme og til høstforsikringer i overensstemmelse med statsstøttereglerne. Medlemsstaterne kan anvende midlerne i forbindelse med iværksættelsen af 5-årige støtteprogrammer. Formålet er at øge konkurrenceevne og markedstilpasning i sektoren. Medlemsstaterne udarbejder selv programmerne, der skal tilpasses deres specifikke behov. Programmerne skal forelægges Kommissionen og skal indeholde mindst to af følgende fem foranstaltninger:  

 

·        Omstrukturering/omstilling (fx nye sorter el. ny teknik).

·        Salgsfremme i 3. lande (dette er obligatorisk, og en bestemt procentdel af de afsatte midler skal gÃ¥ til sÃ¥danne aktiviteter).

·        Grøn høst (høst af umodne druer).

·        Gensidige forsikringsfonde, der skal sikre mod konjunktursvingninger (midlertidige og faldende støtte til administrative omkostninger).

·        Høstforsikringer (støtte til forsikringspræmier).

 

Deltagelse i de nationale støtteprogrammer (omstilling/omstrukturering og grøn høst) medfører krav til producenterne om krydsoverensstemmelse. Overtrædelse af reglerne sanktioneres ved reduktion i støtteudbetalingen fra de nationale støtteprogrammer.

 

Rydning

Ved at fjerne de traditionelle markedsforanstaltninger gøres det vanskeligt for visse producenter at opretholde produktionen. Derfor bliver de nuværende rydningspræmier opretholdt og udbygget i en

 

I hele EU-27 kan 200.000 ha vindyrkningsarealer ryddes under denne ordning. Det vil være producentens beslutning, om et areal skal ryddes. På nuværende tidspunkt kan medlemsstaterne forbyde

 

Enkeltbetalingsordningen

De ryddede arealer tildeles betalingsrettigheder. Tildelingen af betalingsrettigheder til disse arealer skal sammen med rydningspræmien være med til at forstærke incitamentet til endeligt ophør med vindyrkning, idet det giver producenterne mulighed for at overgå til anden produktion. Der kan maksimalt tildeles 350 €/ha i afkoblet direkte støtte.

 

Forbud mod nyplantninger

Forbudet mod nyplantninger opretholdes indtil 31. december 2013. Begrundelsen er, at markedet skal stabiliseres, dvs. at de nye tiltag, der findes i reformen, som fx støtte til rydning og omstrukturering, skal have tid til at virke. Fra 2014 vil forbudet dog blive definitivt ophævet, så producenterne frit kan udvide deres bedrifter. Forbudet mod nyplantninger gælder dog ikke i medlemsstater, hvor produktionen er under 25.000 hl/år.

 

Mærkning, geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser

tilpasse de nuværende regler om mærkning, geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser til de regler, der gælder for andre landbrugsprodukter og fødevarer bl.a. det horisontale

 

Vinfremstillingsmetoder (ønologiske metoder)

For at sikre større fleksibilitet foreslår Kommissionen, at kompetencen til at godkende ønologiske metoder og behandlingsmetoder overføres fra Rådet til Kommissionen. Bestemmelserne om metoder til forhøjelse af det naturlige alkoholindhold samt syring og afsyring bevares dog som rådskompetence.

 

 

Forslaget indebærer endvidere, at der indføres et forbud mod at forhøje det naturlige alkoholindhold i vin ved at tilsætte sukker (chaptalisering), hvorfor der fremover kun kan anvendes druemost til dette formål. Endelig opretholdes forbudet mod sammenblanding af EU-vin med vin med oprindelse i tredjelande samt forbudet mod at anvende druemost fra tredjelande til vinfremstilling.

 

Miljøtiltag

For at få del i de nationale støtteprogrammer skal producenterne opfylde kravene til krydsoverens-stemmelse. Alle vindyrkningsarealer (herunder også ikke-ryddede) arealer vil blive indlemmet i enkeltbetalingsordningen og dermed underlagt krav om krydsoverensstemmelse. En del midler overføres fra markedsforanstaltningerne (søjle I) til landdistriktsmidlerne (søjle II), hvor der ydes støtte til miljøtiltag i landområder. Endelig kan rydning begrænses i særligt miljøfølsomme områder.

 

Salgsfremme

En forholdsvis stor del af de midler, der allokeres til de nationale støtteprogrammer, skal gå til markedsføringstiltag i 3.-lande. Disse tiltag finansieres af fællesskabet med max. 50 %, organisationerne min. 20 % og medlemsstaterne op til 30 %. Landdistriktsmidlerne kan ligeledes gå til markedsføring. Endelig indebærer forslaget, at der opstilles rammer for producent- og brancheorganisationer, så de enkelte producenter bliver organiseret i enheder, der effektivt kan udnytte de muligheder for koordineret markedsføring, der ligger i markedsordningen.

 

Endelig vil nye kampagner kunne iværksættes på det indre marked for at oplyse forbrugerne om ansvarligt indtag af vin. Disse kampagner vil blive finansieret via markedsordningen for salgsfremme.

 

Komitologi

 

Konsekvenser

Budget

Udgifterne til den nuværende markedsordning svinger fra år til år, da de markedsregulerende redskaber er produktionsafhængige. Almindeligvis udgør markedsordningen for vin mellem 2,5 % og 5,5 % af de samlede udgifter til landbrugspolitikkens søjle I. Forslaget indebærer, at en del af den produktionsafhængige støtte afkobles og overføres til enkeltbetalingsordningen, mens de resterende midler overføres til nationale støtteprogrammer, rydningspræmien og landdistriktsordningen. Reformen vil derfor formentlig medføre større forudsigelighed for EU's budget på dette område. I Kommissionens budgetoverslag ligger de samlede udgifter på mellem 1.311 og 1.319 mio. €/år fra 2009-2013. Dette synes at være i overensstemmelse med Kommissionens udtalelser om budgetneutralitet, da de samlede udgifter til markedsordningen i de næste år anslås til at ligge lidt over dette beløb (1.487 mia. € i 2007 og 1.377 mia. € i 2008).

 

I den nuværende markedsordning udgør markedsforanstaltningerne og eksportrestitutionerne ca. 60 % af budgettet. Den resterende del af budgettet går dels til omstrukturering (ca. 37 %) og dels til rydningspræmier (omkring 2-3 %). 

 

Midlerne skal efter reformen fordeles mellem rydning, enkeltbetalingsordningen, nationale støtteprogrammer og landdistriktsordningen. Rydningspræmierne vil gradvist blive formindsket frem til

• Ca. 30 % overføres til landdistriktsprogrammet
• Ca. 64 % bruges til de nationale støtteprogrammer (heraf skal omkring 15 % gÃ¥ til salgsfremme)
• Ca. 5 % overføres til enkeltbetalingsordningen

 

Lovgivningsmæssig effekt

Forslaget forventes at få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der kan blive tale om mindre tilpasninger i bekendtgørelse nr. 708 af 18. juli 2000 om dansk vinproduktion samt bekendtgørelse nr. 582 af 6. juni 2007 om tilvirkning af vin for så vidt angår mærkningsregler, geografiske betegnelser og ønologiske metoder.

 

Effekt på markedsbalance, prisdannelse og erhvervets indkomster

For at opnå en markedsstabiliserende effekt af reformen skal sektorens strukturelle problemer løses. Dette er formålet med at afskaffe de eksisterende støtteforanstaltninger, der har bidraget til at opretholde overskudsproduktionen. Ifølge Kommissionen vil dette tiltag bevirke, at overskydende vin ikke fjernes fra markedet, og på kort sigt medføre en nedgang i priser og indkomster. De kortsigtede negative effekter søges imødegået igennem rydningsordningen, der kan skabe en mere glidende overgang mod øget markedsorientering. På langt sigt vil markedet blive bragt i balance ved, at produktionen tilpasses efterspørgslen. Redskaberne i de nationale støtteprogrammer samt landdistriktsprogrammerne kan yderligere bidrage til at skabe og støtte en mere bæredygtig strukturudvikling. Effekten beror dog på, hvilke redskaber fra disse ordninger, de enkelte medlemslande vælger at bruge.

 

Effekter på konkurrenceevnen

Europæisk vinproduktion er hæmmet af en stor andel af meget små produktionsenheder, fraværet af en effektiv markedsføringsstrategi samt en meget høj grad af regulering af produktionsmetoder og mærkning. Kommissionen antager, at forslagets forenklingstiltag, mulighederne for nyplantninger i 2014 samt den øgede fokus på salgsfremme i specielt tredjelande vil afhjælpe denne situation bl.a. ved at åbne for nye markeder og øge kendskabet til EU’s kvalitetsvine.

 

Udtalelser

 

Høring

På §2-udvalget (landbrug) den 3. juli 2007 spurgte Landbrugsraadet, hvorfor man vil tildele støtte fra nationale konvolutter og landdistriktsprogrammer i stedet for blot at lægge vinarealerne ind under Enkeltbetalingsordningen.

 

Fødevareministeriet (FVM) svarede, at alle arealer med forslaget til vinreformen kan være grundlag for enkeltbetalingsordningen, men kun de ryddede arealer (200.000 hektar ud af 3,4 mio. hektar) får nye betalingsrettigheder. Flere af de vinproducerende medlemslande har udtrykt ønske om særlige tiltag, da vinsektoren er i vanskeligheder.

 

Landbrugsraadet bemærkede, at der ville blive et øget incitament til at dyrke vinarealerne med andre afgrøder. Man spurgte desuden til om mærkningsreglerne ville blive ændret og om der fortsat ville være mulighed for geografiske betegnelser.

 

Dertil svarede FVM, at mærkningsreglerne ville blive ændret, og at der i forhold til geografiske betegnelser ville blive ens regler for bordvine med og/eller uden geografiske betegnelser, så man kan angive druesort og årgang også på bordvine uden geografiske betegnelser. Reglerne i mærkningsdirektivet vil blive suppleret.

 

Endelig spurgte Landbrugsraadet, om man nationalt vil kunne beslutte at give alle vinarealer betalingsrettigheder.

 

FVM svarede, at spørgsmål af den detaljeringsgrad må vente til det endelige forslag foreligger. Det blev tilføjet, at nationale støtteprogrammer også vil være EU-finansieret (nationale konvolutter).

 

Foreningen af Danske Vinavlere har ved brev af 23. juli 2007 tilkendegivet, at foreningen som udgangspunkt er enige i Kommissionens målsætning med forslaget, at forbedre konkurrenceevnen, at skabe enklere og mere effektive regler og omlægning af støtteordningerne. Foreningen finder dog, at forslaget om forbud mod tilsætning af sukker til druemost er helt uacceptabelt for dansk vinavl. At afhjælpe en overproduktion i Sydeuropa med et forbud der hovedsagelig rammer Nordeuropa, synes helt ude af proportioner. Når omlægningen af støtteordningerne samtidigt hovedsagelig tilgodeser Sydeuropa og ikke nævner dansk vinavl i de fremtidige direkte kvalitetsforbedrende ordninger, finder foreningen ikke at vinavlen stilles lige i EU.

 

Foreningen finder ikke, at forslaget om ensartet mærkning af vin tilgodeser kvalitetsvin. Man har netop fået godkendt dansk vin med geografisk betegnelse som netop fremhæver kvalitetsvin frem for bordvin. Kvalitetsvinen med geografisk betegnelse muliggør årgangsbetegnelse og druesort til forskel fra bordvin. Med Kommissionens forslag skal dette gælde for alle sorter fra næste år.

Endelig mener foreningen, at det ikke kan afvises, at der indenfor de næste 3 – 5 år bliver behov for en forøgelse af arealet til vindyrkning, f.eks. til 150 HA. Man ønsker derfor, at dette bliver taget med i forhandlingerne.

 

Ved skriftlig høring af § 2 udvalget har Landbrugsraadet den 11. september 2007 tilkendegivet, at rådet fastholder det tidligere tilkendegivne høringssvar, samt at rådet støtter Foreningen af Danske Vinavleres brev af 23. juli 2007.

 

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at en reform af vinsektoren bør fokusere på en øget markedsorientering og liberalisering af ordningen. Regeringen finder det væsentligt, at reformen af vin-ordningen er i tråd med tidligere reformer af markedsordninger for landbrugsvarer samt, at udgiftsloftet fra Det Europæiske Råd i Bruxelles 2002 for perioden 2007-2013 respekteres som i landbrugsreformen fra 2003. Regeringen finder, at budgettet samlet set bør falde, og at reformen som minimum bør være budgetneutral og lægger vægt på, at forslaget ikke medfører øgede totale udgifter, såvel nationale som EU-midler til den fælles landbrugspolitik.

 

der følger af internationale aftaler, herunder inden for WTO-reglerne. Principielt finder regeringen, at krisestyringsforanstaltninger bør undgås, og at salgsfremmeforanstaltninger bør begrænses i videst muligt omfang.

 

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt medlemslandene generel enighed om behovet for en dybdegående reform af markedsordningen for vin.

 

Flertallet af medlemslande forventes at støtte en reform. Endvidere forventes der at være en generel tilslutning til en reformmodel i 2 trin, hvor der i en kortere periode kan ydes støtte til rydning samtidig med, at forbudet mod nyplantninger opretholdes, så planen om ophør af støtte til destillation, oplagring m.m. ikke får så store økonomiske konsekvenser for sektoren.

 

En gruppe af lande, heriblandt de største vinproducerende lande, forventes at være betænkelige ved omfattende rydning som et dominerende tiltag. De ønsker i stedet større fokus på støtte til markedsføring, samt fremme af kvalitet og konkurrenceevne, en mere glidende overgang samt større nationale konvolutter. På den måde vil der kunne tages hensyn til særlige lokale behov og mulighed for

 

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

Der er oversendt grundnotat den 26. juli 2007.

 

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

6.     Forslag til midlertidig suspendering af importtold for korn

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. oktober 2007.
Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

Kornmarkedet er i begyndelsen af markedsåret 2007/2008 karakteriseret ved historisk høje priser. Samtidig ventes 2007-høsten at blive væsentlig lavere end sidste år som følge af ugunstige vejrforhold, hvorfor det må forventes, at de private lagre bliver mindsket. Med henblik på at afhjælpe den pressede situation på kornmarkedet oplyste landbrugskommissæren i forbindelse med rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. september 2007, at Kommissionen snarest vil fremsætte forslag om en midlertidig suspendering af importtold for korn.

 

 

Nærhedsprincippet

Et forslag om suspendering af importtold for korn vil være led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet vil være tilgodeset.

 

Formål og indhold

Situationen på kornmarkedet

Kornmarkedet er i begyndelsen af markedsåret 2007/2008 (1. juli 2007-30. juni 2008), karakteriseret ved historisk høje priser i både EU og på verdensmarkedet.

 

Høsten i 2006 blev på 266 mio. ton, hvilket var lavere end forventet og skyldtes ugunstige forhold under høsten. Som følge heraf er interventionslagrene mindsket betydeligt i løbet af markedsåret 2006/2007 (fra 14 mio. ton til 2,5 mio. ton). Derudover skønnes de private lagre ligeledes at være faldet. Importen anslås i markedsåret 2006/2007 til 11,3 mio. ton (10 mio. ton i 2005/2006) og eksporten anslås til 21,7 mio. ton (24,9 mio. ton i 2005/2006).

 

Høsten i 2007 ventes ligeledes negativt påvirket af ugunstige vejrforhold, hvor særligt Rumænien og Bulgarien har været hårdt ramt af tørke. De foreløbige estimater for 2007-høsten indikerer en produktion på 251-258 mio. ton, hvilket ligger væsentlig under niveauet for 2006-høsten på 266

 

 

Importtold inden for kornsektoren

Toldsatserne for alle kornprodukter er som udgangspunkt bundne inden for WTO-aftaler i den fælles toldtarif. Imidlertid er de anvendte toldsatser for visse kornprodukter forskellige fra de bundne toldsatser. For hård hvede, blød hvede af høj kvalitet, rug, majs og sorghum beregnes importtolden på baggrund den såkaldte Blair House-aftale. Det indebærer, at importtolden for disse produkter beregnes ved at forhøje den gældende interventionspris med 55 % fratrukket en repræsentativ importpris. Importtolden beregnes hver 14. dag. Importtolden kan aldrig overstige den bundne sats i den fælles toldtarif.

 

 

Derudover eksisterer der en række importkontingenter for byg^[1], maltbyg^[2] og blød hvede af middel og lav kvalitet^[3] med en importtold på henholdsvis 16 €/ton, 8 €/ton og 12 €/ton. Ved import uden for disse importkontingenter er importolden henholdsvis 93 €/ton, 93 €/ton og 95 €/ton. Endelig eksisterer der et toldfrit kontingent på 242.074 ton majs, som allerede er blevet opbrugt. For majs og sorghum importeret i Spanien og Portugal findes der importkontingenter med reduceret importtold.

 

I det forventede forslag antages det, at Kommissionen vil fremsætte forslag om at suspendere den generelle toldsats samt revidere administrationen af toldkontingenter, således at toldsatsen

 

Udtalelser

 

Konsekvenser

 

Høring

Notatet er sendt i høring i § 2- udvalget (landbrug) den 2. oktober 2007.

FødevareIndustrien skriver i høringssvar af 2. oktober 2007, at FødevareIndustrien støtter Kommissionens forventede forslag om en midlertidig suspension af importtold for korn.

 

Landbrugsraadet skriver i høringssvar af 2. oktober 2007, at de støtter en midlertidig suspension af toldsatserne for alle kornarter.

 

Støtten skal ses i lyset af den kraftige stigning i foderpriserne for den animalske sektor, og den dermed følgende negative påvirkning af konkurrenceevnen sammenlignet med konkurrerende tredjelande.

 

Det er Landbrugsraadets opfattelse, at suspensionens længde bør være begrænset til det indeværende markedsår, der udløber den 30. juni 2008. En eventuel forlængelse bør kun ske efter en fornyet vurdering af de markedsmæssige konsekvenser.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter, at der tages hånd om den pressede situation på kornmarkedet. Regeringen er derfor positiv over for en midlertidig suspendering af importtold på korn. Regeringen ser endvidere forslaget som et skridt i den rigtige retning mod ophævelse af toldbeskyttelsen i EU.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være et kvalificeret flertal for et eventuelt forslag om suspendering af importtold på korn.

  

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

7.     EF/Norge: årlige konsultationer for 2008

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. oktober 2007.
Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

 

Baggrund

Fiskerisamarbejdet mellem EU og Norge er baseret på en bilateral fiskeriaftale. EU og Norge har på baggrund af aftalen siden 1978 årligt gennemført konsultationer om fiskeriet for en række vigtige bestande i Nordsøen og Skagerrak, i farvandene vest for de britiske øer, ved Grønland, samt for EU’s fiskeri i Barentshavet.

 

 

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet konsultationerne er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik.

 

Formål og indhold

Aftalen mellem EU og Norge indebærer forvaltningen af en række vigtige fællesbestande i Nordsøen og Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel. EU og Norge fastsætter i fællesskab en samlet TAC (den totale tilladte fangstmængde) for disse bestande, der fordeles til hver part efter en fast fordelingsnøgle. Der er for torsk, sild, kuller og sej aftalt langsigtede forvaltningsplaner, der løbende tilpasses. Ved dette års konsultationer forhandler EU og Norge om en ny forvaltningsplan for rødspætte.

 

I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen såsom blåhvilling, havtaske, jomfruhummer, rejer og tobis, samt arktisk torsk, rødfisk, arktisk sej og kuller i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.

 

Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale forhandlingerne mellem EU, Norge, Island og Færøerne om forvaltningen af blåhvilling og makrel.

 

Fiskeriaftalen mellem EU og Norge er den tredjelandsaftale, som har størst betydning for dansk fiskeri. Af de fællesforvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte og sild af betydning for Danmark. Danmark råder over hhv. 20, 20 og 25 pct. af EU’s kvoter for disse bestande, der hører til blandt hjørnestenene i dansk fiskeri. Af stor betydning er også fiskeriet efter havtaske og jomfruhummer i norsk farvand, hvor Danmark har tæt på 100 pct. af EU’s kvote.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

 

Konsekvenser

Sagen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danske fiskere fanger en betydelig del af de samlede EU-fangster i norsk zone. Aftalen med Norge er den fiskeriaftale, der har størst betydning for dansk fiskeri. Væsentlige ændringer i fangstmulighederne vil følgelig have betydning for fiskerierhvervets økonomi.

 

Høring

Sagen blev drøftet i §5-udvalget den 28. september 2007.

 

Danmarks Fiskeriforening understregede vigtigheden af Norgesaftalen for dansk fiskeri, herunder særligt TAC-niveauerne for de fælles forvaltede bestande.

 

Danmarks Pelagiske Producentorganisation opfordrede til, at Danmark støtter den af Det regionale rådgivende Råd for de pelagiske bestandes (RAC) enstemmige anbefaling om en reduktion af TAC’en for Nordsøsild i 2008 på 35 pct., der efterfølgende holdes konstant i en treårig periode.

 

 

Regeringens foreløbige holdning

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

8.     Forslag til Rådets forordning om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet

Nyt notat.

 

Resumé

Formålet med et forslag er på EU-plan at gennemføre den genopretningsplan for almindelig tun, som Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), har vedtaget. Forordningen anvendes fra den 1. januar 2008, idet genopretningsplanen tidligere på året blev midlertidigt implementeret, jf. Rådets forordning (EF) nr. 643/2007 af 11. juni 2007, i TAC/kvoteforordningen for 2007.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2007) 169 endelig af 3. april 2007 fremsendt forslag til Rådets forordning om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet. Forslaget er oversendt til Rådet den 5. april 2007.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særligt art. 37, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget er sat på dagsordenen for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. november 2007 med henblik på politisk enighed.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

EU deltager i en række regionale fiskeriorganisationer, der danner ramme for regionalt samarbejde om bevarelse og forvaltning af visse bestande af stærkt vandrende arter. EU har været medlem af Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) siden november 1997. Som part i denne organisation er EU forpligtet til at anvende vedtagne foranstaltninger, som EU ikke har gjort indsigelse imod.

 

Formålet med dette forslag er på EU-plan at gennemføre den genopretningsplan for almindelig tun, som Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), har vedtaget. Forordningen anvendes fra den 1. januar 2008.

 

Genopretningsplanen er blevet implementeret foreløbigt ved Rådets forordning (EF) nr. 643/2007^[4] som en ændring til Rådets forordning (EF) nr. 41/2007 (TAC/Kvoteforordningen for 2007) med henblik på en hurtig ikrafttrædelse.

 

Ved dette forslag gennemføres en langsigtet implementering i en selvstændig forordning udelukkende om dette emne.

 

ICCAT vedtog på sit årsmøde i 2006 en 15-årig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet.

 

For at genopbygge bestanden er der i ICCAT’s genopretningsplan fastsat en række foranstaltninger:

-     reduktion af TAC-niveauet frem til 2010 fra 2006-niveau på 32.000 tons til 25.500 tons i 2010,

-     fiskeribegrænsninger i visse områder og perioder,

-     et nyt mindstemål for størrelser af de landede tun,

-     foranstaltninger vedrørende sports- og fritidsfiskeri, samt

-     kontrolforanstaltninger og gennemførelse af ICCAT-ordningen for fælles international inspektion med henblik på at sikre, at planen bliver effektiv. 

 

Der er af formandskabet fremlagt et kompromisforslag bl.a. om, at medlemsstaterne skal sikre, at deres fiskeriindsats er i overensstemmelse med de kvoter, de har til rådighed, samt at Rådet kan vedtage regler om fordeling af nogle specifikke kvoter til bestemte fiskerier mellem medlemsstaterne og regler om fiskeriindsats.

 

Det er især sydeuropæiske medlemsstater, som har kvoter i det pågældende fiskeri.

 

Udtalelser

Det forventes, at Europa-Parlamentet afgiver udtalelse den 14. november 2007.

 

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

 

Forslaget forventes ikke at berøre danske fiskere.

 

Høring

På mødet i § 5-udvalget den 13. november 2007 anførte WWF, at det foreliggende forslag er baseret på den forvaltningsplan, som ICCAT vedtog i 2006, og at denne plan var en fejltagelse og resultaterne en katastrofe, hvorfor det anses for en stor fejl at vedtage nærværende forslag. WWF finder, at der er behov for en flerårig lukning af fiskeriet efter almindelig tun inden for ICCAT-regi. 

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det positivt, at der gennemføres en genopretningsplan for tun.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget forventes vedtaget med kvalificeret flertal.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

 

Den midlertidige implementering af genopretningsplanen for tun, jf. forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 41/2007 for så vidt angår den genopretningsplan for almindelig tun, som Den internationale Kommission for Bevarelse af Tunbestanden i Atlanterhavet har anbefalet, har imidlertid været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. juni 2007 i forbindelse med forelæggelse af Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. juni 2007 jf. samlenotat af 31. maj 2007. Den midlertidige implementering af genopretningsplanen for tun i TAC/kvoteforordningen 2007 har desuden været forelagt Folketingets Europaudvalg den 2. maj 2007 i forbindelse med forelæggelse af Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7.-8. maj 2007, jf. samlenotat oversendt den 26. april 2007 og den 13. april 2007 i forbindelse med forelæggelse af Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. april 2007, jf. samlenotat af 3. april 2007.

 

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

9.     Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: Handlingsplan for 2006-2008 med henblik på at forenkle og forbedre den fælles fiskeripolitik

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. april 2007.
Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

Kommissionens meddelelse vedrører forslag til konkrete tiltag til forenkling af Den Fælles Fiskeripolitik for perioden 2006-2008 og er en opfølgning på rådskonklusionerne af 26. april 2005, hvor Rådet tilsluttede sig behovet for at udarbejde en flerårig handlingsplan for forenkling.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2005) 647 fremsendt meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: 2006-2008 handlingsplan om forenkling og forbedring af Den Fælles Fiskeripolitik. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 9. december 2005.

 

 

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.

 

Formål og indhold

Kommissionen har fremsendt en meddelelse vedrørende en handlingsplan 2006-2008, hvori der redegøres for mulighederne for forenkling og bedre regulering af den fælles fiskeripolitik. Meddelelsen skal ses som et led i den del af Lissabon-processen, der vedrører bedre regulering til gavn for vækst og beskæftigelse i Den Europæiske Union. Initiativer til bedre regulering må fremmes på alle administrative niveauer, og medlemsstaterne har et stort ansvar for at fremme bedre regulering på områder, hvor EU’s konkurrenceevne står på spil.

 

Forenklingen af Den Fælles Fiskeripolitik skal først og fremmest gavne fiskere og de offentlige myndigheder med ansvar for fiskeri, både i medlemsstaterne og på EU-niveau.

 

Det anføres, at der er tre kategorier af retsakter, som skal forenkles:

-       retsakter, der allerede er under revision, og for hvilke der anvendes visse forenklingsprincipper,

-       nye retsakter, som skal udarbejdes i de kommende Ã¥r, og for hvilke de fastsatte forenklingsmÃ¥l systematisk skal overholdes,

-       visse gældende retsakter, der skal forenkles allerførst – dvs. de retsakter, som forenklingsarbejdet ifølge Kommissionen skal koncentreres om hurtigst muligt.

 

Med hensyn til det sidstnævnte punkt er det Kommissionens opfattelse, at indsatsen bør koncentreres om visse emner inden for forvaltning og kontrol af fiskeri. Med henblik herpå finder Kommissionen, at det i hvert enkelt tilfælde – under overholdelse af proportionalitetsprincippet – vil være væsentligt:

-       at revidere den gældende EU-lovgivning pÃ¥ grundlag af den metode, som er indeholdt i Kommissionens meddelelse om gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: En strategi til forenkling af de lovgivningsmæssige rammer (KOM (2005) 518),

-       at forbedre retsakternes læselighed og adgang til informationer ved at udvikle instrumenter, der er afpasset efter fiskernes og de berørte administratorers behov og

-       at mindske byrderne og begrænsningerne bÃ¥de for fiskerne og for alle de berørte myndigheder, herunder ogsÃ¥ de i lovgivningen fastsatte omkostninger.

 

Kommissionen foreslår syv specifikke emner inden for kategorien af gældende lovgivning, der bør gives særlig prioritet, og i bilaget til meddelelsen beskrives de enkelte emner og forenklingstiltagene inden for disse i detaljer, herunder bl.a. tidsplan, involverede parter, den af forenklingsinitiativet omfattede lovgivning og de specifikke foreslåede initiativer inden for det pågældende område. Det drejer sig om følgende syv emner:

 

1.         TAC/kvoter og fiskeriindsats

2.         Tekniske bevaringsforanstaltninger med henblik pÃ¥ beskyttelse af ungfisk

3.         Indsamling og forvaltning af data vedrørende Den Fælles Fiskeripolitik

4.         OvervÃ¥gning – lovgivning vedrørende kontrol

5.         OvervÃ¥gning – elektronisering

6.         Afrapporteringsforpligtelser

7.         Bemyndigelse til at fiske uden for EU-farvande

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse den 6. september 2006. Europa-Par­lamentet tilslutter sig i sin udtalelse fuldt ud Kommissionens målsætninger, navnlig om en øget klarhed i samt forenkling af og lettere adgang til de gældende retsakter, en reduktion af den administrative byrde og de administrationsomkostninger, der pålægges de offentlige myndigheder med ansvar for fiskeri, og en reduktion af fiskernes administrative byrder og forpligtelser. Parlamentet bifalder endvidere den metode, som Kommissionen har foreslået, især udarbejdelsen af en treårig handlingsplan for perioden 2006-2008 og støtter Kommissionens vurdering af, at det er nødvendigt at fokusere på forenklingen af bevaringspolitikken og kontrol af fiskeriaktiviteterne. Europa-Parlamentet har endvidere en række mere detaljerede bemærkninger til forenklingstiltagene.

 

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. En udmøntning af meddelelsen forventes at forenkle lovgivningen, herunder lette de samfundsøkonomiske, administrative og statsfinansielle byrder.

 

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt om meddelelsen i skriftlig procedure den 10. marts 2006.

 

Danmarks Fiskeriforening udtrykte generel støtte til målsætningerne i handlingsplanen.

 

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side hilser man initiativet velkommen og kan tilslutte sig det videre arbejde med henblik på en forenkling af EU’s regelsæt på fiskeriområdet.

 

Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU og Kommissionens seneste meddelelse om bedre regulering. Arbejdet i EU ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og administrative lettelser i Danmark.

 

Danmark lægger vægt på, at regelforenklingsarbejdet og konsekvensvurderingerne styrkes, samt at der fastholdes en central koordinering i tråd med det hidtidige arbejde. Danmark støtter, at regelforenkling sker ud fra en balanceret og integreret tilgang, som ikke bør sænke miljøbeskyttelsen, forbrugersikkerheden eller sundhedsstandarder.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt er medlemslandene positive over for initiativet.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om det forventede indhold af Kommissionens handlingsplan for 2006-2008 om forenkling og forbedring af Den Fælles Fiskeripolitik den 16. december 2005 i forbindelse med forelæggelsen af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20.-22. december 2005, jf. samlenotat af 1. december 2005.

 

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om forenkling af den fælles fiskeripolitik ved forelæggelse af udkast til rådskonklusionerne herom den 21. april 2005 i forbindelse med forelæggelsen af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. april 2005, jf. samlenotat af 15. april 2005, samt ved forelæggelse af Kommissionens meddelelse om perspektiverne for forenkling af den fælles fiskeripolitik den 17. december 2004 i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21. – 22. december 2004, jf. aktuelt notat af 9. december 2004.

 

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

10.   Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en ny strategi for, hvordan ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri kan forebygges, afværges og standses

KOM (2007) 601

 

Forslag til Rådets forordning om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri

Genoptryk af grundnotat af 15. november 2007.

 

Resumé

Kommissionen har fremlagt en meddelelse om strategi og fremsendt forslag til Rådets forordning om bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU). Kommissionens strategi omhandler omfanget, indvirkningerne og incitamenterne til IUU-fiskeri og indeholder specifikke forslag til at bekæmpe IUU i EU og på internationalt plan. Bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri er en af prioriteterne i det internationale samfunds bestræbelser på at sikre et bæredygtigt fiskeri globalt. EU har bidraget aktivt til udarbejdelsen af en international handlingsplan for bekæmpelse af IUU, der er vedtaget i FAO-regi i 2001.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2007) 601 og KOM(2007) 602 endelig af 17. oktober 2007 fremsendt en meddelelse fra Kommissionen om en ny strategi for Fællesskabet med henblik på at hindre, bekæmpe og udrydde ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og et forslag til Rådets forordning om etablering af et Fællesskabssystem til at hindre, bekæmpe og udrydde ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri^[5]. Meddelelsen og forslaget er oversendt til Rådet på dansk henholdsvis den 12. og 14. november 2007.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. november 2007 med henblik på information fra Kommissionen om dens initiativpakke og information fra Formandskabet om en ministerkonference om IUU-fiskeri, der blev afholdt den 29. oktober 2007.

 

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet ikke finder anvendelse, idet forslaget falder ind under Fællesskabets eksklusive kompetence. Regeringen er enig i Kommissionens vurdering, idet det forudsættes, at forslaget i sin endelige form holdes inden for rammerne af Fællesskabets kompetence inden for fiskeripolitikken. For så vidt angår meddelelsen redegøres der ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.

 

Formål og indhold

Kommissionen anfører, at ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU) er en alvorlig trussel på verdensplan mod en bæredygtig forvaltning af de marine ressourcer. Der er international opbakning til at bekæmpe IUU, heriblandt fra OECD, FN og FAO, der har udarbejdet en international handlingsplan inden for rammerne af FAO’s adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri. Da IUU er et globalt problem, skal EU ifølge Kommissionen fortsat spille en ledende rolle.

 

Kommissionens strategi viderefører de internationale bestræbelser, der er opnået ved udarbejdelsen af den internationale handlingsplan inden for rammerne af FAO’s adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri og EU-handlingsplan for bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri fra 2002^[6]. Strategien dækker EU- og internationale farvande.

 

Det anføres, at 75 pct. af verdens fiskeribestande enten er fuldt udnyttede eller overudnyttede af lovlige fiskerier. IUU-fiskeri udgør en skjult faktor, som truer med at underminere bestræbelserne på at forvalte de marine ressourcer. Denne trussel udstrækker sig også til sårbare marine økosystemer på et tidspunkt, hvor det internationale samfund har forpligtet sig til at beskytte dem mod ødelæggende fiskeripraksis. Import af ulovlige produkter til EU er ifølge Kommissionen blevet vurderet til at være i en størrelsesorden af 1,1 milliard EUR (ca. 8,5 milliard DKK) om året. I alt vurderes illegalt fiskeri at indtjene ca. 10 milliard EUR (ca. 75 milliard DKK) om året.

 

Kommissionen finder, at rammen for EU’s politik med henblik på at bekæmpe IUU-fiskeri bør omfatte følgende;

• overtrædelse af bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger for fiskeriressourcer i nationale og internationale farvande.
• fiskeriaktiviteter i havomrÃ¥der, dækket af en given regional fiskeriorganisation, som gennemføres af fartøjer uden nationalitet eller som ikke-medlem af en given regional fiskeriorganisation og pÃ¥ en mÃ¥de, som er i modstrid med fiskeriorganisationens regler.
• fiskeriaktiviteter i internationale farvande, der ikke er dækket af regionale organisationer pÃ¥ en mÃ¥de, som er i modstrid med en stats ansvar over for bevaring af fiskeriressourcer i henhold til internationale forpligtigelser.

 

Kommissionens strategi er en styrkelse af samarbejdet på internationalt plan, mens andre dele er relateret direkte til foranstaltninger, som skal gennemføres i EU til supplering af den fælles fiskeripolitik. Endvidere vil der blive foretaget yderligere tiltag på import/eksport området.

 

Kommissionens forslag til forordning omfatter ovenstående foranstaltninger og er eksplicit EU-relateret. Strategien indeholder initiativer, der skal lede EU's fremtidige politik på IUU-området, og lægger op til et nyt regime for at forvalte adgangen til EU farvande af tredjelandes fartøjer og restriktioner på import af fiskeprodukter. Princippet vil være, at kun de fiskeprodukter, der er certificeret som lovlige af flagstaten, kan importeres i EU. Strategien indeholder initiativer, der skal udføres i EU eller internationalt regi, og som skal:

• Legitimere, at EU ensidigt identificerer og etablerer et register over stater, der tillader brug af ”bekvemmelighedsflag” og fartøjer, der fisker ulovligt, samt skabe adgang til at vedtage handelsmæssige sanktioner over for dem.
• Tilskynde EU medlemslande og statsborgere til at sikre en bedre implementering af den fælles fiskeripolitik.
• Tilnærme sanktioner pÃ¥ EU-niveau for alvorlige overtrædelser.
• Fastsætte specifikke kontrol- og hÃ¥ndhævelsesforanstaltninger over for statsborgere i EU, der er ansvarlige for IUU-fiskeri i internationale farvande.
• Fremme, at EU pÃ¥ internationalt niveau bidrager til multilaterale tiltag, herunder til gennem FAO at iværksætte et globalt register af fiskerfartøjer, og et internationalt netværk dedikeret til monitering, kontrol og overvÃ¥gning (MCS). Ligeledes skal samarbejdet med tredjelande fremmes for at bekæmpe IUU.
• Forbedre koordineringen mellem medlemslandenes kontrolmyndigheder via aktiviteterne i EU’s fiskerikontrolagentur i EU regi.
• Underbygge og udvide foranstaltninger i de 13 regionale fiskeriorganisationer, som EU er medlem af, og fremme koordinering mellem disse organisationer for at bekæmpe IUU.
• Intensivere den finansielle støtte til udviklingslande for at forbedre kyststaternes kompetencer og kvalifikationer, og styrke kontrollen og forvaltningen af deres fartøjer og farvande. Samt udarbejde en konsekvensvurdering af IUU-forordningen og behovet for ledsageforanstaltninger for udviklingslandene.
• Fremme en hurtig tiltrædelse af en ILO (FN’s Internationale Arbejdsorganisation) konsolideret konvention for arbejde i fiskerisektoren og internationale konventioner pÃ¥ arbejdsmiljøomrÃ¥det for fartøjer samt udforske muligheden for at indarbejde disse internationale konventioner i EU regi.

 

Forslaget til forordning

Kommissionen har i forslaget til forordning specificeret adskillige tiltag fra strategien for at opnå et mere sammenhængende kontrolsystem, hvorunder der kan føres kontrol med fiskeriprodukter fra internationale farvande. Udkastet til forordning indeholder 56 artikler, der fokuserer på fangstdokumentation, forbedret havnekontrol, kontrolregler for ulovligt fiskeri, etableringen af et certificeringssystem, beredskabssystem og registrering af ulovlige fiskerifartøjer, herunder:

• Fangstdokumentation der skal følge produktet for at produktet kan blive accepteret af EU’s medlemslande. Fangstdokumentationen skal garantere, at fangsten er lovligt fanget. Denne fangstdokumentation vil kunne blive tilvejebragt via et certificeringssystem, der skal omfatte alle fiskeriprodukter, der landes eller importeres i EU. Dokumentationen skal indeholde information om fartøjets lovlige status godkendt af flagstaten, og at flagstaten og dens fiskerfartøj opfylder internationale konventioner.
• Etablering af et certificeringssystem til at forbedre kontrollen af lovlige fiskeprodukter som har været transporteret fra eller produceret i et andet land end flagstaten for derefter at blive importeret til EU. Specifikke krav skal derfor stilles til produkter, der har været transporteret eller produceret andetsteds.
• Forbud mod omladning uden for havne.
• Kontrol med fartøjer, der er registreret i tredjelande.
• Harmoniserede regler vedr. et IUU-fartøjsregister.
• Forstærket havneinspektion.
• Kommissionen vil i samarbejde med medlemslandene og EU’s fiskerikontrolagentur samt andre organisationer, herunder tredjelande identificere fiskerfartøjer, der er mistænkt for at udøve ulovligt fiskeri. Kommissionen skal derefter kontakte flagstaten for at verificere oplysningerne. De identificerede fartøjer skal derefter udsættes for kontrol af medlemslande.
• For at skabe et ensartet system i EU vil fiskerfartøjer, der er inkluderet i et IUU-register i en given regional fiskeriorganisation, blive inkluderet i EU’s register.
• Foranstaltninger, der kan identificere stater, der ikke efterkommer internationale regler og derved støtter illegalt fiskeri.
• HÃ¥ndhævelse af alvorlige overtrædelser af den fælles fiskeripolitik i EU-farvande eller i internationale farvande. Medlemsstaterne skal sikre, at en person, som har begÃ¥et, eller en juridisk person, der kendes ansvarlig, for en alvorlig overtrædelse kan pÃ¥lægges effektive sanktioner, som stÃ¥r i rimeligt forhold til den strafbare handling og har en afskrækkende virkning, hvilket skal inkludere bøder af nærmere angivet størrelsesorden.
• Foranstaltninger med henblik pÃ¥ at sikre, at medlemsstaterne tager alle nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med national lovgivning og EU-lovgivning overfor statsborgere, som er involveret i IUU-fiskeriaktiviteter.
• Medlemslande skal samarbejde med andre medlemslande og tredjelande og Kommissionen med henblik pÃ¥ at sikre overholdelse af denne forordning. Med henblik herpÃ¥ foreslÃ¥s etableret et ”IUU- fiskeriinformationssystem”, som skal assistere de kompetente myndigheder til at hindre, undersøge og forfølge IUU-fiskeriaktiviteter.

 

Formandskabet og Kommissionen afholdt den 29. oktober 2007 en ministerkonference om IUU i Lissabon med deltagelse af EU-medlemsstater, visse tredjelande, som EU har indgået fiskeripartnerskabsaftaler med og andre tredjelande, som har spillet en væsentlig rolle på den internationale scene i bekæmpelsen af IUU. På konferencen præsenterede Kommissionen sin initiativpakke. Endvidere blev der vedtaget en erklæring på konferencen. Denne erklæring vedrørte alene en begrænset del af de elementer, der indgår i Kommissionens initiativpakke, idet den fokuserede overordnet på handelsdelen. I erklæringen blev der udtrykt enighed om vigtigheden af at forbedre og uddybe den eksisterende ramme for kontrol og overvågning af fiskeriaktiviteter og samarbejde med industrien for sporbarhed med henblik på at dække hele forsyningskæden, som har sammenhæng med IUU-fiskeri. Man fandt, at det særligt var vigtigt at se på problemets kommercielle dimension, inkl. handelsstrømme. Der blev endvidere bl.a. udtrykt enighed om at opfordre internationale institutioner og multilaterale organisationer, særligt de regionale fiskeriorganisationer, til at fremme, fastlægge eller styrke instrumenter, som har til hensigt at identificere, hindre og sanktionere handel med fiskeriprodukter, som stammer fra IUU-fiskeri.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

 

Konsekvenser

Meddelelsen fra Kommissionen skønnes ikke umiddelbart i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser, statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU-budgettet.

 

Det forventes, at forordningsforslaget vil kunne have visse lovgivningsmæssige konsekvenser. Endvidere skønnes forslaget at kunne have betydelige statsfinansielle konsekvenser i form af udgifter til bl.a. certificering og kontrol af fiskeprodukter. Omfanget af konsekvenserne må vurderes nærmere.

 

Høring

På mødet i §5-udvalget (fiskeri) den 13. november 2007 udtrykte WWF generel støtte til initiativet med at bekæmpe ulovligt fiskeri på EU og internationalt plan.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at IUU skal bekæmpes på EU- og globalt plan med henblik på, at EU kan forvalte fiskeressourcerne bæredygtigt. Regeringen støtter således i udgangspunktet Kommissionens bestræbelser i bekæmpelsen af IUU. Det er vigtigt, at EU spiller en væsentlig rolle for at opnå en bæredygtig forvaltning af de marine ressourcer.

 

Regeringen finder, at der er behov for at analysere initiativerne nærmere med henblik på at sikre omkostningseffektive foranstaltninger. Ligeledes kræver bestemmelserne om kontrol og sanktioner også en grundig analyse henset til, at der efter forslagets fremsættelse er afsagt dom fra EF-domstolen i en sag vedrørende adgangen til strafsanktionering i fællesskabsretlige retsakter (C-440/05, Kommissionen mod Rådet).

                                                                                                      

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne generelt vil være positivt indstillede over for initiativer til bekæmpelse af IUU, men det forventes, at der vil blive stillet mange spørgsmål bl.a. i relation til omfanget af administrationen, virkningerne for handelsstrømmene og sanktioner.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

11.   Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2008 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande for Sortehavet

Nyt notat.

 

Resumé

Kommissionen forventes at fremlægge forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2008 af fiskerimuligheder for pighvar og brisling i Sortehavet. Forslaget forventes ledsaget af midlertidige tekniske bevaringsforanstaltninger for pighvar.

 

Baggrund

Kommissionen forventes at fremsætte forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2008 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande for Sortehavet.

 

Forslaget forventes fremsat med hjemmel i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik, særligt artikel 20. Forslaget vil kunne vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget forventes vedtaget som a-punkt på et kommende rådsmøde.

 

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.

 

Formål og indhold

På baggrund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse til EU den 1. januar 2007 vil Kommissionens formål med forslaget være at fastsætte fiskerimulighederne for medlemsstaterne for de kommercielt vigtigste fiskebestande i Sortehavet for 2008.

 

Fastsættelse af fiskerimuligheder i Sortehavet vil blive implementeret for første gang i en separat forordning for 2008. I fremtiden vil flere bestande eventuelt blive inkluderet i forvaltningsregimet, og der vil eventuelt blive tilføjet flere tekniske foranstaltninger.

 

Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) har rådgivet Kommissionen, og de forventede foreslåede samlede tilladte fangstmængder (TAC’er) vil ifølge Kommissionen være i overensstemmelse med denne rådgivning.

 

Forslaget forventes således at indeholde forslag til fastsættelse af TAC’er for pighvar og brisling samt midlertidige tekniske foranstaltninger for pighvar og vil umiddelbart alene have direkte virkninger i forhold til Bulgariens og Rumæniens fiskeri i Sortehavet.

 

TAC og kvoter for visse fiskebestande

For pighvar forventes foreslået en TAC på 90 t, fordelt med 45 t til Bulgarien og 45 t til Rumænien.

 

For brisling forventes foreslået en TAC på 15.000 t, som alene kan fiskes af fartøjer fra Bulgarien eller Rumænien.

 

Tekniske overgangsforanstaltninger

Forslaget forventes at indeholde forslag til midlertidige tekniske foranstaltninger for fiskeri efter pighvar:

• forbud mod fiskeri i EU-farvande i Sortehavet i perioden 15. april-15.juni
• mindstemaskestørrelser for garn til pighvarfiskeri
• mindstelandingsstørrelse for pighvar pÃ¥ 45 cm.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

 

Konsekvenser

Det forventede forslag har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har heller ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark. Det har ingen konsekvenser for EU’s budget.

 

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i § 5-udvalget. Udvalget har ikke haft nogen bemærkninger.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen forventer at have en positiv holdning til Kommissionens kommende forslag.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der generelt vil være opbakning til det forventede forslag.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

12.   Forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren og til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik

Nyt notat.

 

Resumé

Forslaget skal ophæve og erstatte rådsforordning nr. (EF) 1543/2000 af 29. juni 2000 om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling og forvaltning af fiskeridata, der er nødvendige til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik. Der skal indsamles flere og bedre data om fiskeriet og fiskebestandene. Herudover skal der indsamles data om miljøpåvirkninger og akvakultur. Der skal være øget adgang til de indsamlede fiskeridata. EU medfinansierer op til 50 % af udgifterne til dataindsamlingen. Kommissionen kan tilbageholde op til 25 % af de samlede årlige udgifter, hvis et medlemsland ikke overholder forpligtelserne i forslaget.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2007) 196 fremsendt forslag til Rådets forordning om forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren og til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik. Forslaget er oversendt til Rådet den 19. april 2007.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget forventes vedtaget som a-punkt på et kommende rådsmøde.

 

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget henhører under Fællesskabets enekompetence, og at nærheds­prin­cip­pet derfor ikke finder anvendelse. Da forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik, er regeringen enig heri.

 

Formål og indhold

Formålet med forslaget er at revidere den gældende rammeforordning nr. (EF) 1543/2000 af 29. juni 2000 om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling og forvaltning af fiskeridata, der er nødvendige til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik.

 

Kommissionen har gennemgået forordning (EF) nr. 1543/2000 og konstateret, at der er et behov for ændringer på flere punkter:

 

-         flere og bedre data i forbindelse med hasteforanstaltninger

-         nødvendige basisoplysninger til økosystemforvaltning i fiskeriforvaltningen

-         pÃ¥lidelige data og informationer om marine aktiviteter og deres pÃ¥virkning af ressourcebasen, jf. Grønbogen om en fremtidig havpolitik i EU – en europæisk vision for havene og EU’s Marine Strategi (om fastsættelse af miljømÃ¥l i 2021)

-         indsamlingen af data bør harmoniseres

-         de mangler, der er i overvÃ¥gningen inden for EU’s regioner, bør dækkes

-         data skal være mere pÃ¥lidelige.

 

Det nye dataindsamlingssystem vil dække alle processer, fra dataindsamling i havne, til søs og indtil de bruges af videnskabelige institutioner og rådgivende organer.

 

Desuden vil adgangen til data og brugen af data øges, herunder adgang til data som vedrører fiskefartøjers aktiviteter via satellit moniteringssystemer (VMS). I den forbindelse foreslås nye regler om brug af data og beskyttelse af dataleverandørerne.

 

Gennemførelse

Forordningen gennemføres ved, at Kommissionen udarbejder et treårigt Fællesskabsprogram for indsamling af data om biologi, miljø, økonomi og sociale forhold fra erhvervsfiskeriet, fra det rekreative fiskeri, fra akvakultur og fra forarbejdningsindustrien. Den første periode skal dække perioden 2008 til 2010.

 

I overensstemmelse med fællesskabsprogrammet skal medlemslandene udarbejde nationale dataindsamlingsprogrammer, der dækker biologiske, økonomiske, miljømæssige og sociale data.

 

Den foreslåede forordning opfylder nye krav som følge af en ændret fiskeriforvaltning (fra de enkelte fiskebestande til fiskeri/flåde- og områdebaseret forvaltning) og til økosystemforvaltning. En betydelig fornyelse i forslaget er, at dataindsamlingen nu også omfatter indsamling af miljødata primært med henblik på at monitere fiskeriaktiviteterne og deres påvirkning af det marine øko­system.

 

Medlemslandene skal udarbejde et nationalt dataindsamlingsprogram, der er i overensstemmelse med fællesskabsprogrammet. Programmet skal angive nationale programmer for prøveudtagning, nødvendige observatørprogrammer til søs samt en overvågningsordning til søs.

 

De nationale programmer forelægges den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komite for Fiskeriet (STECF), der vurderer, om programmerne er i overensstemmelse med fælles­skabs­programmet. Den vurderer den videnskabelige relevans af data, der skal indsamles. På baggrund af STECF’s udtalelser godkender Kommissionen de nationale programmer.

 

Betinget EU-medfinansiering

Finansieringen af dataindsamlingen finder sted i henhold til Rådsforordning (EF) nr. 861/2006 af 22. maj 2006 om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten. Ifølge denne forordning kan EU højst medfinansiere 50 % af de direkte omkostninger forbundet med indsamlingerne.

 

Efter det foreliggende forslag kan Kommissionen tilbageholde op til 25 % af de samlede årlige udgifter, hvis et nationalt program ikke er afleveret til tiden, eller hvis det er ufuldstændigt, eller hvis en medlemsstat ikke vil levere data til brugerne. Kommissionen kan suspendere finansiel medfinansiering, hvis kvaliteten af data ikke lever op til de fastsatte standarder.

 

Kommissionen mener, at EU’s medfinansiering skal være betinget af en kvalitetskontrol og over­ensstemmelse med de kvalitetsstandarder, der er vedtaget. Som følge heraf har Kommissionen introduceret en finansiel sanktion, der relaterer sig til nationale programmer, der ikke er i overens­stemmelse med kravene, eller hvis kvaliteten af data er ringe.

 

Dataindsamling til søs

Førerne af fartøjer skal acceptere, at der kommer observatører ombord for at indsamle data i hen­hold til dataindsamlingsprogrammerne. Førerne kan afvise observatører ombord med henvisning til pladsmangel og af sikkerhedshensyn. I så fald skal føreren sikre, at besætningen gennemfører den nødvendige dataindsamling.

 

Adgang, beskyttelse og brug af data

Medlemslandene opbevarer de indsamlede data på en sikker og betryggende måde og skal sikre, at data anvendes i fortrolighed. Data skal beskyttes mod misbrug. Landene skal tage nødvendige tekniske skridt til at sikre, at data ikke ødelægges, at de ikke tabes, og at data ikke bruges uautoriseret m.v.

 

Landene skal sikre, at Kommissionen har fuld adgang til de grundlæggende primærdata. Formandskabet forventes dog at forslå, at forslaget rettes til således, at Kommissionen ikke skal have direkte adgang til medlemsstaternes indsamlede økonomiske data.

 

De primære data skal bearbejdes til detaljerede data (identitet af dataleverandør skal fjernes) eller til aggregerede data i overensstemmelse med internationale standarder og foreliggende regionale protokoller herom. Landene skal informere Kommissionen om metoder til bearbejdning af data.

 

Detaildata og aggregerede data skal udleveres til at understøtte videnskabelige analyser til brug for rådgivning i fiskeriforvaltningen, til brug for offentlig debat eller til stakeholder-drøftelse ved politikudvikling og til offentliggørelse af forskningsjournaler til uddannelsesformål.

 

Detaildata og aggregerede data skal udleveres til internationale videnskabelige organisationer og videnskabelige organer inden for regionale fiskeriorganisationer i overensstemmelse med internationale forpligtelser.

 

Landene kan afvise at udlevere data, hvis der er en risiko for, at en fysisk eller juridisk person kan blive identificeret. Medlemslandet kan mod betaling foreslå alternative måder til at levere anonyme data.

 

En bruger af data, der har fået afslag, kan indbringe medlemslandets afslag for Kommissionen. Hvis den finder, at afslaget ikke er retfærdiggjort, kan den sanktionere ved at tilbageholde op til 25 % af de samlede årlige udgifter til det nationale program.

 

Brugerne af data skal kun bruge data til de formål, de er angivet til. Misbruges data, kan Kommis­sionen anmode medlemslandet om at begrænse eller afvise adgang til data.

 

I det seneste arbejdsdokument, dateret 30. oktober 2007, er der følgende væsentlige ændringer i forhold til det oprindelige forslag: Rammerne for regionalt samarbejde er præciseret, således dataindsamlingen kan gøres mere omkostningseffektiv. Ligeledes er rammerne for Kommissionens finansielle støtte og eventuelle sanktioner, hvis medlemsstaterne ikke opfylder rammeforordningens specificerede krav, blevet specificeret. Den enkelte medlemsstat kan selv udpege, hvem der i den enkelte medlemsstat, skal gennemføre dataindsamlingen. Den første programperiode vil alene dække årene 2009 og 2010, idet man har besluttet at forlænge den gældende ordning til og med 2008. Dette sker med henblik på at sikre tid til at vedtage detaljerede gennemførelsesbestemmelser m.v.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet har den 14. november 2007 afgivet udtalelse, hvorefter parlamentet tilslutter sig forslaget, idet der foreslås visse specifikke ændringsforslag, der primært har til formål at skabe klarhed og kohærens. Således foreslås det bl.a.,

• for alle potentielle slutbrugere af data, at der opstilles en gradueret adgangsordning alt efter hvilken type data, der er tale om,
• at bestemmelserne om situationer, hvor medlemsstaterne skal kunne afvise detaildata, udvides med en bestemmelse om, at afvisning kan ske for sÃ¥ vidt angÃ¥r detaildata, hvis den, der anmoder om dataene, ikke kan dokumentere, at disse data er absolut nødvendige for det anførte forvaltnings- eller forskningsarbejde, og
• at Kommissionen hvert Ã¥r skal forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og RÃ¥det om evaluering af de midler, de enkelte medlemsstater har anvendt, de anvendte metoders hensigtsmæssighed og de resultater, der er nÃ¥et, samt en rapport om EU’s anvendelse af de oplysninger, der er indsamlet i medfør af forordningen.

 

Konsekvenser

Administrative konsekvenser

Medlemslandene skal indsamle flere og bedre data om fiskeriet, fangster og miljøpåvirkninger ved hjælp af nationale programmer for prøveudtagning, nødvendige observatørprogrammer til søs samt en overvågningsordning til søs. Kvalitetskontrol og validering af dataindsamlingen bliver således forbedret.

 

Forslaget er en forenkling af den eksisterende lovgivning. Procedurerne for dataindsamlingen er forenklet ved, at de nationale dataindsamlingsprogrammer etableres for en tre-årig periode ad gangen i stedet for som hidtil én gang årligt.

 

Medlemslandene har mulighed for at inkludere ændringer, når det er nødvendigt, f.eks. kan man tage højde for øget international koordination. Flerårige planperioder vil reducere de administrative byrder for alle involverede.

 

Økonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have statsfinansielle konsekvenser som følge af især øget indsamling af data om fiskeriet. De detaljerede gennemførelsesbestemmelserne for dataindsamlingen er endnu ikke kendt, hvorfor de økonomiske konsekvenser ved vedtagelse af rådsforordningen for dataindsamling 2009-2013 er baseret på skøn om rådsforordningens forventede udformning.

 

De statsfinansielle konsekvenser skønnes på det foreliggende grundlag at blive forøget med ca. 3.35 mio. kr. Udgifterne vedrører ca. 1,5 mio. kr. årligt for Danmarks Fiskeriundersøgelser til økosystemdataindsamling, togter og databasevedligehold og –udvikling og ca. 0,5 mio. kr. for Fiskeridirektoratet som en engangsudgift i 2009 som følge af etablering af omverdenens adgang til f.eks. aggregerede logbogsdata og VMS-data. For Fødevareøkonomisk Institut skønnes der at være forøgede udgifter på i alt ca. 1,35 mio. kr. fordelt med ca. 0,85 mio. kr. årligt til akvakulturstatistik (tidligere finansieret under Fiskerifonden som et pilotprojekt) og ca. 0,25 mio. kr. til udvidet dataindsamling for ”mindre aktive fartøjer” i 2008/2009. Desuden kan yderligere tekniske krav til datasystemerne medføre skønnede merudgifter i form af et éngangbeløb på ca. 0,25 mio. kr.

 

Udgifterne til dataindsamling på EU-budgettet er skønnet til i alt ca. 299,3 mio. EUR (ca. 2,24 mia. DKK) for perioden 2009-2013, gradvist stigende fra ca. 54 mio. EUR i 2009 til ca. 64 mio. EUR i 2013. Der henvises i forslaget bl.a. til Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, som vil medføre, at den fælles fiskeripolitik skal finde anvendelse på et nyt havområde, Sortehavet, samt udvidelse af de nuværende programmer med miljødata om fiskeriets påvirkning af havøkosystemet. Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering.

 

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget forventes ikke at få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet det forudsættes, at forslaget i sin endelig form rettes til således, at Kommissionen ikke har direkte adgang til medlemsstaternes indsamlede økonomiske data.

 

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt og har ikke haft bemærkninger til forslaget.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er i udgangspunktet positiv over for forslaget, idet man støtter en forbedring af dataind­samlingen, der kan bidrage til at forbedre beslutningsgrundlaget i fiskerisektoren.

 

Indsamling af pålidelige grunddata om fiskeriet danner grundlag for vurderingen af fiskebestandene og den videnskabelige rådgivning og er derfor af afgørende betydning for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik.

 

Statistiske data indsamles i Danmark og andre medlemslande fra virksomheder med den klausul, at data kun anvendes til statistik og forskning og ikke stilles til rådighed for andre myndigheder som individoplysninger, men gerne som statistiske tabeller. Regnskabsstatistikker fra Fødevare­øko­nomisk Institut er ydermere bygget op omkring frivillighed med hensyn til deltagelse i statistikken. I øvrigt har Kommissionen den 16. oktober 2007 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske statistikker, jf. KOM (2007) 625, hvori spørgsmålet om fortrolige oplys­ninger behandles. Spørgsmålet bør derfor behandles horisontalt først. Formandskabet forventes dog at forslå, at forslaget rettes til således, at Kommissionen ikke skal have direkte adgang til medlemsstaternes indsamlede økonomiske data, hvilket regeringen kan støtte.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flere lande er generelt positive over for Kommissionens forslag, også for så vidt som dataindsamlingen i højere grad skal være område- og flådebaseret, og at der sikres en mere økosystembaseret tilgang i dataindsamlingen.

 

Enkelte lande mener, at det er for ambitiøst at inkludere miljøfaktorer og rekreativt fiskeri i dataind­samlingen.

 

Flere lande har problemer med udgiftsniveauet, definition af ”slut-brugere”, adgangen til data og sanktioner.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.