Friland A/S • BrÃ¥rupgade 3 • DK-7800 Skive Tel: +45 8919 2760 • Fax: +45 8919 2351 • e-mail: [email protected] www.friland.dk

 

Vejledning til leverandører af Frilandsgrise

 

 

Indholdsfortegnelse

 

 

Koncept............................................................................................................................... Side 3

 

Kontrol................................................................................................................................. Side 3

 

Hvem kan levere................................................................................................................... Side 3

 

Nye leverandører.................................................................................................................. Side 3

 

Kvalitetskrav og Afregning.................................................................................................... Side 4

 

 

 

Praktiske oplysninger:

 

- Offentliggørelse af Frilandstillæg.......................................................................................... Side 5

- SÃ¥dan kommer du i gang..................................................................................................... Side 5

- Praktiske forhold ved levering............................................................................................. Side 5

- Nybyggeri.......................................................................................................................... Side 5

- Tilmelding af dyr................................................................................................................. Side 5

- Leveringserklæring.............................................................................................................. Side 5

- Tatovering.......................................................................................................................... Side 5

- Indtransport / slagtesvin...................................................................................................... Side 6

- Returdyr............................................................................................................................. Side 6

- Smågrise............................................................................................................................ Side 6

 

Frilandsgris – Vejledning til fastsættelse af smågriseprisen....................................................... Side 7

 

Specifikation (koncept) for Frilandsgris primærproduktion...................................................... Side 9

 

Koncept                             Friland A/S er konceptansvarlig. Producenten er ansvarlig for at over­hol­de det til enhver tid gældende koncept, de tilhørende kontrakt­do­kumen­ter, erklæringer og instrukser fra Friland A/S i den forbindelse, samt for over­­holdelse af de til enhver tid gældende love, regulativer og myn­dig­heds­krav, som finder anvendelse på produktionsområdet.

 

Enhver producent der ønsker at levere under konceptet skal indgå aftale /kontrakt herom med Friland A/S og opnå godkendelse til produktion af Frilandsgris fra den uvildige kontrolinstans.

 

Kontrol                                Kontrollen i relation til primærproduktionen på gården bygger på en kom­­bi­na­tion af producentens egenkontrol, den til enhver tid gældende be­søgsrapport fra den uvildige kontrolinstans og ekstern kontrol i hen­hold til gældende lovgivning.

 

                                           Kontrollen på slagteriet hører under slagteriets egenkontrol.

 

                                            Kvalitetskontrol hører under Friland A/S’s egenkontrol.

 

                                           Egenkontrol

                                            Producenten er ansvarlig for, at konceptet efterleves i primærproduk­tio­nen, og at egenkontrollen i primærproduktionen udføres i overens­stem­mel­se med konceptet, kontrakten og det til enhver tid gældende egenkon­trolprogram.

 

                                           Kontrolbesøg

Den uvildige kontrolinstans er ansvarlig for kontrolbesøg i pri­mær­pro­duk­tionen.

 

 

Hvem kan levere?               For at Friland A/S kan modtage grise produceret til varemærket Friland kræves det, at du som producent lever op til regelsættet for pro­duktion af Frilandsgris, og at du af den uvildige kontrolinstans er god­kendt som le­ve­randør.

 

Friland A/S er et datterselskab i Danish Crown koncernen. Friland A/S har ikke eget slagteri, men får dyrene slagtet hos Da­nish Crown. For le­ve­randø­rer, der får slagtet hos Danish Crown gennem Friland A/S, er det således et krav, at man er andelshaver i Danish Crown og har under­skrevet Danish Crown’s Code of Practise.

 

Nye leverandører                Nye leverandører skal være opmærksom på, at der i perioder kan væ­­re ven­­teliste. Af hensyn til den langsigtede planlægning er det der­for ekstra vig­tigt, at svineproducenter i god tid søger om at le­vere.

 

                                          Såfremt der er venteliste, vil ventelisten som hovedregel blive af­vik­­let i den rækkefølge, producenterne er skrevet op. Dog vil pro­du­cen­ter, der ik­ke kan påbegynde leverancerne inden for en given tids­ho­risont, kunne sprin­­ges over.

 

 

 

Kvalitetskrav                      Race: Alle slagtedyr skal være krydsningsdyr hvor der indgår min 50% Duroc. Undtaget fra dette er slagtedyr fra kernebesætning, zig-zag krydsninger eller tilbagekrydsninger.

 

                                          Frilandsgrise slagtes normalt i Herning, hvor der foretages en kva­litets­sor­tering af grisene. På grundlag heraf skelnes der mellem “kvalitets-god­kendte” og “ikke-kvalitets-godkendte” grise. Sidstnævnte afregnes til en lavere pris.

 

For at et Frilands slagtesvin kan godkendes, skal følgende krav væ­­re op­­fyldt:

 

·        Grisen skal være inden for vægtintervallet 77,0 kg til 92,9 kg (slagtet vægt).

 

·        Der skal være en kødprocent pÃ¥ min. 56,0% total i slagtekroppen. Des­­uden skal kødprocenten i midterstykket være minimum 59,0%.

 

·        Der skal være min. 10 mm og max. 22 mm spæk ved kam.

 

Grisene kan endvidere frasorteres ved en manuel bedømmelse på slag­te­riet for følgende:

 

                   a:                    Hvis dyrlægen fraskærer dele af grisen

                   b:                    Farvede hårsække

                   c:                    Hudlidelser og sygdom

                   d:                    Han- og ornegrise

 

Vægtintervallet kan ændres i forbindelse med f.eks. jul og påske. Pro­du­centen får skriftlig besked.

 

 

Afregning                             Alle grise afregnes efter Danish Crowns basisnotering for slag­te­svin.

 

Dog er der ingen overvægtsfradrag i vægt­in­ter­val­let 77,0 kg – 92,9 kg.

 

 

- Frilandstillæg                  For godkendte grise er der i forhold til slagteriernes øvre vægt­grænse et til­læg, som varierer i forhold til udbud og efterspørgsel.

                                           

- Efterbetaling                   Dertil kommer evt. efterbetaling fra slagteriet.

 

- SmÃ¥grisepræmie              Fra september 2007 udbetales der smÃ¥grisepræmie, det er en præmie der  udbetales direkte til soholderen, der producerer smÃ¥grise.

Præmien udbetales kvartalsvis og afregnes pÃ¥ baggrund af det antal Frilandsgrise, der er slagtet det pÃ¥gældende kvartal (hangrise, kasserede grise og salmonella niveau 3 grise tæller ikke med i opgørelsen). For hver solgt gris vil præmien blive kr.15,00 x gnsn. godkendelsesprocent i kvartalet. (Med den nuværende godkendelsesprocent vil dette betyde ca. kr. 10,50 pr. gris) 

 

 

 

Praktiske oplysninger

 

 

Offentliggørelse                   Frilandstillægget fastsættes ugentligt og offentliggøres på Frilands hjem-

af Frilandstillæg                   meside  www.friland.dk og i Landbrugsavisen.

 

Størrelsen af frilandstillægget vil kunne variere afhængigt af mar­keds­si­tuationen.

 

 

Sådan kommer                     Hvis du er interesseret i at levere til Friland A/S, skal du kontakte vores

du i gang                              landmandsafdeling i god tid.

 

 

Praktiske forhold                 Du kan ikke begynde at levere, før din besætning er godkendt, og du har

ved levering                         fået et leveringstilsagn fra Friland A/S.

 

 

Nybyggeri:                           Ved nybyggeri/investeringer anbefales det, at man på forhånd rådfører sig med Friland A/S.

 

Den endelige godkendelse vil dog altid skulle foretages af Dyrenes Be­skyttelses uvildige kontrolorgan (DB Kontrol) i forbindelse med et be­søg på ejendommen.

 

 

Tilmelding                            Slagtesvin skal tilmeldes til Landmandens servicetelefon 7013 3131 

af dyr                                  el­ler www.landmandsportalen.dk  senest onsdag kl. 13.00.

 

Den første gang bedes du dog henvende dig i ekstra god tid, for at få de prak­tiske formaliteter i orden.

 

 

Leveringserklæring               Det er producentens ansvar, at gældende Leve­rings­erklæring medfølger, når Frilandsgrise leveres til slagtning.

 

                                           Vigtigt: Jvf. slagteriernes egenkontrol accepteres kun kopier af det ske­ma, som er udarbejdet af Friland A/S. På vores hjemmeside kan du down­­loade Leveringserklæring – Frilandsgris.

 

Tatovering                            Til Frilandsgrise (slagtesvin) skal bruges dobbeltradet ham­­mer med FF + leverandørnummer.

 

                                           I god tid inden første levering skal det aftales med Friland A/S, hvil­ke le­ve­randørnumre der skal oprettes med Friland-kode.

 

Det er vigtigt at være meget omhyggelig med skin­ke­ta­tovering (der skal bruges sværte). Hvis leverandørnummer/FF ikke er læsbart, kan man ikke an­vende kødet som Frilandskød, og derfor bort­fal­der alle tillæg, og gri­sen af­reg­nes som traditionel.

 

Hvis grise, der medicineres p.g.a. sygdom, ikke vil kunne slagtes som Fri­landsgrise p.g.a. reglen om 2 x lovbefalet tilbageholdelsesfrist, kan pro­­ducenten vælge i stedet at benytte den lovbefalede tilbageholdel­ses­frist. I så fald skal grisene slagtes traditionelt, og må derfor ikke tato­ve­res med FF-nummeret.  

 

I sådanne tilfælde skal grisene naturligvis ikke skrives på Leveringser­klæ­­rin­gen.

 

 

Indtransport/                        For slagtesvin er der central indtransport.

slagtesvin

                                           Fra leverandører i Jylland og på Fyn:

                                           Indtransporten varetages af vognmandsfirmaet Bent og Erik Pedersen, Føvling

                                           Tlf: 75 39 83 18

 

 

Returdyr                              Hvis du skal have en gris retur fra slagteriet, skal det altid aftales med slag­teriet og vognmanden.

 

 

Smågrise                             Hvis du køber smågrisene fra en smågriseproducent er det vigtigt at sik­re, at også smågriseproducenten er godkendt af Dyrenes Beskyttelse.

 

                                           Køb/salg af smågrise aftales indbyrdes mellem de to producenter og er Fri­land uvedkommende. Da vi på trods heraf har haft en del henvendelser omkring smågriseprisen har vi foranlediget udarbejdet en vejledning, som producenterne er velkommen til at benytte som en rettesnor, såfremt de ønsker det.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Frilandsgris - vejledning til fastsættelse af smågriseprisen

(opdateret 24-04-2007)

 

Institution:       Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning

Type:              Notat

Forfatter:         Udesen, Finn K.

 

Notatet viser, hvor meget meromkostningerne er på hhv. den fravænnede gris, smågrisen og slagtesvinet ved at producere grise ud fra det koncept, der foreligger på Frilandsgrisen. Forholdet  mellem omkostningerne til at producere en fravænnet gris, en gris fra fravænning til 30 kg, samt en gris fra 30 kg til slagtning kan anvendes til at fordele den merbetaling Friland A/S yder i forhold til Danish Crown’s almindelige slagtesvinenotering.

 

1.       Metode

Forudsætningerne for beregningen kan findes i notat nr. 0605 Omkostninger ved specialproduktioner.

 

Tabel 1. Omkostninger ved frilandsproduktion, kr. pr. gris og procentuelfordeling
	Kr. pr. gris	Procent
Omkostninger til fravænning ved 9 kg	235	28,4 pct.
Omkostninger fra 9 kg til 30 kg	142	17,3 pct.
Omkostninger fra 30 kg til slagtning	449	55,3 pct.
Samlede omkostninger pr. gris	827	100 pct.

 

Den fravænnede gris’s andel udgør 28,4 pct. Smågrisens andel af omkostningerne udgør 17,3 pct. En producent, der sælger grisene ved fravænning, bør derfor have 28,4 pct. og en producent, der sælger grisene ved 30 kg, bør have 45,7 pct. af det gennemsnitlige tillæg, der udbetales til slagtesvineproducenten.

 

 

2.       Fordelingen af tillægget

Hvis Friland A/S feks betaler 2,20 kr. i tillæg pr. kg ved en gennemsnitlig godkendelsesprocent på 70,5 bliver det gennemsnitlige tillæg 1,55 kr. pr. kg, ved en  slagtevægt på 85 kg, i alt 132 kr. pr slagtesvin.

 

Med udgangspunkt i fordelingen af omkostningerne viser nedenstående beregningseksempler hvor stor en del af merbetalingen, der bør tilfalde den fravænnede gris samt grisen fra fravænning til 30 kg.

Tillæg pr. fravænnet gris = 85 kg x 1,55 x kr. x 28,4 pct. = 37 kr.

Tillæg pr. smågris            = 85 kg x 1,55x kr. x 45,7 pct. = 60 kr.

 

Smågriseproducenten der sælger grisen ved fravænning bør have et tillæg på 37 kr. pr. gris, og slagtesvineproducenten beholder 95 kr. pr gris. Smågriseproducenten der sælger grisen ved 30 kg bør have et tillæg på 60 kr. pr gris, og slagtesvineproducenten beholder 72 kr. pr. gris af de samlede beløb.

Hvis grisene sælges ved en anden vægt kan tillægget beregnes på følgende måde.

 

Regulering af tillæg i vægtintervallet 9-30 kg beregnes således:

Tillæg for den fravænnede gris på 37 kr. + et tillæg pr. kg grisen vejer mere end 9 kg, hvilket beregnes således (60 kr.-37 kr.)/21 kg. De 21 kg er tilvæksten fra fravænning til 30 kg, og de 60-37 kr. er tillægget i den samme periode.

Hvis grisen er 15 kg ved salg bliver tillægget følgende: 37 kr. + (1,09 kr. pr. kg x 6 kg) = 44 kr.

 

Regulering af tillæg i vægtintervallet 30-110 kg beregnes således:

Tillæg for 30 kg grisen på 60 kr. + et tillæg pr. kg grisen vejer mere end 30 kg (132 kr.- 60 kr.)/80 kg

Hvis grisen er 45 kg ved salg bliver tillægget følgende: 60 kr. + (0,90 kr. pr kg x.15 kg) = 74 kr.

 

 

 

 

 

 

I tabellen kan tillægget pr smågris til Den beregnede Smågrisenotering aflæses, udfor den aktuelt gældende tillæg til noteringen samt smågrisenes vægt.

 

	Tillæg pr kg til noteringen							Tillæg pr kg til noteringen
Vægt	1,80	2,00	2,20	2,4	2,60	2,8	Vægt	1,80	2,00	2,20	2,4	2,6	2,8
9	31	34	37	41	44	48	31	50	56	61	67	72	78
10	32	35	39	42	46	49	32	51	56	62	68	73	79
11	32	36	40	43	47	50	33	51	57	63	69	74	80
12	33	37	41	44	48	52	34	52	58	64	70	75	81
13	34	38	42	46	49	53	35	53	59	65	71	76	82
14	35	39	43	47	51	55	36	54	60	66	72	78	84
15	36	40	44	48	52	56	37	54	60	67	73	79	85
16	37	41	45	49	53	57	38	55	61	67	74	80	86
17	38	42	46	50	55	59	39	56	62	68	75	81	87
18	39	43	47	52	56	60	40	57	63	69	75	82	88
19	40	44	48	53	57	61	41	57	64	70	76	83	89
20	40	45	49	54	58	63	42	58	65	71	77	84	90
21	41	46	50	55	60	64	43	59	65	72	78	85	91
22	42	47	52	56	61	66	44	60	66	73	79	86	93
23	43	48	53	57	62	67	45	60	67	74	80	87	94
24	44	49	54	59	64	68	46	61	68	75	81	88	95
25	45	50	55	60	65	70	47	62	69	75	82	89	96
26	46	51	56	61	66	71	48	62	69	76	83	90	97
27	47	52	57	62	67	73	49	63	70	77	84	91	98
28	48	53	58	63	69	74	50	64	71	78	85	92	99
29	48	54	59	65	70	75	51	65	72	79	86	93	101
30	49	55	60	66	71	77	52	65	73	80	87	94	102

 

Specifikation (koncept) for Frilandsgris primærproduktion

 

 

Dette regelsæt er udarbejdet i et samarbejde mel­­lem Dyrenes Beskyttelse og Friland A/S. Dyrenes Beskyttelse anbefaler Frilandsgris, og slutproduktet mærkes med ”anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. Det er Dy­renes Beskyt­tel­se der godkender producen­ter til at produ­cere Frilandsgrise og som lø­bende kontrolle­rer at regelsættet overholdes.

 

Basisprincipperne i dette regelsæt er koncen­treret omkring grisenes velfærd i produktion, transport og ophold på slagteriet.

 

Principperne kan skitseres i 5 punkter:

 

1.      Grisene skal altid have frihed til at kunne bevæge sig frit og have mulighed for at ud­vise normal adfærd.

 

2.      Grisene mÃ¥ ikke lide overlast fysisk eller psykisk.

 

3.      Grisene mÃ¥ ikke sulte, men skal have fri ad­gang til foder og vand, sÃ¥ledes at de kan opretholde god sundhed og vigør.

 

4.      Grisene mÃ¥ ikke udsættes for unødig smit­te eller lide anden overlast.

 

5.      Grisene mÃ¥ ikke pÃ¥ nogen mÃ¥de skræm­mes eller stresses.

 

I praksis betyder disse punkter, at grisene al­tid skal have mulighed for frit at bevæge sig omkring. De skal altid have adgang til stier el­ler anden form for opholdsareal, som er strøet med halm, spåner, flis eller lignende, samt ha­ve fri adgang til udeareal.

 

Dagslys skal der væ­re i videst muligt omfang, og grisene skal holdes forsvarligt adskilt for at undgå sammenblanding med deraf følgende slagsmål.

 

Alle grise, der leveres som Frilandsgrise, skal være født i hytter på friland.

 

Grise, som bliver holdt i udendørssystem året rundt, skal have adgang til hytter eller andet, som giver fuld beskyttelse for vind, varme, kul­­de og nedbør.

 

Desuden skal grisene have adgang til mud­der­bad for at kunne beskytte sig mod solen.

 

Udvikling

§         Ændringer af regelsættet

Der forbeholdes ret til ændringer i regelsættet, hvis det skønnes nødvendigt.

 

Ændringer foretages i et samarbejde mellem For­­eningen til Dyrenes Beskyttelse og Friland A/S. Der kræves enighed mellem parterne.

 

Til disse forhandlinger er der nedsat et regel­ud­valg med repræsentanter for producenter, Dy­renes Beskyttelse og Friland A/S.

 

§         Ikrafttræden

Ved ikrafttræden af nye regler er disse gæl­den­de for såvel nye som gamle producenter.

 

Når der vedtages nye regler skal der sikres pas­sende overgangstider for allerede god­kend­­te producenter, så producenterne får mu­lighed for at udvikle produktionen i over­ens­stemmelse med de nye krav, og at nye regler ikke indføres med det resultat, at der bliver en konkurrenceforvridning mellem pro­ducenter.

 

Læseren bør sikre sig, at man har den sidste nye version af regelsættet. Kan eventuelt hen­tes på landmandssiderne på vores hjem­me­side www.friland.dk

 

§         Misligholdelse

Brud på reglerne i nærværende specifikation medfører au­to­ma­tisk eksklusion og omgående ophør af leve­ring til Friland A/S.

 

Pro­du­centen er ansvarlig for over­hol­delse af lo­ve, regulativer og myndig­heds­krav, der fin­der anvendelse på produktions­om­rådet. Hvis der ved  kontrolbesøg af DB Kontrol kon­­­sta­te­res brud på gældende lovgivning på produk­tionsområdet, er DB kontrol berettiget til at ind­berette dette til Friland A/S, hvilket kan bli­ve betragtet som en misligholdelse, der kan bringe konceptet i fare og som i givet fald vil kunne give anledning til eksklusion fra kon­ceptet.

 

 

§         Godkendelse og kontrol

For at blive leverandør til Friland A/S – det gælder af såvel smågrise som slagtesvin – skal man have en autorisation.

 

En sådan autorisation opnås, når bedriften er blevet godkendt af Dyrenes Beskyttelses uvil­dige kontrolorgan.

 

I forbindelse med autorisationen skal hver en­kelt producent skriftligt anerkende at ville pro­ducere efter de af Friland fremlagte pro­duk­­tionsregler.

 

Bedriften skal autoriseres i god tid inden før­ste levering.

 

Bedriften vil herefter mindst én gang årligt mod­tage et uanmeldt kontrolbesøg.

 

Følgende dokumenter skal være til rådighed for inspektion af Dyrenes Beskyttelses uvil­dige  kontrolorgan (DB Kontrol):

 

§                Ajourført staldblok

§                Markplaner (ved udegÃ¥ende dyr)

§                Indlægssedler (fodersedler) og følge­sed­ler

§                Staldoversigt med mÃ¥l og arealer (ind­ven­­dige mÃ¥l)

§                Dyrlægerapporter og journaler

§                Tilbageholdelsessedler

§                Fakturaer fra foderindkøb og dyrlæge

§                Erklæringer (med Friland logo)

§                Kvartalsvis udskrift over flytning af gri­se

 

Kontrollen kan være uanmeldt.

 

Der skal endvidere kunne tages stikprøver af fo­­der til ana­lyse.

Desuden kan der rettes henvendelse direkte til besætningens dyrlæge.

 

Til dækning af udgifter i forbindelse med god­kendelses- og kontrolbesøg opkræves der et kontrolgebyr.

 

Kontrolgebyret opkræves også selv om god­ken­delsesbesøget skulle resultere i, at besæt­ningen ikke kan godkendes.

 

Kontrolgebyret for 2008 er fastsat til 2.700 kr.

1.          Oprindelse

1.1   Krav

Såvel smågriseproducenten som slagtesvine­pro­ducenten skal være godkendt.

 

For at borteliminere risikoen for import af smit­­te til vore besætninger er det forbudt at im­­­portere levende grise.

 

Betingelserne for at acceptere en besætning under frilandssystemet er, at gyltene befinder sig i frilandssystemet senest 1 måned før fa­ring. Fra dette tidspunkt skal alle be­tingelser i nærværende regelsæt være op­fyldt.

 

Hos slagtesvineproducenten skal der foreligge do­kumentation for oprindelse af indkøbte små­­­­­­grise i form af en såkaldt salgserklæring med sælgers underskrift.

 

2.           Sohold m.v.

2.1    Faring

Alle Frilandsgrise skal være født i hytter på Fri­land.

 

Søer og gylte skal i god tid, og senest 5 dage, før faringen flyttes til det område, hvor de skal fare. Her skal søerne tilbydes individuelle farehytter.

 

En passende mængde halm skal tilbydes soen, således at hun har mulighed for at bygge rede og derigennem holde varmen ved smågrisene.

 

Det strøede liggeareal skal være minimum 3,8 m² pr. so.

 

Minimumsarealet for en so med smågrise er 300 m².

 

2.2  Fravænning

Der anvendes 5-ugers fravænning. Fravæn­nings­­alderen er afhængig af forholdene i den enkelte besætning. Der må dog ikke fravæn­nes grise under 30 dage gamle.

 

2.3  Ringning

Søerne må ringes. Ringning kan være nød­ven­dig af hensyn til miljøet, for at søerne ikke skal ødelægge græsset, som binder kvælstof fra dyrenes gødning.

 

2.4  Tandklipning

Tandklipning er forbudt. Slibning af patte­gri­ses hjørnetænder må ikke foretages rutine­mæssigt. Dog kan tandslibning tillades i hen­hold til gældende lovgivning.

 

2.5  Haleklipning

Haleklipning er ikke tilladt.

 

Ved udbrud af halebid kan der ved anmodning til Dyrenes Beskyttelse gives dispensation til at halekupere i en periode på 60 dage. Behandlingen skal ordineres af en dyrlæge, og der skal igangsættes en handlingsplan for at løse problemerne med halebid. DB-kontrol gennemfører i dispensationsperioden minimum 1 kontrolbesøg, som betales af producenten.  

 

2.6    Kastration

Kastration skal ske med et skarpt og rent værk­tøj. Kastration skal ske inden for 2.-7. levedøgn. Grisen kastreres for at for­hindre par­ring og slagsmål og for at kødet ik­ke skal få ornelugt.

 

2.7  Opstaldning af voksne dyr

Drægtige søer, gylte og orner skal holdes på fri­land eller i løs­drift. Det indendørs areal kan enten være i form af hytter eller løs­drifts­stal­de.

 

2.8  Totalareal

§         Totalarealet pr. so skal være min. 2,8 m²

§         Totalarealet pr. gylt skal være min. 1,9 m²

§         Totalarealet pr. orne skal være min. 6,0 m²

2.9  Strøet liggeareal

Det strøede liggeareal skal minimum være:

Drægtige søer:                      1,25 m² pr. so

Gylte:                                   0,95 m² pr. gylt

Orner (alene): 3,00 m² pr. orne

Orner (sammen med søer):   2,00 m² pr. orne

 

2.10  Udeareal

Søer og gylte skal have fri adgang til et ude­areal, enten i form af åben græsmark eller lø­be­­gård. Der er ikke krav om udendørs lø­be­gårde til avlsorner.

 

§         Udendørsareal pr. so skal være minimum 1,1 m²

 

§         Udendørsareal pr. gylt skal være mini­mum­ 0,75 m²

 

Løbegården skal dog altid mindst have et are­al på minimum 20 m².

 

2.11  Løbeafdeling

Indendørs løbning accepteres. I praksis bety­der det, at søerne kortvarigt (i perioden fra fra­vænning til brunstens ophør – højst 6 dage) kan holdes på stald uden adgang til uden­dørs­arealer.

 

Stier til opstaldning af søer enkeltvis i lø­be­af­delingen skal have et areal på mindst 4,0 m² og et strøet areal på mindst 2 m².

 

Løbeboks tillades.

 

3.          Fravænnede grise og slag­tesvin

 

3.1    Opstaldning af slagtesvin

Slagtesvin kan opstaldes i strøede stier, hvis de hele året har fri adgang til udendørsarealer.

 

 

Følgende arealkrav skal da som minimum væ­re overholdt:

 

Gnsvægt pr. gris	Totalareal pr. gris m²	Strøet hvileareal pr. gris, m²	Udeareal pr. gris, m²
Op til 25 kg	0,40	0,18 a)	0,17 b)
25-35 kg	0,52	0,24	0,22 b)
35-45 kg	0,60	0,28	0,25 b)
45-55 kg	0,72	0,33	0,30 b)
55-65 kg	0,82	0,38	0,34 b)
65-75 kg	0,90	0,41	0,38 b)
75–85 kg	1,00	0,46	0,42 b)
85-95 kg	1,10	0,50	0,46 b)
95-110 kg	1,20	0,55	0,50 b)
Over 110 kg	1,30	0,60	0,54 b)

 

a)      I perioden efter fravænning kan det strø­ede hvileareal tilpasses grisenes størrelse for at skabe det ideelle miljø for grisene. Dog minimum 0,18 m² pr. gris ved 25 kg.

 

b)      Udearealet skal dog altid mindst have et are­al pÃ¥ minimum 20 m². SmÃ¥grise op til 40 kg dog minimum 10 m².

 

Det tilstræbes, at der ikke sker sammenblan­ding af grise efter fravænning. Som dokumen­tation på dette skal der foreligge en beskrivel­se af flowet af grise i systemet.

 

3.2    Krav til hytter / indearealer

Der skal altid være et velstrøet hvileareal, hvor grisen kan ligge tørt og trækfrit.

 

Hytter skal jævnligt inspiceres, så det sikres at de altid er velstrøede og tørre indvendigt.

 

Spaltegulv tillades ikke i dyrenes hvilearealer.

 

Der skal være tilstrækkeligt med frisk luft og dagslys i staldene.

Staldene skal være naturligt ventilerede, løbe­afdeling dog undtaget. Mekanisk ventilation tillades i løbeafdeling.

 

Der er for eksisterende bygninger mulighed for dispensation fra kravet om naturlig ventilation.

 

4.          Krav til udearealer ved stal­de

Udearealerne skal være indrettet, så de tilgo­de­­ser dyrenes krav om frisk luft og samtidig er miljømæssigt forsvarlige.

 

Udearealet kan være overdækket med et halv­tag. En eventuel overdækning skal kunne op­fylde 45º reglen.

 

Forværket skal være så åbent, at grisene kan kigge ud. I praksis vil det sige, at den lukkede del af forværket højst må være 60 cm højt. Der skal som hovedregel være 10 m fra for­værket til andre bygninger.

 

Vi henviser til afsnittet Vejledning for def­i­ni­tion af udeareal sidst i re­gelsættet.

 

Udearealet skal være med fast gulv, godkendt membran eller lignende, så næringsstoffer kan opsamles. Derudover kan udearealet være dyb­­strøelse eller stråflow.

 

For at kunne opsamle regnvand og gødning, som grisene typisk afsætter på udearealet, til­lades det, at en del af udearealet er med dræ­net gulv eller spalter. Der må maksimalt være  spalter i 50% af udearealet.

 

Dispensation:

Der kan normalt opnås dispensation til etab­lering af drænet gulv i hele udearealet til slag­tesvin. Ved en kombination af drænet gulv (åb­ning mellem lamellerne/bjælkerne er un­der 10%) og spalter (åbning mellem lamel­lerne/bjælkerne er over 10%) i ude­area­let, må arealet med spalter maksimalt udgøre 30% af udearealet. Der skal i begge tilfælde ind­sen­des en skriftlig ansøgning.

Dispensationen vil være tidsbegrænset og ud­løbet senest 31. december 2020. Der arbejdes på sigt hen imod, at grisenes udeareal giver mere plads ude end inde, er med meget halm og med meget begrænset brug af spalter.

 

4.1    Udendørsfolde

Der skal sikres god og effektiv hegning af uden­­dørsfolde, således at forbipasserende ik­ke kan komme ind i foldene eller fodre dy­re­ne.

 

Alle svin over 20 kg skal have adgang til et søle­hul, hvori de kan regulere deres krops­temperatur og beskytte sig mod solskoldning, når den gennemsnitlige dagtemperatur over­sti­ger 15º C.

 

Krav om udearealer kan kortvarigt (max 3 dage) fraviges i forbindelse med udlevering af grise til slagtning.

 

5.          Management

Fiksering af grisene eller opstaldning i boks er ik­ke tilladt undtagen meget kortvarigt i for­bin­­delse med sygdom, behandling, inse­mi­ne­ring eller identifikation af et dyr.

 

Alle grise skal grundigt efterses hver dag for at holde øje med eventuelle skader, syg­doms­tegn eller stress.

 

Sobesætningen skal kunne identificeres v.hj.a. øremærke.

 

Alt inventar og fodringsanlæg m.m. skal hol­des rent og jævnligt inspiceres, således at det altid er velholdt og i god stand. Desuden for­ventes det, at hele ejendommen fremtræder ryddeligt.

 

En meget høj standard af driftsledelsen er væ­sentlig. Eventuelle medarbejdere skal være vel­instruerede.

 

6.          Foder og vand

Hele besætningen skal fodres dagligt efter nor­­­­mer, der svarer til deres behov. Foder­ra­tionen skal være af god kvalitet og indeholde alle de nødvendige næringsstoffer, mikro­mi­ne­­raler og vitaminer, som gældende branche­normer foreskriver.

 

Det er forbudt at bruge vækstfremmer, anti­bio­tika eller andre lægemidler, farvestoffer og lignende i foderet. Antibiotika må ikke bruges kontinuerligt på noget sted i produktionen.

 

Der må ikke anvendes kød- og benmel.

Der må ikke anvendes animalsk fedt i foderet.

 

Fiskemel og lignende må ikke anvendes til slagtesvin efter en vægt på 40 kg.

 

Der må ikke indgå råvarer i foderet, der kan ha­ve negativ indflydelse på grisenes sundhed, kødkvaliteten (herunder afsmag) eller slutpro­duktets sundhed og sikkerhed.

 

Kun deklarerede fodermidler kan godkendes. Følgesedler, mærkningssedler m.v. skal ar­ki­ve­res systematisk. Dokumentation skal gem­mes i mindst et år (dog altid siden seneste kon­­trolbesøg). Dette kontrolleres ved besæt­ningsbesøg.

 

Tildeling af grovfoder som en del af foder­rationen kan anbefales.

 

Drægtige søer skal tildeles grovfoder af god kvalitet som en del af foderrationen, for at de skal føle sig mætte. Halm accepteres ikke som grovfoder til søer, dog accepteres frøgræshalm.

Grisene skal have fri adgang til frisk og rent drikkevand.

 

7.          Sygdoms- og sundhedskontrol

Et sygdomskontrolprogram skal følges for at forebygge sygdomme, skab, lus og parasitter.

 

Det er et krav, at der er indgået en sundheds­rådgivningsaftale.

 

Medicin må ikke gives forebyggende.

 

Ved brug af såvel receptpligtig medicin som håndkøbsmedicin skal man tilbageholde be­hand­lede dyr to gange så længe som lov­be­fa­let.

 

Vaccinationer for soholdet må bruges som syg­­­­domsforebyggelse afhængigt af lokale for­hold samt dyrlægens råd og anvisninger.

 

Jerninjektion er tilladt for at undgå blod­man­gel hos smågrisene.

 

Der skal føres journal over al anvendelse af ve­terinær medicin samt enhver anden an­ven­delse af sygdomsbekæmpende midler jf. be­kendtgørelse om sundhedsrådgivningsafta­le. Af jour­­nalen skal bl.a. fremgå følgende:

 

§         Hvilke lægemidler der er udleveret af dyr­lægen med angivelse af dato, præpa­rat­navne og mængder.

 

§         Hvilke dyr der er behandlet, diagnose, navn og mængde af anvendt præparat, dato for tildeling og tilbageholdelsesfrist.

 

Der skal forefindes logbog med dyrlægens be­søgsrapporter og lignende.

 

Det er producentens ansvar at gøre dyrlægen opmærksom på, at dette regelsæt følges.

Den ansvarlige i besætningen skal have mod­taget instruktion i injektionsteknik.

 

På samtlige ejendomme skal forefindes bolt­pistol. I forbindelse hermed skal lovgivningen om, at alle dyr skal afblødes efter bedøvelse med boltpistol overholdes. Ejer og medhjæl­pe­re skal være instrueret i såvel brug af bolt­pistol som aflivningsmetode.

 

Sygesti

Syge eller tilskadekomne grise skal behandles omgående: Hvis det er nødvendigt, skal syge grise flyttes til en separat sygesti. For areal­krav til sygestier gælder samme krav som er gældende for dyrene generelt.

 

Ingen sygesti må være under 3,5 m². Hvis der i sygestien er adgang til flere klimazoner kræ­ves ikke adgang til udeareal.

 

8.          Drift

 

8.1    Parallelproduktion / Sporbarhed

På grund af troværdighed, administration og kontrol er det ikke muligt at have intensiv- og frilandsproduktion på samme ejendom. Dog kan der som led i en omlægning, og som kon­sekvens af et vigende marked, opnås dispen­sation til parallelproduktion.

 

Hvis en slagtesvineproducent ikke har mu­lighed for at skaffe smågrise fra en godkendt Frilandsgris besætning, kan der midlertidigt gi­­ves dispensation til produktion af tradi­tio­nel­le grise.

 

Der kan under ingen omstændigheder ind­sæt­tes traditionelle grise i stalden, før leveran­cer­ne af Frilandsgrise er stoppet.

 

Inden leverancerne af Frilandsgrise kan gen­op­tages, skal det i forbindelse med et kon­trol­besøg på ejendommen kunne dokumenteres, at der ikke længere går traditionelle grise i stalden.

 

9.          Indtransport

Der skal forefindes egnede udlæsnings­faci­li­te­ter på ejendommen.

 

Elektrisk drivstok eller andre lignende in­stru­menter må ikke bruges til flytning eller af- og pålæsning af grise.

 

Svin fra forskellige stier må ikke sammen­blan­des i udleveringsstalde eller –vogne med mindre det først sker umiddelbart før pålæs­ning på transportvognen.

 

Transport til slagtning skal foregå direkte fra producent til slagteri, det vil sige ikke via marked eller lignende. Opsamling fra flere be­sætninger undervejs er tilladt.

 

Transporttiden må ikke overstige 8 timer.

 

Transporttiden for smågrise der transporteres fra sælger til køber må dog højst være 4 timer.

 

Transportvogne til slagtesvin skal være for­sy­net med lift, og gulvet (inkl. liften) skal have gummibelægning eller lignende belæg­ning med samme isolerende, støjdæmpende og skrid­­sikre egenskaber.

 

Transportvognen skal have fuld luftaffjedring.

 

Transport i containere accepteres ikke. Ved con­­­tainertransport forstås transport i en con­tai­­ner, der læsses før den står på trans­port­vog­nens lad, og hvor containeren derefter trækkes op på ladet.

 

Bemærkning

Alle grise som skal flyttes og transporteres, skal behandles, køres og transporteres med stor omtanke og opmærksomhed.

 

10.    Slagtning

Frilandsgrise skal på slagteriet opstaldes i de grupper, de er transporteret i.

 

Frilandsgrise skal slagtes samme dag, de er le­ve­ret.

 

Frilandsgrise og søer skal opfedes og slagtes i Dan­mark.

 

1. Stald med lukket langside

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

	Udeareal		Indeareal		Indeareal		Delvist overdækket udeareal

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til denne staldtype kræves et separat udeareal.

 

Udearealet kan overdækkes med et halvtag.

 

En eventuel overdækning skal kunne overholde 45º reglen (se tegning til Stald med åben langside for definition af 45º reglen).

2. Stald med åben langside

 

 

 

 

 

 

 

 

Underkant tag     B

 

 

 

 

 

 

D

C

A

 

 

 

 

Denne staldtype er så åben, at den yderste del af stien kan regnes som et overdækket udeareal.

 

Af ovenstående tegning (ikke målfast) fremgår det, hvordan man ved hjælp af 45º reglen beregner hvad der er udeareal. I praksis vil det svare til, at man måler højden fra jord til underkant tag (A-B). Er den f.eks. 3,5 m kan ligeledes 3,5 m ind i stalden (A-C) regnes som udeareal.

 

 

 

Forværk:

 

	Forværk lukket del                                          Højde max 60 cm

 

 

 

 

 

Generelt for forværk i forbindelse med udearealer gælder, at den nederste lukkede del maksimalt må være 60 cm høj. Den øverste del af forværket skal være så åbent, at grisene kan kigge ud.