Folketingets
Udvalg for Fødevarer, Landbrug
|
./.     Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering redegørelse for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 5.- 6. december 2007 for så vidt angår dagsordenspunkt 18 om Kommissionens hvidbog om en EU-strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme.
Med venlig hilsen
Redegørelse for rådsmødet
(beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik)
den 5.-6. december 2007 – sundhedsdelen for så vidt angår dagsordenspunkt 18
Dagsordenspunkt 18: Kommissionens hvidbog om en EU-strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme
Der var enighed om, at ernæring, overvægt og fedme er et vigtigt indsatsområde. Kommissionen fremhævede, at det ikke kun er vigtigt at anskue problemstillingen fra en ernæringsmæssig synsvinkel, men at det er af stor betydning at tilskynde til fysisk aktivitet og øget motion, f.eks. i skolerne. Danmark bemærkede, at EU bør spille en aktiv rolle for at fremme en bedre næringsdeklaration og ernæringsmærkning af fødevarer, og Danmark fremhævede reduktion af transfedt som en dansk mærkesag, og at man derfor gerne havde set problemstillingen vedrørende transfedt fremhævet yderligere i rådskonklusionerne. Flere medlemsstater nævnte konkrete nationale tiltag om reduktion af saltindholdet i madvarer gennem lovgivning, regulering af reklamer for mindreårige, forbud mod at sælge usund mad på skoler m.v.
Rådet vedtog udkastet til rådskonklusioner.