Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri



 

Den 23. juli 2008

Sagsnr.: 39

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

./.      Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering besvarelse af spørgsmål 125 (EUU) vedrørende alternativer til azo-farvestoffer i levnedsmiddelproduktion.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Hanne Lauger


 

 

Folketingets Europaudvalg
FVM 571

 

København,

den 23. juli 2008

 

 

 

 

 

 

 

Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 8. juli 2008 (spørgsmål nr. 125) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 125:

 

”Ministeren bedes – i forlængelse af samrådet i Europaudvalget den 4. juli 2008 – redegøre for, hvorvidt der findes alternative farvestoffer, som kan erstatte AZO-farvestofferne i levnedmiddelproduktionen”

 

Svar:

Ifølge DI Fødevarer er det relativt tilgængeligt at anvende andre farvestoffer end azofarvestoffer. Dog er der enkelte produkter, blandt andet sodavand og produkter med alkohol, hvor det er nødvendigt med farvestoffer, der er stabile overfor lyspåvirkning og alkohol. Azofarvestoffer og quinolingult er blandt de få farvestoffer, der besidder denne egenskab, og det er derfor vanskeligt at finde alternativer til disse i nogle produkter.