Fødevareminister Eva Kjer Hansen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotholmsgade 12
1216 København K
Finanslov 2009 og Landbrugets Vikarservice
Landsudvalget for Vikarservice har med forundring noteret, at forslaget om en obligatorisk sundhedsrådgivning med virkning fra 2009 og fremover skal medfinansieres med midler fra bevillingen til jordbrugets vikarvirksomheder.
Det vækker bekymring, at ministeriet vil beskære en ordning, der har stor betydning både socialt og dyrevelfærdsmæssigt for bedrifter med animalsk produktion. En velfungerende ordning, der i øvrigt er blevet økonomisk forringet igennem de senere år, idet der i de sidste 7 år ikke er foretaget justeringer i forhold til løn- og prisudviklingen.
På finansloven for 2008 er der afsat 22 mio. kr. inkl. moms. Med baggrund i den hidtidige aktivitet i indeværende år og forventningerne til aktiviteten i den resterende del af året forventes det, at bevillingen til fulde vil blive udnyttet.
Landsudvalget for Vikarservice vil gerne pege på, at vikarvirksomhederne og tilskudsordningen er et uundværligt sikkerhedsnet for familiebedrifterne, hvor der ydes tilskud til sygdom og efteruddannelse til jordbrugere med højst én ansat.
VikarÂsystemet giver sikkerhed for, at den enkelte landmand altid kan fÃ¥ kvalificeret hjælp til afløsning under sygdom. Det har stor betydning for familiernes trivsel, at der er et afløserkorps, man kan regÂne med, nÃ¥r uheldet er ude.
Virksomhederne er med den akutte service, der ydes, altid til rådighed over for landmænd og er en aktiv medspiller på dyrevelfærdsområdet.
Derfor opfordrer vi til, at du vil være med til at sikre, at vikarloven ikke bliver beskåret i 2009, og at der fremover afsættes tilstrækkelige midler hertil på finansloven.
Vi skal endvidere opfordre til, at tilskudssatsen bliver indekseret og reguleret for efterslæbet. Den nuværende timesats på 100 kr. inklusive moms har været gældende siden 2002. I denne periode er lønningerne inden for jordbrug og fiskeri steget med over 15 procent.
I vikarregi er der opbygget et stærkt netværk med faglig ekspertise og et godt lokalkendskab. Landmænd kender vikarvirksomhederne og er trygge ved at benytte dem. Vi har igennem årene haft mange afløsninger i forskellige alvorlige krisesituationer.
Kendetegnet har været, at vi fÃ¥r arbejdet udført, og at der er reetableret balance i bedrifter, før tingene eskalerer. Arbejdet er udført diskret og uden nogen form for medieomtale. Det er uomÂtvisteligt, at hvis vikarordningerne ikke havde eksisteret, ville der have været væsentligt flere dyrevelfærdssager.
Med venlig hilsen
Jørgen Thomsen
Formand for Landsudvalget for Vikarservice
Kopi til fødevarepolitiske ordførere