Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Den 10. januar 2008 Sagsnr.: 39 Â

 

 

 

 

 

 

 

 

 

./.      Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. januar 2008.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Marie Louise Flach de Neergaard

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri          

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

10. januar 2008

FVM 482

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. januar 2008

____________________________________________________________________

 

	1.	Formandskabets arbejdsprogram for første halvår 2008 - Forelæggelse KOM-dokument foreligger ikke Side 2
	2.	(Evt.) Forslag til RÃ¥dets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (krydsoverensstemmelse) - Orienterende debat KOM (2007) 484   Side 6
	3.	Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og til RÃ¥det: ”Forberedelser til ”sundhedstjekket” af reformen af den fælles landbrugspolitik” - Spørgeskema fra formandskabet KOM (2007) 722   Side 9
	4.	(Evt.) Forslag til Rådets afgørelse om opsigelse af protokollen om de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien - Eventuel vedtagelse KOM (2007) 782 Side 17

 

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 21. januar 2008

1.     Formandskabets arbejdsprogram for første halvår 2008
KOM-dokument foreligger ikke

 

Resumé

Det slovenske formandskab har annonceret, at de på landbrugsområdet vil afsætte meget tid på drøftelser af Kommissionens meddelelse om Sundhedstjekket. Slovenien forventer, at der kan vedtages rådskonklusioner om Sundhedstjekket på rådsmødet i marts 2008. På fødevareområdet vil det slovenske formandskab arbejde for en fortsat øget fødevare- og forbrugersikkerhed bl.a. med revision af flere større forordninger på fødevareområdet. På fiskeriområdet vil Slovenien koncentrere formandskabet om bæredygtigt fiskeri og bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri. Formandskabets program vurderes ikke i sig selv at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.

 

Baggrund

Slovenien har den 1. januar 2008 overtaget formandskabet for EU efter Portugal. Slovenien er det sidste formandskabsland i den trojka, der sammen med Tyskland og Portugal har været formand for EU siden 1. januar 2007. Slovenien er samtidig det første land blandt de nye medlemslande, der skal bestyre formandsposten.

 

Det forventes, at Slovenien på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21. januar 2008 vil præsentere sit formandskabsprogram for første halvår af 2008 vedrørende fødevarer, landbrug og fiskeri.

 

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete forslag.

 

Formål og indhold

Det slovenske formandskab vil forfølge det reformspor, som den fælles landbrugspolitik har gennemgået siden 2003. Dette vil ske med afsæt i Kommissionens meddelelse om Sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik, som Kommissionen præsenterede på rådsmødet (landbrug og fiskeri) i november 2007. Sundhedstjekket indeholder eftersyn af en række væsentlige elementer i den fælles landbrugspolitik, herunder forenkling af enkeltbetalingsordningen, eftersyn af krydsoverensstemmelsessystemet, forslag om ophør af udtagningsordningen, reform af mælkekvoter og øget modulation m.m. Behandlingen af Sundhedstjekket vil komme til at fylde meget i det slovenske formandskabsprogram.

 

Det slovenske formandskab forventer, at der på rådsmødet i marts 2008 kan vedtages rådskonklusioner i forhold til Kommissionens udspil om Sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik.

 

Yderligere landbrugssager:

EU’s mælkekvotesystem skal være afviklet i 2015. Kommissionen har på rådsmødet i december 2007 præsenteret et forslag om en forøgelse af mælkekvoterne med 2%. Forøgelsen foreslås at skulle træde i kraft den 1. april 2008.

 

Både under tysk og portugisisk formandskab har der været forhandlinger om, hvordan kontrol- og sanktionsaspektet ved krydsoverensstemmelsessystemet kan forbedres. Denne sag forventes snarest muligt afsluttet under det slovenske formandskab.

 

Formandskabet har derudover annonceret, at det vil søge Kommissionens forslag til reform af markedsordningen for bomuld vedtaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) i marts 2008.

 

Endelig vil Slovenien følge op på det portugisiske formandskabs arbejde med den sammenskrevne markedsordning (én enkelt markedsordning eller ”fusionsmarkedsordningen”), som blev vedtaget i efteråret 2007, idet man vil søge at få inkorporeret nye regler om frugt og grønt, sukker og frø. Yderligere skal der inkorporeres regler i fusionsmarkedsordningen om mærkning af okse- og kalvekød.

 

Det ventede forslag om ændring af mærkningsreglerne for foder er sat på formandskabets program. Forslaget forventes at blive fremlagt ultimo januar 2008. Forslaget har til formål at forenkle og modernisere de eksisterende mærkningsregler.

 

Fødevare- og veterinærsager:

”4-pakken” af forordningsforslag omhandler aromaer, enzymer og tilsætningsstoffer samt en fælles godkendelsesprocedure for de tre stofgrupper. Indenfor de tre områder bliver der fastsat anvendelsesbetingelser, og senere skal der fastsættes fællesskabslister over tilladte stoffer for henholdsvis aromaer, enzymer og tilsætningsstoffer – såkaldte positivlister. Den fælles godkendelsesprocedure gør sig gældende for både aromaer, enzymer og tilsætningsstoffer. Der vil således ske en ensretning af godkendelsesproceduren for disse tre områder. Forslaget indeholder en ”sundhedsklausul”, som giver medlemsstaterne og Kommissionen mulighed for at foretage hasteindgreb, såfremt stoffer, som er angivet på fællesskabslisten, viser sig at indebære hidtil upåagtede sundhedsmæssige betænkeligheder.

 

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. -19. december 2007 vedtog Rådet ”politisk enighed” om de fire forslag. Såfremt forhandlingerne med Europa-Parlamentet forløber planmæssigt, forventes pakken vedtaget som en 2. læsnings aftale medio 2008.

 

En ny forordning om generelle mærkningsregler forventes fremsat i januar 2008. Forordningen vil erstatte en række direktiver, herunder det horisontale (generelle) mærkningsdirektiv, der regulerer mærkning af færdigpakkede fødevarer samt næringsdeklarationsdirektivet. Endelig forventes, at der vil blive lagt op til en større revision af de gældende regler om næringsdeklaration, herunder, at der vil blive åbnet for angivelsen af næringsdeklarationsoplysninger på forsiden af fødevarerne.

 

Primo 2008 forventes Kommissionen at fremsætte forslag til revision af novel food-forordningen. Forordningen regulerer forhåndsgodkendelse af importerede produkter, som ikke kendes på EU's indre marked. Formålet er dels at præcisere og afgrænse forordningens omfang og dels at skabe bedre betingelser for nytænkning indenfor fødevareindustrien, og at fremme handel medlemsstater imellem og med tredjelande.

 

Det forventes, at Kommissionen fremsætter forslag til revision af biproduktforordningen i løbet af 1. halvår 2008 med henblik på bl.a. at tydeliggøre forordningens anvendelsesområde.

 

Kommissionen præsenterede på rådsmødet (landbrug og fiskeri) i oktober 2007 sin meddelelsen om en samlet strategi for dyresundhedsområdet for perioden 2007 til 2013. Visionen med strategien er, at forebyggelse er bedre end helbredelse. Som følge af rådskonklusionerne vedtaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) i december 2007, iværksætter det slovenske formandskab nu en udmøntning af dyresundhedsstrategien i form af en handlingsplan, som forventes fremsat på rådsmødet (landbrug og fiskeri) i maj 2008. 

 

Det bemærkes, at sagerne vedrørende 4-pakken, mærkning og novel food behandles på rådsmødet for beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik (EPSCO) i juni 2008.

 

Fiskerisager:

Det slovenske formandskab vil fokusere indsatsen på fiskeri-området omkring bæredygtigt fiskeri med udgangspunkt i bekæmpelse af illegalt fiskeri og med henblik på at drøfte, hvordan fiskeriressourcerne kan beskyttes.

 

På rådsmødet i november 2007 præsenterede Kommissionen et forslag om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri. Slovenien meddelte på samme rådsmøde, at man vil søge at fremme forhandlingerne om dette forslag mest muligt. Der er lagt op til at opnå politisk enighed og eventuelt vedtagelse af forslaget på rådsmødet i juni 2008.

 

På baggrund af Kommissionens meddelelse om ødelæggende fiskerimetoder i internationalt farvand og beskyttelse af sårbare marine økosystemer og på baggrund af forslag til Rådets forordning om beskyttelse af sårbare marine økosystemer i internationalt farvand mod negativ påvirkning af bundfiskeredskaber fra oktober 2007 har Slovenien meddelt, at de vil tage emnet op under deres formandskab.

 

Der vil i foråret 2008 være drøftelser af Revisionsrettens særberetning (7/2007) om fiskerikontrol. Endvidere forventes det, at Kommissionen i løbet af den slovenske formandskabsperiode fremlægger forslag om tilbagebetalingen af den polske kvoteoverskridelse i forhold til torsk i den østlige Østersø, hvor fiskeriet blev lukket.

 

Endelig vil man under det slovenske formandskab have en første drøftelse af TAC/kvoter for 2009.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om formandskabsprogrammet. Den slovenske premierminister Janez Janša vil på Europa-Parlamentets plenarforsamling fra den 14. – 17. januar 2008 præsentere formandskabsprogrammet for Europa-Parlamentet.

 

Konsekvenser

Præsentationen af formandskabsprogrammet forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

 

Høring

I forbindelse med skriftlig høring i §2-udvalget den 9. januar 2008 har Landbrugsraadet anført, at man i lyset af at Kommissionen den 20. november 2007 fremlagde en meddelelse vedrørende det såkaldte sundhedstjek af EUs fælles landbrugspolitik, finder det forventeligt, at dette vil dominere det slovenske formandskabs dagsorden på landbrugsområdet. Landbrugsraadet lægger vægt på, at Ministerrådet så hurtigt som muligt træffer sine konklusioner i forhold til meddelelsen, således at Kommissionen kan fremsætte de egentlige juridiske forslag. Dette er vigtigt for at sikre, at der så tidligt som muligt i løbet af 2. halvår 2008 kan opnås enighed – og dermed give erhvervet den nødvendige tid til at forberede sig på eventuelle ændringer.

 

Af andre landbrugspolitiske sager i 1. halvår lægger Landbrugsraadet vægt på, at der vedtages en forhøjelse af mælkekvoten for 2008/09, samt at der i forhold til krydsoverensstemmelsessystemet sikres et mere enkelt og gennemskueligt kontrolsystem. Det bør blandt andet sikres, at kontrolprincipperne er harmoniseret med andre kontrolforanstaltninger på veterinær-, foder og fødevareområdet. I forbindelse med reformen af markedsordningen for frugt og grønt er der aftalt en proces med henblik på at etablere en skolefrugtordning. Dette omtales beklageligvis ikke i de slovenske prioriteringer. Det er Landbrugsraadets opfattelse, at Danmark bør arbejde på at fremme sagen.

 

På det fødevarepolitiske område bør forslaget til forordning om mærkning af fødevarer (generelle mærkningsregler og regler om næringsdeklaration) fremhæves. Næringsdeklaration af fødevarer giver forbrugerne reelle handlemuligheder i forhold til at træffe det sunde valg. Det bør nøje overvejes, hvordan reglerne i endnu højere grad kan medvirke til at bibringe forbrugerne en større forståelse om kost og ernæring. Det er i den forbindelse vigtigt at sikre, at der foretages en massiv og understøttende oplysningsindsats om næringsdeklarationen. Endelig ser Landbrugsraadet ser frem til en revision af novel food forordningen, idet der er et behov for en mere præcis angivelse af anvendelsesområdet, herunder i forhold til tilsætningsstofområdet.

 

§5-udvalget (fiskeri) har ikke haft bemærkninger til punktet.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens foreløbige generelle holdning er, at man fra dansk side vil tage de slovenske prioriteter for arbejdet til efterretning.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at Rådet vil tage præsentationen af programmet til efterretning.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

2.     (evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (krydsoverensstemmelse)

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 6. december 2007. Ændringer er markeret i marginen

 

Resumé

I sin rapport til Rådet om gennemførelsen af krydsoverensstemmelseskravene af 29. marts 2007 fremsatte Kommissionen forenklingsforslag til krydsoverensstemmelsessystemet. Rådet anmodede på rådsmødet den 11. juni 2007 Kommissionen om at sikre, at de planlagte lovgivningsmæssige foranstaltninger vedtages hurtigt og om muligt anvendes allerede i 2007. På den baggrund har Kommissionen den 29. august 2007 fremsat forslag til ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og forordning (EF) nr. 1698/2005.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2007) 484 af 29. august 2007 fremsat forslag om ændring af enkelt­betalingsordningen, for så vidt angår reglerne om krydsoverensstemmelse og om landbrugerens rå­dighedsperiode. Forslaget er oversendt til Rådet den 29. august 2007.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37, stk. 2, tredje afsnit og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførslen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til­godeset.

 

Formål og indhold

Forslaget indebærer følgende ændringer af forordning (EF) nr. 1782/2003 og forordning (EF) nr. 1698/2005:

• Hjemmel til at indføre bagatelgrænser pÃ¥ krydsoverensstemmelsesordningen:
  - Medlemsstaterne kan vælge at undlade at gennemføre nedsættelser på 50 EUR og derunder pr. landbruger pr. kalenderår. Kontrolmyndigheden skal underrette landbrugeren om alle konstaterede overtrædelser og foretage opfølgende kontrol det efterfølgende kalenderår.
  - Medlemsstaterne kan beslutte at undlade at sanktionere mindre overtrædelser, medmindre der er tale om overtrædelser, der udgør en direkte risiko for mennesker eller dyrs sundhed. Kontrolmyndighederne skal dog foretage en særlig opfølgning, medmindre landbrugeren umiddelbart foretager afhjælpende foranstaltninger, der bringer overtrædelsen til ophør.
• 10-mÃ¥neders rÃ¥dighedsperioden ændres, sÃ¥ledes at ansøger skal have arealet til rÃ¥dighed pÃ¥ en dato fastsat af medlemsstaten. Datoen kan dog ikke være senere end sidste dato i medlemsstaten for ændring af støtteansøgningen.
• Præcisering af landbrugernes ansvar i forhold til krydsoverensstemmelse i tilfælde af overdragelse af arealer i løbet af kalenderÃ¥ret:
  - Støtteansøger holdes ansvarlig for overholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne i hele støtteåret, hvis overtrædelsen direkte kan tilskrives ham selv eller erhverver, såfremt han har overdraget sin landbrugsjord i løbet af det pågældende kalenderår.
  - Støtteansøger holdes tillige ansvarlig for overtrædelser, der direkte kan tilskrives overdra­ger, såfremt han inden rådighedsdatoen har erhvervet arealer, der medtages i støtteansøgnin­gen.
• Indfasning af krydsoverensstemmelsesordningen i de nye medlemsstater:
  - Krydsoverensstemmelsesreglerne indfases over en 3-årig periode fra 1. januar 2009 re­spektivt 1. januar 2012 (Rumænien og Bulgarien).
  - Samme indfasningsperiode gælder for krydsoverensstemmelsesreglerne under landdi­striktsordningerne.

 

Udtalelser

 

Konsekvenser

Forslaget indebærer ændring af bekendtgørelse nr. 279 af 22. marts 2007 om krydsoverensstem­melse.

 

Forslaget kan indebære statsfinansielle konsekvenser, idet forpligtelsen for kontrolmyndigheden til at gennemføre en særlig opfølgning – afhængig af den nærmere forpligtelse i forbindelse hermed - kan forøge arbejdet i forbindelse med gennemførelsen af kontrollen.

 

Den nuværende 10-måneders rådighedsperiode har medvirket til at vanskeliggøre ejendomshandler, forpagtninger m.v., ligesom den har været en stor administrativ byrde for ansøger og administratio­nen. Fastsættelsen af en rådighedsdato vil imødekomme disse vanskeligheder.

 

Høring

Notatet er sendt i høring i § 2-udvalget (landbrug) den 12. september 2007.

Landbrugsraadet skriver i høringssvar af 13. september 2007, at Landbrugsraadet finder det positivt, at Kommissionen vil afskaffe den gældende 10 måneders rådighedsperiode. I stedet vil man dog indføre den 15. juni som skæringsdato. Det vil de facto indebære, at der fortsat vil være en rådig­hedsperiode, nemlig tidsrummet mellem ansøgningsdagen og den 15. juni. Dette finder Landbrugs­raadet unødigt og anbefaler derfor, at skæringsdatoen bliver lig med den dato, som de enkelte lande har fastsat som ansøgningsfrist i de enkelte år.

 

Landbrugsraadet kan tiltræde forslagets bagatelgrænse for støttereduktioner, idet man dog finder, at den foreslåede grænse på 50 EUR er meget lav.

 

Endelig er Landbrugsraadet meget tilfreds med, at der foreslås hjemmel i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 til at indføre en tolerancetærskel for mindre overtrædelser af kravene under ordningen for krydsoverensstemmelse.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark finder, at krydsoverensstemmelse er, og fortsat skal være, et centralt element i den fælles landbrugspolitik. Danmark hilser derfor forslaget velkomment, idet det ses som et skridt i retning af at sikre en mere ensartet implementering og enkel ordning omkring krydsoverensstemmelse, der samtidig er lettere at administrere.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt en positiv holdning til idéen med forslaget, selvom der er delte holdninger til en række elementer. Et flertal af medlemsstaterne giver udtryk for, at bagatelgrænsen bør hæves fra 50 € til 100 €. Flere medlemsstater lægger vægt på, at krydsoverensstemmelseskravene ikke finder anvendelse for landbrugsarealer som i støtteåret overgår til ikke-landbrugsformål, og at der åbnes mulighed for opdeling af betalingen af støtte i rater. Et flertal af de nye medlemsstater ser gerne, at indfasningsperioden for krydsoverensstemmelseskravene forlænges til 2013.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. oktober 2007 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.- 23. oktober 2007 jf. samlenotat af 4. oktober 2007 og den 21. septem­ber 2007 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. september 2007 jf. samlenotat af 13. september 2007

 

Kommissionens beretning til Rådet om anvendelse af krydsoverensstemmelsessystemet (KOM (2007) 147) blev forelagt Folketingets Europaudvalg senest den 8. juni 2007 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11. – 12. juni 2007, jf. samlenotat af 1. juni 2007.

 

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

3.     Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og til Rådet: ”Forberedelser til ”sundhedstjekket” af reformen af den fælles landbrugspolitik”

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 19. december 2007. Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

Kommissionen præsenterede på rådsmødet den 26.- 27. november 2007 sin meddelelse om sundhedstjekket af 2003-reformen af den fælles landbrugspolitik. Konkrete forslag forventes fremlagt i maj 2008. Det forventes, at sundhedstjekkets initiativer vil gælde for perioden 2009 til 2013 og sundhedstjekket forventes brugt til at justere centrale elementer i anvendelsen af enkeltbetalingsordningen samt justere finansielle aspekter i forbindelse med såvel markedsordningerne som landdistriktsforordningen.

 

Baggrund

Kommissionen fremlagde den 20. november 2007 en meddelelse om sundhedstjekket af 2003-reformen af den fælles landbrugspolitik. Meddelelsen er fremsendt på dansk den 26. november 2007.

 

Forslag til juridiske tekster forventes fremlagt i maj 2008. Forslag forventes vedtaget i efteråret 2008 under det franske formandskab med henblik på ikrafttræden januar 2009.

 

 

Nærhedsprincippet

Der er tale om en meddelelse om principper for den fælles landbrugspolitik og ikke om forslag til konkrete retsakter. På denne baggrund er spørgsmålet om nærhedsprincippet ikke relevant.

 

Formål og indhold

I forbindelse med reformen af EU’s landbrugspolitik i 2003 blev det besluttet, at der i 2008 på flere områder skulle udarbejdes evalueringer og konsekvensanalyser med henblik på revision af reformens elementer. Kommissionen har siden udvidet revisionsklausulerne til et generelt ”sundhedstjek” af den fortsatte reform fra 2003.

 

Der er ikke lagt op til, at resultatet af sundhedstjekket vil være en ny grundlæggende reform, men derimod en gennemgang af, hvorvidt der er forhold i EU´s landbrugspolitik, som fungerer uhensigtsmæssigt, med henblik på evt. ændringer af disse politikker. Beslutninger truffet indenfor sundhedstjekket forventes at gælde for perioden frem til 2013.

 

I det følgende vil indholdet af Kommissionens meddelelse blive beskrevet:

Det fastslås indledningsvist, at den fælles landbrugspolitik (CAP’en) har ændret sig radikalt gennem de seneste 15 år. Med reformen i 2003 blev afkoblede direkte betalinger indført via enkeltbetalingsordningen i de fleste sektorer (søjle I), og landdistriktspolitikken (søjle II) blev styrket. Processen fortsatte med reformer af sukker og frugt og grønt og pågår lige nu på vin.

Kommissionen finder det nødvendigt at evaluere CAP’ens instrumenter for at teste, om de virker, som de skal, og for at fastslå, hvilke justeringer der skal foretages for at nå de erklærede mål, og at tilpasse CAP’en til nye udfordringer.

 

På den baggrund er Kommissionens formål med sundhedstjekket at undersøge følgende tre spørgsmål:

• Hvordan kan enkeltbetalingsordningen gøres mere effektiv og enklere?
• Hvordan kan markedsstøtteinstrumenterne, der oprindeligt var udtænkt til et fællesskab med seks medlemslande, ændres, sÃ¥ de fortsat er relevante i en stadigt mere globaliseret verden og et EU med 27 medlemslande?
• Hvordan klarer vi nye udfordringer som klimaændringer, biobrændstoffers tiltagende betydning og vandforvaltning og løser bestÃ¥ende udfordringer som faldende biodiversitet ved at tilpasse os nye risici og muligheder?

 

1. Status over gennemførelsen og forenklingen af enkeltbetalingsordningen

Forenkling af enkeltbetalingsordningen

Medlemslandene i EU-15 skulle gennemføre enkeltbetalingsordningen senest i 2007. De kunne anvende en historisk model eller en regional model, eller en blanding af de to. Det individuelle støtteniveau baserer sig i begge modeller på tidligere priskompensationer, og efterhånden vil det blive vanskeligere at retfærdiggøre støtteforskellene, særligt i den historiske model. Derfor bør medlemslandene have mulighed for at tilpasse deres model til en mere ensartet sats i perioden 2009 - 2013.

 

De nye medlemslande kan anvende SAPS (den forenklede generelle arealbetaling) indtil udgangen af 2010 (Bulgarien og Rumænien til 2011). Det bør overvejes, om medlemslande, der anvender SAPS, skal have lov til at fortsætte hermed frem til 2013.

 

Kommissionen foreslår, at der i sundhedstjekket laves ændringer og forenklinger af systemet uden at ændre ordningens fundamentale struktur (fx bagatelgrænser).

 

Præcisere anvendelsesområdet for krydsoverensstemmelse

Krydsoverensstemmelse er og skal fortsat være et essentielt element i CAP’en. Men der er behov for forenkling. Forenklingsprocessen er allerede påbegyndt, men skal videreføres. Krydsoverensstemmelsessystemet skal være et nyttigt værktøj og afbalanceret i forhold til omkostningseffektivitet. Sundhedstjekket skal på den baggrund sanere krydsoverensstemmelsesordningen således, at bestemmelser, som ikke har direkte relevans for formålet med krydsoverensstemmelse, afskaffes, ligesom nye og mere relevante bestemmelser kan tilføjes.

 

Delvis koblet støtte

Bevægelsen mod fuld afkobling bør videreføres. De seneste reformer gør delvis koblet støtte mindre og mindre relevant. Dette gælder særligt den vegetabilske sektor. Delvis koblet støtte kan dog fortsat være relevant i nogle regioner, hvor produktionen generelt er lille, men økonomisk eller miljømæssigt betydningsfuld (fx ammekøer i områder med ekstensiv oksekødproduktion). Fastholdelse af delvis koblet støtte skal vurderes i en regional kontekst og Kommissionen foreslår derfor en ”case-by-case” analyse, hvor potentielle risici ved fuld afkobling og mulige alternativer udpeges.

 

Øvre og nedre støttegrænser

Kommissionen foreslår, at muligheden for at indføre afgrænsninger af støtten overvejes.

I relation til det øvre niveau (capping) nævner Kommissionen en model, hvor støtteniveauet gradvist nedsættes i takt med, at den samlede direkte støtte til den enkelte landmand stiger. I en fodnote nævnes som eksempel på en model, der lægger op til, at udbetalinger der overstiger 300.000 euro pr. år, vil blive reduceret med 45 pct. af den del af udbetalingen der overstiger 300.000 euro. Den del af udbetalingen der ligger mellem 200.000 og 300.000 euro, vil blive beskåret med 25 pct. Endeligt vil udbetalinger mellem 100.000 og 200.000 euro blive beskåret med 10 pct. af den del, der ligger i dette interval. Grænserne skal tage hensyn til, at den økonomiske bæredygtighed for store landbrug bevares. Endvidere skal omgåelse via opsplitning hindres.

 

Den nedre bagatelgrænse kan etableres enten som et minimumsniveau for udbetalinger og/eller via en forøgelse af det gældende minimum arealkrav. De opnåede besparelser i et medlemsland foreslås anvendt til at håndtere nye udfordringer, især i regi af en revideret art. 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

 

2. Udnyttelse af nye muligheder og bedre markedsorientering

Intervention og udbudsstyring

Kommissionen vurderer, at det globaliserede marked og et EU på 27 medlemslande gør det nødvendigt at se på de resterende instrumenter fra den ”gamle” fælles landbrugspolitik (fx kvoter, intervention, prisstøtte og eksportrestitutioner). Det er yderligere aktuelt som følge af de aktuelle markedsudsigter, som er særligt favorable for korn og mejeriprodukter. Kommissionen vil se på, om de eksisterende instrumenter tjener et gyldigt formål, om interventionssystemet skal erstattes af et sikkerhedsnet, eller om det blot hæmmer landbrugets tilpasning til markedssignaler.

 

Intervention af korn

Som følge af en nylig rådsbeslutning (for majs) er Kommissionen i gang med en analyse af interventionsordningen på korn. Det kan forekomme relevant at overføre majsmodellen, hvor interventionsloftet er nulstillet men ikke afskaffet, til andre former for foderkorn. Det voksende marked for biobrændstoffer og den stigende efterspørgsel på korn inddrages også.

 

Udtagning: afskaffelse af udbudsstyring og forøgelse af miljøfordele

Udtagning blev indført som et produktionsbegrænsende instrument. Som følge af markedsudviklingen og indførelsen af enkeltbetalingsordningen er dette ikke længere aktuelt. Kommissionen finder, at markedssituationen betinger, at udtagningskravet bør ophæves.

 

De opnåede miljøfordele ved udtagningsordningen skal dog bevares og øges. Det kan fx ske via lokale foranstaltninger under landdistriktspolitikken, fx miljørelateret braklægning, beskyttelse af bræmmer, skovrejsning og foranstaltninger knyttet til tilpasning til klimaforandringer, som fx biodiversitetskorridorer.

 

Forberedelse af en ”blød landing” af udløbet af mælkekvoterne

Mælkekvoterne udløber den 31. marts 2015. Det skal derfor overvejes, om der skal træffes foranstaltninger og i givet fald hvilke, for at sikre en smidig overgang til udløbet.

 

En gradvis kvoteforhøjelse kan i den sammenhæng være den bedste form for ”blød landing”. Kommissionen vil lave en analyse, der skal vise, hvilke virkninger kvoternes bortfald vil få i de enkelte lande og områder, og hvilke ledsageforanstaltninger (fx tilpasning i interventionsordningen eller superafgiften (tillægsafgiften)), der kan sikre en blød overgang.

 

Det forventes, at nogle områder, fortrinsvis bjergområder, vil få svært ved at opretholde en minimumsproduktion. Det kan løses via landdistriktspolitikken med sigte på at øge mejeriprodukters merværdi. Med henblik på at opretholde produktionen kan en mulighed være at indføre særlige støtteforanstaltninger via en revideret art. 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

 

Andre foranstaltninger til udbudsstyring

I forbindelse med sundhedstjekket vil det nøje blive vurderet, hvor godt de eksisterende instrumenter til udbudsstyring og koblede betalinger fungerer i en række mindre sektorer (tørret foder, stivelse, hør og hamp), og om de er hensigtsmæssige.

 

3. Nye udfordringer og måder at gribe dem an på

Risikostyring

Det er Kommissionens opfattelse, at det i hvert fald så længe intervention udgør et sikkerhedsnet, ikke er hensigtsmæssigt med en samlet EU-løsning for risikostyring. Kommissionen finder i stedet, at medlemslandene bør tilskyndes til at benytte landdistriktspolitikken, til at give målrettede løsninger, idet ikke alle lande, områder og sektorer er lige disponeret for markeds- og vejrrisici.

 

Kommissionen finder på den baggrund, at en del af de modulerede midler skal kunne anvendes til risikostyring inden for søjle II på betingelse af, at de overholder kriterierne i WTO’s grønne boks, samt at det undersøges, om der er behov for yderligere instrumenter i forbindelse med fremtidige tilpasninger af markedsmekanismerne og endelig, at der gennemføres en generel undersøgelse af risikostyring efter 2013.

 

Klimaforandringer, bioenergi, vandforvaltning og biodiversitet

EU's landbrug står over for nye udfordringer, i form af klimaforandringer, bioenergi, vandforvaltning og beskyttelse af biodiversitet. EU´s landbrug skal bidrage til mindskelsen af klimaforandringer, samtidig med at man skal tilpasse sig nye nedbørsmønstre, ekstreme vejrforhold, temperaturer, vandressourcer og jordbundsforhold.

 

I relation til bioenergi vil det i forbindelse med sundhedstjekket blive undersøgt, om den aktuelle støtteordning for energiafgrøder stadig er omkostningseffektiv set i lyset af de nye incitamenter til biomasseproduktion (obligatoriske energimål og høje priser). Ligeledes vil det blive undersøgt, hvordan vandforvaltningsspørgsmål yderligere kan integreres i den fælles landbrugspolitiks relevante instrumenter, således at en bæredygtig vandforvaltningspolitik sikres. Efterspørgslen efter vand og klimaforandringer vil medføre en nedgang i biodiversiteten, som landbruget også får som udfordring at bremse i lyset af medlemsstaternes tilsagn om at standse nedgangen i biodiversiteten snarest i 2010.

 

I forbindelse med sundhedstjekket skal det undersøges, om og i så fald hvordan disse udfordringer kan håndteres gennem eksempelvis krydsoverensstemmelse, udbygning af søjle II, via forskning og innovation for at klare de nye miljø- og produktivitetsudfordringer, herunder udvikling af anden generations biobrændstoffer.

 

Forstærkning af søjle II

Da den fælles landbrugspolitiks budget er fastsat indtil 2013, kan der kun skaffes flere midler til landdistriktsudvikling ved, at den medfinansierede obligatoriske modulation (graduering) øges. Kommissionen foreslår derfor, at den nuværende obligatoriske modulation forhøjes med 2 pct. om året i regnskabsårene 2010-2013 (dvs. i alt 13 pct. i 2013). Endvidere skal det undersøges, hvordan der kan tages hensyn til den fremtidige obligatoriske modulation i EU-10.

 

4. Finansiering

Af meddelelsen fremgår det, at Kommissionen ikke forventer, at sundhedstjekket vil kræve yderligere EU-finansiering for søjle I og søjle II i perioden 2007-2013. Inden for det finansielle perspektiv vil udgiftsloftet være faldende i faste priser, og for søjle I forventes dette at medføre en situation, hvor en faldende udgiftsprofil skal kombineres med stigende udgifter til de nye medlemslandes indfasning i søjle I. Det betyder, at den finansielle disciplin vil kunne komme til at gælde for landmændene i den periode.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

 

Konsekvenser

Kommissionens meddelelse vil i sig selv ikke have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

 

EU-budget

Initiativerne i Kommissionens meddelelse forventes ikke at kræve yderligere EU-finansiering for søjle I og søjle II i perioden 2007-2013. Inden for det finansielle perspektiv vil udgiftsloftet være faldende i faste priser, og for søjle I forventes dette at medføre en situation, hvor en faldende udgiftsprofil skal kombineres med stigende udgifter til de nye medlemslandes indfasning i søjle I. Det betyder, at den finansielle disciplin vil kunne komme til at gælde for landmændene i den periode. Konsekvenserne for EU’s budget vil blive analyseret nærmere i forbindelse med, at Kommissionen fremlægger konkrete juridiske forslag.

 

Statsfinansielle konsekvenser

Det er vurderingen, at enkelte af de foreslåede ændringer af den fælles landbrugspolitik vil have væsentlige statsfinansielle konsekvenser, ligesom meddelelsen lægger op til væsentlige omprioriteringer på EU-budgettet inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. De statsfinansielle konsekvenser vil blive analyseret i forbindelse med fremlæggelse af konkrete forslag til retsakter, herunder evt. administrative konsekvenser.

 

Øget obligatorisk modulation på 2 pct. årligt i regnskabsårene 2010-2013 vil skønsmæssigt medføre en årlig stigning i modulerede midler i Danmark på ca. 16 mio. € svarende til ca. 110-120 mio. kr. (2006-tal). Dette vil under de gældende forudsætninger medføre krav om national medfinansiering. Såfremt den gældende omfordelingsnøgle fortsætter uændret, vil det betyde, at Danmark vil få tilbageført 80 % af de modulerede midler, svarende skønsmæssigt til ca. 13 mio. €, eller ca. 100 mio. kr. I Danmark forventes de ekstra modulerede midler således ifølge Kommissionens forslag at ville udgøre ca. 100 mio. kr. i 2010 stigende til ca. 400 mio. kr. i 2013.

 

Eventuel indførelse af udbetalingslofter for beløb, støttemodtagere må modtage, forventes at kunne medføre en skønsmæssig årlig reduktion på ca. 8 mio. € svarende til ca. 60 mio. kr. (2006-tal), for Danmark til brug for artikel 69-foranstaltninger i Danmark.

 

Lovgivnings- og administrative konsekvenser

Meddelelsens initiativer ventes at have lovgivningsmæssige og administrative konsekvenser, som endnu ikke er kortlagt.

 

Konsekvenser for natur og miljø

Meddelelsens initiativer skønnes at medføre konsekvenser for natur og miljø. Der vil blive foretaget analyser af de konkrete forslag til retsakter, herunder vurdering af statsfinansielle, erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser.

 

Høring

På mødet i §2-udvalget (landbrug) den 12. november 2007 bemærkede Landbrugsraadet, at man kunne tilslutte sig Kommissionens tanker om, at sundhedstjekket alene er en tilpasning af den nuværende landbrugspolitik og ikke en egentlig reform af denne. Landbrugsraadet ønskede, at den aftalte afkoblingsmodel skal fastholdes indtil 2013, hvilket indbefatter, at den hidtidige delvise kobling for handyr og moderfår videreføres. Såfremt man ville ændre dette, skulle ændringerne ske på tværs af sektorerne.

 

Endvidere understregede Landbrugsraadet behovet for en forenkling af krydsoverensstemmelsesreglerne. De mente ikke, at der var brug for yderligere regler men en sortering, således at irrelevante regler fjernedes og uklare regler blev ændret.

 

Angående markedsinstrumenterne fremførte Landbrugsraadet, at den nuværende situation med meget høje kornpriser viser behovet for en stabil kornpris. Man ønsker derfor at bevare et sikkerhedsnet og ønsker ikke, at intervention af korn begrænses til brødhvede, men også inkluderer foderkorn. Man støtter, at udtagningsforpligtelsen bringes til ophør og er endvidere enig med Kommissionen i, at mælkekvoterne udfases ved en blød landing. Landbrugsraadet stiller sig skeptisk overfor indførelse af krisestyringsordninger.

 

Landbrugsraadet afviste tanken om et støtteloft (capping), da man fandt, at dette ville medføre en urimelig forskelsbehandling og samtidig ville det ikke have den store betydning for EU’s budget. Landbrugsraadet kan ikke tilslutte sig en ændring af artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003 og ej heller en eventuel vurdering af koblede ordninger i regional sammenhæng. Vedr. obligatorisk modulation kan Landbrugsraadet acceptere en overførsel af midler til søjle 2. Det nærmere omfang må dog diskuteres.

 

FødevareIndustrien understregede, at FødevareIndustrien ønsker en liberalisering sÃ¥ hurtigt som muligt, idet et sundhedstjek ikke vurderes som tilstrækkeligt. Man ønsker en forbedret adgang til rÃ¥varer og en permanent udfasning af produktionsbegrænsende ordninger, sÃ¥som mælkekvoter og udtagning (brak). FødevareIndustrien vil i forbindelse med de konkrete forslag fremføre mere specifikke holdninger til forslagene.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder generelt for en øget markedsorientering og liberalisering af den fælles landbrugspolitik med henblik på en afvikling af landbrugsstøtten på længere sigt. Den fælles landbrugspolitik bør fortsat udgøre en fælles politik for landbruget i EU, og den fælles finansiering skal fastholdes, således at konkurrenceforvridning undgås. En disciplinering og reduktion af landbrugsstøtten vil lettere kunne håndteres inden for rammerne af én fælles landbrugspolitik.

 

Regeringen vil i sundhedstjekket arbejde for øget obligatorisk modulation. Det vil være et ønske fra dansk side, at sundhedstjekket medfører en lavere grad af national medfinansiering af modulerede midler i størrelsesordenen 25-33 pct. Endvidere vil regeringen arbejde for en ændret omfordelingsnøgle for modulationsmidler med henblik på, at en større del tilfalder det land, hvor midlerne er genereret.

 

Regeringen støtter som udgangspunkt ikke et udbetalingsloft (”capping”), da en sådan ordning ikke skønnes at ville være omkostningseffektiv, og vil modarbejde en strukturtilpasning. Danmark kan dog acceptere en begrænset reduktion for de allerstørste brug.

 

Regeringen støtter, at ophævelse af udtagningsforpligtelsen gøres permanent, og finder at eventuelle miljø- og naturmæssige konsekvenser skal håndteres i forbindelse med Kommissionens konkrete forslag herom.

 

Regeringen vil generelt arbejde for, at sundhedstjekket bidrager til at sikre, at den fælles landbrugspolitik indrettes på en måde, så den i videst mulig omfang tilgodeser hensynet til natur, miljø, klimaforandringer, vandforvaltning og dyrevelfærd.

 

Regeringen vil arbejde for, at Kommissionen fastholdes på sin forpligtelse til at gennemføre konsekvensvurderinger, herunder vurdering af miljøkonsekvenser af de forslag, som Kommissionen fremsætter i forbindelse med sundhedstjekket.

 

Regeringen lægger vægt på, at eksportstøtten afvikles senest i 2013, og at der sker en afvikling af markedsinstrumenter såsom intervention, anden prisstøtte og kvoter. Bortfald af markedsordninger bør afspejles i budgetbesparelser.

 

Regeringen lægger vægt på, at der sker en fuld afkobling af den direkte støtte, herunder at energiafgrødeordningen afskaffes, og at EU påbegynder en varig reduktion af udgifterne til landbrugspolitikkens søjle 1 (direkte udbetalinger og markedsordninger). De aktuelle gunstige markedsforhold bør være en anledning hertil.

 

Sundhedstjekket bør endvidere føre til en reel forenkling af landbrugspolitikken. Dette gælder såvel reglerne om krydsoverensstemmelse som reglerne om enkeltbetaling, i relation hertil støtter regeringen indførelsen af en bagatelgrænse for støttebeløb med henblik på at undgå støtteudbetalinger, hvor de administrative omkostninger overstiger støtteudbetalingen.

 

Regeringen vil arbejde for en ændring af art. 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003, som begrænser muligheden for at anvende midlerne til markedsføring af landbrugsprodukter, men gør art. 69 til et muligt og mere fleksibelt virkemiddel i forbindelse med gennemførelsen af EU’s politikker i forhold til kvalitet, miljø, natur og dyrevelfærd,

 

Regeringen vil arbejde for, at krisestyring og forsikring som udgangspunkt forbliver en opgave for erhvervet selv, samt at evt. nye krisestyringsinstrumenter ikke bruges til at genindføre gamle markedsinstrumenter. Regeringen vil endvidere arbejde for at evt. EU-finansierede krisestyringstiltag bliver transparente i form og begrænset i indhold samt tidsbegrænsede. 

Endelig vil regeringen lægge vægt på, at sundhedstjekkets tiltag er i overensstemmelse med WTO.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De fleste medlemslande lægger stor vægt på, at der ikke må ske store forandringer før efter 2013, og at sundhedstjekket derfor ikke må få karakter af at være en ny reform. Et mindretal af landene ventes at arbejde for, at sundhedstjekket kommer til at indeholde mest mulig reform.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt folketingsgrupperne ved møde i Statsministeriet den 23. november 2007 forud for rådsmødet den 26.-27. november 2007, jf. samlenotat oversendt den 16. november 2007.

 

 

 

4.     (Evt.) Forslag til Rådets afgørelse om opsigelse af protokollen om de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien

Nyt notat.

 

Resumé

Forslaget vedrører opsigelsen af protokollen om fiskerimuligheder mellem EU og Den Islamiske Republik Mauretanien. Protokollen ønskes opsagt, idet udnyttelsen af fiskerimulighederne under protokollen ikke har været optimal, da der har været en ringe udnyttelse af mulighederne.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2007) 782 af 13. december 2007 fremsendt ovennævnte forslag til Rådets afgørelse om opsigelse af protokollen om de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien. Forslaget er oversendt til Rådet den 14. december 2007.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 300, stk. 2, sammenholdt med artikel 37, og kan ifølge Kommissionen vedtages af Rådet med kvalificeret flertal i henhold til førstnævnte bestemmelse.

 

Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. januar 2008 formentlig med henblik på vedtagelse.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget om opsigelse af fiskeriprotokollen er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

Forslaget tager sigte på at opsige den gældende protokol, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien. Protokollen ønskes opsagt, idet udnyttelsen af fiskerimulighederne under protokollen ikke har været optimal, da der har været en ringe udnyttelse af mulighederne. Protokollen er indgået for en periode på 2 år gældende fra 1. august 2006 og fornyes stiltiende af parterne for yderligere to perioder på to år, medmindre den opsiges af en af parterne.

 

I henhold til protokollens artikel 13 kan den part, der ønsker at opsige protokollen, mindst 6 måneder inden udløbet af den oprindelige gyldighedsperiode, meddele den anden part, at protokollen ønskes opsagt.

 

Protokollen indeholder fiskerimuligheder vedrørende 11 fiskerikategorier. Den finansielle modydelse er fastsat til 86 mio. EUR om året. Fiskerikategorierne er ikke blevet udnyttet maksimalt af medlemslandene og protokollens finansielle og økonomiske rentabilitet er begrænset. Protokollen foreslås derfor opsagt for at nye forhandlinger, der vil tilbyde nye fiskerimuligheder til medlemslandene, som er tilpasset EU’s flådestørrelse og være mere finansiel rentabel kan gennemføres.

Fiskerimulighederne i den gældende protokol, der ønskes opsagt er fordelt mellem medlemsstaterne således:

 

1)      Fiskefartøjer specialiseret til fiskeri efter krebsdyr (bortset fra languster og krabber) – 9.440 bruttotonnage, fordelt som følger:

Spanien                                                                            7.183 bruttotonnage

Italien                                                                               1.371 bruttotonnage

Portugal                                                                              886 bruttotonnage

 

2) Trawlere og langlinefartøjer til fiskeri efter kulmule med bundline – 3.600 bruttotonnage, fordelt som følger:

Spanien                                                                            3.600 bruttotonnage

 

3) Fartøjer, som fisker efter andre demersale arter end kulmule med andre redskaber end trawlere – 2.324 bruttotonnage, fordelt som følger:

Spanien                                                                            1.500 bruttotonnage

Storbritannien                                                                      800 bruttotonnage

Malta                                                                                    24 bruttotonnage

 

4) Pelagiske frysetrawlere, som fisker efter demersale arter, 750 bruttotonnage, fordelt som følger:

Grækenland                                                                        750 bruttotonnage

 

5) Blæksprutter - 18.600 bruttotonnage – 43 licenser, fordelt som følger:

Spanien                                                                                          39 licenser

Italien                                                                                               4 licenser

 

6) Languster – 300 bruttotonnage, fordelt som følger:

Portugal                                                                              300 bruttotonnage

 

7) Notfartøj til tunfiskeri med fryseanlæg – 36 licenser, fordelt som følger:

Spanien                                                                                          15 licenser

Frankrig                                                                                         20 licenser

Malta                                                                                                  1 licens

 

8) Stangfartøjer til tunfisker og langlinefartøjer – 31 licenser fordelt som følger:

Spanien                                                                                          23 licenser

Frankrig                                                                                           5 licenser

Portugal                                                                                            3 licenser

 

9) Pelagiske frysetrawlere - 22 licenser med et maksimum loft på 440.000 t, fordelt som følger:

Holland                                                 194.000 t

Litauen                                                 128.000 t

Letland                                                   77.000 t

Tyskland                                                 15.000 t

Storbritannien                                           8.000 t

Portugal                                                    6.000 t

Frankrig                                                    6.000 t

Polen                                                        6.000 t

 

10) Krabbefiskeri - 300 bruttotonnage, fordelt som følger:

Spanien                                                     300 bruttotonnage

 

11) Fartøjer uden fryseanlæg til pelagisk fiskeri - 15.000 bruttotonnage pr. måned, i gennemsnit over året                     

Ufordelt

 

For at sikre fortsættelse af fiskeriaktiviteterne fra den dato, hvor den således opsagte protokol udløber, bør der ifølge Kommissionen indledes nye forhandlinger for at genforhandle en protokol, der er bedre tilpasset de opståede behov i medlemslandenes flåder, samt en finansiel modydelse, som er tilpasset i overensstemmelse hermed.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke afgivet udtalelse.

 

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Opsigelsen af protokollen vil kunne medføre en positiv indvirkning på EU-budgettet, idet fiskeripartnerskabsaftalen medfører en udgift på EU’s budget på årligt 86 mio. EUR, som finansiel modydelse.

 

Danmark betaler ca. 2 procent af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved aftalen på 1,72 mio. EUR årligt (ca. 13,1 mio. DKK) ved en budgetudgift for EU på 86 mio. EUR årligt.

 

Som ovenfor anført forventes der indledt nye forhandlinger med henblik på en tilpasset protokol. Det vil afhænge af disse forhandlinger, hvilke konsekvenser en tilpasset protokol vil have.

 

Høring

§5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt og har ikke haft bemærkninger.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra regeringens side støtter man generelt bestræbelser på at opnå en tilfredsstillende udnyttelsesgrad af indgåede fiskeripartnerskabsaftaler. Regeringen finder, at mulighederne for at tilvejebringe en bedre udnyttelsesgrad af indgåede fiskeripartnerskabsaftaler må undersøges. Fra regeringens side finder man endvidere i den sammenhæng, at der må tages hensyn til det pågældende tredjelands interesse i en genforhandling.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Mange lande med fiskeriinteresser i området forventes at være modstandere af Kommissionens forslag.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget til opsigelse af protokollen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.