|
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug
|
./.     Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. maj 2008.
Med venlig hilsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri        Â
2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer
7. maj 2008
FVM 533
____________________________________________________________________
SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. maj 2008
____________________________________________________________________
|
|
1. |
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler - Politisk enighed KOM (2006) 388 og KOM (2008) 93 Side 2
|
|
|
2. |
Forslag til Europa-parlamentets og Rådets forordning om statistik over plantebeskyttelsesmidler. - Tidlig forelæggelse KOM (2006) 778 Side 2
|
|
|
3. |
Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere for så vidt angår støtteordningen for bomuld - Tidlig forelæggelse KOM (2007) 701 Side 2
|
|
|
4. |
Forslag til Rådets direktiv om afsætning af frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion - Tidlig forelæggelse KOM (2007) 31 Side 6
|
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
den 19. maj 2008
1.    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler
KOM (2006) 388 og KOM (2008) 93
Se særskilt notat fra Miljøministeriet.
2.    Forslag til Europa-parlamentets og Rådets forordning om statistik over plantebeskyttelsesmidler
KOM (2006) 778
Se særskilt notat fra Miljøministeriet.
3.    Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere for så vidt angår støtteordningen for bomuld
KOM (2007) 701
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. november 2007. Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
I april 2004 vedtog Rådet en reform af bomuldssektoren med ikrafttrædelse 1. januar 2006. Reformen indebar, at bomuldsstøtten fra at være en produktionsstøtte skulle overgå til at være delvist afkoblet. Efter vedtagelsen af reformen anlagde Spanien et annullationssøgsmål ved EF-Domstolen, der ved dom afsagt den 7. september 2006 annullerede den vedtagne bomuldsreform, da man fandt, at proportionalitetsprincippet var tilsidesat. På den baggrund har Kommissionen foretaget to selvstændige analyser, henholdsvis af de socioøkonomiske aspekter af bomuldsproduktion samt af de miljømæssige virkninger af bomuldsordningen. Kommissionen har fremsat nyt forslag til reform, hvor man konkluderer, at det nuværende regime (2004 reformen) skal fortsætte med mindre ændringer, hvilket vil indebære 65 % afkobling og 35 % til nationale konvoluter.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2007) 701 af 9. november 2007 fremsendt forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af den fælles landbrugspolitiks fælles regler for ordninger for direkte støtte og fastlæggelse af støtteordninger for producenter af bomuld.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 samt stk. 6 i Protokol 4 om bomuld i tiltrædelsestraktaten for Grækenland, som i 1986 blev udvidet til også at gælde Spanien og Portugal. Forslaget kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
Formål og indhold
Der er kun fire lande i EU, der har tradition for bomuldsproduktion, nemlig Grækenland, Spanien, Portugal og Bulgarien, hvoraf Grækenland er den mest betydningsfulde aktør med 76 % af EU's samlede bomuldsproduktion. I forbindelse med Grækenlands tiltrædelse i EU blev det i en protokol til tiltrædelsesakten fastlagt, at Fællesskabet skulle sikre bomuldsproducenterne en acceptabel indkomst i de regioner, hvor bomuld er vigtig for landbrugsøkonomien. I 2005 udgjorde bomuld omkring 9 % af Grækenlands samlede landbrugsproduktion. EU står alene for 2 % af verdens bomuldsproduktion.
I april 2004 vedtog Rådet en reform af bomuldssektoren med ikrafttrædelse 1. januar 2006. Reformen indebar, at bomuldsstøtten fra at være en produktionsstøtte skulle overgå til at være
delvist afkoblet (65 % afkoblet; 35 % koblet). Baggrunden var, at det efter vedtagelsen af reformen af den fælles landbrugspolitik den 29. september 2003 ville være et naturligt skridt også at integrere dele af bomuldsstøtten i enkeltbetalingsordningen for at skabe en øget markedsorientering.
Efter vedtagelsen af reformen anlagde Spanien et annullationssøgsmål ved EF-Domstolen, der annullerede bomuldsreformen ved dom afsagt den 7. september 2006, da man fandt, at proportionalitetsprincippet var tilsidesat, idet der forud for reformen ikke var foretaget de nødvendige konsekvensvurderinger, der inkluderede arbejdsomkostningerne i beregningen af produktionsomkostningerne og den potentielle virkning for den lokale bomuldsindustri.
Det fremlagte forslag tager hensyn til manglerne angivet af EF-Domstolen. Kommissionen har foretaget to selvstændige analyser, henholdsvis af de socioøkonomiske aspekter af bomuldsproduktion samt af de miljømæssige virkninger af bomuldsordningen. Derudover har Kommissionen bl.a. afholdt seminarer og workshops for relevante interessenter. På den baggrund konkluderer Kommissionen i forslaget, at det nuværende regime (2004 reformen) skal fortsætte med mindre ændringer.
Forslaget bygger således fortsat på ønsket om en mere konkurrencedygtig, bæredygtig og markedsorienteret bomuldssektor, der bedre harmonerer med WTO-reglerne samt den fælles landbrugspolitik i EU. Endvidere lægges op til en prioritering af producentindkomsterne og ikke af produktionsstøtte ved at overføre en betydelig del af de nuværende produktionsafhængige direkte betalinger til enkeltbetalingsordningen.
Kommissionen foreslår, at 65 % af produktionsstøtten bevares afkoblet (som vedtaget i 2004-reformen) og integreret i enkeltbetalingsordningen, idet man fremhæver, at bomuldsproduktionen
hermed vil blive omfattet af bestemmelserne om krydsoverensstemmelse og god landmandspraksis i forordning (EF) nr. 1783/2003.Â
Kommissionen påpeger, at produktionen af bomuld finder sted i økonomisk tilbagestående områder, hvor fuld afkobling af støtten vil være forbundet med risiko for produktionsophør og faldende konkurrencedygtighed i landdistrikterne. Kommissionen foreslår derfor, at medlemslandene fortsat beholder de resterende 35 % af den tidligere produktionsstøtte i form af en national konvolut, der af medlemsstaterne fordeles pr. ha. bomuld; det vil sige en koblet støtte. Kombinationen af en afkoblet og en koblet støtte forventes at ville medføre en mere miljøvenlig produktion samt en acceptabel indkomst i bomuldsregioner som aftalt i tiltrædelsesprotokollen.
Det maksimale støtteareal pÃ¥ 450.597 ha (370.000 ha i Grækenland, 70.000 i Spanien, 360 ha i Portugal, 10.237 ha i Bulgarien) videreføres. Det samme gælder støtten pr. ha.Â
For at fremme produktion af kvalitetsbomuld tilskynder Kommissionen producenterne til deltagelse i producentorganisationer. Producentorganisationerne finansieres gennem dets medlemmer og
gennem et EU-tilskud. Tilskuddet til medlemmer af en producentorganisation foreslås nedsat i forhold til reformen vedtaget i 2004 fra 10 €/ha til 3 €/ha.
Kommissionen ønsker endvidere at undersøge muligheden for indførelse af et oprindelsescertifikat samt informations- og salgsfremmekampagner for bomuld.
Formandskabet forventes at fremsætte et kompromisforslag indeholdende en reduktion af garantiarealet, hvorefter støtten pr. hektar kan forhøjes tilsvarende. Den samlede støtte forhøjes ikke, og forholdet mellem koblet og afkoblet støtte på 65/35 ændres ikke.
Støtten er efter Kommissionens opfattelse inden for rammerne af udkastet til en ny WTO-aftale.
Kompromisforslaget vil indeholde nationale rammebeløb til nationale programmer med en række støttemuligheder med vægt på strukturudvikling og kvalitetsproduktion.
Â
Udtalelser
Europa-Parlamentet forventes at afgive udtalelse den 7. maj 2008.
Konsekvenser
Forslaget har ingen statsfinansielle eller administrative konsekvenser udover indvirkningen på EU’s budget. Udgifterne til enkeltbetalingsordningen for bomuld forventes at være uforandrede i forhold til den nuværende situation.
Dog foreslås EU-støtten til medlemmer af en producentorganisation nedsat fra 10 €/ha til 3 €/ha,
hvorved det samlede EU-tilskud til medlemmer af producentorganisationerne vil blive nedsat fra omkring 4,4 mio. € til 1,4 mio. €. Besparelsen på 3 mio. € skal modregne nye udgifter, der ventes at komme på et senere tidspunkt til information og promotion i sektoren.
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser eller nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark.
Forslaget forventes at berøre beskyttelsesniveauet positivt.
Høring
Ved møde i § 2-udvalget den 12. november 2007 var der ingen bemærkninger til forslaget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen lægger vægt på at opnå en øget markedsorientering af bomuldsproduktionen i EU via afkobling af støtten samt overførsel af midler til søjle II. Videst mulig afkobling af støtten vil endvidere imødekomme danske og EU målsætninger ift. WTO-forhandlingerne og i særdeleshed i forhold til de bomuldsproducerende udviklingslandes behov. Henset til EF-Domstolens afgørelse vedr. EU's traktatmæssige forpligtelser kan regeringen støtte orienteringen i Kommissionens forslag. Der lægges vægt på, at den nuværende ordning ikke ændres i retning af yderligere koblet støtte.
Â
Regeringen finder, at Kommissionen i forbindelse med et evt. kompromisforslag, der indebærer en reduktion af garantiarealet og deraf følgende forhøjelser af den koblede støtte pr. hektar bør sikre, at det er i overensstemmelse med det udkast til bestemmelser for landbrug, der drøftes i WTO. Det gælder navnlig udkastets tekst vedrørende støtte til bomuld under den â€blÃ¥ boksâ€.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det kan forventes, at de bomuldsproducerende lande vil være imod forslaget. Disse lande vil ønske en lavere afkoblingsgrad, da det kan forventes, at de vil give udtryk for bekymring for sektorens fremtid og tab af arbejdspladser.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har været forelagt folketingsgrupperne ved møde i Statsministeriet den 23. november forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. november 2007, jf. samlenotat oversendt den 16. november 2007.
Det tidligere nu annullerede reformforslag for bomuld blev sidst forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. april 2004 forud for ekstraordinært Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21.-22. april 2004 jf. samlenotat af 7. april 2004.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
4.    Forslag til Rådets direktiv om afsætning af frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion
KOM (2007) 31
Revideret grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. marts 2007. Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Forslaget er en sammenskrivning og omarbejdning af det nuværende rådsdirektiv 92/34/EØF på området. Foruden en forenkling og tydeliggørelse af teksten søges der med dette forslag stillet nye krav om officielle beskrivelser og registrering af alle sorter af frugtplanter. Forslaget har ikke konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2007) 31 af 29. januar 2007 fremsendt forslag til kodificering og ændring af Rådets direktiv om afsætning af frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion. Forslaget er oversendt til Rådet den 30. januar 2007.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
I forbindelse med etableringen af det indre marked blev der vedtaget tre rådsdirektiver om afsætning af henholdsvis pryd-, frugt- og grønsagsplanter, (91/682/EØF, 92/34/EØF, 92/33/EØF). Rådsdirektiv 91/682/EØF om prydplanter var i 1997-98 genstand for en proces om enklere lovgivning i det indre marked. Det resulterede i et nyt rådsdirektiv 98/56/EF om prydplanteformeringsmateriale. Med det aktuelle forslag søges der gennemført en tilsvarende proces for markedsføringsdirektivet om frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion.
Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
Formål og indhold
Med forslaget søger Kommissionen at forenkle lovgivningen og præsentere den, så kravene til kontrollen og leverandørernes produktion og markedsføring af frugtplanter tydeliggøres med henblik på at sikre et mere gennemskueligt marked. Det sker ved mindre justeringer af definitioner og øvrig tekst i direktivet samt ved at flytte alle tekniske bestemmelser fra basisdirektivet til kommende specifikke gennemførelsesbestemmelser.
Derudover indebærer forslaget en udvidelse af sortsbeskrivelses-bestemmelserne, der medfører et generelt krav om officielle eller officielt accepterede sortsbeskrivelser og officiel registrering af sorter af frugtplanter. Dermed lægges der op til, at frugtplanter eller formeringsmateriale kun kan markedsføres, hvis sorten er:
- officielt registreret som en nyhedsbeskyttet sort, eller
- officielt registreret på anden vis, eller
- almindelig kendt, og der foreligger en officielt accepteret sortsbeskrivelse.
Nye sorter, som ønskes bragt på markedet efter direktivets ikrafttræden skal, inden de kan markedsføres, være officielt registreret. Det skal ske på grundlag af en præsenteret sortsbeskrivelse for myndigheden på baggrund af observationer og afprøvninger for at sikre, at de er selvstændige, ensartede og stabile (som ved SES-afprøvning). En sådan afprøvning kan tage fra 2 til 4 år afhængigt af slægten.
Som følge af forslaget skal medlemslandene udarbejde en national sortsliste for frugtplanter.
Disse krav til officielle lister over sorter, der må markedsføres, er allerede velkendt fra store dele af landbrugsområdet, hvor markedsbestemmelserne for frø af såsæd, markfrø og grønsagsfrø indeholder krav om, at sorter skal være på EU sortsliste for at måtte omsættes.
Genetisk modificerede frugtplanter må med forslagets ordlyd ikke registreres i sortskataloget, med mindre bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer iagttages.
Forslaget indeholder en hensigtserklæring om at udarbejde gennemførelsesbestemmelser, som undtager materiale fra sortskravet til sikring af den genetiske variation.
Der udestår endnu at fastlægge minimumskrav for inspektion af de forskellige arter (eksempelvis kontrolhyppigheden af planter af den enkelte frugtart), detaljer om officiel registrering af sorter og en maksimal godkendelsesperiode. Dette skal ske ved senere gennemførselsbestemmelser i komitéprocedure.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har i betænkning af 11. december 2007 udtalt sig om det foreliggende udkast til direktiv. Parlamentet er i store træk enig i Kommissionens forslag, men præsenterer en række ændringsforslag, herunder, at leverandører af formeringsmateriale eller frugtplanter bør være specialiseret inden for denne sektor. Afsnittet om, at mindre producenter fritages for kravene om registrering, udgår. Firmaer i tredjelande, der eksporterer formeringsmateriale og frugtplanter foreslås registreret, mens leverandører i EU skal have en markedsføringstilladelse for formeringsmateriale. Europa-Parlamentet foreslår bl.a. også, at genetisk modificerede sorter undergår en særlig risikovurdering.
Gældende dansk ret
Området er reguleret efter lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 26. april 1999. Nærmere bestemmelser er fastsat i bekendtgørelse nr. 925 af 16. juli 2007 om planter og bekendtgørelse nr. 1719 af 21. december 2006 om betaling for plantesundhedskontrol m.m.
Konsekvenser
Forslaget om en udvidelse af sortsbeskrivelses- og -registreringsbestemmelserne vil indebære administrative og finansielle omkostninger til myndighedens indhentning af oplysninger samt udarbejdelse og efterfølgende vedligeholdelse af en officiel dansk sortsliste for frugtplanter. Disse omkostninger anslås til at udgøre ca. 150.000 kr. i opstartsåret og herefter ca. 30.000 kr. årligt.
Forslaget vil derudover indebære øgede omkostninger for erhvervet i form af afholdelse af udgifter til rekvirering af sortsafprøvninger og –beskrivelser for alle nye sorter, der ønskes markedsført (og ikke som nu kun for sorter, som ønskes nyhedsregistreret). Virksomhedernes omkostninger til sortsafprøvning kan anslås til ca. 17.800 kr. pr. sort pr. år, som sorten er i afprøvning (2-4 år) samt 5.000 kr. til sortsbeskrivelse, jf. CPVO 2008 (Community Plant Variety Office).
Den myndighedskontrol og -administration, der finder sted i medfør af det eksisterende direktiv om afsætning af frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion har hidtil været fuldt brugerbetalt.
Forslaget har ikke konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
Høring
Ved skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug) den 1. april 2008 kom der ikke yderligere bemærkninger.
I §2-udvalget (landbrug) har Dansk Gartneri givet udtryk for, at der ifølge forslagets art. 7 sker en opstramning af sortsbestemmelserne, således at frugtplanteformeringsmateriale eller frugtplanter fremover kun må markedsføres, hvis sorten er officielt beskrevet (nyhedsbeskyttet eller i et officielt sortskatalog).
Trods det, at denne vil indebære en øget beskyttelse af forædlerrettigheder, finder Dansk Gartneri det ikke acceptabelt, at der indføres skærpede sortsbestemmelser. I praksis vil det medføre krav om officielle sortsafprøvninger og udarbejdelse af sortsbeskrivelser for ikke-nyhedsbeskyttede sorter og endvidere udarbejdelse af en officiel national sortsliste. De administrative omkostninger hertil samt omkostningerne til sortsafprøvning m.v. vil påhvile erhvervet, da der er fuld brugerbetaling på området.
Da erhvervet i forvejen er pålagt store kontrolomkostninger tager Dansk Gartneri derfor afstand fra forslaget om skærpede sortsbestemmelser og ønsker derfor, at der i de kommende forhandlinger om forslaget arbejdes for en bevarelse af direktivets nuværende sortsbestemmelser.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser den del af forslaget, der handler om at forenkle reglerne, herunder tydeliggørelse af definitioner og tekst i forhold til det eksisterende direktiv, velkomment.
De begrænsede og fleksible krav til beskrivelse af frugtsorter i den hidtidige lovgivning har i Danmark ikke givet anledning til problemer i planteproduktionen, markedsføringen og frugtavlen i praksis. Efter regeringens opfattelse er der derfor ikke behov for at indføre et udvidet krav om officielle sortsbeskrivelser og officiel registrering af sorter af frugtplanter, ligesom der ikke er behov for, at alle frugtplanter, der markedsføres, skal være af en registreret sort opført i et officielt sortskatalog.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget om at stille strengere krav til de officielle myndigheders beskrivelse og registrering af sorter af frugtplanter mødte modstand fra flere lande ved indledningen af forhandlingerne. Det vurderes dog, at et flertal af medlemslande nu vil støtte det samlede forslag, herunder sortsbestemmelserne.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt grundnotat om forslaget den 5. marts 2007.
Notatet er ligeledes sendt til Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.