Folketingets
Udvalg for Fødevarer, Landbrug
|
./.     Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning (EF) nr. …/… om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (â€forordningen om animalske biprodukterâ€).
Med venlig hilsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriFødevarestyrelsen Sagsnr.:2008-20-221-03065 Den 25. juni 2008 FVM 551 |
om forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning (EF) nr. …/… om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (â€forordningen om animalske biprodukterâ€)
KOM (2008) 345
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2008) 345 af 10. juni 2008 fremsendt forslag om Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/… om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (forordningen om animalske biprodukter). Forslaget er oversendt til Rådet den 10. juni 2008 og forelå i dansk sprogversion den 13. juni 2008.
Forordningens primære målsætning er beskyttelsen af dyre- og folkesundheden. I lighed med den eksisterende forordning er forslaget derfor fremsat med hjemmel i TEF artikel 152, stk. 4, litra b) og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.
I 2002 blev den eksisterende biproduktforordning[1] vedtaget som en reaktion på en række kriser indenfor Fællesskabet, bl.a. kogalskabskrisen i slutningen af 1990’erne. Animalske biprodukter kan udgøre en risiko for folke- og dyresundheden, hvis de ikke bortskaffes korrekt, og biproduktforordningen blev derfor vedtaget med henblik på at regulere området for animalske biprodukter og udelukke dem fra fødevarekæden.
Kommissionen begrunder forslagets overensstemmelse med nærhedsprincippet ud fra følgende argumenter:
Forslagets mål kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne. Animalske biprodukter kan forårsage risici, der i alvorlig grand kan true fødevare- og foderkædens sikkerhed og husdyrs sundhedsstatus i hele Fællesskabet. Erfaringer fra de seneste år med bovin spongiform encephalopati (BSE), mund- og klovesyge, klassisk svinepest og dioxin har vist, at en reaktion på medlemsstatsplan ikke i sig selv er nok til at imødegå større trusler mod sundheden, ikke mindst fordi de økonomiske sektorer er så tæt knyttet sammen via fællesmarkedet. Dertil kommer, at animalske biprodukter og produkter fremstillet på basis af animalske biprodukter importeres til Fællesskabet fra tredjelande. Det bør sikres, at importerede sendinger opfylder sundhedsstandarder, der mindst er ligestillede med dem, der gælder i Fællesskabet. Målene med forslaget kan derfor bedre nås på fællesskabsplan.
Animalske biprodukter er opført på produktlisten i traktatens bilag I. Omsætningen af disse produkter er en væsentlig indkomstkilde for dele af landbrugsbefolkningen samt for erhvervsgrene, der forarbejder visse animalske biprodukter. For at sikre en rationel udvikling af denne sektor, øge dens produktivitet og stimulere konkurrenceevnen skal der på fællesskabsplan fastsættes dyresundhedsmæssige og folkesundhedsmæssige bestemmelser for de pågældende produkter.
Regeringens foreløbige vurdering af nærhedsprincippet
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet, idet regeringen vurderer, at det er nødvendigt, at reglerne om animalske biprodukter er harmoniserede, dels ud fra hensynet til dyresundhed, fødevare- og fodersikkerhed, og dels ud fra hensynet til et velfungerende indre marked.
[1] Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum