Folketingets
Udvalg for Fødevarer, Landbrug
|
./.     Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering Samlenotat, Rådsmøde (EPSCO) den 5.-6. december 2007.
Med venlig hilsen
19. november 2007 |
                                                                                                                              Â
SAMLENOTAT
Rådsmøde (EPSCO) den 5. –6. december 2007
______________________________________________________
|
16. |
Kommissionens Hvidbog om en EU-strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme - Drøftelse - Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2007) 279 Side 2 |
Forslag til rådskonklusioner for så vidt angår EU-Kommissionens Hvidbog om en EU-strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme - forslag til rådskonklusioner
Nyt notat.
1. Baggrund
Baggrunden for forslaget til rådskonklusioner er Kommissionens hvidbog om en EU-strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme (KOM (2007) 279) af 30. maj 2007.
Hvidbogen er udarbejdet med udgangspunkt i den stigende forekomst af overvægt og fedme blandt alle befolkningsgrupper i EU – især blandt børn og unge. Med hvidbogen peger Kommissionen på en række initiativer, der kan medvirke til at forebygge og bekæmpe livsstilssygdomme. Hvidbogen har karakter af et policydokument og indeholder således ikke konkrete forslag til ny lovgivning.
Rådskonklusionerne opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tage diverse initiativer vedrørende problemstillingerne indeholdt i hvidbogen.
2. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete forslag.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at gøre strategien i Hvidbogen om en EU-strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme operativ.
I konklusionerne hilser Rådet hvidbogen velkommen og slår fast, at fællesskabets politikker og aktiviteter skal skabe fundamentet for et højt niveau inden for sundhed i medlemslandene. Konklusionerne fremhæver områder, hvor en fælles EU-indsats er fordelagtig. Heriblandt arbejdet med at skabe fælles europæiske overvågningssystemer i forhold til data omhandlende tiltag til fremme af sunde spisevaner, fysisk aktivitet m.v.
Rådskonklusionerne opfordrer medlemslandene til at arbejde for øget tilgængelighed i forhold til sund og ernæringsrigtig kost – blandt andet på skoler og arbejdspladser. Endvidere opfordres medlemslandene til at støtte kampagner m.v. og sikre, at budskaber i forhold til sundhed når ud til de relevante befolkningsgrupper. Herudover opfordres medlemslandene til aktivt at arbejde for reducering af salt, sukker, transfedtsyrer m.v. i fødevarer og arbejde for forhold, der sikrer øget fysisk aktivitet. Konklusionerne berører også alkohols betydning for sundhed og kost, og opfordrer medlemslandene til at oplyse om alkohols virkning i den forbindelse.
RÃ¥dskonklusionerne opfordrer Kommissionen til at sikre overensstemmelse mellem arbejdet i â€The High Level Group†pÃ¥ omrÃ¥det og andre organisationer – særligt WHO og EU’s fedmeplatform. Herudover opfordres Kommissionen til at arbejde videre med næringsdeklarationer i overensstemmelse med udmeldingen i hvidbogen. Kommissionen opfordres yderligere til at fremsætte sit planlagte forslag om promovering af frugt og grønt støttet finansielt af EU – i regi af den fælles markedsordning, samt medvirke til at udvikle forskning pÃ¥ omrÃ¥derne ernæring, forbrugeradfærd og fysisk aktivitet. Afslutningsvist opfordres Kommissionen til at foretage en evaluering af omrÃ¥det i 2010 og i den forbindelse komme med forslag til fremtidige tiltag.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
6. Konsekvenser
Vedtagelse af rådskonklusionerne har ikke umiddelbart statsfinansielle, lovgivningsmæssige eller samfundsøkonomiske konsekvenser, da der ikke er tale om lovgivning.
Vedtagelse af rådskonklusionerne vurderes heller ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
7. Høring
Det rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg har afgivet følgende bemærkninger:
3F finder, at Kommissionen skal opfordres til at tage initiativer til at fremme en sundere livsstil på arbejdspladserne og at dette sker ved inddragelse af arbejdsmarkedsparter.
Landbrugsraadet bemærker, at der bør sondres mellem transfedtsyrer i forhold til opfordringen om på EU-niveau at minimere transfedsyreindholdet i fødevarer. Opfordringen bør formuleres således, at det tydeligt fremgår, at der er tale om at minimere indholdet af de industrielt fremstillede transfedtsyrer i fødevarer.
8. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen forholder sig generelt positivt til udkastet til rådskonklusioner og arbejder i den forbindelse for, at følgende punkter fremgår af konklusionerne:
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemsstater.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.