J.nr. MST-106-00115

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Spørgsmål
Hvad er konsekvenserne af faldet af arealer med braklægning m.v. for natur og miljø, herunder i form af øgning af kvælstof- og pesticidforbrug?

 

Svar

·       Regeringen er fuldt ud opmærksom pÃ¥, at mere brak er taget ind i dyrkningen end oprindeligt skønnet af eksperterne.

 

·       Opdyrkningen af de 83.000 ha i 2008 betyder først og fremmest, at behovene for indsatser i forhold til miljø og natur øges. Det er en opgave, som regeringen helt klart vil tage pÃ¥ sig.

 

·       Heldigvis lagde vi brak-indsatsplanen pÃ¥ ”den sikre side” af det skøn forskerne gav os dengang. Skønnet lød pÃ¥ 25-50.000 hektar opdyrket brak. Planen er baseret pÃ¥ en forudsætning om opdyrkning af 50.000 hektar brak samt eksperternes anbefalinger og analyser af konsekvenserne pÃ¥ miljø og natur.

 

·       Virkemidlerne i planen blev indrettet, sÃ¥ de skulle kunne kompensere for de forventede negative miljøeffekter.

·       De nye tal for opdyrkning ændrer ikke ved brakindsatsplanen, men vi bruger de nye oplysninger, nÃ¥r vi skal i gang med evaluering af vandmiljøplan III og pesticidhandlingsplanen til efterÃ¥ret, sÃ¥ vi kan træffe de nødvendige beslutninger i denne sammenhæng.

 

·       Jeg vil kort gennemgÃ¥ de nye udfordringer vi stÃ¥r over for:

 

·       PÃ¥ grund af det unikke kvælstofkvotesystem vi har i Danmark vil der allerede om et par Ã¥r ikke være en nævneværdig merudvaskning som følge af inddragelse af brakarealet til dyrkning. PÃ¥ langt sigt er kvælstofkvoten nemlig uafhængig af størrelsen af det dyrkede areal. Kvoten smøres tyndere ud, nÃ¥r arealet udvides og dermed har landmændene færre kg N pr hektar.

·       Eksperterne har netop regnet pÃ¥ konsekvensen af de sidste hektar brak, der er taget ind i dyrkningen. Vurderingen er, at i stedet for en merudvaskning pÃ¥ ca. 3000 tons kvælstof ender vi pÃ¥ en merudvaskning pÃ¥ ca. 5000 tons kvælstof i 2008. Samme billede tegner sig for 2009 med en merudvaskning pÃ¥ ca. 4000 tons kvælstof.

 

·       De 4 % ekstra efterafgrøder der kræves af Indsatsplanen tilbageholder 2700 tons kvælstof og der er altsÃ¥ en manko vi skal indhente i forbindelse med vandmiljøplan III evalueringen. Det kan være ved at kræve yderligere efterafgrøder, eller det kan være ved at anvende andre effektive virkemidler.

·       For fosfor forventes en stigning pÃ¥ 5-12 tons fosfor pr. Ã¥r. Det svarer til en forøgelse af forfortabet pÃ¥ 1-2% eller til effekten af 5000 ha 10 m randzoner. Initiativerne i brakplanen vedrørende fosfor blev vurderet at være tilstrækkelige. Med de forudsætninger vi har om hvor mange landmænd, der vil bruge ordningen vil der ogsÃ¥ være dækning for de nye tal.

 

·       NÃ¥r det konventionelt opdyrkede landbrugsareal øges, vil det betyde et øget forbrug af pesticider. Eksperternes seneste beregning baseret pÃ¥ de 83.000 ha tyder pÃ¥ en forventet stigning i salget af pesticider pÃ¥ 5,5 %. Det øgede forbrug vurderes i stor udstrækning at bestÃ¥ af ukrudtmidler.

 

·       Jeg forventer at brakindsatsplanen vil resultere i at der udlægges flere randzoner, hvormed vi beskytter vandløb og søer mod effekter af pesticider.

 

·       Der er i forÃ¥ret blevet gennemført en informationskampagne for at sikre, at opdyrkningen af brakken sker med sÃ¥ minimalt et pesticidforbrug som muligt. Denne kampagne fortsætter hen over sommeren, sÃ¥ de landmænd, der eventuelt tager endnu nogle brakarealer i omdrift, bliver erindret om hvordan de minimerer pesticidforbruget.

 

·       I løbet af efterÃ¥ret skal vi evaluere pesticidplanen. Vi vil vurdere de opsatte mÃ¥l og virkemidler og pÃ¥ den baggrund justere indsatsen for at minimere effekten af, at et øget areal er taget i omdrift.

 

·       Opdyrkningen af brakarealerne har ikke konsekvenser for biodiversiteten. Derimod har opdyrkningen betydning i forhold til at sikre og skabe mere sammenhæng mellem naturarealer, som er ét af problemerne for naturens kvalitet i Danmark.

 

·       Netop derfor lagde vi med brakindsatsplanen vægt pÃ¥ at styrke randzoneindsatsen, som er mÃ¥lrettet de vigtige korridorer, der binder naturomrÃ¥derne sammen.

 

·       Afslutningsvist vil jeg gerne gentage hvad jeg sagde pÃ¥ seneste samrÃ¥d om denne sag: Beskyttelsesniveauet for natur og miljø vil ikke blive svækket. Tværtimod vil regeringen forfølge de ambitiøse reduktionsmÃ¥l, der er fastsat i vandmiljøplan 3 og pesticidplanen.