Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Den Sagsnr.: 39 Â

 

 

 

 

 

 

 

 

 

./.      Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat til Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17.-19. december 2007.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Marie Louise Flach de Neergaard

 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri          

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

6. december 2007

FVM 472

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17.- 19. december 2007

____________________________________________________________________

 

	1.	Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2008 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger - Politisk enighed KOM (2007) 759 Side 4
	2.	Plantebeskyttelsesmidler   (a) Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets Forordning om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler  - fremskridtsrapport KOM (2007) 388   (b) Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets direktiv om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider - Politisk enighed KOM (2006) 373 Side13
	3.	Forslag om fødevareforbedringsmidler - Politisk enighed   (a) Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer KOM (2006) 423 og KOM(2007) 672 (b) Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning om fødevaretilsætningsstoffer KOM (2006) 428 og KOM(2007) 673 (c) Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning om fødevareenzymer og om ændring af RÃ¥dets direktiv 83/417/EØF, RÃ¥dets forordning (EF) nr. 1493/1999, Europa-Parlamentets og RÃ¥dets direktiv 2000/13/EF, og RÃ¥dets direktiv 2001/112/EF KOM (2006) 425 og KOM(2007) 670 (d) Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og pÃ¥ fødevarer og om ændring af RÃ¥dets forordning (EØF) nr. 1576/89, RÃ¥dets forordning (EØF) nr. 1601/91, forordning (EF) nr. 2232/96 og direktiv 2000/13/EF KOM (2006) 427 og KOM(2007) 671 Side 14
	4.	Rapport fra Kommissionen til Rådet om indførelse af elektronisk identifikation af får og geder og forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 for så vidt angår datoen for indførelse af elektronisk identifikation af får og geder. - Vedtagelse KOM (2007) 710 og KOM (2007) 711 Side 24
	5.	Forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for vin og om ændring af visse forordninger - Politisk enighed KOM (2007) 372 Side 27
	6.	(evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og af forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (krydsoverensstemmelse) - Politisk enighed KOM (2007) 484 Side 37
	7.	Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af spiritus. - Vedtagelse/offentlig forhandling KOM (2005) 125 Side 40 Â

 

	8.	(evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen for nationale kvoter for mælk). - Præsentation KOM-dokument foreligger endnu ikke Side 45
	9.	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 96/22/EF vedrørende forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af beta-agonister i husdyrbrug - Generel indstilling (evt. som a-punkt) KOM (2007) 292 Side 49
	10.	Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (”Anprisningsforordningen”) - Vedtagelse (evt. som a-punkt) KOM (2007) 368 Side 51Â

 

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 17.- 19. december 2007

1.     Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2008 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger
KOM(2007) 759

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse af de samlede tilladte fangstmængder (TAC) og kvoter for visse fiskebestande samt betingelser for disse fangstmængder for 2008 (TAC/kvoteforslaget). Forslaget omfatter dels EU-bestande, herunder Svalbard, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for 2008 og fordele Fællesskabets rådighedsmængder til medlemslandene samt fastsætte visse tekniske foranstaltninger og kontrolforanstaltinger for fiskeriet for 2008. Forslaget omfatter en videreførelse af den nuværende havdageordning i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, farvandet vest for Skotland, den østlige del af Den Engelske Kanal og Det Irske Hav med henblik på regulering af fiskeriindsatsen efter torsk, tunge og rødspætte i forskellige fiskerier.

 

Baggrund

Kommissionen har den 28. november 2007 fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2008 af de samlede tilladte fangstmængder (TAC) og kvoter for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande samt visse betingelser for fiskeri af disse fangstmængder i EU-farvan­de, og for EU-fartøjer i andre farvande, hvor der er fastsat fangstbegrænsninger. Forslaget er oversendt til Rådet den 28. november 2007. Forslaget foreligger endnu ikke i en dansk sprogversion.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 20, stk. 1 og stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parla­mentet.

 

Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17.-19. december 2007 med henblik på politisk enighed.

 

Nærhedsprincippet

Kommissionen har at anført, at forslaget falder ind under Fællesskabets eksklusive kompetence, hvorfor nærhedsprincippet ikke finder anvendelse. Idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik, er regeringen enig heri.

 

Formål og indhold

Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, herunder bestande ved Svalbard, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande.

 

Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for 2008 og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemslandene. Der skal endvidere fastsættes visse tekniske foranstaltninger og kontrolforanstaltninger for fiskeriet for 2008.

 

Forslaget omfatter en videreførelse af den nuværende havdageordning i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, farvandet vest for Skotland, den østlige del af Den Engelske Kanal og Det Irske Hav med henblik på regulering af fiskeriindsatsen efter torsk, tunge og rødspætte i forskellige fiskerier. Havdageordningen er et instrument i tilknytning til forskellige genopretningsplaner.

 

Aftaler med tredjelande:

Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU har indgået for 2008 med en række tredjelande, herunder Norge, Færøerne og Grønland samt fordeler de kvoter, som blev vedtaget bl.a. på årsmøderne i NEAFC (Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav), NAFO (Organisationen for fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav og ICCAT (Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet), IATTC (Den Inter-ameri­kanske Kommission for Tropisk Tunfisk) og CCAMLR (Konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis) m.fl.

 

EU-Norge

EU og Norge har en bilateral fiskeriaftale. Der er blandt andet aftalt fælles forvaltning i Nordsøen og Skagerrak for torsk, kuller, hvilling, sej, rødspætte, sild samt makrel. Ved de årlige konsultationer aftales TAC’er for det kommende år for disse bestande, bl.a. ud fra fælles vedtagne forvaltningsplaner. Aftalen indebærer også en afbalanceret udveksling af fiskeri­mulig­heder for bestande, der ikke forvaltes i fællesskab, herunder arktisk torsk, arktisk kuller, blå­hvil­ling, rejer, havtaske, jomfruhummer, tobis, brisling m.fl. Udveksling af fiskerimuligheder er dels knyttet til den bilaterale aftale dels knyttet til EØS-aftalen fra 1992.

 

Konsultationerne med Norge blev efter to forhandlingsrunder afsluttet den 26. november 2007, hvor EU og Norge blev enige om følgende TAC’er for Nordsøen og Skagerrak for 2008 (mængder i tons):

 

Art og ICES-område (ICES område IV er Nordsøen)	Aftalt TAC 2007	Aftalt TAC 2008	Ændring af TAC (pct.)
Torsk IV	19.957	22.152	+ 11 pct.
Kuller IV	54.640	46.444	- 15 pct.
Mørksej IIIa, IV	123.250	135.900	+ 10 pct.
Hvilling IV	23.800	17.850	- 25 pct.
Rødspætte IV	50.261	49.000	- 2,5 pct.
Sild Konsum IV, VIId	341.063	201.227	- 41 pct.
Sild Bifangst IV, VIId	31.875	18.806	- 41 pct.

 

EU har i 2008 opnået følgende fiskerimuligheder i norsk farvand, som har særlig dansk inte­resse: rejer: 500 t (- 44 pct.), blåhvilling: 8.000 t (- 58 pct.), sperling: 5.000 t (uændret), tobis: 20.000 t (uændret), havtaske: 1.610 (-2,4 pct.), jomfruhummer: 1.250 t (-3,8 pct.). EU’s kvote for ”andre arter” er reduceret med 28,6 pct. til 5.000 t. Norge har tilsvarende opnået mulig­heder for at fange 20.000 t tobis (uændret) og 10.063 t brisling (-46,5 pct.) i Nordsøen. End­videre reduceres EU’s overførsel til Norge af blåhvilling fra 140.000 t til 108.000 t (- 22 pct.). Reduktionerne berører primært kvoter, som har haft en lav udnyttelsesgrad i de seneste år.

 

I Skagerrak (og for visse bestande Kattegat) er EU og Norge blevet enige om følgende TAC’er for 2008 (mængder i tons):

Art Skagerrak (S) og Kattegat (K)	Aftalt TAC 2007	Aftalt TAC 2008	Ændring af TAC (pct)
Torsk  (S)	2.851	3.165	+ 11 pct.
Kuller (S+K)	3.360	2.856	- 15 pct.
Hvilling (S+K)	1.500	1.050	- 30 pct.
Rødspætte (S)	8.500	9.350	+ 10 pct.
Rejer (S)	11.620	11.620	Uændret
Sild (S+K) Konsum	69.360	51.673	- 25,5 pct.
Sild (S+K) Bifangst	15.396	11.470	- 25,5 pct.
Brisling (S+K)	52.000	52.000	Uændret

 

EU-Færøerne

Der afholdes konsultationer mellem EU og Færøerne om udveksling af fiskerimuligheder for 2008 den 4.- 5. december 2007. Fiskeriaftalen mellem EU og Færøerne giver bl.a. Danmark fiskerirettigheder efter blåhvilling og makrel i færøsk farvand.

 

Makrel

Kyststaterne EU, Norge og Færøerne enedes den 30. oktober 2007 om at fastsætte en reference-TAC for makrel i 2008 på 385.366 tons. Efterfølgende er der i regi af Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) fastsat en kvote for makrel i internationalt farvand. Samlet set er der tale om en reduktion i fiskerimulighederne i forhold til 2007 på 9 pct.

 

Blåhvilling

Kyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne fastsatte den 23. oktober 2007 en TAC for blåhvilling for 2008 på 1.150.514 tons svarende til en reduktion på 32 pct. i forhold til 2007. Efter­følgende er der i regi af Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) fastsat en supplerende kvote for Rusland og Grønland i internationalt farvand på i alt 115.768 tons.

 

Atlanto-skandisk sild

Kyststaterne Norge, Island, Rusland, EU og Færøerne er enedes om en samlet TAC for atlanto-skandisk sild i 2008 på 1.518.000 tons svarende til en stigning på 19 pct. ift 2007. Desuden er den adgangsaftale, der blev indgået for 2007 videreført i 2008, således at EU’s fiskere har adgang til at fiske sild i norsk farvand.

 

EU-bestande:

Tobis

Der er usikkerhed om størrelsen af den tobisårgang, der kommer ind i fiskeriet. Kommissionen foreslår derfor som i 2007 en regulering af tobisfiskeriet i 2008, hvor TAC’en fastsættes på baggrund af resultaterne af et moniteringsfiskeri. Der er ikke foreslået fastsat en TAC fra årets begyndelse. Kommissionen skal så hurtigt som muligt på grundlag af udtalelser fra ICES (Det internationale Hav­undersøgelsesråd) og STECF (Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri) vedrørende størrelsen af 2007-tilvæksten af tobis træffe beslutning om TAC’en og fiskeriindsatsen for resten af året. Med henblik på at undgå unødige afbrydelser i fiskeriet skal EU og Norge afholde konsultationer om niveauet for den foreløbige TAC inden moniteringsfiskeriet afsluttes. TAC’en kan maksimalt fastsættes til 400.000 t, og den fastsættes efter en glidende skala for vurdering af forholdet mellem TAC og fangstudbytte pr. trawltime under moniteringen. Kommer­cielt fiskeri efter tobis i perioden 1. august til 31. december 2008 vil være forbudt. Der foreslås en fortsat lukning for tobisfiskeri i et område ud for den skotske østkyst.

 

I en konsolideret version af 29. november 2007 af Kommissionens forslag foreslår Kommissionen bl.a., at den totale indsats i 2008 ikke må overstige fiskeriindsatsen i 2007. Moniteringsfiskeriet må tidligst påbegyndes den 1. april og skal afsluttes senest den 6. maj 2008. Fiskeriindsatsen under moniteringsfiskeriet skal fastsættes på basis af den totale fiskeriindsats for EU-fartøjer i 2007 og skal fordeles blandt medlemsstaterne i overensstemmelse med kvoteallokeringen af denne TAC.

 

Torsk i Kattegat

Kommissionen foreslår en reduktion af TAC med 25 pct. fra 731 t til 548 t. Bestanden er ifølge ICES på et meget lavt niveau, og ICES anbefaler en 0-TAC.

 

Tunge i Skagerrak/Kattegat

Kommissionen foreslår en reduktion i TAC med 15 pct. fra 900 t til 765 t. ICES har anbefalet en TAC på mindre end 970 t.

 

Tunge i Nordsøen

Kommissionen foreslår en reduktion i TAC med 15 pct. fra 15.020 t til 12.800 t i henhold til den i EU vedtagne flerårige plan for rødspætte og tunge i Nordsøen. ICES anbefaler, at der ikke må fiskes mere end 9.800 t.

 

Sperling

Kommissionen foreslår en TAC på 37.500 t for EU-farvande, som kan revideres af Kommissionen i en forvalt­ningskomitéprocedure, når der foreligger ny rådgivning. I 2007 har der været fastsat en 0-TAC for EU. ICES har anbefalet en TAC på 97.000 t for hele 2008 eller en TAC på 50.000 t for 1. halvår af 2008 med revision efter ny rådgivning. I forbindelse med fastsættelsen af en TAC for sperling er der også behov for at afsætte mængder til industribifangster af kuller og hvilling i sperlingfiskeriet. I den konsoliderede version af 29. november 2007 af Kommissionens forslag foreslås der således på traditionel vis forlods afsat mæng­der hertil ved fastsættelsen af TAC’erne for så vidt angår kuller i Nordsøen og Ska­ger­rak/Kattegat samt hvilling i Nordsøen. For så vidt angår hvilling i Skagerrak/Kattegat foreslås imidlertid industrielle bifangster inkluderet i selve TAC’en på 1.050 t.

 

Brisling i Nordsøen

Kommissionen foreslår en TAC på 195.000 t (svarende til dette års endelige TAC), som kan revideres af Kommissionen i en forvaltningskomitéprocedure, når der foreligger ny rådgivning.

 

Jomfruhummer

Kommissionen forventes at foreslå en uændret i TAC for jomfruhummer i Nordsøen på 26.144 t.

 

Kommissionen forventes ligeledes at foreslå en uændret TAC for jomfruhummer i Skagerrak/ Kattegat.

 

TAC’er i øvrigt

Med henblik på beskyttelse af bestanden af sildehaj foreslås fastsat en ny TAC for sildehaj for et stort forvaltningsområde, hvori bl.a. Skagerrak, Kattegat og Nordsøen er inkluderet. TAC’en foreslås fastsat til 422 t, og den danske kvote foreslås fastsat til 17 t.

 

Der foreslås ændringer i adgangen til kvotefleksibilitet for en del bestande, herunder jomfruhummer i Skagerrak/Kattegat.

 

Havdageordningen i bilag IIA

Kommissionen foreslår generelt en videreførelse af den nuværende havdage­ordning, hvilket skal ses i sammenhæng med, at Kommissionen har udskudt drøftelsen af en alternativ indsatsregulering baseret på kW-lofter til 2008.

 

Der er i teksten foretaget visse tekniske justeringer i forhold til havdageordningen for 2007.

 

Områdeafgrænsningen for Nordsøen er blevet præciseret. Referenceårene for, hvilke fartøjer der må fiske under ordningen, er blevet opdateret således, at fartøjer, der har fisket i 2007, også omfattes af ordningen.

 

I afs. 8.3, er der foreslået en særlig ordning med fiskeri under lempeligere krav, hvis der medtages observatører. Efter havdageordningen skal fartøjer historisk have fisket efter et særligt selektivt fiskerimønster for at være omfattet af ordningen.  Med forslaget har fartøjer, der ikke tidligere har opfyldt denne betingelse, mulighed for at fiske under havdageordningen blot betingelsen overholdes i 2008 og, at der medtages observatører. Planer om observatørdækning skal vedtages i forvaltningskomiteprocedure.

 

I afs. 8.4 og 8.5, er der mulighed for, at en medlemsstat kan basere sit fiskeri efter et kW-dagsystem. Ved dette system kan medlemsstaten tillade en gruppe fartøjer at fiske indenfor havdageordningens forskellige redskabskategorier og særlige betingelser samt områder efter en anden tildeling af havdagene end den der fremgår af tabel I (”matricen”). Nationale systemer om kW-dage, skal vedtages i forvaltningskomiteprocedure.

 

Med 8.3 og 8.4 sikres der således en større fleksibilitet i havdageordningen.

 

I den konsoliderede version af 29. november 2007 af Kommissionens forslag er der foretaget visse ændringer i forhold til det oprindelige forslag. I det følgende beskrives forslagene til antal havdage på grundlag af den konsoliderede version.

 

Kommissionen foreslår, at der skal ske reduktion med op til 25 pct. i antallet af havdage for udvalgte redskabskategorier.

 

Der er bl.a. foreslået reduktioner i følgende fiskerier: For trawlfiskeri i Kattegat en reduktion på 25 % for fiskeri med 90 mm maske. For trawlfiskeri  i Skagerrak og Nordsøen med 90 mm maske foreslås en reduktion på hhv. 9 % og 10 %.

 

Endvidere foreslås der en reduktion på 10 % i Skagerrak og Nordsøen for trawlfiskeri med hhv. 100 mm og 120 mm mindstemaskemål.

 

Antallet af havdage i garnfiskeriet med maskestørrelse under 110  mm i Katttegat, Skagerrak og Nordsøen foreslås at være det samme i 2008 som i 2007 (140 havdage). Antallet af havdage i garnfiskeriet mellem 150 mm og 220 mm i Kattegat foreslås at være det samme i 2008 som i 2007 (140 havdage).

 

For fiskeri med bomtrawl på 80 mm til 90 mm i Nordsøen er der lagt op til en reduktion af havdagene på 10 %.

 

Tekniske bestemmelser og kontrolbestemmelser

I 2006 og 2007 har der været mulighed for at gennemføre forsøg med elektrisk bomtrawl. Kommissionen foreslår for 2008 en videreførelse af forsøget under samme betingelser som i 2007, dvs. bl.a. betingelser om, at der højst må anvendes 15V, at højst 5 pct. af en medlemsstats bomtrawlsflåde må tillades brug af elektricitet, og området er begrænset til syd for 56ºN.

 

Der foreslås en bestemmelse, hvorefter føreren af et fartøj, som gennemfører fiskeri, som udelukkende drives med henblik på videnskabelige undersøgelser, skal tage en observatør fra en medlemsstat, i hvis farvand dette fiskeri gennemføres, om bord, når den pågældende medlemsstat anmoder den medlemsstat, hvis flag fartøjet fører, herom.

 

Forslaget indeholder et forbud mod alt fiskeri i fire nærmere afgrænsede områder i farvandet vest for de britiske øer. Forslaget er en hasteforanstaltning, der baserer sig på videnskabelig rådgivning fra ICES og skal gælde indtil permanente beskyttelsesforanstaltninger er på plads. Foranstaltningen iværksættes, idet der er fundet og kortlagt meget følsomme dybhavs­natur­typer vest og sydvest for Irland. Dette tiltag er et led i Irlands udpegning af Natura 2000 områder i henhold til habitatdirektivet.

 

Restriktionerne for anvendelse af visse garn på dybder over 200 m i visse områder udvides til også at finde anvendelse i Skagerrak/Kattegat og i Nordsøen.

 

Der kan under forhandlingerne forventes indsat yderligere forslag om foranstaltninger til beskyttelse af ungtorsk.

 

Andre bestemmelser

Der foreslås indsat en bestemmelse, hvorefter marine organismer, som er fanget ved fiskeri udført alene med henblik på videnskabelig forskning ikke må sælges, opbevares, frembydes eller udbydes til salg til noget formål.

 

Der foreslås indsat en bestemmelse, hvori det anføres, at maskestørrelse og trådtykkelse, som der henvises til i denne forordning, skal bestemmes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 129/2003 af 24. januar 2003 om de nærmere regler for bestemmelse af fiskeredskabers maskestørrelse og trådtykkelse.

 

Der indsættes en bestemmelse om, at fiskeriindsatsen, målt i kW-dage til havs, for fartøjer med dybhavsfiskeritilladelse, reduceres fra 75 pct. i 2007 af den pågældende medlemsstats fiskeriindsats i 2003 til 70 pct. i 2008. I den konsoliderede version af 29. november 2007 af Kommissionens forslag er procentsatsen ændret til 65 pct. i 2008.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

 

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Det anføres i forslaget, at Kommissionen vurderer, at forslaget ikke har nye finansielle virkninger for medlemsstaterne. I det omfang der indføres forbud mod salg af marine organismer fanget ved videnskabeligt forsøgsfiskeri, vil det medføre visse statsfinansielle konsekvenser.

 

Fastsættelse af TAC og kvoter har både på kort og på lang sigt direkte erhvervsøkono­miske konsekvenser. På kort sigt indebærer Kommissionens forslag i en række fiskerier en reduktion i erhvervets fiskerimuligheder. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil afhænge af den samtidige udvikling i afsætningspriserne samt omkostninger, ikke mindst brændstof. Reduk­tionen i fiskerimulighederne i 2008 forventes på længere sigt at medføre et mere bæredygtigt fiskeri.

 

Høring

På mødet i §5-udvalget (fiskeri) den 3. december 2007 var der følgende bemærkninger til forslaget:

 

TAC/kvoter generelt

Danmarks Fiskeriforening fandt, at en reduktion i TAC for torsk i Kattegat på 25 pct. var uaccep­tabel og blot resulterede i forøget udsmid. Dette skulle også ses i lyset af, at TAC’en allerede er på et meget lavt niveau. Danmarks Fiskeriforening mente, at en eventuel beslutning om anvendelse af et obligato­risk selektivt redskab i Kattegat burde medføre en uændret TAC for torsk i Kattegat. I så fald var man villig til at se på en obligatorisk anvendelse. Det var imidlertid foreningens opfattelse, at en beslut­ning om obligatorisk anvendelse burde træffes nationalt, og ikke på EU-plan. For så vidt angår tunge i Skagerrak/Kattegat fandt Danmarks Fiskeriforening, at rådgivningen gav plads til en stig­ning i TAC’en. Forsøgsfiskeri viste også, at tungebestanden i Skagerrak/Kattegat var i fremgang, og en reduktion på 15 pct. som foreslået var under alle omstændigheder uacceptabel.

 

WWF Danmark opfordrede generelt til at udvise forsigtighed ved fastsættelsen af TAC’erne og lytte til biologernes råd med henblik på at sikre tilstrækkelig beskyttelse af bestandene. For så vidt angår torsk, fandt WWF Danmark i udgangspunktet, at der var behov for at overveje, om torsk alene burde fanges som bifangst. WWF Danmark var dog opmærksom på, at dette ville være et drastisk tiltag, men fandt, at man under alle omstændigheder burde overveje udvidelse af observatørord­ninger med henblik på at opar­bejde dokumentation for omfanget af udsmid. Dette skulle også ske med henblik på at undgå at straffe fiskere, som ikke bidrog til udsmid. WWF Danmark fandt generelt, at det var væsentligt at skabe incitamenter til brug af mere selektive redskaber.

 

Danmarks Pelagiske Producentorganisation fandt det kritisabelt, at Den Pelagiske RAC's énstemmige anbefaling om en reduktion i TAC'en for Nordsø-sild på 35 pct. i 2008 ikke var blevet imødekommet i forhandlingerne mellem EU og Norge. Man opfordrede i øvrigt til, at Danmark støtter RAC'ens anbefaling om en TAC for den vestlige bestand af hestemakrel på 170.000 tons i overenstemmelse med den forvaltningsplan, som er blevet til på RAC'ens initiativ og efterfølgende godkendt af ICES.

 

Tobis og sperling

Danmarks Fiskeriforening fandt det helt afgørende at undgå den foreslåede restriktion i fis­keri­indsatsen for tobis i 2008, idet den tilladte indsats efter al sandsynlighed vil være opbrugt førend kvoten vil være opfisket. Danmarks Fiskeriforening foreslog derfor, at indsatsniveauet for 2008 i stedet fastsættes på baggrund af niveauet for den endelige TAC.

 

WWF Danmark understregede vigtigheden af at følge forsigtighedsprincippet og den biologiske rådgivning med henblik på at sikre en genopbygning af tobisbestanden.

 

Danmarks Fiskeriforening var imod forslaget om en foreløbig TAC for sperling på 50.000 tons for 1. halvår og fandt, at der i stedet bør fastsættes en samlet TAC for 2008 på 97.000 tons.

 

Havdageordning
Danmarks Fiskeriforening opfordrede til, at der kom en løsning, således at fartøjer, der henligger som passiv kapacitet vil kunne ophugges, samtidig med, at det sikres, at ejeren af sådanne fartøjer fortsat vil kunne råde over de havdage, som er tilknyttet den ophørte kapacitet. Danmarks Fiskeriforening mente, at det var tvivlsomt, om der i forslaget til en havdageordning for 2008 er en løsning på dette problem.

 

Danmarks Fiskeriforening gjorde desuden opmærksom på, at der skal være mulighed for at overdrage havdage mellem fartøjer, som fisker under de særlige betingelser om selektivitet.

 

Tekniske foranstaltninger
Danmarks Fiskeriforening anmodede om, at tillæg 1 til Bilag III blev ændret sÃ¥ledes, at der generelt tillades et fiskeri med 16 mm maske efter fjæsing i Kattegat.  Danmarks Fiskeriforening anmodede endvidere om, at det pÃ¥gældende tillæg blev ændret sÃ¥ledes, at reglerne fremtræder klart og gennemskueligt.

 

Forsøgsfiskeri med henblik på videnskabelig forskning

Danmarks Fiskeriforening udtrykte bekymring for forslaget til forbud mod salg af fisk, som var fanget med henblik på videnskabelig forskning, idet et manglende provenu ville betyde færre midler til forskningen.

 

WWF anførte, at der var problemer med visse forsøgsfiskerier, og at disse problemer måtte løses, men at det samtidig var vigtigt at undgå at hindre mulighed for at gennemføre fornuftige forsøgs­fiskerier.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

TAC/kvoter

Regeringen kan generelt støtte resultaterne af Norgesforhandlingerne. Regeringen finder, at der skal sikres en bedre regulering af fiskeriet i Kattegat ved brugen af et mere selektivt redskab med henblik på beskyttelse af torsken frem for en fortsat reduktion i TAC’en, der allerede er på et meget lavt niveau. Regeringen vil endvidere arbejde for i 2008 at etablere et forsøgsfiskeri i Kattegat med fuld dokumentation af fangsterne og hvor alt bringes i land, med henblik på reduktion af udsmid. Regeringen finder, at der er biologisk grundlag for større kvoter end foreslået for tunge i Skagerrak/Kattegat. Vedrørende tobis støtter Regeringen en model som i år, hvor den endelige TAC og fiskeriindsats fastlægges efter en moniteringsperiode.

 

Havdageordningen

Regeringen kan støtte en reduktion af havdagene og er positiv over for forslaget om ikke at reducere antallet af havdage for fiskere, der anvender selektive redskaber.

 

Regerin­gen kan desuden støtte, at der kommer mere fleksibilitet i havdageordningen.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages på rådsmødet i december.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

2.     Plantebeskyttelsesmidler

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler 
KOM (2007) 388

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider
KOM (2006) 373

3.     Forslag om fødevareforbedringsmidler

 

(a)  Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer
KOM (2006) 423 og KOM(2007) 672

(b)  Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning om fødevaretilsætningsstoffer
KOM (2006) 428 og KOM(2007) 673

(c)   Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning om fødevareenzymer og om ændring af RÃ¥dets direktiv 83/417/EØF, RÃ¥dets forordning (EF) nr. 1493/1999, Europa-Parlamentets og RÃ¥dets direktiv 2000/13/EF, og RÃ¥dets direktiv 2001/112/EF
KOM (2006) 425 og KOM(2007) 670

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. maj 2007.
Ændringer er markeret i margenen.

 

Resumé

Kommissionen har fremsat en ”4-pakke” af forordningsforslag, som omhandler aromaer, enzymer og tilsætningsstoffer samt en fælles godkendelsesprocedure for de tre stofgrupper. Indenfor de tre områder bliver der fastsat anvendelsesbetingelser, og senere skal der fastsættes fællesskabslister over tilladte stoffer henholdsvis aromaer, enzymer og tilsætningsstoffer – såkaldte positivlister. For så vidt angår aromaområdet sker der en opdatering af lovgivningen i forhold til den nye teknologiske og videnskabelige udvikling. Indenfor enzymområdet fastsættes der fællesskabsregler på et ellers ikke harmoniseret område. Med hensyn til tilsætningsstofferne sker der en sammenskrivning af lovgivningen til en fælles retsakt, da tilsætningsstoffer på nuværende tidspunkt er reguleret i tre særdirektiver om sødestoffer, farvestoffer og de øvrige stoffer. Den fælles godkendelsesprocedure gør sig gældende for både aromaer, enzymer og tilsætningsstoffer. Der vil således ske en ensretning af godkendelsesproceduren for disse tre områder. Det vil betyde et skift fra rådsprocedure til en forskriftkomitéprocedure. Forordningsforslagene forventes at indvirke positivt på beskyttelsesniveauet i såvel Danmark som i resten af EU.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2006) 423, KOM (2006) 425, KOM (2006) 427 samt KOM (2006) 428 (2006) fremsendt forslag til:

·        Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer, revideret ved KOM(2007) 672 endelig.

·        Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning om fødevareenzymer og om ændring af RÃ¥dets direktiv 83/417/EØF, RÃ¥dets forordning (EF) nr. 1493/1999, direktiv 2000/13/EF og RÃ¥dets direktiv 2001/122/EF, revideret ved KOM(2007) 670 endelig.

·        Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og pÃ¥ fødevarer og om ændring af RÃ¥dets forordning (EØF) nr. 1576/89, RÃ¥dets forordning (EØF) nr. 1601/91, forordning (EF) nr. 2232/96 og direktiv 2000/13/EF, revideret ved KOM(2007) 671 endelig.

·        Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning om fødevaretilsætningsstoffer, revideret ved KOM(2007) 673 endelig.

 

 

Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører i sin begrundelse for forslagene, at den fælles godkendelsesprocedure og de foreslåede bestemmelser om enzymer, aromaer og tilsætningsstoffer er nødvendige for at opfylde målsætningen om et frit indre marked for anvendelsen af stofferne i fødevarer og til sikring af det ønskede høje beskyttelsesniveau på fællesskabsplan, som bl.a. forudsætter en systematisk og ensartet videnskabelig vurdering af stofferne forud for tilladelse til markedsføring. Kommissionen vurderer de foreslåede foranstaltninger til at være fordelagtige for såvel erhverv som forbrugere.

 

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at en harmonisering af anvendelsen af de pågældende stoffer er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet en effektiv funktion af det indre marked og samtidig sikring af det høje beskyttelsesniveau gør det særdeles relevant at fastsætte ensartede regler for anvendelse af de pågældende stoffer. Det obligatoriske videnskabelige grundlag for markedsføringen af stofferne overalt i fællesskabet kan reelt kun gennemføres på fællesskabsniveau. Det tilføjes, at tilsætningsstoffer og aromaer allerede er omfattet af fællesskabsregulering og for så vidt angår enzymer, har danske regeringer i en årrække anmodet Kommissionen om at iværksætte en harmonisering på området.

 

Formål og indhold

Kommissionen har fremsat en 4-pakke bestående af fire forordninger, som omhandler aromaer, fødevareenzymer og fødevaretilsætningsstoffer samt en fælles godkendelsesprocedure, der gælder for disse tre områder.

 

Kommissionens formål med forslagene i pakken er overordnet at opdatere lovgivningsprincipperne for tilsætningsstoffer og aromaer, som gør reglerne på et kompliceret område (aktuelt spredt over et antal retsakter) ensartede, sammenhængende og overskuelige. Samtidig inkluderes enzymer i den sammenhængende fællesskabsregulering, hvilket hidtil ikke har været tilfældet.

 

Med forslagene erstattes den gældende harmoniseringslovgivning med en central godkendelsesprocedure, som indebærer, at Kommissionen etablerer ”fællesskabslister” for henholdsvis enzymer, aromaer og tilsætningsstoffer. Listerne skal løbende ajourføres og offentliggøres i EF-tidende af Kommissionen.

 

Der er for alle stofferne (med visse undtagelser for aromaer) tale om anvendelse af positivliste-princippet, hvorved det sikres, at stoffer defineret som enzymer, aromaer og tilsætningsstoffer i henhold til forslaget kun må anvendes i fødevarer, såfremt de er optaget på de respektive lister. Når et stof optages på en liste, kan der fastsættes anvendelsesbetingelser, som kan omfatte f.eks. mængdemæssige begrænsninger og begrænsninger i, hvad stoffet må anvendes til m.v., hvorved det sikres, at de videnskabeligt fastlagte grænser for indtag uden sundhedsmæssige risici ikke overskrides.

 

Alle stoffer omfattet af EU-bestemmelserne om GMO’er skal være godkendt til markedsføring i henhold til GMO-bestemmelserne, før de kan optages i listerne omfattet af nærværende forslag.

 

Der fastlægges specifikke krav til mærkning, som udgør et nødvendigt supplement til de almindelige regler for mærkning af fødevarer, herunder for mærkning af stoffer, som ikke sælges til den direkte forbruger men til anvendelse i fødevareforarbejdning, hvor der er behov for oplysninger om korrekt anvendelse, holdbarhed, producentoplysninger m.v. 

 

Forslagene følger risikoanalyse-principperne og fastlægger, at optagelse af nye stoffer på listerne forudsætter en sundhedsmæssig vurdering fra EFSA, der som hovedregel skal foreligge efter 6 måneder. Ud over de nødvendige EFSA-udtalelser skal Kommissionens forslag om opdateringer af listerne tage hensyn til andre legitime faktorer, og forslagene skal fremlægges for SCoFCAH senest 9 måneder efter udtalelsen fra EFSA. Tidsfristerne, som under visse betingelser kan afviges, er retssikkerhedsmæssigt begrundet, idet man herved sikrer ansøger behandling af anmodningen indenfor en gennemskuelig tidsramme.

 

I tilfælde af at en producent eller forbruger af stofferne får nye oplysninger, som kan have indflydelse på sikkerhedsvurderingen af det pågældende stof og dets anvendelse, skal disse oplysninger straks videregives til Kommissionen, og der skal endvidere efter anmodning afgives oplysninger til Kommissionen om den faktiske anvendelse af de pågældende stoffer. Dernæst forpligtes medlemsstaterne for så vidt angår aromaer og tilsætningsstoffer til som et led i fødevarekontrollen at opretholde systemer til overvågning af forbrug og anvendelse af stofferne i fødevarer og årligt aflægge rapport herom til Kommissionen og EFSA.

 

 

Forslagene indeholder dernæst hjemmel til efterfølgende fastlæggelse af diverse gennemførelsesbestemmelser i forskriftkomité-proceduren og en ”sundhedsklausul”, som gør det muligt for en medlemsstat eller Kommissionen at foretage øjeblikkelige indgreb, såfremt nye oplysninger om et stof optaget på fællesskabslisten viser sig at indebære hidtil upåagtede sundmæssige betænkeligheder. Forslagene indeholder endelig bestemmelser, hvorefter ansøgers oplysninger kan holdes fortrolige, såfremt offentliggørelse heraf kan skade ansøgers konkurrencemæssige stilling væsentligt, og der er medtaget en række overgangsforanstaltninger for at sikre en glidende overgang fra den nu gældende retstilstand for de pågældende stoffer.

 

Enzymer kan anvendes både som fødevaretilsætningsstoffer og tekniske hjælpestoffer. De skal for at blive optaget på listen være sundhedsmæssigt vurderet af EFSA, der skal være et tilstrækkeligt teknologisk behov for anvendelsen, og anvendelsen må ikke vildlede forbrugeren. Når enzymer anvendes som tilsætningsstoffer (som har en teknologisk funktion i den færdige fødevare), skal det fremgå af fødevarens ingrediensliste på lige fod med øvrige tilsætningsstoffer. For enzymer anvendt som tekniske hjælpestoffer (som ikke har en teknologisk funktion i den færdige fødevare, og som bortset fra enkelte utilsigtede rester ikke er til stede i den færdige fødevare) skal der ikke mærkes med, at enzymet er anvendt ved fremstillingen. Et specifikt mærkningskrav kan fastsættes i konkrete tilfælde, såfremt det anses for nødvendigt at give forbrugerne fyldestgørende oplysning om fødevarens fysiske tilstand eller fremstillingsmetode.

 

 

Aromaer er produkter, der ikke er beregnet til at spises selvstændigt, men som tilsættes fødevarer med det formål at give smag og duft. Forslaget omfatter foruden aromaer også aromagivende fødevareingredienser. For at blive optaget på fællesskabslisten må aromaer på det foreliggende videnskabelige grundlag ikke indebære sundhedsmæssige betænkeligheder, og de må ikke vildlede forbrugeren. Visse produkter, f.eks. fødevarer med aromagivende egenskaber, er undtaget fra positivlisteprincippet og må således anvendes uden at være optaget på fællesskabslisten. Disse produkter anvendes under fødevarelovgivningens almene ansvarsbetingelser, men de skal undergives en sundhedsmæssig vurdering af EFSA, såfremt Kommissionen, en medlemsstat eller EFSA udtrykker tvivl om deres sikkerhed.

 

Med forslaget går Kommissionen bort fra den eksisterende opdeling i naturlige, naturidentiske og syntetiske aromaer, og der opstilles i stedet krav til anvendelsen af udtrykkene ”naturlig” og ”naturlig aroma” i varebetegnelsen for at undgå vildledende anvendelse af disse positivt ladede betegnelser.

 

Der findes en række planter, der traditionelt anvendes som aroma eller aromagivende fødevareingredienser og som indeholder sundhedsmæssigt betænkelige stoffer. Med henblik på at regulere indtaget af disse stoffer indeholder forslagets bilag II, III og IV forbud eller begrænsninger i anvendelsen af sådanne planter eller dele heraf.

 

 

Tilsætningsstoffer reguleres som hidtil ved opstilling af en positivliste, hvor optagelse forudsætter en sundhedsmæssig vurdering fra EFSA, at der skal være et teknologisk behov for anvendelsen, og at stofferne ikke må medvirke til at vildlede forbrugeren. Ved fastlæggelsen af anvendelsesbetingelserne for tilsætningsstofferne skal maksimumværdien fastsættes 

-         som den laveste værdi, som er nødvendig for at opnÃ¥ den ønskede effekt,

-         under hensyntagen til indtaget fra alle kilder af det pÃ¥gældende stof

-         under hensyntagen til det daglige indtag hos særlige forbrugergrupper

-         uden mængdebegrænsning (quantum satis), hvis stoffets indtagelse ikke indebærer sundhedsmæssige betænkeligheder under anvendelse af god fremstillingspraksis.

 

Forslaget opretholder de særlige mærkningskrav, som er gældende for tilsætningsstoffer, og der er indsat et bilag, som opretholder særlige restriktioner for nationale specialiteter, som f.eks. at Danmark kan opretholde restriktioner mod konserveringsstoffer og forbud mod farvestoffer i leverpostej. Forslaget berører ikke andre omstridte anvendelser som f.eks. nitrit/nitrat i kødprodukter.

 

De allerede tilladte tilsætningsstoffer overføres efter en vurdering af, hvorvidt de overholder forordningens krav til optagelse på den nye liste. Efterfølgende skal stofferne underkastes en fornyet sundhedsmæssig vurdering af EFSA efter et program, som fastlægges senest et år efter forordningens ikrafttræden.

 

 

Europa-Parlamentets udtalelser

 

Gældende dansk ret

Aromaområdet:

Bekendtgørelse nr. 433 af 3. juni 2005 om aromaer m.m., der må anvendes til fødevarer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1041 af 24. oktober 2005. Positivlisten, 2005.

 

Enzymområdet:

Bekendtgørelse nr. 22 af 11. januar 2005 om tilsætningsstoffer til fødevarer som ændret ved bekendtgørelse nr. 1175 af 8. december 2005.

 

Tilsætningsstofområdet:

Bekendtgørelse nr. 22 af 11. januar 2005 om tilsætningsstoffer til fødevarer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1175 af 8. december 2005.  Positivlisten, 2005.

 

Vedtagne forordninger vil være umiddelbart gældende i medlemsstaterne.

 

Konsekvenser

En vedtagelse af de fire forslag skønnes generelt at medføre et højere beskyttelsesniveau i Danmark og generelt i EU, idet en harmoniseret og ensartet regulering af anvendelsen af de omhandlede stoffer i fødevarer efter positivliste-princippet vil medføre en ensartet kontrolforpligtelse i alle medlemsstater, og tilladelse til anvendelse af stofferne baseres på indførelse af et systematisk krav om videnskabelige sundhedsmæssige vurderinger. Det faktiske beskyttelsesniveau vil dog bero på fastlæggelse af de af forslagene resulterende positivlister, og det vil være nødvendigt at få præciseret afgrænsningen af, hvilke fødevarer visse aromagivende planter må anvendes i.

 

Forslagene forventes ikke have statsfinansielle konsekvenser og skønnes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser for erhvervet som følge af de harmoniserede regler.

 

En administrativ byrde for virksomhederne følger af et krav om en årlig indberetning af forbruget af aromastoffer, og en lettelse følger af bortfald af en national ordning for godkendelse af mælkearomaer. En lettelse skønnes endvidere at være følgen af, at godkendelse af enzymer fremover vil være gældende i hele EU.

 

Myndighederne vil få visse administrative lettelser som følge af bortfald af godkendelsesordninger for mælkearomaer og enzymer og få ekstra opgaver i forbindelse med overvågning af den mængdemæssige anvendelse af aromaer i fødevarer og indberetning til Kommissionen af data herom. Nettoeffekten vurderes at være neutral.

 

Høring

Forslagene har været sendt i høring i en bred kreds af forbruger- og erhvervsorganisationer i henhold til Fødevareforordningens[1] artikel 9.

 

Bryggeriforeningen anerkender, at der indføres en fælles central godkendelsesprocedure, som er med til at sikre en harmonisering samt ensartethed i vurderingen af stofferne. Bryggeriforeningen udtrykker desuden tilfredshed med de øvrige tre forslag, idet de bemærker, at den nugældende definition af tekniske hjælpestoffer opretholdes, samt at tekniske hjælpestoffer fritages fra mærkningskravene. Vedrørende aromaer er grænseværdierne for visse stoffer, der er naturligt forekommende i aromaer, og fødevareingredienser med aromagivende egenskaber, blevet ændret, og Bryggeriforeningen ønsker at vurdere nærmere, hvorvidt de ændrede grænseværdier vil påvirke produktionen af øl og læskedrikke i Danmark.

 

DFVF (Danmarks Fødevareforskning) finder det positivt, at områderne bliver strømlinet og bragt i overensstemmelse med det nuværende system til bedømmelse af fødevaresikkerhed, men påpeger, at der i forordningen om den fælles godkendelsesprocedure lægges op til, at Kommissionen kun skal bede om udtalelse fra EFSA, hvis "opdatering kan få virkninger for folkesundheden". En sådan vurdering bør fortages af EFSA, som netop har til opgave at vurdere, om der er fødevaresikkerhedsproblemer. For så vidt angår forslaget om at indberette forbrugsdata for aromaer finder DFVF det ønskeværdigt, om der bliver fastlagt minimumskrav til omfang og udformning af data.

 

DMA (Danish Meat Association) støtter, at der med 4-pakken sker en forenkling af reglerne på området, samt at der etableres fælles godkendelsesprocedure for fødevarearomaer, fødevaretilsætningsstoffer og fødevareenzymer. DMA foreslår at forenkle regelsættet for aromaer ved at indarbejde forordningen om røgaromaer i den nye forordning. For tilsætningsstoffer foreslås at forlænge ikrafttrædelse af forordningen fra 12 til 24 måneder efter offentliggørelse i lighed med forslaget til aromaforordning.

 

DFO (Dansk Flavour Organisation) giver udtryk for uenighed for så vidt angår aromaforslagets nye definition af aromaer, hvor anvendelsen af betegnelsen ”naturidentisk” udelukkes. En samlet betegnelse, der dækker både naturidentiske og kunstige aromaer vil efter DFO’s opfattelse resultere i et tab af mulig forbrugerinformation.

 

Med hensyn til den fælles godkendelsesprocedure udtrykkes bekymring for så vidt angår fortrolighedsbestemmelserne. DFO finder det således problematisk, at det ifølge forslaget ikke vil være muligt at opretholde fortrolighed for nyanmeldte aromastoffer indtil sidste fase af godkendelsesproceduren. DFO fremfører, at de fleste fremstillingsmetoder for aromastoffer ikke kan patenteres, og at en sådan fortrolighedsperiode derfor vil have stor værdi for aromaindustrien, idet konkurrerende virksomheder ikke får mulighed for en samtidig opstart af produktion af aromastoffer.

 

Fagligt Fælles Forbund (3F) har – også på vegne af NNF (Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet) indenfor den korte høringsfrist skimmet forslagene og bemærker, at udarbejdelsen af forslagene har været præget af, at det er industrien, der har været kontakt til, og ikke arbejdstagerorganisationerne. De anmoder derfor om, at EFFAT (den europæiske arbejdstagerorganisation for ansatte i fødevareindustrien og landbruget) bliver inddraget fremover, samt at de arbejdsmiljømæssige aspekter også tages i betragtning.

 

Forbrugerrådet har meddelt, at den mere transparente fælles beslutningsprocedure bør anvendes frem for komitéprocedure. Ligeledes finder Forbrugerrådet, at EFSA’s økonomiske ressourcer bør styrkes. Forbrugerrådet støtter genevaluering af både tilsætningsstoffer og aromastoffer og ønsker i den forbindelse en reduktion i antallet af stoffer og finder, at en genevaluering hver 10. år er relevant. Endvidere ønsker Forbrugerrådet, at kriterierne for teknologisk behov, forbrugervildledning og forbrugerbehov bør defineres og fremgå tydeligt af lovgivningen med eksempler. Dette gælder både for tilsætningsstoffer og enzymer. Forbrugerrådet støtter kravet om monitering af indtag og forbrug. Ligeledes ønsker Forbrugerrådet klare regler vedr. mærkning og ønsker en genovervejelse af definitionen af tilsætningsstoffer således, at tekniske hjælpestoffer inkluderes. Forbrugerrådet støtter, at enzymer tilstede i slutproduktet skal mærkes, og at der skal være adgang til information vedrørende alle enzymer, som er indgået i produktionsprocessen. Og sluttelig, med henblik på at undgå vildledning af forbrugerne, bør 90-% reglen vedrørende aromastoffers herkomst erstattes af en 98-% regel. Den procentvise angivelse beskriver hvor stor en del af aromaen, der skal stamme fra naturligt udgangsmateriale, såfremt aromaen skal kunne kaldes ”naturlig”.

 

Fødevare Industrien (FI) støtter generelt de fire forordningsforslag og er tilfredse med, at godkendelserne skal ske via komitéproceduren. Dog finder FI, at Kommissionens frist på 9 måneder til at fremsætte et udkast til forordning om godkendelse bør reduceres betydeligt, da det vil betyde en noget langsommere godkendelsesproces, end for eksempel den nuværende danske. Ydermere kan FI ikke se formålet med, at Kommissionen skal bestemme hvilke informationer, der skal være fortrolige – det bør afgøres sammen med den pågældende virksomhed.

 

I forslaget for aromaer fastsættes, at en aroma eller udgangsmateriale hertil, der er omfattet af regulering for genetisk modificerede (GMO) fødevarer (forordning 1829/2003), først kan optages på positivlisten for aromaer, når den/det er blevet tilladt efter procedure for GMO fødevarer. FI har bemærket hertil, at det jævnfør Kommissionens ”one door - one key” princip bør præciseres, at der er tale om én godkendelsesprocedure for en aroma, også når aromaen eller udgangsmaterialet hertil er omfattet af forordning om genetisk modificerede fødevarer. I forslaget indgår krav til fødevarevirksomhedsledere om årlig indberetning til Kommissionen om anvendte mængder af aromaer samt anvendelsesniveauer af disse i de enkelte fødevarekategorier. FI finder, at gennemførsel af en sådan indberetning fra samtlige fødevarevirksomheder i EU eller deres repræsentanter vil være urealistisk. FI foreslår derfor, at aromaproducenterne foretager disse indberetninger baseret på estimeret anvendelse for fødevarekategorierne, idet antallet af aromaproducenter er langt færre end antallet af fødevarevirksomheder.

 

 

For så vidt angår forordningen om enzymer finder FI, at enzymer, der allerede har en national godkendelse, bør optages på fællesskabslisten uden en ny sikkerhedsvurdering. Dertil finder FI, at det skal fremgå af fællesskabslisten, hvorvidt enzymet er godkendt som teknisk hjælpestof eller som tilsætningsstof henset til mærkningskravet. FI mener, at det alene er enzymer, der tilsættes på grund af sin aktivitet i færdigvaren, der skal opfattes som et tilsætningsstof.

 

I forbindelse med den foreslåede genevaluering (risikovurdering foretaget af EFSA) af tilsætningsstofferne finder FI, at risikovurderingen bør begrænses til de stoffer, hvor der foreligger ny data og viden, der begrunder en ny vurdering.

 

Landbrugsraadet støtter forordningsforslagene, da der er tale om harmonisering, opdatering og forenkling. Desuden støttes, at fællesskabslisterne skal vedtages via komitéproceduren. Landbrugsraadet er dog bekymret for de fastsatte tidsfrister – om de er realiserbare, da EFSA har en meget massiv arbejdsbyrde. Samtidig undres Landbrugsraadet over, at Kommissionen efterfølgende har 9 måneder til fremsættelse af forslag. Der opfordres derfor til en kortere frist, således at processen bliver så effektiv som muligt.

 

Novozymes A/S er positive over for en harmonisering af lovgivningen på enzym-området og støtter, at godkendelse af enzymer af effektivitetsgrunde skal ske efter komitéproceduren, men foreslår, at de angivne tidsfrister for Kommissionens behandling af sagerne kortes væsentligt ned fra 9 til 3 måneder. Novozymes A/S er desuden positive overfor den foreslåede overgangsordning, samt at de enzymer, der anvendes som tekniske hjælpestoffer, ikke skal mærkes. Slutteligt foreslås, at der etableres en form for ”fast track” procedure for de enzymer, der allerede er godkendt i henholdsvis Danmark og Frankrig (der som de eneste har nationale godkendelsesordninger), således at EFSA hurtigere kan evaluere enzymerne med henblik på godkendelse.

 

Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg har i forbindelse med forberedelsen af rådsmødet (EPSCO) 30.-31. maj 2007 haft mulighed for at udtale sig om forslaget på ny. Landbrugsrådet, 3F og FødevareIndustrien har henvist til deres tidligere udtalelser.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

4.     Rapport fra Kommissionen til Rådet om indførelse af elektronisk identifikation af får og geder og forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 for så vidt angår datoen for indførelse af elektronisk identifikation af får og geder.

Nyt notat.

 

Resumé

På basis af en rapport fra Kommissionen til Rådet om anvendelse af elektronisk identifikation af får og geder foreslår Kommissionen, at fristen for hvornår der skal være indført obligatorisk elektronisk identifikation af får og geder i medlemsstaterne, bliver udskudt fra den 1. januar 2008 til ubestemt tid. Dog således, at der bliver mindst et år til at gennemføre beslutningen, når en ny dato senere er blevet besluttet. Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

 

Baggrund

Kommissionen har den 15. november 2007 fremlagt forslag om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 for så vidt angår datoen for indførelse af elektronisk identifikation. Kommissionen har endvidere den 16. november 2007 fremlagt en rapport fra Kommissionen til Rådet om anvendelse af elektronisk identifikation af får og geder. En dansk version af både rapport og forslag er modtaget i Rådet de pågældende datoer. 

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Rapporten og forslaget er sat på dagsordenen til Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. -19. december 2007 med henblik på vedtagelse.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget vedrører ændring af en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens holdning, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

 

Formål og indhold

Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17. december 2003 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og direktiv 92/102/EØF og 64/432/EØF, skal Kommissionen forelægge Rådet en rapport om medlemsstaternes erfaringer med gennemførelsen af ordninger for elektronisk identifikation inden den 30. juni 2006.

 

Rapporten skal ledsages af et forslag, som Rådet skal træffe afgørelse om med henblik på at bekræfte eller ændre den 1. januar 2008 som datoen for obligatorisk indførelse af elektronisk identifikation.

 

Rapporten beskriver en række fordele og ulemper ved brugen af de nuværende godkendte former for elektronisk identifikation af får og geder. Dvs. anvendelsen af elektroniske øremærker og en mærkning, der indgives oralt til drøvtyggere og som bliver siddende permanent i formaven på dyret. (Ruminal bolus).

 

Endvidere beskrives erfaringerne med andre typer mærkning, der endnu ikke er godkendt på EU plan: F.eks. mærkning som implanteres i kroppen af et dyr ved injektion og elektronisk mærkning fastgjort til den nederste del af dyrets ben (kodebenet).

 

Rapporten konkluderer bl.a., at i lyset af de forskelligartede drifts- og miljøforhold i medlemsstaterne, bør fællesskabslovgivningen ikke fremme en bestemt teknisk løsning. Nærhedsprincippet må finde anvendelse, så udstyret til elektronisk identifikation kan vælges i overensstemmelse med de specifikke behov i de enkelte medlemsstater.

 

Endvidere bliver det konkluderet, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at fastsætte en endelig frist for obligatorisk indførelse af elektronisk identifikation på fællesskabsplan. Fristen for gennemførelse af elektronisk identifikation bliver derfor foreslået udsat. 

 

Det nye forslag til forordning foreslår, at den fastsatte frist 1. januar 2008 for, hvornår der skal være indført obligatorisk elektronisk identifikation af får og geder i medlemsstaterne, bliver udskudt til ubestemt tid. Dog således, at der bliver mindst et år til at gennemføre beslutningen, når en ny dato senere er blevet besluttet i en forskriftskomitéprocedure.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet (EP) har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

 

Gældende dansk ret

Bekendtgørelse nr. 1066 af 10. november 2005 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder. Den dato, der foreslås ændret er dog endnu ikke indføjet i bekendtgørelsen, idet det er planlagt at ændre bekendtgørelsen, når en ny dato for kravet om obligatorisk elektronisk identifikation er fastsat.

 

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

 

Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle eller øvrige samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Forslaget vurderes heller ikke at give øgede administrative eller økonomiske byrder for erhvervet.

 

Høring

Forslaget er ikke sendt i høring.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen tager indholdet af rapporten om erfaringerne med elektronisk identifikation af får og geder til efterretning. Den indeholder ikke egentlige nye faktuelle oplysninger omkring elektronisk mærkning, og regeringen er generelt enig i rapportens konklusioner.

 

Regeringen anser det for rimeligt, at overgangen til elektronisk mærkning bliver udskudt, da den eksisterende form for mærkning fungerer udmærket.

 

Regeringen støtter derfor forslaget.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være generel opbakning til principperne i forslaget.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

5.     Forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for vin og om ændring af visse forordninger

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. november 2007.
Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

 

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 4. juli 2007 forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for vin og om ændring af visse forordninger.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget er en udmøntning af de seneste års drøftelser, der officielt indledtes med Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet ”Mod en bæredygtig europæisk vinsektor” af 22. juni 2006.

 

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

 

Formålet med reformen vil være, at:

• Styrke europæisk vinproduktions konkurrenceevne, styrke EU-vines omdømme samt genvinde og forøge markedsandele i sÃ¥vel EU som i 3. lande.
• Skabe et enkelt og klart regelsæt, der effektivt kan skabe en balance mellem udbud og efterspørgsel.
• Bevare de bedste traditioner inden for europæisk vinproduktion, samt opretholde livet i landdistrikterne og tage hensyn til miljøet i alle led af produktionen.

 

Derudover skal EU’s nye vinpolitik tage højde for samfundets øgede fokus på sundhed og forbrugerbeskyttelse, behovet for forenelighed med WTO-reglerne og sammenhæng med reformen af den fælles landbrugspolitik (CAP) samt overensstemmelse med de fremtidige økonomiske rammer.

 

Reformens hovedlinjer

Forslaget indebærer en reform i to trin. Første fase fra 2008-2013 skal sikre, at markedsbalancen genoprettes ved at afskaffe markedsforanstaltningerne og derefter hjælpe ikke-konkurrencedygtige vinproducenter til at ophøre med vinproduktion bl.a. gennem rydningsordningen (der dog ifølge Kommissionens seneste arbejdsdokument af 31. oktober 2007 ophører efter 2011). Fra 1. januar 2014, når markedsbalancen forventes at være genoprettet, indledes anden fase i reformen med at

 

 

Afskaffelse af markedsforanstaltningerne

 

 

Overførsel af midler til landdistriktsprogrammet (LDP)

 

Overførsel af midler til nationale konvolutter (støtteprogrammer)

Af de frigjorte budgetmidler vil der blive overført 634 mio. € til nationale konvolutter i 2009 og derefter 879 mio. € i 2010 faldende til 858 mio. € i 2013. Fra 2015 og frem vil der blive overført 850 mio. € pr. år. Hvert år vil en nærmere fastsat procentdel af de nationale konvolutter gå til salgsfremme i 3. lande. Der er i 2009 og frem reserveret minimum120 mio. € pr. år.

 

De nationale konvolutter vil blive fordelt til medlemsstaterne på grundlag af deres vindyrkningsareal, produktionsmængde og historiske udgifter. Fordelingen sker som udgangspunkt efter satserne ¼ areal, ¼ produktion og ½ udgifter. Fordelingen til de enkelte medlemsstater fremgår af bilag II til forslaget. For så vidt angår midlerne til salgsfremme sker fordelingen med ½ areal og ½ produktion. Programmerne kan ikke co-finansieres af medlemsstaterne, men der er mulighed for at give statsstøtte til salgsfremme og til høstforsikringer i overensstemmelse med statsstøttereglerne. Medlemsstaterne kan anvende midlerne i forbindelse med iværksættelsen af 5-årige støtteprogrammer. Formålet er at øge konkurrenceevne og markedstilpasning i sektoren. Medlemsstaterne udarbejder selv programmerne, der skal tilpasses deres specifikke behov. Programmerne skal forelægges Kommissionen og skal indeholde mindst to af følgende fem foranstaltninger:  

 

·        Omstrukturering/omstilling (fx nye sorter el. ny teknik).

·        Salgsfremme i 3. lande (dette er obligatorisk, og en bestemt procentdel af de afsatte midler skal gÃ¥ til sÃ¥danne aktiviteter).

·        Grøn høst (høst af umodne druer).

·        Gensidige forsikringsfonde, der skal sikre mod konjunktursvingninger (midlertidige og faldende støtte til administrative omkostninger).

·        Høstforsikringer (støtte til forsikringspræmier).

 

Deltagelse i de nationale støtteprogrammer (omstilling/omstrukturering og grøn høst) medfører krav til producenterne om krydsoverensstemmelse. Overtrædelse af reglerne sanktioneres ved reduktion i støtteudbetalingen fra de nationale støtteprogrammer.

 

Rydning

 

Kommissionen har tidligere oplyst, at hvis de afsatte EU-midler til rydning ikke udnyttes, vil de bortfalde, dvs. at de ikke på anden vis vil indgå i markedsordningen for vin.

 

Der synes at tegne sig et kompromis omkring rydningsordningens indhold, idet det imidlertid  fortsat er uafklaret, om medlemslandene vil støtte Kommissionens seneste forslag omkring finansieringen.

 

Enkeltbetalingsordningen

 

Forbud mod nyplantninger

omstrukturering kan få tid til at virke. Fra 2014, når markedet forventes stabiliseret, ophæves forbudet, så de tilbageblevne konkurrencedygtige producenter herefter frit kan udvide deres bedrifter.

 

 

Mærkning, geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser

 

Vinfremstillingsmetoder (ønologiske metoder)

 

 

Miljøtiltag

For at få del i de nationale støtteprogrammer skal producenterne opfylde kravene til krydsoverens-stemmelse. Alle vindyrkningsarealer (herunder også ikke-ryddede) arealer vil blive indlemmet i enkeltbetalingsordningen og dermed underlagt krav om krydsoverensstemmelse. En del midler overføres fra markedsforanstaltningerne (søjle I) til landdistriktsmidlerne (søjle II), hvor der ydes støtte til miljøtiltag i landområder. Endelig kan rydning begrænses i særligt miljøfølsomme områder.

 

Salgsfremme

En forholdsvis stor del af de midler, der allokeres til de nationale støtteprogrammer, skal gå til markedsføringstiltag i 3.-lande. Disse tiltag finansieres af fællesskabet med max. 50 %, organisationerne min. 20 % og medlemsstaterne op til 30 %. Landdistriktsmidlerne kan ligeledes gå til markedsføring. Endelig indebærer forslaget, at der opstilles rammer for producent- og brancheorganisationer, så de enkelte producenter bliver organiseret i enheder, der effektivt kan udnytte de muligheder for koordineret markedsføring, der ligger i markedsordningen.

 

Endelig vil nye kampagner kunne iværksættes på det indre marked for at oplyse forbrugerne om ansvarligt indtag af vin. Disse kampagner vil blive finansieret via markedsordningen for salgsfremme.

 

Komitologi

 

Konsekvenser

Budget

Almindeligvis udgør markedsordningen for vin mellem 2,5 % og 5,5 % af de samlede udgifter til landbrugspolitikkens søjle I. Forslaget indebærer, at en del af den produktionsafhængige støtte af­kobles og overføres til enkeltbetalingsordningen, mens de resterende midler overføres til nationale støtteprogrammer, rydningspræmien og landdistriktsordningen. Reformen vil derfor formentlig medføre større forudsigelighed for EU's budget på dette område. I Kommissionens budgetoverslag ligger de samlede udgifter på mellem 1.311 og 1.319 mio. €/år fra 2009-2013. Dette synes at være i overensstemmelse med Kommissionens udtalelser om budgetneutralitet, da de samlede udgifter til markedsordningen i de næste år anslås til at ligge lidt over dette beløb (1.487 mia. € i 2007 og 1.377 mia. € i 2008).

 

I den nuværende markedsordning udgør markedsforanstaltningerne og eksportrestitutionerne ca. 60 % af budgettet. Den resterende del af budgettet går dels til omstrukturering (ca. 37 %) og dels til rydningspræmier (omkring 2-3 %). 

 

Midlerne skal efter reformen fordeles mellem rydning, enkeltbetalingsordningen, nationale støtte­programmer og landdistriktsordningen. Rydningspræmierne vil gradvist blive formindsket frem til

2011, hvor de ophører helt. Den budgetmæssige fordeling forventes i 2014 at være som følger:

• Ca. 30 % overføres til landdistriktsprogrammet
• Ca. 64 % bruges til de nationale støtteprogrammer (heraf omkring 15 % til salgsfremme)
• Ca. 5 % overføres til enkeltbetalingsordningen

 

Lovgivningsmæssig effekt

Forslaget forventes at få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der kan blive tale om mindre til­pasninger i bekendtgørelse nr. 708 af 18. juli 2000 om dansk vinproduktion samt bekendtgørelse nr. 582 af 6. juni 2007 om tilvirkning af vin for så vidt angår mærkningsregler, geografiske betegnelser og ønologiske metoder.

 

Effekt på markedsbalance, prisdannelse og erhvervets indkomster

For at opnå en markedsstabiliserende effekt af reformen skal sektorens strukturelle problemer løses. Dette er formålet med at afskaffe de eksisterende støtteforanstaltninger, der har bidraget til at opret­holde overskudsproduktionen. Ifølge Kommissionen vil dette tiltag bevirke, at overskydende vin ikke fjernes fra markedet, og på kort sigt medføre en nedgang i priser og indkomster. De kortsigtede negative effekter søges imødegået igennem rydningsordningen, der kan skabe en mere glidende overgang mod øget markedsorientering. På langt sigt vil markedet blive bragt i balance ved, at pro­duktionen tilpasses efterspørgslen. Redskaberne i de nationale støtteprogrammer samt landdistrikts­programmerne kan yderligere bidrage til at skabe og støtte en mere bæredygtig strukturudvikling. Effekten beror dog på, hvilke redskaber fra disse ordninger, de enkelte medlemslande vælger at bruge.

 

Effekter på konkurrenceevnen

Europæisk vinproduktion er hæmmet af en stor andel af meget små produktionsenheder, fraværet af en effektiv markedsføringsstrategi samt en meget høj grad af regulering af produktionsmetoder og mærkning. Kommissionen antager, at forslagets forenklingstiltag, mulighederne for nyplantninger i 2014 samt den øgede fokus på salgsfremme i specielt tredjelande vil afhjælpe denne situation bl.a. ved at åbne for nye markeder og øge kendskabet til EU’s kvalitetsvine.

 

Udtalelser

 

Høring

På §2-udvalget (landbrug) den 3. juli 2007 spurgte Landbrugsraadet, hvorfor man vil tildele støtte fra nationale konvolutter og landdistriktsprogrammer i stedet for blot at lægge vinarealerne ind und­er Enkeltbetalingsordningen.

 

Fødevareministeriet (FVM) svarede, at alle arealer med forslaget til vinreformen kan være grundlag for enkeltbetalingsordningen, men kun de ryddede arealer (200.000 hektar ud af 3,4 mio. hektar) får nye betalingsrettigheder. Flere af de vinproducerende medlemslande har udtrykt ønske om særlige tiltag, da vinsektoren er i vanskeligheder.

 

Landbrugsraadet bemærkede, at der ville blive et øget incitament til at dyrke vinarealerne med an­dre afgrøder. Man spurgte desuden til om mærkningsreglerne ville blive ændret og om der fortsat ville være mulighed for geografiske betegnelser.

 

Dertil svarede FVM, at mærkningsreglerne ville blive ændret, og at der i forhold til geografiske be­tegnelser ville blive ens regler for bordvine med og/eller uden geografiske betegnelser, så man kan angive druesort og årgang også på bordvine uden geografiske betegnelser. Reglerne i mærkningsdi­rektivet vil blive suppleret.

 

Endelig spurgte Landbrugsraadet, om man nationalt vil kunne beslutte at give alle vinarealer beta­lingsrettigheder.

 

FVM svarede, at spørgsmål af den detaljeringsgrad må vente til det endelige forslag foreligger. Det blev tilføjet, at nationale støtteprogrammer også vil være EU-finansieret (nationale konvolutter).

 

Foreningen af Danske Vinavlere har ved brev af 23. juli 2007 tilkendegivet, at foreningen som ud­gangspunkt er enige i Kommissionens målsætning med forslaget, at forbedre konkurrenceevnen, at skabe enklere og mere effektive regler og omlægning af støtteordningerne. Foreningen finder dog, at forslaget om forbud mod tilsætning af sukker til druemost er helt uacceptabelt for dansk vinavl. At afhjælpe en overproduktion i Sydeuropa med et forbud der hovedsagelig rammer Nordeuropa, synes helt ude af proportioner. Når omlægningen af støtteordningerne samtidigt hovedsagelig tilgo­deser Sydeuropa og ikke nævner dansk vinavl i de fremtidige direkte kvalitetsforbedrende ordnin­ger, finder foreningen ikke at vinavlen stilles lige i EU.

 

Foreningen finder ikke, at forslaget om ensartet mærkning af vin tilgodeser kvalitetsvin. Man har netop fået godkendt dansk vin med geografisk betegnelse som netop fremhæver kvalitetsvin frem for bordvin. Kvalitetsvinen med geografisk betegnelse muliggør årgangsbetegnelse og druesort til forskel fra bordvin. Med Kommissionens forslag skal dette gælde for alle sorter fra næste år. Ende­lig mener foreningen, at det ikke kan afvises, at der indenfor de næste 3 – 5 år bliver behov for en forøgelse af arealet til vindyrkning, f.eks. til 150 HA. Man ønsker derfor, at dette bliver taget med i forhandlingerne.

 

Ved skriftlig høring af § 2 udvalget har Landbrugsraadet den 11. september 2007 tilkendegivet, at man fastholder det tidligere tilkendegivne høringssvar, samt at rådet støtter Foreningen af Danske Vinavleres brev af 23. juli 2007.

 

På mødet i § 2-udvalget den 12. november 2007 gav Landbrugsraadet udtryk for betænkelighed over tiltagene i vinreformen, da man fandt, at de åbner mulighed for nationale ordninger. Man var derfor bekymret for, om der var tale om en tendens, som ville slå igennem i den øvrige fælles land­brugspolitik. Endvidere udtrykte Landbrugsraadet støtte til Foreningen af Danske Vinavlere og støtter, at muligheden for at tilsætte sukker i forbindelse med vinproduktion opretholdes. Man støt­ter endvidere forslaget om mærkning af vin. Yderligere nævntes, at Foreningen af Danske Vinav­lere fandt, at de også burde være støtteberettigede efter enkeltbetalingsordningen.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at en reform af vinsektoren bør fokusere på en øget mar­kedsorientering og liberalisering af ordningen. Regeringen finder det væsentligt, at reformen af vin-ordningen er i tråd med tidligere reformer af markedsordninger for landbrugsvarer samt, at udgiftsloftet fra Det Europæiske Råd i Bruxelles 2002 for perioden 2007-2013 respekteres som i landbrugsreformen fra 2003. Regeringen finder, at budgettet samlet set bør falde, og at reformen som minimum bør være budgetneutral og lægger vægt på, at forslaget ikke medfører øgede totale udgifter, såvel nationale som EU-midler til den fælles landbrugspolitik.

 

 

Endvidere bør en reform, inkl. eventuelle krisestyringsforanstaltninger, overholde de forpligtelser,

der følger af internationale aftaler, herunder inden for WTO-reglerne. Principielt finder regeringen, at krisestyringsforanstaltninger bør undgås, og at salgsfremmeforanstaltninger bør begrænses i videst muligt omfang.

 

Regeringen finder endvidere, at tilsætning af sukker fortsat bør være muligt, idet sukkertilsætning er nødvendig til vinproduktion i de nordlige EU-lande og da et forbud ville svække konkurrenceevnen i forhold til vine fra 3. lande.

 

Danmark ønsker blandt andet, at det bliver frivilligt, om medlemsstaterne vil føre og opdatere et register over druesorter, der kan dyrkes i Danmark med henblik på produktion af vin, og at også vin uden geografisk betegnelse (bordvin), kan mærkes med druesorter og årstal.

 

De specifikke mærkningsregler for vin skal angives på et sprog, der umiddelbart kan forstås af den endelige forbruger.

 

Endelig bør reformen fokusere på en mærkbar forenkling af hele EU-regelsættet, herunder særligt af reglerne for mærkning og oprindelsesbetegnelser, idet der må sikres overensstemmelse med de horisontale regler for mærkning.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt medlemslandene generel enighed om behovet for en dybdegående reform af markedsordningen for vin.

 

Flertallet af medlemslande forventes at støtte en reform. Endvidere forventes der at være en generel tilslutning til en reformmodel i 2 trin, hvor der i en kortere periode kan ydes støtte til rydning samtidig med, at forbudet mod nyplantninger opretholdes, så planen om ophør af støtte til destillation, oplagring m.m. ikke får så store økonomiske konsekvenser for sektoren.

 

En gruppe af lande, heriblandt de største vinproducerende lande, forventes at være betænkelige ved omfattende rydning som et dominerende tiltag. De ønsker i stedet større fokus på støtte til markedsføring, samt fremme af kvalitet og konkurrenceevne, en mere glidende overgang samt større nationale konvolutter. På den måde vil der kunne tages hensyn til særlige lokale behov og mulighed for kriseforanstaltninger. Hovedparten af disse lande ønsker således, at størstedelen af midlerne overføres til nationale konvolutter og med mindre rydning og mindre overførsel til landdistriktsområdet.

 

En række nordligt beliggende lande ønsker fortsat at kunne berige vinen med sukker. Der er kun få lande, som ønsker et forbud mod sukkertilsætning.

 

 

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

Der er oversendt grundnotat den 26. juli 2007.

 

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

6.     Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for di­rekte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og af forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (krydsoverensstemmelse)

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 16. november 2007.
Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

I sin rapport til Rådet om gennemførelsen af krydsoverensstemmelseskravene af 29. marts 2007 fremsatte Kommissionen forenklingsforslag til krydsoverensstemmelsessystemet. Rådet anmodede på rådsmødet den 11. juni 2007 Kommissionen om at sikre, at de planlagte lovgivningsmæssige foranstaltninger vedtages hurtigt og om muligt anvendes allerede i 2007. På den baggrund har Kommissionen den 29. august 2007 fremsat forslag til ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og forordning (EF) nr. 1698/2005.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2007) 484 af 29. august 2007 fremsat forslag om ændring af enkelt­betalingsordningen, for så vidt angår reglerne om krydsoverensstemmelse og om landbrugerens rå­dighedsperiode. Forslaget er oversendt til Rådet den 29. august 2007.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37, stk. 2, tredje afsnit og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførslen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til­godeset.

 

Formål og indhold

Forslaget indebærer følgende ændringer af forordning (EF) nr. 1782/2003 og forordning (EF) nr. 1698/2005:

·        Hjemmel til at indføre bagatelgrænser pÃ¥ krydsoverensstemmelsesordningen:
- Medlemsstaterne kan vælge at undlade at gennemføre nedsættelser på 50 EUR og derunder pr. landbruger pr. kalenderår. Kontrolmyndigheden skal underrette landbrugeren om alle konstaterede overtrædelser og foretage opfølgende kontrol det efterfølgende kalenderår.
- Medlemsstaterne kan beslutte at undlade at sanktionere mindre overtrædelser, medmindre der er tale om overtrædelser, der udgør en direkte risiko for mennesker eller dyrs sundhed. Kontrolmyndighederne skal dog foretage en særlig opfølgning, medmindre landbrugeren umiddelbart foretager afhjælpende foranstaltninger, der bringer overtrædelsen til ophør.

·        10-mÃ¥neders rÃ¥dighedsperioden ændres, sÃ¥ledes at ansøger skal have arealet til rÃ¥dighed pÃ¥ en dato fastsat af medlemsstaten. Datoen dog ikke kan dog ikke være senere end sidste dato i medlemsstaten for ændring af støtteansøgningen.

·        Præcisering af landbrugernes ansvar i forhold til krydsoverensstemmelse i tilfælde af overdragelse af arealer i løbet af kalenderÃ¥ret:
- Støtteansøger holdes ansvarlig for overholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne i hele støtteåret, hvis overtrædelsen direkte kan tilskrives ham selv eller erhverver, såfremt han har overdraget sin landbrugsjord i løbet af det pågældende kalenderår.
- Støtteansøger holdes tillige ansvarlig for overtrædelser, der direkte kan tilskrives overdra­ger, såfremt han inden rådighedsdatoen har erhvervet arealer, der medtages i støtteansøgnin­gen.

·        Indfasning af krydsoverensstemmelsesordningen i de nye medlemsstater:
- Krydsoverensstemmelsesreglerne indfases over en 3-årig periode fra 1. januar 2009 re­spektivt 1. januar 2012 (Rumænien og Bulgarien).
- Samme indfasningsperiode gælder for krydsoverensstemmelsesreglerne under landdi­striktsordningerne.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet forventes at udtale sig den 13. december 2007.

 

Konsekvenser

Forslaget indebærer ændring af bekendtgørelse nr. 279 af 22. marts 2007 om krydsoverensstem­melse.

 

 

Den nuværende 10-måneders rådighedsperiode har medvirket til at vanskeliggøre ejendomshandler, forpagtninger m.v., ligesom den har været en stor administrativ byrde for ansøger og administratio­nen. Fastsættelsen af en rådighedsdato vil imødekomme disse vanskeligheder.

 

Høring

Notatet er sendt i høring i § 2-udvalget (landbrug) den 12. september 2007.

Landbrugsraadet skriver i høringssvar af 13. september 2007, at Landbrugsraadet finder det positivt, at Kommissionen vil afskaffe den gældende 10 måneders rådighedsperiode. I stedet vil man dog indføre den 15. juni som skæringsdato. Det vil de facto indebære, at der fortsat vil være en rådig­hedsperiode, nemlig tidsrummet mellem ansøgningsdagen og den 15. juni. Dette finder Landbrugs­raadet unødigt og anbefaler derfor, at skæringsdatoen bliver lig med den dato, som de enkelte lande har fastsat som ansøgningsfrist i de enkelte år.

 

Landbrugsraadet kan tiltræde forslagets bagatelgrænse for støttereduktioner, i det man dog finder, at den foreslåede grænse på 50 EUR er meget lav.

 

Endelig er Landbrugsraadet meget tilfreds med, at der foreslås hjemmel i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 til at indføre en tolerancetærskel for mindre overtrædelser af kravene under ordningen for krydsoverensstemmelse.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark finder, at krydsoverensstemmelse er, og fortsat skal være, et centralt element i den fælles landbrugspolitik. Danmark hilser derfor forslaget velkomment, idet det ses som et skridt i retning af at sikre en mere ensartet implementering og enkel ordning omkring krydsoverensstemmelse, der samtidig er lettere at administrere.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

(landbrug og fiskeri) den 22.- 23. oktober 2007 jf. samlenotat af 4. oktober 2007 og den 21. septem­ber 2007 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. september 2007 jf. samlenotat af 13. september 2007

 

Kommissionens beretning til Rådet om anvendelse af krydsoverensstemmelsessystemet (KOM (2007) 147) blev forelagt Folketingets Europaudvalg senest den 8. juni 2007 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11. – 12. juni 2007, jf. samlenotat af 1. juni 2007.

 

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

7.     Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af spiritus.

Genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 23. november 2007. Ændrin­ger er markeret med i margenen.

 

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af spiritus. Forslaget indebærer en revision og sammen­skrivning af gældende spiritusforordninger med tilhørende gennemførelsesbestemmelser med det formål at øge læsbarheden af forordningens tekst og tilpasse den til nye tekniske udviklinger. For­slaget introducerer bl.a. en kategorisering af forskellige spiritustyper i tre kategorier afhængig af, hvilke råvarer den enkelte spiritustype må baseres på samt hvilke aromastoffer, der må tilsættes. Endvidere stilles forslag om ændring af visse mærkningsregler for spiritus samt til ændring i pro­cedureformen for fremtidige ændringer af lovgivningen på området, idet bl.a. forordningens bilag, herunder bl.a. definitionerne for spiritustyper, fremtidigt vil kunne ændres i komitéprocedure, hvor ændring i dag forudsætter vedtagelse via fælles beslutningstagen af Europa-Parlamentet og Rådet.

En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Europa-Parlamentet stemte om forslaget på plenarsamlingen den 19. juni 2007.

 

Baggrund

Kommissionen har med KOM (2005) 125 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for­ordning om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af spiritus. Forslaget er oversendt til Rådet d. 15. december 2005. Forslaget er modtaget fra Rådssekretariatet i dansk sprogversion den 22. december 2005. 

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 95 og skal behandles efter proceduren for fælles be­slutningstagen i TEF artikel 251.

 

 

Nærhedsprincippet

Det er regeringens opfattelse, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der er tale om en ændring af allerede vedtaget fællesskabslovgivning, og regeringen finder, at harmoniserede standarder for spiritus bør fastsættes på fællesskabsniveau.

 

Formål og indhold

Forslaget indebærer en revision og sammenskrivning af gældende spiritusforordninger med tilhø­rende gennemførelsesbestemmelser^[2] med det hovedformål at øge læsbarheden af forordningernes tekst og tilpasse lovgivningen til nye tekniske udviklinger. Desuden introduceres ved forslaget en række ændringer af den gældende lovgivning som uddybet i det følgende.

 

Definitionen af spiritus foreslås videreført fra gældende forordning, hvorefter spiritus defineres som en drik med et alkoholindhold på mindst 15 %, beregnet til human konsum og med særlige organo­leptiske kvaliteter. Alkohol, der anvendes til fremstilling af spiritus, skal også fortsat være af land­brugsmæssig oprindelse.

 

Forslaget introducerer en kategorisering af spiritustyper, hvorefter spiritus inddeles i følgende 3 kategorier: ”spiritus”, ”særlig spiritus” og ”anden spiritus” og defineres som følger:

• ”spiritus”: stiller krav om bestemte rÃ¥varer. Der mÃ¥ ikke tilsættes alkohol og der mÃ¥ kun til­sættes naturlige aromaer og aromapræparater.
• ”særlig spiritus” kan fremstilles pÃ¥ baggrund af landbrugsalkohol uden bestemte krav til rÃ¥varen, og der mÃ¥ kun tilsættes naturlige, naturidentiske aromaer eller aromapræparater som defineret i ”aromastofdirektivet”^[3].
• ”anden spiritus” kan fremstilles pÃ¥ baggrund af landbrugsalkohol uden bestemte krav til rÃ¥varen og der mÃ¥ tilsættes aromastoffer i overensstemmelse med reglerne i ”aromadirekti­vet”.

 

Definitioner af spiritustyper og andre tekniske bestemmelser for de forskellige spiritustyper flyttes fra at være angivet i selve forordningens tekstdel til at blive reguleret ved et bilag til forordningen. Ændring af definitioner mv. forudsætter i dag ændring af Rådets og Parlamentets forordning via proceduren om fælles beslutningstagen. Ifølge forslaget skal bl.a. bestemmelser i bilagene, herunder definitioner af spiritustyper, fremover kunne ændres via behandling i en forvaltningskomité.

 

Det foreslås, at der i komitéprocedure ud over de nævnte ændringer af definitioner kan vedtages gennemførelsesforanstaltninger samt fravigelse af forordningens bestemmelser i velbegrundede til­fælde. Kommissionen foreslår en forvaltningskomitéprocedure.

 

Hvad angår særligt definitionen af vodka er den i store træk identisk med den gældende definition, hvor der ikke er krav til råvaren, som det er tilfældet for en række andre typer af spiritus. Endvidere foreslås defineret en ny type spiritus ”Aromatiseret vodka”, som er vodka, hvor der må være tilført en fremherskende smag.

 

Som det er tilfældet i gældende forordning, indebærer forslaget, at der fastsættes specifikke be­stemmelser for mærkning af spiritus udover, hvad der er fastsat i de horisontale bestemmelser om mærkning af fødevarer, jf. mærkningsbekendtgørelsen^[4]. Ifølge forslaget skal de i forordningen fast­satte definitioner for de forskellige former for spiritus angives som ”varebetegnelse”, jf. bestemmel­serne om mærkning af fødevarer. Et varemærke eller ”brand” kan ikke erstatte den obligatoriske anvendelse af varebetegnelse. For spiritus, hvor der ikke er fastsat en definition, skal varebetegnel­sen være ”spiritus”. Mærkningsoplysningerne skal anføres på et eller flere af Fællesskabets offici­elle sprog, således, at den endelige forbruger let kan forstå de enkelte oplysninger, svarende til be­stemmelserne i de horisontale mærkningsregler. Specifikt for ”Vodka” foreslås, at det af mærknin­gen skal fremgå hvilke råvarer, der er anvendt ved fremstillingen.

 

Bestemmelserne i forslaget vedrørende anvendelse af sødestoffer, farvestoffer og aromastoffer er i overensstemmelse med de gældende EU-direktiver på disse områder.

 

I bilag I til forordningen vedrørende tekniske definitioner og betingelser fastsættes grænseværdier for visse uønskede stoffer, bl.a. metanol (træsprit) i landbrugsalkohol. Grænseværdierne svarer til de eksisterende.

 

Spiritusområdet er ikke omfattet af EU-forordningen om beskyttelse af geografiske betegnelser^[5]. Forslaget indeholder derfor selvstændige bestemmelser om definition, beskyttelse og registrering af geografiske betegnelser. Disse bestemmelser justeres med dette forslag i overensstemmelse med internationale standarder.

 

For geografiske betegnelser, der er beskyttet efter gældende regler, skal der for at opretholde denne beskyttelse forelægges et teknisk dossier for geografiske betegnelser for Kommissionen. Hvis ikke der er offentliggjort et dossier inden 7 år efter den nye forordnings ikrafttræden, vil beskyttelsen af den geografiske betegnelse ophøre.

 

Særligt definitionen af vodka samt spørgsmålet om komitologi har været centrale emner under drøftelserne af forslaget i Rådet.

 

For så vidt angår definitionen af vodka har de traditionelle ”Vodka-lande” støttet af blandt andet Danmark arbejdet for en begrænsning af råvarerne til korn og kartofler samt eventuelt sukkeroer. De bærende argumenter herfor har været, at vodka er en traditionel spiritus i disse lande, og at for­brugerne forventer, at vodka er fremstillet af de nævnte råvarer.

 

Der har dog ikke været tilslutning fra andre medlemsstater til en definition, hvor vodka kun kan produceres på basis af korn og kartofler og eventuelt sukkerroer. Rådet blev således enig om et kompromis i oktober 2006, der omfattede krav om mærkning, hvis der blev anvendt andre råvarer end de traditionelle råvarer. Dette kompromis har dannet grundlag for de videre drøftelser med Eu­ropa-Parlamentet. I lyset af disse drøftelser samt under hensyntagen til diverse forbrugerundersøgel­ser blev der i foråret 2007 i Rådet opnået tilslutning til et revideret kompromisforslag, som indebar, at hvis der ved produktionen af vodka anvendes andre råvarer end korn og kartofler, skal de pågæl­dende råvarer fremgå af mærkningen. Der er ikke særlige formkrav til denne mærkning. Mærknin­gen skal blot opfylde de generelle krav til mærkningsoplysninger.

 

For så vidt angår komitologispørgsmålet foreslår formandskabet, at forvaltningskomitéproceduren erstattes af henholdsvis forskriftskomitéproceduren og den nye kontrolprocedure (artikel 5a)[6]. Såle­des foreslår formandskabet, at kontrolproceduren, hvor Rådet og især Europa-Parlamentet tildeles forøgede beføjelser, skal anvendes i forbindelse med ændring af bilagene (herunder spiritusdefiniti­onerne) samt i forbindelse med vedtagelse af overgangsbestemmelser og fravigelse af forordningens bestemmelser i velbegrundede tilfælde. Forskriftkomitéproceduren foreslås derimod anvendt i for­bindelse med vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser samt med henblik på at løse visse prakti­ske problemer, der måtte opstå.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet stemte om forslaget på plenarsamlingen den 19. juni 2007. 

 

Konsekvenser

Forslaget er fremsat som en forordning, der ved vedtagelse er direkte anvendelig i dansk ret. Straf for overtrædelse af gældende spiritusregler er hjemlet ved bemyndigelsesloven^[7]. Der er ikke fastsat supplerende nationale bestemmelser i forbindelse med administrationen af gældende spiritusforord­ning. Forslaget vurderes således ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Beskyttelsesniveauet vurderes ikke at blive berørt af forslaget. Forslaget skønnes på det forelig­gende grundlag ikke at få statsfinansielle konsekvenser, og det skønnes heller ikke at indebære sam­fundsøkonomiske konsekvenser for hverken erhverv eller forbrugere.

 

Høring

Forslaget har været sendt i høring i en række organisationer og offentlige myndigheder i henhold til Fødevarelovens § 6 (generel høring), Fødevarelovens § 69 (Det Rådgivende Fødevareudvalg) og i henhold til artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 178/2002 af 28. juni 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevareautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (fødevareforordningen).

 

Forslaget blev udsendt i høring den 23. december 2006 straks efter forslagets fremsættelse. Hørings­svarene relaterer sig således til Kommissionens oprindelige forslag.

 

Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter, Dansk Landbrug og COOP Danmark fremfører alle en specifik modstand mod forslaget til definition af ”Vodka”.

 

Ifølge forslaget er der ikke særlige krav til udgangsmaterialet (råvaren) ved fremstilling af ”Vodka”, hvilket er ”status quo” i forhold til gældende spiritusforordning. De nævnte høringsparter ønsker en definition, hvorefter ”Vodka” kun kan fremstilles på basis af korn eller kartofler, dog således, at også anvendelse af melasse vil kunne accepteres i et kompromis.

 

Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter finder, at forslaget til definition af ”Vodka” står i modsætning til årelange oprindelige og traditionelle produktionsmetoder, produktkategoriens image og ikke mindst forbrugernes forventninger både i EU-medlemsstaterne og på eksportmarkederne. På denne måde diskrimineres ”Vodka” i forhold til de øvrige større traditionelle kategorier af destilleret spiritus i spiritusforordningen, som alle er defineret ned til brug af råvare.

 

Foreningen finder forslaget om, at der af mærkningen skal fremgå, hvilke råvarer, der er anvendt ved fremstillingen, uacceptabelt, idet dette også vil være diskriminerende i forhold til andre traditionelle typer spiritus, samt at mærkningskravet vil betyde øgede omkostninger for producenter med stor eksport.

 

Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter finder endvidere, at en opdeling af spiritus i tre kategorier er unødvendig, og foreningen er ikke bekendt med, at der har været fremsat ønske herom, hverken fra branche- eller forbrugerorganisationer. Videre anføres, at det ikke forekommer logisk, når et produkt som vodka, fremstillet efter fermentering og destillering præcis som f.eks. kornbrændevin, men blot destilleret til én procent højere alkohol, er placeret i kategori B – mens kornbrændevin er i kategori A med øvrige fermenterede, destillerede spiritustyper.

 

Foreningen finder endelig, at de geografiske betegnelser, der allerede i dag er optaget i Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89, bør være beskyttet i den nye forordning og således ikke skal igennem optagelsesproceduren som beskrevet i forslagets artikel 16.

 

Dansk Industri henholder sig bemærkningerne fra Foreningen af danske spiritusfabrikanter.

 

Forbrugerrådet er ligeledes af den opfattelse, at vodkadefinitionen er for bred, idet vodka normalt fremstilles på korn og kartofler.

 

Lægemiddelstyrelsen, Danmarks Restauranter og Cafeer (Under Dansk Handel og Service) har anført, at de ikke har bemærkninger til forslaget.

 

VSOD (Vin og spiritusorganisationen i Danmark) har ikke fremsendt bemærkninger til forslaget.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er principielt positiv overfor Kommissionens initiativ med hensyn til revision og sammenskrivning af gældende spiritusforordninger med det formål at øge læsbarheden af forordningens tekst og tilpasse den til nye tekniske udviklinger. Regeringen støtter på det foreliggende grundlag det kompromis, der blev opnået mellem Rådet og Europa-Parlamentet forud for Parlamentets afstemning på plenarsamlingen i juni 2007 og som blandt andet vedrører definitionen af vodka samt komitologispørgsmålet. For så vidt angår definitionen af vodka, indeholder kompromiset alene anvendelse af korn og kartofler og ikke melasse, som råvare til traditionel vodka. Anvendelse af melasse har ikke været afgørende for det danske erhverv, jf. høringssvarene.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være kvalificeret flertal for forslaget. Som det fremgår af notatet i øvrigt har de traditionelle ”Vodka-lande” arbejdet for en begrænsning af råvarerne til korn og kartofler samt eventuelt sukkeroer. De bærende argumenter herfor har været, at vodka er en traditionel spiritus i disse lande, og at forbrugerne forventer, at vodka er fremstillet af de nævnte råvarer.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

8.     (evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen for nationale kvoter for mælk)

Nyt notat.

 

Resume

Kommissionen forventes at fremsende rapport til Rådet angående markedssituationen for mejeriprodukter. Kommissionen forventes på denne baggrund at fremsætte forslag om en forhøjelse med 2 % af mælkekvoterne fra 1. april 2008. Danmark kan støtte at mælkekvoterne, som led i afviklingen af mælkekvoterne, trinvis forhøjes.

 

Baggrund

I den forventede rapport forventes Kommissionen at anbefale, at mælkekvoterne forhøjes med 2 % fra 1. april 2008, dvs. fra begyndelsen af det nye mælkekvoteår. En forhøjelse af mælkekvoterne kan gennemføres ved en ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1788/03.

 

Det forventede forslag er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17.-19. december 2007 med henblik på præsentation.

 

Nærhedsprincippet

Et forslag om forøgelse af mælkekvoterne vil være led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet vil være tilgodeset.

 

Formål og indhold

I juni 2003 blev markedsordningen for mælk og mejeriprodukter reformeret. Interventionsprisen for smør blev i den forbindelse over fire gange nedsat med i alt 25 %, ligesom interventionsprisen for skummetmælkspulver blev nedsat med i alt 15 % over tre gange. Som kompensation for prisnedsættelsen blev der indført en mælkepræmie, som en særlig støtte til mælkeproducenter. Mælkekvotesystemet blev forlænget til 2014/15.

 

Kommissionen har i meddelelse om sundhedstjekket oplyst, at der vil komme forslag om udfasning af produktionskvoter for bl.a. mælk, idet der lægges op til en drøftelse af en ”blød landing” for mælkeproducenterne f.eks. via gradvis øgning af kvoterne frem til 2014/2015, hvorefter mælkekvotesystemet ophører. Det forventede forslag om en forøgelse af mælkekvoterne er ikke en del af sundhedstjekket, men en reaktion på markedsudviklingen.

 

Siden reformen i 2003 har markedsudviklingen for mælk og mejeriprodukter været præget af øget produktion af ost og friske produkter samt reduceret produktion af skummetmælkspulver og smør. Priserne på ost var svagt stigende i perioden 2003-2006, mens priserne på skummetmælkspulver og smør var svagt faldende frem til og med 2006. I 2007 er priserne på både skummetmælkspulver og smør steget stærkt og ligger på ca. 218 % af interventionsprisen for skummetmælkspulver og på ca. 184 % af interventionsprisen på smør.

 

Denne markedsudvikling skyldes især øget efterspørgsel på verdensmarkedet kombineret med mindre udbud i vigtige eksportørlande som Australien og New Zealand. Eksporten finder kun sted i form af forarbejdede produkter som smør, ost og skummetmælkspulver, og eksporten udgør 6-7 % af den samlede produktion. Prisstigninger har medført, at EU siden juni 2007 har kunnet eksportere til verdensmarkedet uden restitutioner, ligesom interventionslagrene er tomme.

 

For mælkekvoterne har der været en tendens til, at udnyttelsen falder. I kvoteåret 2006/2007 udgjorde underudnyttelsen af den samlede kvote 1,9 millioner tons mælk. Kvoterne blev navnlig underudnyttet i Frankrig og UK, hvorimod kvoterne blev overskredet i Italien, Østrig og Danmark. For indeværende kvoteår 2007/2008 der udløber 31. april 2008 forventes det, at underudnyttelsen vil udgøre 3 millioner tons. Forordningen åbner ikke mulighed for at overføre uudnyttede kvoter mellem medlemsstaterne.

 

Kommissionen forventer, at EU fra 2008 uden risiko for at belaste interventionssystemet vil kunne øge sin produktion af ost, smør og skummetmælkspulver, og at der alene til at imødekomme behovet på EU’s marked vil være behov for yderligere 8,0 millioner tons mælk. Kommissionen skønner på den baggrund, at en øget produktion som følge af en forhøjelse af mælkekvoterne med 2 % let vil kunne afsættes på markedet uden risiko for at belaste interventionssystemet.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet vil blive hørt om det forventede forslag.

 

Konsekvenser

Budget

Det forventede forslag har ingen statsfinansielle konsekvenser eller administrative konsekvenser udover indvirkningen på EU’s budget. For EU’s budget må en forøgelse af kvoten forventes at medføre en mindre indtægt i form af lavere betaling af tillægsafgift, idet færre medlemslande vil overskride deres mælkekvote og derved være forpligtet til at betale tillægsafgift. For mælkekvoteåret 2006/2007 udgjorde tillægsafgiften 221 millioner €.

 

Lovgivningsmæssig effekt

Det forventede forslag vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Konsekvenser for beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, ligestilling, miljø, sundhed og forbrugerbeskyttelse

En vedtagelse af det forventede forslag skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

 

Erhvervsmæssige og administrative konsekvenser for virksomhederne.

For erhvervet vil en forøgelse af mælkekvoten antageligt medføre, at nogle producenter ikke skal betale tillægsafgift eller i givet fald en mindre tillægsafgift. Den administrative byrde for disse producenter må således formodes at blive lettet.

 

Høring

Ved skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) den 5. december 2007 har Dansk Kvæg og Mejeriforeningen udtalt, at man til fulde kan støtte en forhøjelse af mælkekvoterne gældende fra 1. april 2008. Man finder, at det er det rigtige skridt at foretage i retning af at forberede en blød landing af kvotesystemet i 2015 og man ser frem til at kursen følges op med yderligere trinvise kvoteforhøjelser i forbindelse med Sundhedstjekket. I lyset af markedssituationen mener Dansk Kvæg og Mejeriforeningen dog, at den forhøjelse på 2%, som ventes foreslået for 2008, er for beskeden og man anmoder derfor om, at der fra dansk side argumenteres for en forhøjelse i størrelsesordenen 3-4%. Det skyldes at en række lande ikke udnytter den eksisterende kvote og således heller ikke kan forventes at øge produktionen, selvom kvoten forhøjes. En forhøjelse på 2% vil næppe føre til en produktionsudvidelse på mere end 1%, hvilket stort set kun dækker den årlige forbrugsvækst på EU-markedet. Dermed bidrager EU fortsat ikke til at afhjælpe den strukturelle ubalance mellem udbud og efterspørgsel, som er opstået på verdensmarkedet som følge af blandt andet den langvarige tørkesituation i Australien. Markedsudviklingen har betydet, at alle former for EU-afsætningsstøtte – herunder eksportrestitutionerne - til mejeriprodukter er nulstillede. Dansk Kvæg og Mejeriforeningen mener derfor, at en kvoteudvidelse, som tillader øget eksport til tredjelande, ikke vil belaste EU-budgettet.

 

Landbrugsraadet skriver i høringssvar den 5. december 2007, at de støtter en udvidelse af mælkekvoten per 1. april 2008, idet det både imødekommer en øget efterspørgsel i markedet, samt bidrager til en udfasning af mælkekvotesystemet frem mod 2015.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter en forhøjelse af mælkekvoterne som led i afviklingen af mælkekvoterne gennem en trinvis forhøjelse. Danmark meddelte på Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. september 2007, at en forhøjelse i størrelsesordenen 3 % vil være ønskelig. En forhøjelse af kvoten med 2 % vil dog også kunne støttes.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være et kvalificeret flertal for et eventuelt forslag om forhøjelse af mælkekvoterne. Dog vil nogle medlemslande antageligt kræve en form for sikring af mælkeproduktionen i bjergegne og lignende ugunstigt stillede områder, hvor mælkekvotesystemet har medvirket til at fastholde produktionen.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

9.     Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 96/22/EF vedrørende forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af beta-agonister i husdyrbrug

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. august 2007. Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé:

Kommissionen foreslår at ændre Rådets direktiv 96/22/EF vedrørende forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af beta-agnonister i husdyrbrug. Det nye forslag gør det muligt at anvende en række hormoner til behandling af sygdomme hos selskabsdyr (”kæledyr.”). Forslaget vil endvidere helt forbyde at anvende hormonet østradiol 17 beta i husdyr bestemt til fødevareproduktion. Danmark støtter forslaget. Forslaget vurderes at styrke beskyttelsesniveauet i Danmark.

 

Baggrund
Kommissionen har med ovennævnte fremsat et forslag om at ændre Rådets direktiv 96/22/EF vedrørende forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af beta-agnonister i husdyrbrug.

 

En dansk version af forslaget er oversendt til RÃ¥det den 13. juni 2007.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særligt artikel 152, stk. 4, litra b. Forslaget skal behandles efter procedurerne for fælles beslutningstagen i artikel 251.

 

 

Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at emnet for forslaget har hørt under Fællesskabets enekompetence siden 1981. Det anføres endvidere, at der længe har været enighed om, at emnet skal reguleres på fællesskabsplan. Kommissionen angiver derfor, at nærhedsprincippet ikke finder anvendelse. Regeringen er enig i Kommissionens vurdering. Der er endvidere tale om ændringer af allerede eksisterende EU regler vedrørende forbud mod markedsføring af en række stoffer (hormoner), der kan misbruges til at fremme vækst hos dyr.

 

Formål og indhold

Formålet med forslaget er at gøre det muligt at anvende en række stoffer (hormoner) til behandling af sygdomme hos selskabsdyr (”kæledyr”). De gældende regler forbyder specifikt markedsføring af en række stoffer (hormoner) der kan misbruges til at fremme vækst hos dyr. Det gældende forbud omfatter anvendelsen af hormoner til behandling af dyr af alle arter. Med forslaget om ændring af direktiv 96/22/EF foreslår Kommissionen, at selskabsdyr ikke længere skal være omfattet af de pågældende bestemmelser, hvilket betyder, at de omtalte stoffer gerne må anvendes til behandling af forskellige hormonelle lidelser hos selskabsdyr, eksempelvis forhøjet stofskifte hos hunde og katte.

 

Forslaget vil endvidere helt forbyde at anvende østradiol 17 beta i dyr bestemt til fødevareproduktion. Stoffet er længe videnskabeligt blevet anset for at være kræftfremkaldende, da det både har tumorfremkaldende og tumorfremmende virkninger.

 

Videnskabeligt er det vurderingen, at det ikke er absolut nødvendigt at anvende stoffet i produktionen af dyr bestemt til fødevareproduktion, fordi tilgængelige alternativer allerede er almindeligt anvendt af praktiserende dyrlæger i medlemsstaterne.

 

Udtalelser

 

Konsekvenser

Bekendtgørelse nr. 481 af 29. maj 2007 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer og bekendtgørelse nr. 482 af 29. maj 2007 om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr.

 

Vedtagelse af ændringerne vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet de eksisterende bekendtgørelser på området skal ændres i overensstemmelse med forslaget.

 

Det vurderes, at sundhedsbeskyttelsesniveauet bliver styrket i Danmark.

 

Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle eller øvrige samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Forslaget vurderes heller ikke at give øgede administrative eller økonomiske byrder for erhvervet.

 

Høring
Forslaget har været sendt i høring til en bred kreds af organisationer.

 

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

vækstfremmende formål. På den anden side er det ikke rimeligt af dyrevelfærdsmæssige grunde at påføre f.eks. hunde og katte unødvendige lidelser ved at afskære dem fra den mest hensigtsmæssige behandling, fordi der ikke findes alternative behandlingsmuligheder for en række hormonelt betingede sygdomme hos disse dyr.

 

Regeringen forholder sig positivt til forslaget.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være kvalificeret flertal for forslaget. Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i de andre medlemsstater.

 

Tidligere forelæggelse for Folketinget Europaudvalg

 

10.   Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (”Anprisningsforordningen”)

Revideret genoptryk af grundnotat af 24. juli 2007. Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

Forslaget indebærer, at anprisninger, der henviser til børns udvikling og sundhed, omfattes af de samme overgangsforanstaltninger som de øvrige sundhedsanprisninger.

 

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2007)368 endelig af 28. juni 2007 fremsendt forslag om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer. Forslaget er oversendt til Rådet den 28. juni 2007.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 95 og behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

 

 

Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører i sin begrundelse for forslaget, at overgangsperioden og godkendelsesproceduren for sundhedsanprisninger af børns udvikling og sundhed vil sikre beskyttelse af den forbrugergruppe, de henvender sig til, og give erhvervslivet passende tid til at sikre en gnidningsfri overgang med hensyn til overholdelse af forordningens bestemmelser.

 

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er overholdt, idet der er tale om en ændring til eksisterende EU-regler vedrørende harmonisering af regler om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer.

 

Formål og indhold

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer blev vedtaget den 30. december 2006 og har fundet anvendelse siden den 1. juli 2007. Ved anprisningsforordningen etableres generelle principper gældende for alle frivillige ernærings- og sundhedsanprisninger anvendt i mærkning og præsentation af samt reklame for fødevarer.

 

På Europa-Parlamentets foranledning blev sundhedsanprisninger med henvisning til børns udvikling og sundhed indskrevet i forordningens artikel 14 kort før forordningens vedtagelse i december 2006. Ved denne lejlighed blev der dog ikke indskrevet en passende overgangsordning for disse anprisninger, som det ellers er tilfældet for andre sundhedsanprisninger. Anprisninger af børns udvikling og sundhed anvendes allerede i dag i medlemsstaterne.

 

Formålet med dette forslag er at indføre en overgangsbestemmelse for sundhedsanprisninger af børns udvikling og sundhed. De overgangsbestemmelser, der ønskes indføjet i forordningen vil betyde, at sundhedsanprisninger af børns udvikling og sundhed vil blive omfattet af artikel 28, stk. 6. Anprisninger, som har været anvendt før forordningens ikrafttrædelsesdato, vil dermed, under hensyntagen til formelle krav i overgangsbestemmelsen, kunne anvendes frem til, at listen over tilladte artikel 14-anprisninger er fastlagt.

 

De nævnte artikel 14-anprisninger skal godkendes efter proceduren i forordningens artikel 15, 16, 17 og 19 med henblik på opførelse på en liste over sådanne tilladte anprisninger og nødvendige betingelser for anvendelse af sundhedsanprisningerne. Listen er under udarbejdelse, men endnu ikke fastlagt efter procedurerne i forordningen.

 

Udtalelser

 

Konsekvenser

Forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer regulerer den frivillige anvendelse af ernærings- og sundhedsanprisninger i mærkning og ved reklame af fødevarer indenfor Fællesskabet. Forordningen er direkte gældende i Danmark og de øvrige medlemsstater.

 

Overgangsordninger har generelt til formål at sikre status quo på det indeværende marked. Anprisninger med henvisning til børns udvikling og sundhed, jf. artikel 14, har ikke hidtil været anvendt på det danske marked, og vedtagelsen af forslaget vurderes ikke at få direkte konsekvenser for Danmark.

 

En vedtagelse af forslaget skønnes derfor ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

 

Forslaget vurderes desuden ikke at få statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Høring

 

FødevareIndustrien udtrykker tilfredshed med, at anprisninger med henvisning til børns udvikling og sundhed bliver fuldt ud integreret i anprisningsforordningen. Samtidigt opfordres Fødevarestyrelsen til at vejlede nærmere i, hvad der vil blive opfattet som en anprisning til børn.

 

Forbrugerrådet mener ikke, at der skal indføres overgangsbestemmelser for anprisninger, der henviser til børns udvikling og sundhed. Med henvisning til begrundelsen i ændringsforslaget mener Forbrugerrådet, at der sikres bedre beskyttelse af børn, hvis de nævnte anprisninger hører under den samme ordning, som anprisninger med en reduceret risiko for sygdom. Det er ikke sikkert, at de eksisterende anprisninger vil ende med at blive godkendt, og at man sikrer den bedste beskyttelse af børn ved at undgå en overgangsordning. De anprisninger, der er på markedet i en overgangsperiode, vil kunne påvirke den praksis, der vil blive fulgt i forbindelse med at godkende anprisninger.

 

Kost & Ernæringsforbundet udtrykker en generel positiv holdning til anprisninger med sundhedsbudskaber henvendt til børn men finder samtidig, at det er af afgørende betydning, at budskaberne er saglige og entydige.

 

Dansk Erhverv har ingen bemærkninger til indførelsen af en overgangsordning. De understreger samtidigt, at der mangler en definition af børn i relation til alder.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Forslaget sikrer en overgangsordning for anprisninger med henvisning til børns udvikling og sundhed således, at der bliver en status quo-periode for de anprisninger, som allerede findes på Fællesmarkedet. De nævnte anprisninger har ikke hidtil været anvendt på det danske marked, og vedtagelsen af forslaget giver ikke hjemmel til i Danmark at benytte anprisninger med henvisning til børns udvikling og sundhed. Danmark støtter en overgangsordning for at eliminere et juridisk tomrum i de lande, hvor der benyttes anprisninger med henvisning til børns udvikling og sundhed, indtil listen over godkendte anprisninger er etableret.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg