|
|
|
|
J.nr. MST-600-00027 |
|
|
|
|
|
Den 10. januar 2007 |
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens og Ministeren for Sundhed og Forebyggelses besvarelse af spørgsmål nr. C stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Spørgsmål
â€Ministeren bedes redegøre for de nye opdagelser om den mulige sammenhæng mellem fedme og kemikalier samt, om disse oplysninger giver anledning til politiske initiativer fra regeringens sideâ€.
Svar
Jeg er meget glad for indkaldelsen til dette samråd sammen med Sundheds- og Forebyggelsesministeren, så vi i fællesskab får mulighed for at fortælle udvalget om de mange initiativer, der er på området, som vi også vil tage fremadrettet. Vi har et fælles ansvar for indsatsen på miljø- og sundhedsområdet. Vi vil have stor fokus på området og udbygge det eksisterende samarbejde.
Allerførst vil jeg sige, at der ikke skal herske tvivl om, at hele regeringen deler bekymringen for de skader, som hormonforstyrrende stoffer kan medføre for os mennesker og for dyr og andre organismer i naturen. Og vi ser med stor alvor på den mulige sammenhæng mellem fedmeudvikling og udsættelse for kemikalier, som er hormonforstyrrende.
Siden hypotesen, om at østrogenlignende stoffer kunne påvirke forplantningsevnen hos hanner, blev lanceret i 1993, har vi fra dansk side gjort en stor indsats, som betyder, at vi i dag er med i front, når det drejer sig om hormonforstyrrende stoffer. Miljøministeriet har siden 1995 fulgt området meget tæt, og der er gradvist kommet mere og mere dokumentation for, at der er en sammenhæng mellem sundhedseffekter hos mennesker og udsættelse for hormonforstyrrende stoffer.
Vi har en national strategi for indsatsen over for hormonforstyrrende stoffer, som er helt på linie med EU’s strategi for hormonforstyrrende stoffer. Strategien består af 3 elementer; nemlig videnopbygning og udvikling, handlingsorienterede undersøgelser og regulering. Jeg kan henvise til den seneste status for arbejdet fra marts 2007, som I har fået tilsendt inden samrådet.
Den indeholder bl.a. en kort status for de seneste 10 års internationale forskning på området, som viser, at man i dag også er opmærksom på andre effekter end skader på fostre og forplantningsevnen, nu taler vi f.eks. også om forskellige hormonrelaterede kræftformer, hjerte-karsygdomme, diabetes og fedme.
Vi prioriterer videnopbygning og udvikling af testmetoder meget højt, bl.a. deltager vi aktivt i det internationale arbejde med udvikling af testmetoder i OECD. Vi er nødt til at have testmetoder, så vi kan vurdere kemikaliers hormonforstyrrende egenskaber. Det er nemlig afgørende for, at de kan omfattes af forbud eller den nye godkendelsesordning for særligt problematiske stoffer i EU’s nye kemikalieregulering REACH.
Ofte er der ønske om forbud mod stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Men virkeligheden er jo, at vi stadig mangler helt elementær viden om, hvilke effekter hormonforstyrrende stoffer kan føre til. Og i hvilke koncentrationer. Og allervigtigst - hvad betyder det, at vi i dagligdagen udsættes for små mængder af mange forskellige stoffer samtidigt. Derfor afholder vi i år en international ekspertworkshop, som skal kigge nærmere på de reguleringsmæssige muligheder i forhold til kombinationseffekter.
Som før omtalt er Videnopbygning altså helt centralt, og vi har allerede mange aktiviteter i gang. Vi har bl.a. her i maj 2007 afholdt en international forskerworkshop med særlig fokus på hormonforstyrrende stoffer i forbrugerprodukter, vi har afholdt en national workshop i december 2006, og en ny følger her i 2008.
Men vi sidder ikke bare ned og venter på at få mere viden. Vi kan sagtens gøre noget for at nedsætte udsættelsen for muligt skadelige kemikalier med den viden, vi har i dag. F.eks. gennemførte Miljøministeriet sidste år en informationskampagne rettet mod gravide og ammende for at oplyse om de muligt skadelige effekter af kemikalier i babyprodukter, legetøj og kosmetik. Kampagnen omfattede 9 gode vaner til at undgå udsættelse for kemikalier.
Vores indsats bygger på forsigtighedsprincippet, og derfor bruger vi den danske liste over uønskede stoffer, til at formidle den viden vi har om hormonforstyrrende stoffer. Listen er et kraftigt signal til industrien om at se sig om efter alternativer.
Jeg håber, derfor at udvalget har fået et indtryk af, at der er rigtig mange initiativer i gang både nationalt og internationalt på dette område. Sundheds- og Forebyggelsesministeren og jeg er enige om, at vi sammen vil se på, hvordan vi bedst kan forberede det danske indspil, herunder også indsatsen over for hormonforstyrrende stoffer, til den 5. ministerkonference om Miljø og Sundhed i WHO-regi i 2009.
Som det første tog jeg initiativer til at mødes med Sundheds- og Forebyggelsesministeren, så vi i fællesskab kunne diskutere indsatsen på dette område.