Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Den 13. juni 2008 Sagsnr.: 39 Â

 

 

 

 

 

 

 

./.      Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat for Rådsmøde (landbrug og fiskeri) 23.-24. juni 2008.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Marie Louise Flach de Neergaard

 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri          

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

12. juni 2008

FVM 544

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23.- 24. juni 2008

____________________________________________________________________

 

	1.	Forslag til Rådets forordning om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri - Politisk enighed KOM (2007) 602 Side 3
	2.	Forslag til Rådets forordning om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande - Politisk enighed KOM (2007) 330 Side 10
	3.	Forslag til Rådets forordning om beskyttelse af sårbare marine økosystemer i det åbne hav mod bundfiskeredskabers skadelige virkninger - Politisk enighed/ vedtagelse KOM (2007) 605 Side 15
	4.	Forslag til RÃ¥dets forordning om indgÃ¥else af en protokol om de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er fastsat i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien, for perioden 1. august 2008 - 31. juli 2012   Forslag til RÃ¥dets afgørelse om indgÃ¥else af en aftale i form af brevveksling om midlertidig anvendelse af protokollen om de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er fastsat i fiskeripartner­skabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien, for perioden 1. august 2008 - 31. juli 2012 - Vedtagelse KOM (2008) 243 og KOM (2008) 242 Side 18

 

	5.	Meddelelse fra Kommissionen til Rådet: Fiskerimuligheder for 2009 – Politikerklæring fra Kommissionen - Udveksling af synspunkter KOM (2008) 331 Side 22
	6.	(Evt.) Revision af den samlede tilladte fangstmængde (TAC) for torsk i Det Keltiske Hav 2008 - Udveksling af synspunkter KOM-dokument foreligger ikke Side 27
	7.	(Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler - Politisk enighed KOM (2006) 388 Side 28
	8.	Sundhedstjekket -         Forslag til RÃ¥dets forordning om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere -         Forslag til RÃ¥dets forordning om ændringer af den fælles landbrugspolitik ved ændring af forordning (EF) nr. 320/2006, (EF) nr. 1234/2007, (EF) nr. 3/2008 og (EF) nr. […]/2008 -         Forslag til RÃ¥dets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) -         Forslag til RÃ¥dets afgørelse om ændring af afgørelse 2006/144/EF om Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne (programmeringsperioden 2007-2013) -         Politisk drøftelse KOM (2008) 306 Side 29
	9.	Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere - Tidlig forelæggelse KOM (2008) 247 Side 43

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 23.- 24. juni 2008

1.     Forslag til Rådets forordning om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt den 3. april 2008. Ændringer er markeret i marginen. 

 

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU). Forslaget til forordning indeholder tiltag til kontrol af importerede fiskeprodukter, der stammer fra tredjelande. Kontrollen omfatter havnekontrol og grænsekontrol med verifikation af fangstattester fra et af Kommissionen godkendt tredjeland med henblik på at

 

Baggrund

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

 

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet ikke finder anvendelse, idet forslaget falder ind under Fællesskabets eksklusive kompetence. Regeringen er enig i Kommissionens vurdering, idet det forudsættes, at forslaget i sin endelige form holdes inden for rammerne af Fællesskabets kompetence inden for fiskeripolitikken.

 

Formål og indhold

Kommissionen anfører, at ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU) er en alvorlig trussel på verdensplan mod en bæredygtig forvaltning af de marine ressourcer. Der er international opbakning til at bekæmpe IUU, heriblandt fra OECD, FN og FAO. Forslagets formål er at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU). Forslaget indeholder tiltag til kontrol af importerede fiskeprodukter, der stammer fra tredjelande. Bekæmpelse af IUU-fiskeri er en af prioriteterne i det internationale samfunds bestræbelser på at sikre et globalt bæredygtigt fiskeri. EU har bidraget aktivt til

 

Kommissionen finder, at rammen for EU’s politik med henblik på at bekæmpe IUU-fiskeri skal omfatte følgende;

• overtrædelser af bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger for fiskeressourcer bÃ¥de i EU-farvande og internationale farvande,
• fiskeriaktiviteter i havomrÃ¥der, dækket af en regional fiskeriorganisation, som udføres af fartøjer uden nationalitet eller foretages af ikke-medlemmer af en given regional fiskeriorganisation, som er i modstrid med fiskeriorganisationens regler, samt
• fiskeriaktiviteter i internationale farvande, der ikke er dækket af regionale organisationer, i modstrid med en stats ansvar over for bevaring af fiskeriressourcer i henhold til internationale forpligtigelser.

 

Forslaget til forordning

 

 

Teksten om sanktioner af alvorlige overtrædelser, herunder bøderammer er ændret. Det foreslås nu, at medlemslandene skal sikre at en fysisk eller juridisk person skal kunne straffes med effektive, proportionale og afskrækkende administrative sanktioner for alvorlige overtrædelser. Disse skal inkludere bøder på et niveau tre gange værdien af fiskeprodukterne, som er skaffet ved at have begået den alvorlige overtrædelse, samt en gang værdien af skaderne på fiskeressourcerne og havmiljøet. I tilfælde af gentagne alvorlige overtrædelser eller hvor den alvorlige overtrædelse har medført store skader på fiskeressourcerne og havmiljøet, skal niveauet for bøderne være mindst 5 gange værdien af fiskeprodukterne. I disse tilfælde skal bødeniveauet også inkludere en gang værdien af skaderne på fiskeressourcerne og havmiljøet.

Medlemsstaterne kan vælge at anvende sanktioner og bøder som ovenfor nævnt via deres strafferetslige system.

 

Høring

På mødet i §5-udvalget (fiskeri) den 1. april 2008 og 10. juni 2008 bemærkede Danmarks Fiskeriforening, at  inddragelsen af EU-fiskere i forslaget var for omfattende.

 

Danmarks Pelagiske Producentorganisation fandt, at forbudet mod omladning burde fjernes, eller alternativt burde bestemmelsen herom modificeres.

 

Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening (DFE) understregede vigtigheden af, at systemet blev operationelt og funktionelt for erhvervet.

 

Dansk Fisk fandt det væsentligt, at reglerne blev klare. Det blev understreget, at der ønskes en løsning, der kan pålægge eksportørerne den økonomiske byrde, hvis et parti efterfølgende bliver vurderet til at være ulovligt. Endvidere ønskede Dansk Fisk en forsøgsperiode for implementeringen af forordningen. Dansk Fisk fandt ikke, at det burde være importørens ansvar, hvis fiskeprodukter, der var importeret i god tro, efterfølgende viste sig at være ulovlige.

 

Greenpeace støttede generelt forslaget, idet der blev lagt vægt på, at der skete en samkøring med IUU-lister fra regionale fiskeriorganisationer.

 

På mødet i §5-udvalget (fiskeri) den 13. november 2007 udtrykte WWF generel støtte til initiativet med at bekæmpe ulovligt fiskeri på EU og internationalt plan.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen forholder sig positivt over for Kommissionens bestræbelser på at bekæmpe IUU på internationalt plan. Regeringen kan støtte;

-         At der sikres, at der er konsekvenser og afskrækkende virkninger over for lovovertrædere eller potentielle lovovertrædere.

 

Der er efter forslagets fremsættelse afsagt dom fra EF-domstolen (C- 440/05, Kommissionen mod Rådet). EF-domstolen fastslår, at EU med hjemmel i EF-traktaten ikke har kompetence til at vedtage specifikke strafferammer (bøde, fængsel mv.), for de kriminelle handlinger, som EU måtte pålægge medlemslandene at gøre strafbare. Såfremt medlemslandene ønsker at indføre fælles strafferammer, skal disse derfor vedtages med hjemmel i EU-traktatens strafferetlige samarbejde. I lyset heraf er det Regeringens opfattelse, at der ikke må indgå strafferetlige bøderammer i teksten.

 

 

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 20. november 2007.

 

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

2.     Forslag til Rådets forordning om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande

KOM (2007) 330

 

Resumé

ensartet elektronisk datatransmission og for bedre rapportering. Ud over at ændre forvaltningen foreslås en række regler, som ifølge Kommissionen har til hensigt i højere grad at sikre, at fiskerne overholder reglerne, at den fælles fiskeripolitiks regler gennemføres bedre og at de internationale forpligtelser, som udspringer af de forskellige aftaler, i højere grad kan blive overholdt. 

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2007) 330 endelig af 18. juni 2007 fremsendt forslag til Rådets forordning om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande. Forslaget er oversendt til Rådet den 25. juni 2007. Forslaget er modtaget fra Rådssekretariatet i dansk sprogversion den 9. juli 2007.  

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

 

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering at nærhedsprincippet ikke finder anvendelse, idet forslaget falder ind under Fællesskabets enekompetence. Idet der er tale om et led i gennemførelse af den fælles fiskeripolitik, er regeringen enig heri.

 

Formål og indhold

Efter de gældende regler forvaltes EU-fiskerfartøjers fiskeri uden for EU-farvande og tredjelandsfartøjers fiskeri i EU-farvande ved, at der gives tilladelser til de pågældende fartøjer. Tilladelsernes art og procedurerne er forskellige fra den ene aftale til den anden. I forbindelse med bilaterale aftaler for EU-fiskerfartøjers fiskeri uden for EU-farvande er tredjelandet ansvarligt for at udstede tilladelser. Anmodninger herom fremsendes til tredjelandet af Kommissionen. De fiskeritilladelser, der gives inden for rammerne af aftaler om regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO’er), koordineres af RFFO-sekretariatet. For tredjelandsfartøjers adgang til EU-farvande er Kommissionen bemyndiget til at udstede tilladelserne.

 

For så vidt angår EU-fiskerfartøjers fiskeri uden for EU-farvande er de gældende bestemmelser for tilladelser for øjeblikket fastsat i flere forskellige retsakter. Forordning (EF) nr. 3317/94 af 22. december 1994 om generelle bestemmelser for tilladelser til fiskeri i tredjelandes farvande som led i en fiskeriaftale indeholder generelle bestemmelser for proceduren for at sende ansøgninger til tredjelande. Ud over disse procedurebestemmelser findes der forskellige særlige regler for tilladelser til fiskeri inden for rammerne af bestemte bilaterale fiskeriaftaler og regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, som f.eks. i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik og flere rådsforordninger vedrørende bilaterale fiskeriaftaler og aftaler om RFFO’er. Tredjelandsfartøjers fiskeri i EU-farvande reguleres ved afsnit VI i forordning (EØF) nr. 2847/93 og ved forordningen om de årlige TAC’er og kvoter.

 

Ved den foreslåede forordning fastsættes der generelle regler og betingelser, som gælder for fremsendelsen af alle anmodninger om tilladelse. Kommissionen anfører, at formålet med det fremlagte forslag er at harmonisere de gældende bestemmelser og at ophæve forordning (EF) nr. 3317/94 og nogle af bestemmelserne i andre forordninger, som hidtil har reguleret dette emne. Særlige betingelser, der gælder i henhold til de forskellige aftaler, og som ikke er direkte knyttet til proceduren og betingelserne for at give fiskeritilladelser, forbliver i kraft. Kommissionen henviser desuden til sin handlingsplan for 2006-2008 med henblik på at forenkle og forbedre den fælles fiskeripolitik^[3].

 

Forslaget indeholder en række bestemmelser om procedurerne for fremsendelse af anmodninger om tilladelser.

 

Forslaget indeholder også rammebestemmelser for anvendelsen af en forenklet og ensartet elektronisk datatransmission og for bedre rapportering.

 

Udover at ændre forvaltningen, som ifølge Kommissionen har til hensigt i højere grad at sikre, at fiskerne overholder reglerne, at den fælles fiskeripolitiks regler gennemføres bedre, og at de internationale forpligtelser, som udspringer af de forskellige aftaler, i højere grad kan blive overholdt. Blandt de foreslåede regler kan nævnes følgende:

 

 

Det anføres i forslaget, at Kommissionen bliver nødt til at kunne nægte at fremsende anmodninger om tilladelser, hvis antallet af tilladelser, som en medlemsstat anmoder om, helt tydeligt overstiger dens fiskerimuligheder, for at undgå, at fiskerirettighederne overskrides.

 

Det foreslås, at såfremt Rådet endnu ikke har vedtaget retsakten om midlertidig anvendelse af en fornyet protokol til en bilateral fiskeriaftale med et tredjeland, der fastsætter fordelingen af fiskerimuligheder medlemsstaterne imellem, sender Kommissionen det pågældende tredjeland ansøgningerne om fiskeritilladelse i henhold til denne forordning uden at foregribe de bestemmelser, Rådet senere fastsætter. Ved fremsendelsen af ansøgninger anvender Kommissionen den foregående protokols fordelingsnøgle.

 

 

Udtalelser

 

Konsekvenser

 

Forslaget har ingen virkninger for EU’s budget.

 

Høring

§5-udvalget (fiskeri) har ikke haft bemærkninger til forslaget.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

 

Regeringen forholder sig kritisk over for forslaget om fremsendelse af ansøgninger om fiskeritilladelse inden Rådets vedtagelse af retsakten om midlertidig anvendelse af en ny protokol til en bilateral fiskeriaftale med et tredjeland, men vil arbejde for, at der kan findes en holdbar løsning.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

3.     Forslag til Rådets forordning om beskyttelse af sårbare marine økosystemer i det åbne hav mod bundfiskeredskabers skadelige virkninger

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt den 3. april 2008. Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

Kommissionens forslag til forordning og meddelelse er en opfølgning af FN-resolution 61/105 af 8. december 2006, hvor FN opfordrer landene til at gøre en konkret indsats mod skadelig fiskeripraksis. Kommissionens meddelelse fokuserer på tre indsatsområder: For det første skal forslaget til forordning regulere EU’s egne fiskeres skadelige bundtrawling på internationalt farvand. For det andet skal Kommissionen øge sin proaktive indsats i det regionale fiskerisamarbejde. For det tredje skal Kommissionen skærpe EU’s profil ved en proaktiv indsats i internationale fora. Forslaget til forordning vedrører det første aspekt om regulering af EU’s fiskeri.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2007) 605 af 17. oktober 2007 fremsendt forslag til Rådets forordning om beskyttelse af sårbare marine økosystemer i det åbne hav mod bundfiskeredskabers skadelige virkninger. Forslaget er oversendt til Rådet den 23. oktober 2007.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

 

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget falder ind under EU’s eksklusive kompetence, hvorfor nærhedsprincippet ikke finder anvendelse. Idet der er tale om et forslag om bevarelse af havets biologiske ressourcer inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik, er Regeringen enig heri.

 

Formål og indhold

Kommissionens meddelelse fokuserer på tre indsatsområder: For det første skal forslaget til forordning regulere EU’s egne fiskeres skadelige bundtrawling på internationalt farvand. For det andet skal Kommissionen øge sin proaktive indsats i det regionale fiskerisamarbejde. For det tredje skal Kommissionen skærpe EU’s profil ved en proaktiv indsats i internationale fora. Forslaget til forordning vedrører det første aspekt om regulering af EU’s fiskeri.

 

Kommissionens forslag til forordning er en opfølgning af FN-resolution 61/105 af 8. december 2006 om foranstaltninger med henblik på at eliminere skadelige fiskerimetoder, som truer sårbare marine økosystemer på internationalt farvand, hvor FN opfordrer landene til at gøre en konkret indsats mod ødelæggende fiskerimetoder.

 

Visse marine økosystemer som f.eks. dybhavskoraller er truet af fiskerimetoder, som kan have ødelæggende virkninger på den fysiske integritet af habitaten. Disse habitater er ikke udforsket og beskrevet fuldt ud endnu, men der er ifølge Kommissionen tilstrækkelige videnskabelige beviser, som antyder deres høje værdi som særlige biodiversitetsområder.

 

Forslaget til forordning

Forslaget til forordning vedrører bundtrawling i uregulerede internationale farvande, der ikke er dækket af regionale fiskeriorganisationer eller andet regionalt fiskerisamarbejde. Der er behov for regulering i disse områder, indtil der er oprettet et regionalt samarbejde.

 

Ifølge forslaget er fiskeri betinget af en særlig fiskeritilladelse. Ansøgning herom skal være ledsaget af en detaljeret fiskeplan, som bl.a. indeholder oplysninger om området og for de planlagte aktiviteter, målarter, samt dybden, på hvilken redskaberne vil blive anvendt.

 

Myndighederne udsteder en fiskeritilladelse efter at have gennemført en vurdering af potentielle virkninger af de fiskeriaktiviteter, som fartøjet har til hensigt at udøve, og konkluderet, at det ikke er sandsynligt, at de pågældende aktiviteter vil have væsentlige negative påvirkninger af det marine økosystem.

 

Flagstaten skal give fiskeren mulighed for at ændre en fiskeplan med henblik på, at fiskeriet ikke skader sårbare marine økosystemer væsentligt.

 

Der må ikke anvendes bundredskaber på dybere vand end 1.000 meter.

 

Hvis et fartøj støder på følsomme økosystemer, skal det stoppe fiskeriet og flytte sig mindst 5 sømil derfra.

 

Medlemslandene kan lukke områder for egne fiskere, hvis de har videnskabeligt grundlag herfor, og skal underrette Kommissionen herom. Kommissionen underretter de andre medlemslande og Kommissionen undersøger sagen og udarbejder eventuelt et forslag til forordning om lukning af EU-fiskeriet. Kommissionen kan også af egen drift foreslå lukning.

 

Hvis der er problemer med et fiskerfartøjs satellitsender, skal fartøjsføreren rapportere skibets position hver anden time og må ikke sejle fra havn igen, uden at satellitudstyret virker.

 

Alvorlige overtrædelser skal medføre tab af fiskeritilladelse. Det anses for en alvorlig overtrædelse, hvis fiskeplanerne ikke følges. Gentagne tilfælde af overtrædelser skal anses for alvorlige overtrædelser.

 

Medlemslandene skal udpege observatører ombord med henblik på at observere, om fiskeplanerne overholdes.

 

Medlemslandene skal inden for nærmere fastsatte tidsfrister løbende rapportere til Kommissionen om fiskeriet.

 

Kommissionen skal senest den 30. juni 2010 rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af forordningen vedlagt eventuelle forslag til ændringer.

 

Udtalelser

 

Konsekvenser

Der er ikke dansk fiskeri i internationale uregulerede områder, hvorfor forslaget ikke forventes at få konsekvenser for dansk fiskeri.

 

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ingen konsekvenser for EU’s budget.

 

Høring

På mødet i §5-udvalget (fiskeri) den 1. april 2008 oplyste Greenpeace, at de lagde stor vægt på observatørdækning med henblik på at få et solidt overblik over fiskeriet i de pågældende områder.

 

På mødet i §5-udvalget (fiskeri) den 10. juni 2008 var der ingen bemærkninger til forslaget.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter arbejdet med implementeringen af FN's resolution 61/105 i EU om ødelæggende fiskeripraksis og dermed Kommissionens forslag og bestræbelser på at øge integrationen af miljøhensynene i fiskeripolitikken i EU og i det regionale fiskerisamarbejde.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

4.     Forslag til Rådets forordning om indgåelse af en protokol om de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er fastsat i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien, for perioden 1. august 2008 - 31. juli 2012

 

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale i form af brevveksling om midlertidig anvendelse af protokollen om de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er fastsat i fiskeripartner­skabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien, for perioden 1. august 2008 - 31. juli 2012

Nyt

 

Resumé

EU og Mauretanien har genforhandlet den eksisterende protokol om indgÃ¥else af en fiskeripartnerskabsaftale, som reviderer EU’s fiskerimuligheder i mauretanske fiskerizoner. EU og Mauretanien har den 13. marts 2008 paraferet en protokol om de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er fastsat i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien. Den samlede finansielle modydelse i protokollen er fastsat til 86 mio. EUR  (ca. 654 mio. DKK.) for det første Ã¥r, 76 mio. EUR (ca. 570 mio. DKK) for det andet Ã¥r, 73 mio. EUR (ca. 547,5 mio. DKK) for det tredje Ã¥r og 70 mio. EUR (ca. 525 mio. DKK) for det fjerde Ã¥r. En del af denne finansielle modydelse vil blive anvendt til finansiel støtte til gennemførelse af den nationale fiskeripolitik, nemlig 11 mio. EUR det første Ã¥r, 16 mio. EUR det andet Ã¥r, 18 mio. EUR det tredje Ã¥r og 20 mio. EUR det fjerde Ã¥r.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2008) 243 og KOM (2008) 242 af 13. maj 2008 fremsendt ovennævnte forslag. Forslagene er oversendt til Rådet den 16. maj 2008.

 

Forslagene er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 sammenholdt med artikel 300 stk. 2, og artikel 300, stk. 3, første afsnit og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. Forslaget til Rådets forordning kan først vedtages efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslagene er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.- 24. juni 2008 med henblik på drøftelse og politisk enighed.

 

Nærhedsprincippet

Forslagene er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

EU og Mauretanien har genforhandlet den eksisterende protokol, som giver EU’s fiskere fiskerimuligheder i mauretanske fiskerizoner. Teksten til en aftale blev færdigbehandlet og paraferet den 13. marts 2008.

 

Protokollen dækker en fireårig periode, men kan fornyes stiltiende til den 31. juli 2012.  Den erstatter den protokol om fastsættelse af fiskerimulighederne og den finansielle modydelse, der gælder i perioden 1. august 2006 - 31. juli 2008. Protokollen finder anvendelse fra den 1. august 2008.

 

Det anføres i forslaget, at et vigtigt formål med den nye protokol er at styrke den økonomiske integration i fiskerierhvervet især ved at fremme investeringer i det mauretanske fiskerierhverv, herunder EU-virksomheders investeringer.

 

EU-fartøjer må kun fiske i de mauretanske fiskerizoner, hvis de har fået udstedt en fiskerilicens i henhold til denne aftale, og fiskerilicensen skal være udstedt af de mauretanske myndigheder efter anmodning fra EU’s kompetente myndigheder. For fiskerikategorier, som ikke er omfattet af den gældende protokol og for forsøgsfiskeri, kan licens dog udstedes af de mauretanske myndigheder, men udstedelsen forudsætter accept fra både EU og Mauretanien.

 

Protokollen omfatter reducerede fangstmuligheder i forhold til den gældende protokol for blæksprutter med 25 %, for demersale arter 10-50 % og for pelagiske arter 43 % for små pelagiske arter, så den samlede mængde reduceres fra 400.000 tons til 250.000 tons om året. Reduktionerne er sket med henblik på at afspejle EU-flådens faldende behov og er i overensstemmelse med den seneste videnskabelige rådgivning. Endvidere er protokollen tilpasset således, at midler er afsat til Mauretaniens behov for en bæredygtig udvikling af landets fiskerisektor.

 

Fiskerimulighederne er fastsat i protokollen og er som udgangspunkt fordelt mellem Spanien, Italien, Portugal, Grækenland og Frankrig.

                     

For fiskerimulighederne under kategori 9 (pelagiske frysertrawlere) og kategori 11 (pelagiske fartøjer uden fryseanlæg) foreligger der ikke en fordeling af fiskerimuligheder. For kategori 11 var dette også tilfældet under 2006-protokollen med Mauretanien. Endvidere kan der yderligere fordeles 50.000 tons til medlemslandene for kategori 9.

 

Fiskerimuligheder, som ikke udnyttes af kategori 11 (fartøjer uden fryseanlæg til pelagisk fiskeri), kan udnyttes af kategori 9 (frysetrawlere til pelagisk fiskeri) med højst 20 licenser pr. mÃ¥ned. Med hensyn til kategori 9 (frysetrawlere til pelagisk fiskeri) sender Kommissionen, efter modtagelse af den Ã¥rlige i forslaget nævnte fiskeriplan fra medlemsstaterne, licensansøgningerne til de mauretanske myndigheder. Samtidig meddeler den de mauretanske myndigheder, om EU agter at gøre brug af den supplerende kvote pÃ¥ 50 000 t ud over referencemængden pÃ¥ 250 000 t, og anmoder i givet fald de mauretanske myndigheder om at forhøje kvoten med den supplerende kvote pÃ¥ 50 000 t.

 

Kommissionen kan tage licensansøgninger fra andre medlemsstater i betragtning, hvis de fiskerimuligheder, som protokollen giver, ikke opbruges med licensansøgninger fra ovennævnte medlemsstater.

 

Den samlede finansielle modydelse i protokollen er fastsat til 86 mio. EUR (ca. 654 mio. DKK.) for det første Ã¥r, 76 mio. EUR (ca. 570 mio. DKK.) for det andet Ã¥r, 73 mio. EUR (ca. 547,5 mio. DKK.) for det tredje Ã¥r og 70 mio. EUR (ca. 525 mio. DKK.) for det fjerde Ã¥r. En del af denne finansielle modydelse vil blive anvendt til finansiel støtte til gennemførelse af den nationale mauretanske fiskeripolitik, nemlig 11 mio. EUR (ca. 82,5 mio. DKK.) det første Ã¥r, 16 mio. EUR (ca. 120 mio. DKK.)  det andet Ã¥r, 18 mio. EUR (ca. 135 mio. DKK.) det tredje Ã¥r og 20 mio. EUR (ca. 150 mio. DKK.) det fjerde Ã¥r.

 

Den økonomiske støtte til gennemførelse af den mauretanske fiskeripolitik bidrager til at udvikle og gennemføre den nationale strategi for bæredygtig udvikling af fiskerierhvervet i Mauretanien med henblik på at skabe et bæredygtigt og ansvarligt fiskeri i Mauretaniens farvande i harmoni med de strategiske mål, der går ud på at bevare fiskeressourcerne og få fiskeriet bedre integreret i den nationale økonomi. For at sikre en bæredygtig og ansvarlig forvaltning af ressourcerne og fremme fiskerierhvervets udvikling er følgende indsats områder valgt for fiskeriforvaltningen, fiskeriets økonomiske og samfundsmæssige afkast, samt beskyttelse af havmiljøet:

-         iværksættelse af fiskeriforvaltningsplaner (blæksprutte, rejer osv.)

-         styrket havforskning

-         skærpet overvÃ¥gning

-         kontrol og justering af kapacitet

-         udvikling af nye fiskerier (sardin, ansjos osv.)

-         udvikling af infrastrukturer og havnefaciliteter

-         indførelse af kvalitetsnormer og forbedring af kvaliteten, herunder især forbedring af hygiejnen i forbindelse med produktion af fiskevarer, og udvidelse af de kompetente mauretanske myndighedernes kontrolkapacitet

-         fremme af private investeringer i fiskerierhvervet, især gennem renovering og fornyelse af produktionsapparatet, forbedring af den globale konkurrenceevne og forøgelse de komparative fordele

-         udvikling af ikke-industrielt havfiskeri, indlandsfiskeri og akvakultur

-         bevarelse af havmiljø og akvatiske naturtyper

-         udvidelse af kapaciteten for diagnosticering og bekæmpelse af havforurening

 

Hvis den samlede mængde pÃ¥ 250 000 t om Ã¥ret for kategori 9 (frysetrawlere til pelagisk fiskeri) overskrides, skal EU betale en yderligere afgift pÃ¥ 40 EUR pr. ton.

 

Et fast bidrag fra rederne er blevet afsat til hver kategori  Det er vurderet, at redere samlet skal betale 15 mio. EUR (ca. 112,5 mio. DKK.) direkte til Mauretanien.

 

Der pågår et videnskabeligt samarbejde, hvor parterne samarbejder om en nærmere undersøgelse af visse spørgsmål vedrørende udvikling og overvågning af ressourcerne i den mauretanske fiskerizone. Der vil blive afholdt mindst et årligt videnskabeligt møde i Den Fælles Videnskabelige Komite.

 

Fiskerimulighederne kan efter aftale udvides, hvis udvidelsen er i henhold til konklusionerne fra Den Fælles Videnskabelige Komite og ikke er til skade for en bæredygtig udnyttelse af de mauretanske fiskeressourcer. Fordelingen af fiskerimulighederne mellem de forskellige fartøjskategorier kan revideres efter aftale mellem parterne og under overholdelse af eventuelle henstillinger fra komiteen.

 

Protokollen har hidtil ikke været udnyttet af danske fiskere.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse forventes at foreligge den 9. juli 2008.

 

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udover indvirkningen pÃ¥ EU-budgettet. Aftalen forventes at medføre en udgift pÃ¥ EU’s budget pÃ¥ 86 mio. EUR for det første Ã¥r, 76 mio. EUR for det andet Ã¥r, 73 mio. EUR for det tredje Ã¥r og 70 mio. EUR for det fjerde Ã¥r for perioden 1. august 2008 til den 31. juli 2012.

 

Den finansielle modydelse kan op- eller nedjusteres som følge af ændringer i fiskerimulighederne inden for aftalens ramme. Under alle omstændigheder kan EU’s finansielle modydelse ikke overstige det dobbelte af de nævnte beløb, og beløbet skal altid være proportionelt med en udvidelse af fiskerimulighederne.

 

Danmark betaler ca. 2 procent af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved aftalen på 1,72 mio. EUR årligt (ca. 13,1 mio. DKK) ved en budgetudgift for EU på 86 mio. EUR, som der er tale om det første år.

 

Høring

§5-udvalget (fiskeri) har ikke haft bemærkninger til forslaget.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra regeringens side er man opmærksom på aftalens betydning for visse EU-landes fiskere og udviklingsaspektet for Mauretanien. Regeringen er positiv over for en reduktion af fiskerimulighederne, der reflekterer EU-fartøjernes kapacitet i området og den videnskabelige rådgivning.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslagene forventes at opnå kvalificeret flertal.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslagene har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

5.     Meddelelse fra Kommissionen til Rådet: Fiskerimuligheder for 2009 – Politikerklæring fra Kommissionen

Nyt

 

Resumé

Kommissionen foreslår i sin meddelelse anvendelse af en række principper for fastlæggelsen af de samlede tilladte fangstmængder (TAC) og kvoter for 2009. Hensigten er en tidlig drøftelse af principper forud for fremlæggelsen af forslag til de årlige TAC/kvoteforordninger. I meddelelsen fremgår også Kommissionens tidsplan for fremlæggelsen af forslagene til TAC/kvoter 2009 for henholdsvis Sortehavet, Østersøen, dybhavsarter og andre områder. 

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2008) 331 af 30. maj 2008 fremsendt meddelelse fra Kommissionen – Fiskerimuligheder for 2009 – Politikerklæring fra Europa-Kommissionen. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 2. juni 2008. Meddelelsen er modtaget fra Rådssekretariatet i dansk sprogversion den 4. juni 2008.  

 

Meddelelsen er på dagsordenen for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. juni 2008 med henblik på drøftelse.

 

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.

 

Formål og indhold

Kommissionen har siden 2006 udarbejdet årlige politikerklæringer om fastsættelse af fiskerimuligheder. Disse årlige politikerklæringer skal ses som led i forbedring af processen med vedtagelse af de årlige TAC/kvoteforordninger.

 

Meddelelsen om fiskerimuligheder 2009 indeholder ud over principper for fastsættelse af fiskerimulighederne for 2009 bl.a. en status for ressourcerne og en tidsplan for forslag til TAC/kvoter 2009.

 

Videnskabelige instanser vurderer hvert år, om bestandene og deres fremtidige reproduktion er truet, dvs. om de er uden for ”sikre biologiske grænser”. Kommissionen anfører i meddelelsen, at især på grund af unøjagtige fangstopgørelser er status for ca. 57 pct. af bestandene i EU ukendt. Blandt de bestande, man kender status for, er 68 pct. udsat for stor risiko for nedfiskning. Ca. 32 pct. af bestandene bliver ifølge oplysningerne fisket på en bæredygtig måde.

 

Kommissionen går ind for at fastsætte fiskerimulighederne, på et grundlag, der ifølge den videnskabelige rådgivning er bæredygtigt, og som for nedfiskede bestande kan give store muligheder for genopretning af bestandene. Fiskerimulighederne bør ifølge Kommissionen fastsættes:

·        i overensstemmelse med langsigtede planer

·        under overholdelse af relevante internationale aftaler og

·        under overholdelse af den fælles fiskeripolitiks mÃ¥lsætninger, og især ved imødekom­melse af behovet for at reducere fiskeri af overfiskede bestande og for at genoprette nedfiskede bestande.

 

Kommissionen lægger generelt vægt på, at bestandene bliver omfattede af en langsigtet forvaltning.

 

I de situationer, hvor der endnu ikke er fastlagt langsigtede planer, fastsættes TAC-beslutningerne på grundlag af den årlige videnskabelige rådgivning fra Det Internationale Havforskningsråd (ICES) og Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF). Kommissionen har gennem sine årlige politikerklæringer udarbejdet principper om fastsættelse af TAC’er. Kommissionen vil videreføre disse principper, men med visse ændringer, der følger af den seneste videnskabelige rådgivning.

 

I 2007 udtalte STECF sig således om det sandsynlige resultat af reglerne i Kommissionens politikerklæringer. Rådgivningen var ifølge Kommissionen generelt positiv, men der blev peget på to alvorlige mangler. For det første hindrer reglerne ofte nedfiskede bestande i at blive genoprettet. For det andet kan reglerne hindre erhvervet i at drage fordel af stigninger i disponible fangster fra bestande, der er genoprettet.

 

Kommissionen foreslår i lyset heraf visse ændringer af sine principper bl.a. således, at princippet om maksimalt +/- 15 pct.’s udsving i TAC’en fraviges i flere tilfælde. Kommissionens begrundelse for at udvide intervallet for ændringer i TAC’erne er, at der kan fastsættes større reduktioner, når der er behov for det, men der kan også fastsættes større stigninger, hvis bestandene vokser tilstrækkeligt. I det følgende er en beskrivelse af Kommissionens foreslåede principper for fastsættelse af TAC’er:

 

Der bør anvendes forskellige regler afhængigt af risikoniveau for de enkelte bestande. Bestande er udsat for høj risiko, når de falder til under "forsigtighedsniveauet" (B_pa) - det niveau, hvor der er risiko for, at bestandens fremtidige produktivitet bliver lavere. Et andet tegn på høj risiko er, når fiskeridødeligheden er større end "forsigtighedsraten"  (F_pa). Ved fiskeridødelighed (F) forstås den årlige fangst divideret med bestandens gennemsnitlige størrelse gennem året som helhed.

 

Hvis en bestand er mindre end B_pa eller befiskes med en fiskeridødelighed højere end F_pa, er den "uden for sikre biologiske grænser" og omvendt.

 

Videnskabelig rådgivning	Fastsættelse af TAC
Bestand, der befiskes med det maksimalt bæredygtige udbytte[4]	TAC'en søges fastsat til fangsten ifølge prognosen svarende til den fiskeridødelighed, der pÃ¥ lang sigt giver det højeste udbytte, men TAC'en mÃ¥ ikke ændres med mere end 25 %.
Bestand, der overfiskes i forhold til det maksimale bæredygtige udbytte, men som ligger inden for sikre biologiske grænser	TAC'en søges fastsat til det højeste niveau af enten a) fangsten ifølge prognosen svarende til det højeste udbytte pÃ¥ lang sigt eller b) befiskning med en uændret fiskeridødelighed, men TAC'en mÃ¥ ikke ændres med mere end 15 %.
Bestand, der er uden for sikre biologiske grænser	TAC'en søges fastsat til den fangst ifølge prognosen, der vil medføre en reduktion af fiskeridødeligheden pÃ¥ 30 %, men fiskeridødeligheden mÃ¥ ikke falde sÃ¥ meget, at det gÃ¥r ud over udbyttet pÃ¥ lang sigt, og TAC'en mÃ¥ ikke reduceres med mere end 20 %.
Bestanden er omfattet af en langsigtet plan, og der er videnskabelig rådgivning om, hvilken fangst, der svarer til planen	TAC'en skal fastsættes i henhold til den relevante plan.
Bestanden består af en kortlivet art, og der kan ikke udarbejdes en prognose for et år	Der fastsættes en foreløbig TAC, som ændres, når der i årets løb foreligger nye oplysninger.
Bestandens tilstand kendes ikke præcist, og STECF anbefaler en hensigtsmæssig fangstmængde	TAC'en søges fastsat ifølge STECF's rÃ¥dgivning, men TAC'en mÃ¥ ikke ændres med mere end 15 %.
Bestandens tilstand kendes ikke præcist, og STECF anbefaler at reducere fiskeriindsatsen	TAC'en bør reduceres med op til 15 %, og STECF bør anmodes om at anbefale et hensigtsmæssigt indsatsniveau.
Bestandens tilstand kendes ikke præcist, og STECF udtaler, at bestanden vokser	TAC'en bør forhøjes med op til 15 %.
Bestandens tilstand kendes ikke præcist, og STECF udtaler, at bestanden bliver mindre	TAC'en bør reduceres med op til 15 %.
STECF anbefaler nulfangst, størst mulig fangstreduktion eller lignende	TAC'en bør reduceres med mindst 25 %. Der bør gennemføres genopretnings­foranstaltninger, herunder reduktion af fiskeriindsatsen og indførelse af mere selektive fiskeredskaber.
Der foreligger ikke rÃ¥dgivning fra STECF	TAC bør tilnærmes seneste faktiske fangstmængder, men bør højst ændres med 15 % om Ã¥ret, eller medlemsstaterne bør udarbejde en gennemførelsesplan med henblik pÃ¥ hurtigt at tilvejebringe rÃ¥dgivning.

 

Fiskeriindsatsen er blevet forvaltet parallelt med TAC’erne for at reducere udsmid og for at reducere mulighederne for ulovlige, urapporterede og uregulerede fangster. Fiskeriindsatsregulering har været en del af de langsigtede planer bl.a. for torsk, rødspætte og tunge i Nordsøen. Det er Kommissionens vurdering, at den eksisterende havdageordning i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat ikke er i stand til at give de nødvendige ekstra reduktioner i fiskeriindsatsen, fordi det nuværende system gør det muligt at afbøde faldet i havdage via komplekse undtagelser. Realistiske mål for en reduktion af indsatsen kan ifølge Kommissionen ikke nås blot ved at nedskære antallet af havdage. Man drøfter derfor nu muligheden for et indsatsforvaltningssystem baseret på lofter over kiloWatt-dage (kW-dage) med henblik på anvendelse i 2009. Ved en sådan metode vil medlemsstaterne kunne afveje flådekapacitet over for fiskerimuligheder, og medlemsstaterne vil samtidig kunne finjustere tildelingen af kW-dage med henblik på at fremme fiskeri med begrænset udsmid og undgåelse af torsk.

 

Kommissionen understreger i øvrigt i sin meddelelse vigtigheden af at opnå bedre fangstopgørelser og datagrundlag, og der henvises i den sammenhæng til, at Kommissionen i oktober 2008 vil fremlægge forslag til revision af kontrolforordningen (Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik).

 

Kommissionen fremlægger i efteråret 2008 fire forslag til TAC/kvoter 2009. Forslag om TAC/kvoter 2009 for henholdsvis Sortehavet, Østersøen og dybhavsarter forventes fremlagt i september med henblik på vedtagelse i oktober. Forslag til den generelle TAC/kvotefor­ord­ning for 2009 for alle andre områder forventes fremlagt i oktober/november med henblik på vedtagelse i december.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

 

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

 

Meddelelsen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser, men anvendelsen af principperne i sammenhæng med den videnskabelige rådgivning vil have betydning for de fiskerimuligheder, som fastsættes i forbindelse med de årlige TAC/kvoteforordninger. Uden kendskab til den samlede videnskabelige rådgivning er det dog ikke muligt at vurdere konsekvenserne heraf.

 

Høring

På mødet i §5-udvalget (fiskeri) den 10. juni 2008 anførte Danmarks Fiskeriforening, at Kommissionen anvendte et forældet datagrundlag i meddelelsens grafer mv. Der var desuden ikke taget højde for reduktioner i flåden og fiskeriindsatsen de seneste år. Foreningen understregede, at indsatsreguleringen havde virket og understregede vigtigheden af bedre biologisk rådgivning som basis for beslutningerne. Endelig bemærkedes det, at det forhold, at Kommissionen anvendte princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY-princippet) som målestok for antallet af overfiskede bestande, gav et forkert indrtyk af bestandssituationen.

 

Sammenslutningen af Danske Fiskeriforeninger anførte, at man ikke umiddelbart var begejstret for ideen om at bevæge sig væk fra udgangspunktet om maksimalt +/- 15 pct.'s afvigelse i TAC'en fra år til år.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv over for, at der på et tidligt tidspunkt af året bliver lejlighed til en generel drøftelse af overvejelser om fastsættelse af TAC/kvoter for det kommende år.

 

Regeringen er endvidere positiv over for fastlæggelsen af generelle principper for vedtagelsen af TAC/kvoter. Det er imidlertid vigtigt, at der er plads til konkret vurdering i de enkelte tilfælde.

 

Princippet om +/- 15 pct.’s udsving i TAC’en, som har været anvendt på en lang række områder og i flerårige planer, vurderes generelt som et godt redskab til at undgå for store udsving i fiskerimulighederne fra år til år, som kan indebære vanskeligheder i erhvervets planlægning. Princippet bør derfor være det bærende princip for fastsættelsen af TAC/kvoter, men der kan være behov for at etablere større intervaller for udsving, afhængig af bestandens tilstand.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne generelt vil støtte fastlæggelsen af generelle principper for fastsættelse af TAC/kvoter, men at de vil lægge vægt på, at principperne ikke er så nagelfaste, at der ikke er plads til konkrete vurderinger. Endvidere forventes det, at nogle medlemsstater vil være skeptiske over for principper om væsentligt større reduktioner end 15 pct. fra et år til det næste.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

6.     (Evt.) Revision af den samlede tilladte fangstmængde (TAC) for torsk i Det Keltiske Hav 2008

Nyt

 

Resumé

Punktet er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. juni 2008 efter anmodning fra Frankrig, der ønsker en forhøjelse af TAC for torsk i Det keltiske Hav i 2008 på grundlag af nye informationer fra Det Internationale Havforskningsråd (ICES).

 

Baggrund

Frankrig ønsker en forhøjelse af den samlede tilladte fangstmængde (TAC) for torsk i Det keltiske Hav i 2008 på grundlag af nye informationer fra Det Internationale Havforskningsråd (ICES) og har anmodet om, at punktet sættes på dagsordenen for rådsmødet den 23.-24. juni 2008 med henblik på udveksling af synspunkter.

 

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant, da der er tale om en udveksling af synspunkter om et fransk ønske om forhøjelse af TAC for torsk i Det keltiske Hav.

 

Formål og indhold

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17.-19. december 2007 fastsatte Rådet TAC’er og kvoter for 2008, herunder for torsk i Det keltiske Hav.^[5] TAC’en blev fastsat til 4.316 tons, svarende til en reduktion i forhold til året før på ca. 23 pct. Det fremgår af forordningen, at der er tale om en foreløbig TAC, og at den endelige TAC fastsættes snarest muligt i første halvdel af 2008 på baggrund af en ny videnskabelig udtalelse. TAC fordeles mellem Irland, UK, Belgien, Holland og Frankrig, hvor den franske andel udgør mere end 70 pct.

 

Bestanden forvaltes som en særskilt EU-bestand, hvorfor der ikke føres konsultationer med 3. lande.

 

Frankrig ønsker en forhøjelse af TAC for torsk i Det keltiske Hav under henvisning til, at nye informationer om bestanden er mere positive end forudsat ved kvotens fastlæggelse på rådsmødet i december 2007.

 

EU har bedt ICES om at revurdere sin egen rådgivning om torsk i Det keltiske Hav 2008, hvor der tages hensyn til nye informationer om rekrutteringsestimater. ICES konkluderer, at styrken af de seneste årgange er større end forudsat sidste år, da rådgivningen for 2008 blev udarbejdet. Bestanden er dog fortsat på et meget lavt niveau, og ICES konkluderer, at målsætningen om at genopbygge bestanden i 2008 ikke kan nås, hvis den fastsatte TAC fiskes fuldt ud i 2008.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

 

Konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danske fiskere fanger ikke torsk i Det keltiske Hav.

 

Høring

§5-udvalget (fiskeri) har ikke haft bemærkninger til forslaget.

 

Regeringens foreløbige holdning

Regeringen har noteret sig, at bestanden fortsat er på et meget lavt niveau, men at der nu foreligger mere positive informationer om rekrutteringen til bestanden end de oplysninger, der lå til grund for beslutningen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) i december 2007.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionen og de berørte medlemslande vil under drøftelsen tilkendegive deres holdning til en TAC-forhøjelse.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

7.     (Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler

Se særskilt notat fra Miljøministeriet

 

8.     Sundhedstjekket

-        Forslag til RÃ¥dets forordning om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere

-        Forslag til RÃ¥dets forordning om ændringer af den fælles landbrugspolitik ved ændring af forordning (EF) nr. 320/2006, (EF) nr. 1234/2007, (EF) nr. 3/2008 og (EF) nr. […]/2008

-        Forslag til RÃ¥dets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

-        Forslag til RÃ¥dets afgørelse om ændring af afgørelse 2006/144/EF om Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne (programmeringsperioden 2007-2013)

Nyt

 

Resumé

I forbindelse med vedtagelsen af 2003 reformen af den fælles landbrugspolitik, blev det fastsat, at der i 2008 skal foretages en gennemgang af EU’s landbrugspolitik, med henblik på gennemførelse af nødvendige ændringer og tilpasninger i perioden frem til 2013. Kommissionen fremsatte derfor den 20. november 2007 en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om forberedelser til ”sundhedstjekket” af reformen af den fælles landbrugspolitik.

 

Kommissionen foreslår i de juridiske forslag en række ændringer og tilpasninger af den fælles landbrugspolitik. De vigtigste punkter i forslaget er:

• tilpasning og forenkling af enkeltbetalingsordningen, herunder yderligere afkoblinger af støtteordninger
• afvikling af udtagningsordningen (brak)
• yderligere modulation og overførsel af midler til anvendelse i landdistriktspolitikken
• en udvidet anvendelse af artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003
• trinvis udvidelse af mælkekvoten indtil kvotesystemet udløber i 2015
• afvikling af visse interventions- og støtteordninger samt væsentlige begrænsninger i anvendelsen af de tilbageblevne ordninger
• hÃ¥ndtering af nye udfordringer vedrørende klimaforandringer, vedvarende energi, vandforvaltning og biodiversitet  

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2008) 306 fremsat forslag til:

·        RÃ¥dets forordning om fælles reger for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere

·      RÃ¥dets forordning om ændringer af den fælles landbrugspolitik ved ændring af forordning (EF) nr. 320/2006, (EF) nr. 1234/2007, (EF) nr. 3/2008 og (EF) nr./2008.

·        RÃ¥dets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udviklingen af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

·        RÃ¥dets afgørelse om ændring af afgørelse 2006/144/EF om Fællesskabets strategiske retningslinjer for landdistriktsudviklingen (programperiode 2007 til 2013)

Forslagene er oversendt til RÃ¥det den 20. maj 2008.

 

Forslagene til forordninger er fastsat med hjemmel i TFE artikel 36, 37 og 299 stk. 2 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget til beslutning er fastsat med hjemmel i forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udviklingen af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) art. 9 og 10.

 

Forslagene forventes sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23. – 24. juni 2008 med henblik på drøftelse på baggrund af et spørgeskema fra formandskabet.

 

Nærhedsprincippet

Forslagene er led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

I forbindelse med at Rådet i september 2003 vedtog en reform af den fælles landbrugspolitik, blev der indsat revisionsklausuler, som indebærer, at der i 2008 skal foretages en gennemgang af EU’s landbrugspolitik, for at konstatere om der er forhold, som fungerer uhensigtsmæssigt, og om der af den grund skal foretages yderligere ændringer og tilpasninger af landbrugspolitikken. Kommissionen fremsatte derfor den 20. november 2007 en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om forberedelser til ”sundhedstjekket” af reformen af den fælles landbrugspolitik.

 

Kommissionen finder, at Fællesskabet ud over de nødvendige tilpasninger bør videreføre udviklingen af den fælles landbrugspolitik. Der skal derfor gennemføres en række tiltag, som lægger op til den videre udvikling af den fælles landbrugspolitik frem til 2013.

 

De vigtigste elementer i Kommissionens forslag til ændringer og tilpasninger af den fælles landbrugspolitik er følgende:

 

Enkeltbetalingsordningen

• Etablering af mulighed for at alle medlemslande kan arbejde hen imod en ensartet støttesats for landbrugsarealerne indenfor hver region
• Forenkling af krydsoverensstemmelse
• Forenkling af enkeltbetalingsordningen ved yderligere afkobling af produktionsbundne direkte støtteudbetalinger
• Afvikling af kravet om udtagning (brak)

 

Finansielle ordninger

• Øget modulering samt progressiv reduktion (capping) af direkte støtteudbetalinger
• Mere fleksibilitet for evt. tilbageholdelse af 10 pct. af den direkte støtte og flere muligheder for anvendelse af dele af den direkte støtte til andre formÃ¥l (gl. artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003)
• Fastsættelse af nedre støttegrænser

 

Markedsordninger

• Afskaffelse af visse interventionsordninger samt indskrænkninger i anvendelse af de resterende interventionsordninger.
• Afskaffelse af en række mindre støtteordninger samt indskrænkninger af de andre ordninger
• Forberedelse af afviklingen af mælkekvotesystemet, herunder udvidelse af mælkekvoten

 

Nye udfordringer

• HÃ¥ndtering af klimaændringer, vedvarende energi, vandforvaltning og biodiversitet i landdistriktspolitikken

 

Enkeltbetalingsordningen

Etablering af mulighed for at udbetale en ensartet støttesats for betalingsrettighederne indenfor hver region

Som led i 2003-reformen blev der fastsat flere muligheder for medlemslandene for at vælge en model til beregning af værdien af den enkelte landmands betalingsrettigheder: Den historiske model, den regionale model og hybridmodellen (en kombination af de 2 modeller).

 

I hybridmodellen, som blev anvendt i Danmark, blev hovedparten af den afkoblede støtte fordelt med en basisstøtte på grundlag af de arealer, som landmanden havde på ansøgningstidspunktet i 2005, og dele af den animalske afkoblede støtte blev fordelt på grundlag af referenceperioden fra 2000 til 2002.

 

Kommissionen foreslår, at alle medlemslande, uanset hvilken model de har anvendt, skal have mulighed for at udligne værdien mellem betalingsrettighederne. Det foreslås, at medlemsstaterne senest den 1. august 2009 kan beslutte at gennemføre helt eller delvis udligning fra 2010/2011. Hvis et land vælger at anvende denne ordning, skal udligningen ske over mindst 2 år med højst 50 % om året efter objektive og ikke diskriminerende kriterier.

 

Krydsoverensstemmelse og god landbrugs- og miljømæssig stand

Udbetaling af støtte er afhængig af overholdelse af udvalgte regler indenfor miljø, folkesundhed og dyre - og plantesundhed, dyrevelfærd samt god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) (krydsoverensstemmelse). Kommissionen foreslår at fjerne krydsoverensstemmelse for visse bestemmelser i direktivet for beskyttelse af vilde fugle og i direktivet om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Kommissionen foreslår endvidere under GLM at indføre nye normer for bevarelse af landskabstræk (hegn, søer, grøfter, grupper af træer mv.), samt randzoner langs vandløb.

 

Endelig foreslår Kommissionen at indføre bagatelgrænser, en de-minimis regel på 100 Euro, en regel om støttemodtagers ansvar for overholdelse af krydsoverensstemmelse hele kalenderåret og en ny definition af begrebet ”bedrift” på landdistriktsområdet svarende til reglerne for krydsoverensstemmelse for direkte betalinger.

 

Afkobling af direkte støtteudbetalinger

Kommissionen foreslår afkobling af en række frivilligt og obligatorisk koblede støtteudbetalinger.

Kommissionen foreslår endvidere, at de afkoblede støttebeløb udbetales til de berørte landmænd som tillæg til værdien af deres betalingsrettigheder og på baggrund af en referenceperiode, som skal nærmere fastlægges indenfor en periode fra 2005 til 2008.

 

Frivilligt koblede støtteordninger

Kvægpræmier

Kommissionen foreslår, at handyr- og slagtepræmier for kvæg afkobles, dog med en overgangsordning således at der udbetales 50 % af den eksisterende støtte for produktionsårene 2010 og 2011, hvorefter støtten bortfalder helt. Præmieordningerne for ammekøer og moderfår og geder kan videreføres.

 

Andre frivilligt koblede ordninger

Det foreslås at den resterende hektar-støtte, støtte til humle og markfrø samt kvalitetspræmien for durum hvede afkobles fra 2010.

 

Obligatorisk koblede støtteordninger

Proteinafgrøder, ris, olivenolie, nødder, forarbejdning af hørfibre, kartoffelstivelse og tørret foder

Kommissionen foreslår, at støtte til produktion af disse produkter afkobles fra 2010.

 

For ris foreslås en overgangsperiode, som indebærer, at der i perioden 2010 til 2012 udbetales 50 % af nuværende støtte.

 

For forarbejdning af hørfibre foreslås en overgangsordning, som indebærer, at støtten for 2011 og 2012 udbetales med 50 % af den aktuelle støtte, hvorefter støtten afkobles helt.

 

Kartoffelstivelse

Under denne ordning udbetales produktionspræmien til stivelsesfabrikkerne for fremstilling af kartoffelstivelse samt direkte støtte til de landmænd, der avler kartofler til stivelsesfremstilling.

 

Kommissionen foreslår en afkobling af produktionspræmien til fabrikkerne fra 2011. Kravet om anvendelse af minimumspris bortfalder med afkobling af produktionspræmien. Endvidere foreslås en afkobling af den direkte støtte til landmændene, dog med en overgangsordning, således at der i 2011 og 2012 fortsat udbetales 50 % af den nuværende direkte støtte, hvorefter støtten vil være fuldt afkoblet. Kvoten for produktion af kartoffelstivelse afskaffes efter overgangsperioden i 2013.

 

Tørret foder

Støtten til produktion af tørret foder udbetales til tørringsvirksomhederne. Kommissionen foreslår, at støtten til produktion af tørret foder afkobles fra 2011.

 

Afvikling af kravet om udtagning (brak)

Kommissionen foreslår afskaffelse af pligten til udtagning af landbrugsjord. Kommissionen foreslår samtidig, at medlemslandene gives passende instrumenter til at kunne sikre, at miljøfordelene kan opretholdes gennem landdistriktsprogrammet og gennem nye krydsoverensstemmelseskrav (der indføres under GLM nye normer for randzoner langs vandløb).

 

Den forenklede generelle arealbetalingsordning for de nye medlemslande (SAPS)

Efter de nugældende bestemmelser kan de nye medlemslande - EU 10 - anvende den forenklede arealbetalingsordning frem til 2010, og EU-2, Bulgarien og Rumænien frem til 2011. Kommissionen foreslår nu, at de nye medlemslande skal kunne anvende den forenklede arealbetalingsordning frem til 2013.

 

Finansielle ordninger

Øget mulighed for tilbageholdelse af dele af den direkte støtte til andre formål (gl. artikel 69)

Kommissionen foreslår, at medlemslandene fra 2010 fremover skal kunne anvende op til 10 % af de nationale budgetlofter for direkte støtte til særlige programmer for landmænd (ny art. 68), herunder:

1. særlige typer af landbrug, som er vigtige for beskyttelse af miljøet eller for forbedringer af kvaliteten og markedsføringen af landbrugsprodukter (videreførelse af den nuværende artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003),
2. afhjælpning af særlige ulemper der påvirker landmænd i mejeri, oksekød, fåre - og gedesektorne og rissektoren, i miljøfølsomme og økonomisk sårbare områder,
3. på arealer, hvor der gennemføres restrukturering og/eller udviklingsprogrammer for at undgå opgivelse af arealer og/eller for at håndtere særlige ulemper for landmænd i disse områder,
4. i form af tilskud til betaling af præmier for afgrødeforsikringer,
5. bidrag til gensidige fonde, der yder finansiel kompensation til landmænd, som har lidt økonomiske tab i forbindelse med veterinære og plantesygdomme.

 

Kommissionen foreslår endvidere, at støtteordninger under a, b og e begrænses til 2,5 % af de nationale budgetlofter. Endelig foreslår Kommissionen, at de medlemslande, som ønsker at anvende ordningen skal meddele dette til Kommissionen senest den 1. august 2009.

 

Øget modulering og progressiv reduktion af støttebeløb (capping)

Kommissionen foreslår en stigende modulering med 2 % om året fra 2009 til 2012 i alt 8 %. Sammenlagt med den eksisterende modulering på 5 % bliver den samlede modulering i 2012 13 %. De første 5.000 €, der udbetales til en landmand, er fortsat fritaget for modulation.

 

Kommissionen foreslår endvidere, at der i tillæg til modulering, indføres en progressiv reduktion af de større støtteudbetalinger jf. følgende model:

• Betalinger fra 100.000 til 199.999 € reduceres med yderligere 3 %
• Betalinger fra 200.000 til 299.999 € reduceres med yderligere 6 %
• Betalinger over 300.000 € reduceres med yderligere 9 %

 

Tabel: Af tabellen fremgår de samlede moduleringsprocentdele, der skal anvendes (nuværende + supplerende inkl. Progressiv reduktion)

Tærskler (€)	2009	2010	2011	2012
1 til 5 000	0	0	0	0
5 000 til 99 999	5 % + 2 %  (=7 %)	5 % + 4 %   (= 9 %)	5 % + 6 %   (=11 %)	5 % + 8 %   (=13 %)
100 000 til 199 999	5 % + 5 %  (=10 %)	5 % + 7 %   (=12 %)	5 % + 9 %   (=14 %)	5 % + 11 % (=16 %)
200 000 til 299 999	5 % + 8 %  (=13 %)	5 % + 10 % (=15 %)	5 % + 12 % (=17 %)	5 % + 14 % (=19 %)
over 300 000	5 % + 11% (=16 %)	5 % + 13 % (=18 %)	5 % + 15 % (=20 %)	5 % + 17 % (=22 %)

 

Kommissionen foreslår endelig, at de beløb, der inddrages ved udvidet modulering og progressiv reduktion, ubeskåret skal kunne anvendes i det medlemsland, hvor provenuet er opnået. De inddragne beløb foreslås overført fra søjle I til søjle II til håndtering af klimaforandringer, vedvarende energi, vandforvaltning og biodiversitet (nye udfordringer).

 

Nedre støttegrænser

I dag er der mulighed for at undlade at udbetale beløb under 100 €. Endvidere kan der ikke udbetales enkeltbetaling for arealer mindre end 0,3 hektar.

 

Kommissionen forslår, at en medlemsstat skal vælge én af følgende minimumsgrænser og derefter ikke må udbetale enkeltbetaling til landmænd hvis den valgte forudsætning ikke er opfyldt:

(a)    det samlede direkte støttebeløb i et givet kalenderÃ¥r overstiger ikke 250 € eller

(b)   det støtteberettigede areal, der kan udbetales støtte til overstiger ikke en hektar

 

Kommissionen foreslår endvidere, at medlemslandene på et objektivt og ikke diskriminerende grundlag kan beslutte ikke at yde direkte støtte til virksomheder, hvis primære formål ikke er at udøve en landbrugsaktivitet.

 

Markedsordninger

Ændringer af mulighederne for intervention af landbrugsprodukter

Kommissionen foreslår at en række interventionsordninger afskaffes og at visse af de resterende interventionsordninger først kan tages i anvendelse efter en analyse af den aktuelle markedssituation. 

 

Kommissionen foreslår, at:

• interventionsordningen for korn bibeholdes, men med visse indskrænkninger
• interventionsordningen for ris og durum hvede afskaffes
• interventionsordningen for svinekød afskaffes
• støtte til privat oplagring af smør bibeholdes, men med visse indskrænkninger
• støtte til privat oplagring af særlige oste afskaffes

 

Interventionsordninger for korn

Kommissionen foreslår visse ændringer af interventionsordningen for korn, som medfører at ordningen fremover får karakter af et sikkerhedsnet til brug i egentlige krisesituationer. Det foreslås, at interventionsmængderne for byg, sorghum og majs sættes til nul. Der vil således fremover kun kunne interveneres blød hvede af brødhvedekvalitet.

 

Endvidere foreslås, at opkøb skal foregå ved licitation samt at Kommissionen under særlige omstændigheder skal kunne fastsætte priser, mængder og de lande og regioner i hvilket intervention kan ske. Ved at anvende licitation ved opkøb af korn til intervention fungerer interventionsprisen ikke mere som en minimumspris. Ved tilbud af større mængder korn til intervention, vil anvendelse af licitation naturligt kunne medføre opkøbspriser, som ligger under interventionsprisen.

 

Endelig foreslår Kommissionen, at interventionsordningerne for ris og durum hvede afskaffes.

 

Interventionsordningen for svinekød

Kommissionen foreslår, at interventionsordningen for svinekød afskaffes. Interventionsordningen for svinekød har ikke været anvendt i en meget lang årrække.

 

Støtte til privat oplagring

Kommissionen finder, at der pga. markeds- og sæsonudsving i produktionen af smør, er grund til at bibeholde støtten til privat oplagring af smør. Kommissionen foreslår imidlertid, at privat oplagring af smør ikke mere skal udløses automatisk, men fremover besluttes af Kommissionen efter en analyse af markedssituationen.

 

Kommissionen foreslår, at støtte til privat oplagring af særlige oste (hårde italienske oste) afvikles, idet markedssituationen gør støtte til særlige værdiprodukter som oste overflødig.

 

Ændringer af en række mindre støtteordninger mv.

Kommissionen foreslår, at enkelte støtteordninger afskaffes, og at der fremover skal gennemføres analyser af markedssituationen, før andre støtteordninger tages i anvendelse.

 

Mejeriprodukter

Støtteordningerne for anvendelse af skummetmælkspulver til foder og anvendelsen af skummetmælk til fremstilling af kasein bibeholdes, men anvendelsen af disse ordninger skal fremover besluttes af Kommissionen efter en analyse af markedssituationen.

 

Støtte til anvendelse af smør til is og bagværk har været nulstillet siden 2004. Kommissionen finder at denne ordning er overflødig, og foreslår, at den afskaffes.

 

Stivelse

Støtte til anvendelse af stivelse i industrien foreslås afskaffet. I takt med de stigende verdensmarkedspriser for korn er støtten til anvendelse af stivelse i industrien blevet reduceret og støtten har været nulstillet i mere end et år.

 

Energiafgrøder

På baggrund af den aktuelle markedssituation finder Kommissionen ikke mere, at der er grund til at give støtte til energiafgrøder. Det foreslås derfor, at støtten til energiafgrøder afskaffes fra 2010.

 

Særlige markedsforanstaltninger i tilfælde af husdyrsygdomme

I tilfælde af, at husdyrsygdomme begrænser handelen mellem medlemslandene og tredjelande, kan Kommissionen jf. artikel 44 i forordning (EF) nr. 1234/2007 iværksætte foranstaltninger for at støtte markedet. Kommissionen foreslår, at denne bestemmelse fjernes og at der i stedet indføres en bestemmelse herom i den nye artikel 68 1 e ”gensidige dækkende fonde for erstatning ved husdyrsygdomme” i den nye horisontale forordning om enkeltbetalingsordningen. Det indebærer, at udgifterne til denne ordning fremover dækkes af en del af de inddragne støtteudbetalinger.  Den eksisterende ordning (art. 44) kan iværksættes på ad hoc basis, mens ordninger under artikel 68 vil skulle fastlægges på forhånd, og senest i 2009.

 

Andre ordninger

Kommissionen foreslår at medlemslandene skal kunne godkende producentorganisationer indenfor alle sektorer.

 

Endelig foreslår Kommissionen, at en række forældede forordninger afvikles. Det drejer sig f.eks. om forordninger vedrørende finansiering af intervention, fødevarehjælp til Polen (1989) og særlige tildelinger af mælkekvote (SLOM).

 

Forberedelse af blød landing når mælkekvotesystemet udløber

For at forberede den endelige afvikling af mælkekvotesystemet i 2015 foreslår Kommissionen en udvidelse af mælkekvoterne med 1 % om året i 5 år i årene 2009/2010 til 2013/14, hvilket svarer til den skønnede stigning i det interne forbrug af mælkeprodukter i EU i denne periode.

 

Kommissionen vil i 2011 forelægge en rapport over markedssituationen på mælkeområdet.

 

Nye udfordringer i landdistriktspolitikken

For at imødekomme de nye udfordringer for europæisk landbrug foreslår Kommissionen, at de yderligere modulerede midler (udover de første 5 pct.) målrettes indsatser over for klimaforandringer, vedvarende energi, vandforvaltning og biodiversitet. Kommissionen foreslår endvidere at der bliver mulighed for at benytte nye typer af indsatser på disse områder som f.eks. permanent braklægning og ekstensivering. Endelig skabes der mulighed for at forøge støttebeløbene til de nye indsatser. De nye indsatser skal være indarbejdet i medlemslandenes landdistriktsprogrammer senest den 1. januar 2010.

 

Konsekvenser

EU-budgettet

Overordnet anfører Kommissionen, at sundhedstjekket har en begrænset netto-budget effekt, med en lille besparelse på 14 mio. € i 2013.

 

Afkobling

Ved gennemførelse af Kommissionens forslag om afkobling af en række eksisterende koblede direkte støtteordninger vil der indenfor søjle I i 2013 være overført udgifter i størrelsesordenen 2 mia. € til den direkte støtte i enkeltbetalingsordningen. Denne omfordeling har ingen overordnede konsekvenser for Fællesskabets budget.

 

Modulation/progressiv reduktion

Kommissionen foreslår en øget modulation/progressiv reduktion og overførsel af de inddragne midler fra søjle I - direkte støtteudbetalinger -, til søjle II – landdistriktspolitikken. Der er tale om inddragelse af en del af de allerede budgetterede udgifter i søjle I til anvendelse i søjle II, og overførslen har således ingen overordnede konsekvenser for Fællesskabets budget.

 

Forventet provenu med yderligere modulering inkl. progressiv reduktion i EU

	2010	2011	2012	2013
Modulering, mio. €	563	977	1.427	2.022

 

Ved anvendelse af de modulerede midler i medlemslandene kræves national medfinansiering, hvorved den totale budgetallokering til landbrugs- og landdistriktspolitik vil øges i forhold til status quo.

 

Forslaget om øget modulering med 2 % om året fra 2010 til 2013 (EU-finansår) til i alt 13 % samt progressiv reduktion, medfører en stadig stigende overførsel igennem årene indtil 2013, hvor der i alt sker en omfordeling på ca. 2 mia. € fra søjle I til søjle II.

 

Besparelser ved ændringer af interventions - og støtteordninger

Kommissionens forslag om indskrænkningerne i mulighederne for at intervenere korn, afvikling af støtte til energiafgrøder og indskrænkninger af anvendelsen af en række mindre ordninger på mejeriområdet, medfører en samlet besparelse på ca. 428 mio. euro i perioden 2010 til 2013.

 

Besparelser på områderne intervention og visse støtteordninger

	2010	2011	2012	2013	I alt
Besparelser, mio. €	9	180	115	124	428
Reduceret formålsbestemte indtægter (mindsket superafgift)	-	-	- 55	- 110	-165
Netto budgetindvirkning	9	180	59	14	263

 

Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter. 2 % af den anførte besparelse på 428 € i perioden 2010 til 2013 giver en samlet besparelse på ca. 8,5 mio. € eller knap 63 mio. kr.

 

Statsfinansielle konsekvenser

Det er vurderingen, at visse af de foreslåede ændringer af den fælles landbrugspolitik kan have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

 

Modulation/progressiv reduktion

Øget obligatorisk modulation på 2 pct. årligt i regnskabsårene 2009-2012 vil medføre en stigning i modulerede midler som forventes at udgør ca. 125 mio. kr. om året (16,8 mio. €) beregnet på grundlag af forventede udbetalinger af direkte støtte i 2009.

 

Den nuværende obligatoriske modulation på 5 % medfører, at der i 2009 tilbageholdes 312,9 mio. kr. Ved den fulde modulering på 13 % i 2013, forventes de direkte støtteudbetalinger at blive reduceret med i alt 10,6 % eller 813,6 mio. kr. Forskellen mellem anvendelse af den gældende moduleringsprocent på 5 % og den foreslåede på 13 % forventes således at udgør ca. 500 mio. kr.

 

Kommissionens forslag om progressiv reduktion forventes at medføre en reduktion af de direkte støtteudbetalinger på ca. 22,8 mio. kr. om året. Det forventes, at ca.1.180 større landbrug i Danmark vil blive berørt af progressiv reduktion.

 

Ã…rlig forventet stigning i modulation/progressiv reduktion* (ud over de eksisterende 5 %)

	2010	2011	2012	2013
Modulering, mio. kr.	125	250	375	500
Progressiv reduktion, mio. kr.	22,8	22,8	22,8	22,8
Samlet reduktion	147,8	272,8	397,8	522,8

*Beregnet på baggrund af forventede udbetalinger i 2009

 

National medfinansiering

De gældende regler for anvendelse af overførte midler til gennemførelse af programmer i landdistriktsudviklingen kræver 50 eller 45 pct. national medfinansiering. Ved overførsel af midlerne fra modulering/progressiv reduktion i årene 2010 til 2013 til landdistriktsprogrammet, og ved et krav om 50 % national medfinansiering, vil der under forudsætning af fuld hjemtagning opstå et voksende behov for national medfinansiering på 148 mio. kr. i 2010 stigende med 125 mio. kr. hvert år til 523,5 mio. kr. i 2013.

 

Administrative konsekvenser

Skøn over de administrative konsekvenser af Kommissionens forslag afventer en nærmere analyse.

 

Samfundsmæssige konsekvenser af forslaget for virksomheder og borgere

Kommissionens forslag medfører forenklinger for landmændene, idet en række støtteordninger afkobles, og beløbene udbetales fremover over enkeltbetalingsordningen. Samtidig afskaffes en række produktionsbegrænsende bestemmelser ved fjernelse af kravet om udtagning af jord og visse produktionskvoter.

 

Kommissionens forslag indebærer en fortsat markedsorientering af den fælles landbrugspolitik. Konsekvensen heraf er, at en række områder, hvor der tidligere er givet støtte til produktion mv., eller hvor der har været fastsat interventionsordninger med mindstepriser, fremover ikke vil have det samme niveau for produktionsstøtte og garanterede mindstepriser. Den stigende markedsorientering indebærer at produktionen af landbrugsprodukter i højere grad vil ske på markedsvilkår med de risici det indebærer, men samtidig med bedre muligheder at udnytte det eksisterende potentiale for produktion og afsætning, f.eks. via bortfald af krav om udtagning af jord samt forøgelse af mælkekvoter.

 

Endelig kan det forventes, at overførsel af yderligere ca. 500 mio. kr. fra den direkte støtte til anvendelse i landdistriktsprogrammet samt national medfinansiering vil resultere i øgede samfundsmæssige goder i form af bedre miljøbeskyttelse, sikring af naturværdier, sikring af vandkvalitet samt bedre beskyttelse af biodiversitet, mv.

 

Indførelse af en nedre grænse for enkeltbetalingsstøtte på 250 €, forventes at afskære ca. 6.700 mindre landmænd fra at modtage 6,6 mio. kr. i støtte. Anvendes kravet om ansøgning af støtte til mindst 1 ha, vil ca. 2.100 mindre landmænd blive afskåret fra at modtage 5,5 mio. kr.

 

Yderligere samfundsmæssige konsekvenser af forslaget for virksomheder og borgere, vil blive analyseret nærmere.

 

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Gennemførelse af Kommissionens forslag vil indebære, at en række bekendtgørelser kan ophæves, eller skal ændres.

 

Følgende bekendtgørelser kan ophæves:

• Bekendtgørelse nr. 1416 af 11. december 2007 om støtte til dyrkning af energiafgrøder
• Bekendtgørelse nr. 968 af 12. september 2006 om ydelse af støtte til tørret foder
• Bekendtgørelse nr. 240 af 7. april 2005 om ydelse af fremstillingspræmie til kartoffelstivelse og støtte til stivelseskartofler
• Bekendtgørelse nr. 1515 af 22. december 2004 om dyrkning af afgrøder pÃ¥ udtagne arealer til fremstilling af produkter, som ikke primært er bestemt til fødevarer eller foder
• Bekendtgørelse nr. 416 af 25. juni 1986 om ydelse af produktionsrestitution for stivelse

 

Følgende bekendtgørelser skal ændres:

• Bekendtgørelse nr. 203 af 26. marts 2008 om mælkekvoter
• Bekendtgørelse nr. 354 af 13. maj 2008 om krydsoverensstemmelse
• Bekendtgørelse nr. 1598 af 19. december 2007 om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen
• Bekendtgørelse nr. 1290 af 8. december 2006 om ydelse af præmier for husdyr og moderfÃ¥r
• Bekendtgørelse nr. 1278 af 13. december 2004 om støtte til mælk og mejeriprodukter
• Bekendtgørelse nr. 374 af 11. juli 1974 om intervention af svinekød

 

Miljømæssige konsekvenser, konsekvenser for beskyttelsesniveauet

De miljømæssige konsekvenser vil blive analyseret nærmere.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet forventes at behandle forslaget i 2. halvår 2008.

 

Høring

På møde i §2-udvalget (landbrug) den 9. juni 2008 meddelte Landbrugsraadet, at man finder, at Kommissionens samlede pakke af forslag indeholder en række relevante forslag. Landbrugsraadet udtrykte dog skuffelse over, at forenkling af krydsoverensstemmelsesreglerne i Kommissionens forslag ikke har fået en mere fremtrædende rolle. Man er også fra Landbrugsraadets side afvisende overfor Kommissionens forslag om at udvide GLM-reglerne (God Landbrugs- og Miljømæssig stand).

 

Landbrugsraadet fremhævede ønsket om at bevare den danske model for gennemførelse af enkeltbetalingsordningen frem til 2013, hvilket indebærer bevaring af handyrpræmien frem til 2013. Derudover fremhævede Landbrugsraadet, at man kraftigt opfordrer til, at der sættes stramme betingelser for anvendelsen af art. 69. Landbrugsraadet udtrykte ønske om fastholdelse af art. 44-ordningen. Landbrugsraadet støtter forhøjelsen af basis %-satsen for modulation, men er afvisende overfor progressiv modulation, da dette vil medføre en urimelig behandling af de berørte landmænd.

 

Landbrugsraadet finder, at det er forkert at afskaffe interventionsordningen på korn ud fra den betragtning, at det er vigtigt, at EU bevarer et sikkerhedsnet for kornproduktionen. Man er samtidig tilfreds med, at der fortsat er mulighed for intervention på brødhvede. Man kunne anbefale en fuldstændig afskaffelse af brak, samt en udvidelse af mælkekvoterne. For så vidt angår mælkekvoterne mener Landbrugsraadet, at Danmark skal arbejde for en 6 gange 2% udvidelse.

 

Endelig fremførte Landbrugsraadet det synspunkt, at man finder Kommissionens prioritering af balancen mellem udfasning af ordningerne for protein og smør forkert. Landbrugsraadet mener – på baggrund af en markedsmæssig vurdering - at der kan ske en relativt hurtig afvikling af ordningerne for protein, mens der må ske en langsommere udfasning af afsætningsstøtten for smør, ligesom muligheden for privat oplagring af smør skal bevares.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at Kommissionens samlede oplæg er et positivt skridt på vej mod en større grad af liberalisering og markedsorientering i EU's landbrugspolitik. Regeringen arbejder generelt for en øget markedsorientering og liberalisering af den fælles landbrugspolitik med henblik på en afvikling af landbrugsstøtten på længere sigt.

 

Den fælles landbrugspolitik bør fortsat udgøre en fælles politik for landbruget i EU, og den fælles finansiering skal fastholdes, således at renationalisering og konkurrenceforvridning undgås. En disciplinering og reduktion af landbrugsstøtten vil lettere kunne håndteres inden for rammerne af én fælles landbrugspolitik.

 

Regeringen vil arbejde for, at EU påbegynder en varig reduktion af udgifterne til landbrugspolitikkens søjle 1 (direkte udbetalinger og markedsordninger). De aktuelle gunstige markedsforhold bør være en anledning hertil.

 

Regeringen støtter, at der sker en yderligere afkobling af den direkte støtte. Regeringen ønsker, at støtten afkobles fuldt ud senest i 2013, under ens vilkår for alle. Ammekopræmien bør afkobles på tilsvarende vilkår som for de øvrige kvægpræmier. Såfremt ammekopræmien videreføres uændret, bør dette også gøres gældende for handyrpræmier.

 

Regeringen støtter Kommissionens forslag om øget obligatorisk modulation kombineret med en progressiv reduktion af de direkte støtteudbetalinger. Regeringen vil arbejde for, at få en lavere grad af national medfinansiering af de nye modulerede midler i størrelsesordenen 25-33 pct. Regeringen støtter, at de nye modulerede midler forbliver i samme medlemsstat, som de er genereret.

 

Regeringen lægger vægt på, at den fælles landbrugspolitik i videst mulig omfang forbereder europæisk landbrug på de globale udfordringer, som vil følge af tiltagende øget konkurrence på verdensmarkedet samt klima-, biodiversitets- og miljøudfordringer, herunder vandforvaltning og dyrevelfærd. Ved en aftrapning af landbrugsstøtten kan regeringen støtte, at der i en overgangsperiode overføres midler fra den direkte støtte med det formål at understøtte den nødvendige omstrukturering, for at erhvervet kan tilpasse sig de globale udfordringer gennem et øget fokus på udvikling af nye produktionsmetoder, som kan konkurrere på et frit verdensmarked, samtidig med at opfylde samfundets krav til veterinære og miljømæssige standarder. Regeringen vil endvidere arbejde for, at de rette instrumenter er til rådighed for at imødegå disse udfordringer. I den sammenhæng er det bl.a. vigtigt at innovationsinstrumentet gøres bredere.

 

Regeringen støtter en permanent ophævelse af udtagningsforpligtelsen, idet instrumentet ikke hører hjemme i en markedsorienteret landbrugspolitik. Regeringen vil arbejde for, at miljø- og naturmæssige konsekvenser håndteres, gennem hensigtsmæssige foranstaltninger i landdistriktsprogrammet og under god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM).

 

Regeringen lægger vægt på, at afviklingen af eksportstøtten videreføres, og afvikles senest i 2013. Endvidere støtter regeringen, at der sker yderligere afvikling af markedsinstrumenter såsom intervention, anden prisstøtte og kvoter. Endvidere støttes bortfald af energiafgrødeordningen samt besparelserne i forbindelse hermed.

 

Regeringen støtter en udfasning af mælkekvoterne som resulterer i en blød landing når kvoterne bortfalder i 2015. Regeringen vil derfor arbejde for en større kvoteudvidelse, end forslået.

 

Regeringen støtter Kommissionens forslag om forenkling af krydsoverensstemmelsessystemet. Men finder, at der er behov for yderligere forenklinger af systemet, for at lette de administrative byrder for erhvervet. 

 

Regeringen støtter, en forenkling af reglerne om enkeltbetaling, herunder en højere bagatelgrænse for støttebeløb med henblik på at undgå støtteudbetalinger, hvor de administrative omkostninger overstiger støtteudbetalingen.

 

Regeringen støtter, at art. 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003 gøres mere fleksibel, således at der skabes bedre muligheder for at anvende op til 10 pct. af de direkte støtteudbetalinger til andre formål såsom forbedring af kvalitet, miljø og natur. Regeringen finder, at der er behov for yderligere fleksibilitet i forhold til anvendelsen af art. 69. Regeringen vil arbejde for, at en revideret artikel 69 ikke vil lede til genkobling af støtten. Men accepterer, at der kan være behov for visse koblede støtteforanstaltninger i sårbare regioner for at undgå evt. ulemper som følge af hhv. yderligere afkobling og mælkekvoternes bortfald. Regeringen vil arbejde for en ændring af art. 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003, som begrænser muligheden for at anvende midlerne til markedsføring af landbrugsprodukter.

 

Regeringen vil arbejde for, at krisestyring og forsikring som udgangspunkt forbliver en opgave for erhvervet selv, samt at evt. nye krisestyringsinstrumenter ikke bruges til at genindføre gamle markedsinstrumenter. Regeringen finder det mere gennemskueligt og hensigtsmæssigt, at den nuværende mulighed for at iværksætte ekstraordinære markedsforanstaltninger (art. 44) opretholdes. Regeringen kan støtte Kommissionens forslag om, at kornintervention opretholdes på et minimum, og kun for brødhvede, som et reelt sikkerhedsnet. Dette ses som et bedre alternativ end en obligatorisk EU-krisestyringsordning.

 

Regeringen vil endvidere arbejde for, at evt. EU-finansierede krisestyringstiltag vil blive i overensstemmelse med WTO´s regler for grøn boks-støtte.

 

Regeringen støtter, at medlemslandene får mulighed for, at justere deres støttemodel mod en mere ensartet støttesats. Endvidere støtter regeringen, at den nye medlemslandes støttemodel (SAPS) kan videreføres frem til 2013.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

I forbindelse med meddelelsen om sundhedstjekket lagde de fleste medlemslande stor vægt på, at der ikke må ske store forandringer før efter 2013, og at sundhedstjekket derfor ikke må få karakter af at være en ny reform. Et mindretal af landene fandt derimod, at sundhedstjekket skulle indeholde mest mulig reform.

 

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Nærværende forslag har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Kommissionens meddelelse om sundhedstjekket har sidst været forelagt på møde i Folketingets Europaudvalg den 14. marts 2008 med henblik på forhandlingsoplæg i forbindelse med forelæggelse af Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. marts 2008, jf. samlenotat af 6. marts 2008.

 

9.     Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere

Nyt

 

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 (grundforordningen om enkeltbetalingsordningen). Forslaget tydeliggør omfanget af pligten til at identificere og registrere dyrene som forudsætning for betalinger i form af koblede kvægpræmier. Ændringen vil medføre, at et dyr anses for at give ret til udbetaling, når indberetnings­pligten i henhold til de veterinære regler er opfyldt senest ved begyndelsen på den periode, hvor dyret skal holdes tilbage på støtteansøgerens bedrift. Ændringen finder anvendelse fra den 1. januar 2008, da kalenderåret er fastsat som referenceperiode for støttebetalingerne.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2008) 247 fremsat forslag om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere. Forslaget er oversendt til Rådet den 19. maj 2008.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget forventes at blive vedtaget på et kommende Rådsmøde.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

Efter artikel 138 i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 er direkte betalinger i form af koblede kvægpræmier betinget af, at dyrene er identificeret og registreret i henhold til forordning (EF) nr. 1760/2000. Efter denne forordnings artikel 7, stk. 1, andet led, skal alle brugere inden for en frist, som fastsættes af medlemsstaten, og som skal være på mellem tre og syv dage, til myndighederne indberette alle flytninger til og fra bedriften og alle fødsler og dødsfald på bedriften sammen med datoerne for disse begivenheder.

 

Som konsekvens af EF-Domstolens dom i sag C-45/05 Maatschap Schonewille-Prins med Minister van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit fra maj 2007 er dyrene kun støtteberettigede, hvis de i hele levetiden er rettidigt identificeret og registreret i henhold til forordning (EF) nr. 1760/2000.

 

Forslaget sigter mod at tydeliggøre omfanget af pligten til at identificere og registrere dyrene som forudsætning for betalinger i form af koblede kvægpræmier. Ændringen vil medføre, at et dyr anses for at give ret til udbetaling, når støtteansøgeren har identificeret og registreret dyrene i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, andet led i forordning (EF) nr. 1760/2000 senest ved begyndelsen på den periode, hvor dyret skal holdes tilbage på bedriften, dvs. støtteansøgerens holdeperiode.

 

Da kalenderåret er fastsat som referenceperiode for forvaltning af de pågældende betalinger, foreslås det, at ændringen finder anvendelse fra den 1. januar 2008, således at den gælder for alle sådanne betalinger i hele kalenderåret 2008.

 

Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget er budgetneutralt og indebærer ikke tilførsel af yderligere fællesskabsmidler.

 

Det vil være nødvendigt at gennemføre administrative og IT-mæssige ændringer, med henblik på at sikre en korrekt behandling af støtteansøgningerne for 2008 og fremover.

 

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Bekendtgørelse nr. 1290 af 8. december 2006 om ydelse af præmier for handyr og moderfår skal ændres i relation til registrering og identifikation af handyrene.

 

Erhvervsmæssige konsekvenser

Forslaget vil ikke have nogen effekt af betydning på markedsbalance, prisdannelse og erhvervets indkomster, idet forslaget er en tydeliggørelse af omfanget af pligten til at identificere og registrere dyrene som forudsætning for betaling af præmien.

 

Forslaget vil ikke have nogen effekt på konkurrenceevnen.

 

Forslaget ændrer ikke ved dyrenes sporbarhed, da landbrugerne fortsat skal overholde alle identifikations- og registreringskravene, der følger af de veterinære regler, jf. forordning (EF) nr. 1760/2000.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

 

Høring

På mødet i § 2-udvalget (landbrug) den 9. juni 2008 tilkendegav Kødbranchens Fællesråd, at man var tilfreds med en afklaring af situationen.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte forslaget, idet støttebetingelserne dermed udformes således, at støttemodtageren kan sikre sig, at betingelserne for ydelse af støtte er opfyldt.

 

Regeringen finder, at et dyrs flytning, fødsel eller dødsfald, der ikke indberettes til den kompetente myndighed inden for den periode, de veterinære regler foreskriver, ikke i sig selv bør kunne hindre enhver udbetaling af støtte for dyret. Begyndelsen på den periode, hvori dyret skal holdes tilbage på støtteansøgers bedrift, anses for at være det relevante tidspunkt for kontrol med, om det pågældende dyr faktisk er identificeret og registreret med henblik på støtteudbetaling.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at forslaget vil opnå støtte fra et kvalificeret flertal blandt medlemsstaterne.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.