P R E S S E U D T A L E L S E
Udtalelse fra Dyreetiske RÃ¥ds om familie- og hobbydyr
Det Dyreetiske RÃ¥d har i dag onsdag den 18. juni 2008 offentliggjort en udtalelse om familie- og hobbydyr.
Â
Justitsminister Lene Espersen udtaler i den anledning:
â€Jeg er glad for, at Det Dyreetiske RÃ¥d efter en meget grundig gennemgang af forholdene for familie- og hobbydyr ikke alene har fÃ¥et sat fokus pÃ¥ nogle problemomrÃ¥der, men ogsÃ¥ er kommet med en række forslag til, hvordan vi i Danmark kan sikre en endnu bedre velfærd for de dyr, som holder os ved selskab eller er vores hobby.Â
Jeg vil nu sende udtalelsen i høring hos relevante myndigheder og organisationer mv., og jeg vil herefter tage stilling til anbefalingerne fra Det Dyreetiske RÃ¥d.â€
Til baggrund:
Justitsministeriet anmodede i december 2004 Det Dyreetiske Råd om en udtalelse om forholdene og reglerne for hold af kæledyr i Danmark. Baggrunden for Justitsministeriets anmodning var, at der efter udstedelse af reglerne om privates hold af særlige dyr mv. og om erhvervsmæssig handel med dyr (dyrehandlere) i 2002 ad flere omgange har været debat om, hvorvidt den nuværende regulering er tilstrækkelig til at tilgodese dyrenes velfærd.
Det Dyreetiske Råd har i sin udtalelse valgt at udtale sig om hold af familie- og hobbydyr generelt – dvs. ikke kun de dyr, der er omfattet af de ovenfor nævnte regler om privates hold af særlige dyr og dyrehandlerbekendtgørelsen. Rådet har således både fokuseret på kæledyr, der holdes kommercielt og på kæledyr, der holdes privat.
Det Dyreetiske Råd peger i udtalelsen på, at uvidenhed synes at være den mest udbredte grund til velfærdsproblemer hos de dyr, som holdes i private hjem. Dette skyldes efter rådets opfattelse i de fleste tilfælde ikke, at der ikke findes viden om, hvordan dyrene bør holdes. Problemet synes derimod oftest at være, at den viden, der er, ikke bliver formidlet ud til alle de personer, der handler med eller holder de pågældende dyr, eller til dem der har kontakt med eller tilsyn med dyrene.
På den baggrund finder Det Dyreetiske Råd, at der er behov for at øge mængden og kvaliteten af den viden, der formidles om hold af familie- og hobbydyr til nuværende og kommende dyreejere og til dem, der sælger dyrene og rådgiver dyrenes ejere. Rådet finder endvidere, at der er behov for yderligere eller mere præcise krav på en række områder samt øget samarbejde mellem involverede parter.
Rådet anbefaler på den baggrund følgende:
· Privatpersoner, der anskaffer sig dyr, skal holdes fast på deres ansvar for at sætte sig ind i dyrets behov, for at sikre gode rammer for dyrets liv og for løbende at fodre og passe dyret på ordentlig vis, samt at holde øje med, om dyret trives.
· Der bør stilles lovmæssigt krav om tilstrækkelig uddannelse af dyrehandlere. Dette skyldes dels hensynet til at sikre, at dyrenes behov tilgodeses, når de holdes i dyrehandlen, dels det forhold at dyrehandlen ved eksemplets magt viser kommende dyreejere, hvordan dyrene skal holdes. Dertil kommer, at personalet i dyrehandlen ofte vil være de nærmeste til at rådgive kommende ejere i valg af dyr, bure, foder, tilbehør og lignende, og det er derfor også af den grund afgørende, at disse personer besidder og formidler den rette viden. I det omfang dyrehandlen benytter sig af personale uden relevant uddannelse, er det afgørende, at mere vidende personale inddrages, når der rådgives om dyreholdet.
· Der bør stilles lovmæssigt krav om udlevering af pasningsvejledninger ikke kun i forbindelse med salg af eksotiske kæledyr, men også ved salg af familie- og hobbydyr generelt. Der skal stilles lovgivningsmæssige krav om, hvad sådanne vejledninger skal omhandle.
· Der kan være behov for at skærpe tilsynet med det salg af nogle dyr, f.eks. fugle og krybdyr, der sker gennem markeder og andre former for midlertidig udstilling.
· Der bør fastsættes regler for erhvervsmæssigt kattehold svarende til den regulering, der i 2008 er indført med hundehandlerbekendtgørelsen. Endvidere bør det overvejes om, der skal udarbejdes regler for erhvervsmæssigt opdræt af andre dyr, f.eks. kaniner, marsvin og fugle.
· Det anbefales, at der af hensyn til forebyggelse af risikoen for arvelige sygdomme og overtypning hos familie- og hobbydyr tages frivillige initiativer i brug blandt avlere og opdrættere af familie- og hobbydyr. Rådet henviser i den forbindelse til rådets anbefalinger i udtalelsen om avl af hunde og katte fra 1999.
· Levende fodring med pattedyr og fugle bør normalt ikke forekomme, da det må formodes at være forbundet med stor angst for foderdyrene.
· Der bør indføres et totalt forbud mod halekupering af hunde. Rådet gentager hermed sin anbefaling fra 2000. Endvidere udtrykker rådet etiske og dyreværnsmæssige overvejelser i relation til stækning af fugle. Endelig peger rådet på en række problemstillinger, der knytter sig til sikring af, at dyr aflives så hurtigt og smertefrit som muligt.
· Det bør overvejes, om der skal stilles krav til efteruddannelse af dyrlæger, der fører tilsyn med dyrehandlere efter dyrehandlerbekendtgørelsen, idet der ikke i dyrlægestudiet indgår tilstrækkelig undervisning vedrørende f.eks. gnavere, fugle og krybdyr. Endvidere anbefales det, at dyrlæger, der i smådyrspraksis tilser eksotiske dyr, enten bør tilegne sig den fornødne viden eller henvise til kollegaer med denne viden.
· Der bør stilles krav om, at rapporter udarbejdet ved det årlige dyrlægetilsyn efter dyrehandlerbekendtgørelsen skal placeres synligt for kunder, ligesom kopi af rapporten bør sendes til den lokale politimyndighed, som led i politiets vurdering af eventuelle kontrolbesøg hos dyrehandlen.
· Rådet hilser endelig prioriteringen af dyrevelfærd i den nye politiaftale velkommen og opfordrer samtidig til, at der politikredsene imellem udarbejdes standarder for håndtering af tilsyn med dyrehandlere samt anmeldelser vedrørende hold af familie- og hobbydyr.
Udtalelsen kan findes på Justitsministeriets hjemmeside www.jm.dk.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til kontorchef Cristina A. Gulisano (tlf. 72 26 85 40) eller fuldmægtig Eddie Omar Rosenberg Khawaja (tlf. 72 26 85 41).