Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri



 

Den 30. april 2008

Sagsnr.: 39

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

./.      Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) Nr. 423/2004 om foranstaltninger til genopretning af torskebestande.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Hanne Lauger


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Internationalt Fiskerikontor/ 2. afdeling, 1. kontor

Den 29. april 2008

FVM 532

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg 

 

om forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) Nr. 423/2004 om foranstaltninger til genopretning af torskebestande

 

KOM (2008) 162 endelig

 

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. april 2008.
Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

Kommissionen har fremlagt et forslag med henblik på at ændre den eksisterende genopretningsplan for torsk i bl.a. Nordsøen og Skagerrak/Kattegat. Formålet er at sikre en genopretning af torskebestandene inden for en tidshorisont på 5 – 10 år. Dette skal ske ved en årlig reduktion i fiskeridødeligheden på mellem 10 og 25 pct. afhængig af bestandens tilstand. Dette suppleres med en regulering af fiskeriindsatsen samt kontrol og inspektionsbestemmelser.

 

Baggrund

Kommissionen har med henblik på at ændre den eksisterende genopretningsplan for torsk i bl.a. Nordsøen og Skagerrak/Kattegat fremlagt et forslag til en forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 423/2004 om foranstaltninger til genopretning af torskebestande.

Forslaget er oversendt til RÃ¥det den 2. april 2008

 

Forslaget er fremsat i henhold til TEF artikel 37 og forordning (EF) nr. 423/2004, artikel 6, stk. 4 og kan vedtages med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset. Forslaget tildeler medlemslandene større grad af selvforvaltning i forhold til reguleringen af fiskeriindsatsen.

 

Formål og indhold

På baggrund af rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om, at de hidtidige tiltag for at nedbringe fiskeridødeligheden for torsk til et niveau, der giver mulighed for en genopbygning af torskebestandene, ikke har været tilstrækkelige, finder Kommissionen, at der er behov for at ændre den eksisterende genopretningsplan for torsk i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, den østlige del af Den Engelske Kanal, farvandene vest for Skotland og Det irske Hav.

 

Formålet med forslaget er at sikre en genopretning af torskebestandene inden for en tidshorisont på 5 til 10 år. Den hidtidige målsætning om et specifikt niveau for gydebiomassen bibeholdes, men TAC-fastsættelsen vil blive baseret på en reduktion i fiskeridødeligheden med henblik på at opnå det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY). Desuden vil torskebestanden i Det Keltiske Hav blive inkluderet i genopretningsplanen, idet nye evalueringer peger på, at også denne bestand overudnyttes og er i dårlig forfatning. De eksisterende minimumsmængder og målmængder i tons for bestandene (mængden af kønsmodne fisk) videreføres i forslaget.

 

TAC-fastsættelsen

TAC’en fastsættes i henhold til følgende regel:

 

o              sÃ¥fremt størrelsen af bestanden i det foregÃ¥ende Ã¥r (mængden af kønsmodne fisk) er under de eksisterende minimumsmængder (Blim) fastsættes TAC’en svarende til en reduktion i fiskeridødeligheden pÃ¥ 25 pct.

 

o              sÃ¥fremt størrelsen af bestanden i det foregÃ¥ende Ã¥r (mængden af kønsmodne fisk) er lig med eller højere end de eksisterende minimumsmængder (Blim) og under mÃ¥lmængden (Bpa) fastsættes TAC’en svarende til en reduktion i fiskeridødeligheden pÃ¥ 15 pct.

 

o              sÃ¥fremt størrelsen af bestanden i det foregÃ¥ende Ã¥r (mængden af kønsmodne fisk) er lig med eller over mÃ¥lmængden (Bpa) fastsættes TAC’en svarende til en reduktion i fiskeridødeligheden pÃ¥ 10 pct.

 

Uanset ovenstående, fastsættes TAC’en således, at der ikke opnås en fiskeridødelighed under F=0,4. Reglen om en maksimal årlig udsvingsmargin for TAC’en på +/- 15 pct. videreføres i forslaget.

 

Ved fastsættelsen af TAC’en skal Rådet endvidere fratrække en mængde torsk svarende til omfanget af den forventede discard beregnet på baggrund af det samlede udtag af torsk. Andre forhold, der bidrager til torskedødeligheden, vil også medføre en reduktion i det samlede udtag af torsk ved fastsættelsen af TAC’en.

 

I de tilfælde, hvor Kommissionens Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) ikke er i stand til at rådgive om en specifik TAC på grund af manglende data, skal TAC’en fastsættes efter følgende regel:

 

o              sÃ¥fremt STECF rÃ¥dgiver, at fangsterne skal reduceres til nul, det lavest mulige niveau eller en lignende rÃ¥dgivning skal TAC’en reduceres med 25 pct. i forhold til det foregÃ¥ende Ã¥r

 

o              i alle andre tilfælde skal TAC’en reduceres med 15 pct. i forhold til det foregÃ¥ende Ã¥r

 

Hver tredje år gennemfører STECF en evaluering af torskebestandenes genopretning, og såfremt STECF rådgiver, at udviklingen i bestandene ikke er tilfredsstillende, skal Rådet fastsætte en TAC på et lavere niveau, end hvad der følger af ovennævnte regler, samt en lavere fiskeriindsats.

 

Indsatsregulering

De fastsatte TAC’er suppleres af en regulering af fiskeriindsatsen i form af kW-dage fordelt på forskellige forvaltningsenheder i form af geografiske områder og redskabskategorier. I det første år forordningen anvendes, defineres for hver forvaltningsenhed et loft for fiskeriindsatsen baseret på den gennemsnitlige indsats i årene 2005 – 2007. Loftet anvendes som reference for de følgende år, hvor de fiskerier, der bidrager mest til torskedødeligheden, påføres en reduktion i fiskeriindsatsen svarende til reduktionen i fiskeridødeligheden. Medlemslandene skal fastlægge metode og kriterier for fordelingen af indsatsen på fartøjer, f.eks. fiskeripraksis, der reducerer discard og påvirkningen af unge fisk, deltagelse i ordninger med henblik på at undgå unødige bifangster af torsk og miljøvenlige fiskemetoder. Efter ansøgning til Kommissionen vil der være mulighed for overførsel af indsats mellem redskabsgrupper inden for samme geografiske område.

 

Kontrol og inspektion

Medlemslandene skal definere specifikke målsætninger for inspektion, der løbende skal tilpasses, indtil en nærmere defineret inspektionsmålsætning er opfyldt. Dette indebærer bl.a. et mål svarende til, at 20 pct. af alle landinger af torsk bliver underlagt havneinspektion. Medlemslandene skal desuden definere nationale kontrolprogrammer efter nærmere retningslinier fastlagt i forordningen.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse.

 

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Forslaget vil kunne have statsfinansielle konsekvenser som følge af de krævede inspektions- og kontrolprogrammer. Det nærmere omfang af eventuelle statsfinansielle konsekvenser vil i givet fald blive kortlagt/analyseret.

 

Danske fiskere har en betydelig del af deres indtægter fra torskefiskeriet i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat. Eventuelle reduktioner i TAC’erne og fiskeriindsatsen kan på kort sigt have negative erhvervsøkonomiske konsekvenser. På langt sigt forventes forslaget at sikre et større udbytte i torskefiskeriet og dermed en større lønsomhed i erhvervet.

 

Høring

Forslaget har været drøftet på §5-udvalgets møde den 1. april 2008 samt været udsendt i skriftlig høring.

 

Danmarks Fiskeriforening har bl.a. bemærket, at foreningen ikke finder det acceptabelt uden videre i al fremtid at regulere fiskeriet efter torsk og relaterede arter med både kvoter og fiskeriindsats. Som minimum anbefales det, at forslaget kommer til at indeholde bestemmelser om, at indsatsreguleringen skal bortfalde/ændres, når målet er nået. Tilsvarende bør det efter foreningens opfattelse anføres i forslaget, at når målet for fiskeridødelighed nås, skal den enkelte fiskers byrder i form af kontrol m.v. reduceres.

 

Danmarks Fiskeriforening har endvidere understreget vigtigheden af, at der sikres en fleksibel indsatsforvaltningsmodel, hvor medlemslandene selv kan beslutte, hvilke principper der skal anvendes i forbindelse med fordeling af indsats i form af kW-dage til fartøjerne. Loftet for fiskeriindsatsen bør ifølge Danmarks Fiskeriforening baseres på årene 2004-2006. I relation til bestemmelserne om proceduren for fastsættelse af TAC’er bemærker Danmarks Fiskeriforening, at der er behov for en drøftelse af, om de fastsatte fiskeridødeligheder er realistiske/fornuftige. Bestemmelsen om, at TAC skal reduceres med 25 % i tilfælde, hvor STECF på grund af utilstrækkeligt nøjagtige og repræsentative data ikke kan yde en rådgivning, der gør det muligt for Rådet at fastsætte TAC i overensstemmelse med de foreslåede generelle principper, og hvor STECF anbefaler, at torskefangsterne reduceres mest muligt, anses af foreningen for uholdbar - opfattelsen er, at den maksimale udsvingsgrænse i TAC’en fortsat bør være 15 %.

 

Greenpeace fandt det afgørende, at genopretningsplanen kan godkendes af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) som værende i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet. For at planen kan have den ønskede effekt, er det endvidere vigtigt med en tilstrækkelig effektiv kontrol og håndhævelse.

 

Dansk Fisk har bemærket, at genopretningsplanen maksimalt bør strække sig over 5 år. Endvidere bør planen indeholde mere konkrete mål for nedbringelsen af discard (udsmid), samt mulighed for at belønne lande, der kan dokumentere, at de kan drive fiskeri uden discard.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra regeringens side støtter man generelt bestræbelser på at sikre en tilfredsstillende genopbygning af torskebestandene. Med forslaget fastsættes rammerne for forvaltningen af økonomisk vigtige bestande, hvilket på sigt kan give forbedrede fiskerimuligheder. Man lægger ligeledes vægt på, at der sikres proportionalitet mellem kontrol- og inspektionsforpligtelserne og formålet med genopretningsplanen.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Hovedparten af medlemslandene har foreløbigt stillet sig positive over for en mere fleksibel model for forvaltning af fiskeriindsatsen. Visse lande er desuden skeptiske over for at inkludere torsk i Det Keltiske hav i genopretningsplanen.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. april 2008 forud for Rådsmøde (landbrug og fiskeri)den 14. april 2008, jf. samlenotat af 3. april 2008.

 

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.