Folketinget
Møde om aktuelle trafikpolitiske emner
Kære medlemmer og suppleanterÂ
Først og fremmest vil jeg på vegne af Dansk Transport og Logistik (DTL) ønske Jer tillykke med valget  til Folketinget, samt Jeres udpegning som fødevareordfører og medlem af  Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Samtidigt vil jeg gerne benytte lejligheden til at invitere dig og de øvrige medlemmer af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til en bid brød og et â€fyraftensmødeâ€, hvor vi kan drøfte vigtige trafikpolitiske emner under udvalgets ressort, som har stor betydning for landtransporterhvervet.
Transport af levende dyr er et område, som har været genstand for stor mediebevågenhed og politisk diskussion samt handling. Jeg syntes, at vi bør benytte lejligheden, som et møde giver til at diskutere problemer og udfordringer bl.a. på dette område.
Jeg vil tage kontakt til Udvalgets sekretær med henblik på at aftale en dato og en dagsorden for et møde i DTL, og håber at du har tid og lyst til at deltage.
DTL er brancheorganisationen, der samler de danske vognmænds erhvervspolitiske interesser og yder service over for medlemmerne i en lang række spørgsmål. DTL har 3.300 transportvirksomheder som medlemmer. Transportvirksomhederne råder over 20.300 lastbiler, 50 lokomotiver og beskæftiger 25.500 medarbejdere med en samlet lønsum på 8,3 milliarder kroner.