Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Den 15. april 2008 Sagsnr.: 39 Â

 

 

 

 

 

 

./.           Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat og grundnotat om forslag til Kommissionens forordning om ændring af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (”Komité-sag”)

 

Forslaget forventes sat til afstemning i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 22-23. april 2008.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Marie Louise Flach de Neergaard

 

                     

 

 

 

 

 

 

Notat til Folketingets Europaudvalg

 

om forslag til Kommissionens forordning om ændring af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (”Komité-sag”)

 

KOM dokument foreligger ikke

 

Forslaget forventes sat til afstemning i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 22-23. april 2008.

 

Forslaget behandles efter en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed.

 

Forslaget indebærer dels (a) at man vil tillade anvendelsen af fiskemel i mælkeerstatninger til unge drøvtyggere, og dels (b) tilladelse til eksport af færdigt produceret foder til selskabsdyr med indhold af forarbejdet animalsk protein fra drøvtygger til tredjelande.

Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark, idet man i dag analyseteknisk kan skelne mellem animalsk protein fra pattedyr og animalsk protein fra fisk.

 

På den baggrund agter regeringen at støtte Kommissionens forslag, idet man fra dansk side arbejder for at mindske de administrative byrder for erhvervet mest muligt, uden at beskyttelsesniveauet kompromitteres.

 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

 

 

 

 

 

 

 

 

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg

 

om forslag til Kommissionens forordning om ændring af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (”Komité-sag”)

 

KOM dokument foreligger ikke

 

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til lempelser i de eksisterende TSE regler. Forslaget indebærer dels (a) at man vil tillade anvendelsen af fiskemel i mælkeerstatninger til unge drøvtyggere, og dels (b) tilladelse til eksport af færdigt produceret foder til selskabsdyr med indhold af forarbejdet animalsk protein fra drøvtygger til tredjelande.

 

Beskyttelsesniveauet forbliver uændret som følge af forslaget.

 

Baggrund

Kommissionen har med SANCO/2017/2007 rev 3 fremlagt forslag til Kommissionens forordning om ændring af bilag IV i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) Nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (herefter TSE-forordningen).

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TSE-forordningen, særligt artikel 23.

 

Forslaget behandles efter en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed. Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen forordningen for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med hhv. kvalificeret og absolut flertal inden for 3 måneder.[1]  Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen.

 

Opnås der ikke kvalificeret flertal i Komitéen, forelægger Kommissionen sagen for Rådet og Europa-Parlamentet der udtaler sig med hhv. kvalificeret og absolut flertal inden for 2 måneder. [2] Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen.

 

Forslaget forventes sat til afstemning i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 22-23. april 2008.

 

Nærhedsprincippet

Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

Formål og indhold

Det foreslås at ændre de eksisterende TSE-regler inden for følgende to områder:

 

a) Anvendelse af fiskemel i mælkeerstatninger til unge drøvtyggere

Fællesskabet har siden 1990 vedtaget en række foranstaltninger til beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed mod risikoen for BSE. Med Europa-Parlamentets og Rådets vedtagelse af ændringerne af artiklerne i TSE-forordningen i december 2006[3] blev det fastsat, at Kommissionen på baggrund af en videnskabelig vurdering af unge drøvtyggeres ernæringsmæssige behov, samt efter en vurdering af de kontrolmæssige aspekter af denne undtagelse, kan tillade, at foder til unge drøvtyggere indeholder proteiner fra fisk. I praksis vil proteiner fra fisk anvendes i form af fiskemel i mælkeerstatninger.

 

En videnskabelig rapport udarbejdet af udvalgte eksperter fra EU's medlemsstater, blandt andet fra Danmark, konkluderer, at fiskemel er en letfordøjelig proteinkilde med en god aminosyreprofil i sammenligning med de planteproteiner, der for nuværende anvendes i mælkeerstatninger til drøvtyggere.

 

Ved at ændre bilag IV i TSE-forordningen vil man lave en undtagelse af det generelle forbud mod anvendelse af protein fra dyr i foder til drøvtyggere. De nye regler vil gøre det muligt for medlemsstaterne at tillade anvendelse af fiskemel i de mælkeerstatninger, der anvendes til unge drøvtyggere. Mælkeerstatningerne skal administreres i tør form eller efter opløsning i et givent kvantum af væske som et supplement til eller en erstatning for modermælk fra koen før den endelige fravænning.

 

Forslaget indeholder derudover nogle generelle regler om kontrol, der skal sikre, at fiskemel ikke indeholder rester af kød- og benmel fra drøvtyggere, og at mælkeerstatninger tilsat fiskemel ikke anvendes til andre drøvtyggere end de unge drøvtyggere, som er omfattet af dette forslag. Det gælder herunder, at anvendelsen af mælkeerstatninger indeholdende fiskemel skal anmeldes af landmanden til myndighederne første gang inden anvendelse.

 

b) Færdigt produceret foder til selskabsdyr med indhold af forarbejdet animalsk protein fra drøvtyggere

Forslaget tillader desuden eksport til tredjelande af foder til selskabsdyr indeholdende forarbejdet animalsk protein fra drøvtyggere. TSE-forordningen med senere ændringer tillader kun anvendelse af forarbejdet animalsk protein fra drøvtyggere i foder til selskabsdyr inden for fællesskabet. 

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget, men vil få oversendt forslaget til kontrol jf. ovenstående afsnit.

 

Gældende dansk ret

Vedtagelse af forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

TSE-området er i Danmark reguleret ved TSE-forordningen (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001, der fastsætter regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier. Følgende nationale bekendtgørelser indeholder bestemmelser, der muliggør anvendelsen af TSE-forordningen:

• Bekendtgørelse 1528 af 20. december 2004 om overvÃ¥gning og bekæmpelse af BSE hos kvæg.
• Bekendtgørelse 1093 af 12. december 2003 om overvÃ¥gning og bekæmpelse af TSE hos fÃ¥r og geder.
  
  

For foderområdet:

• Bekendtgørelse nr. 1177 af 11. oktober 2007 om foder og foderstofvirksomheder.

 

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark, idet man i dag analyseteknisk kan skelne mellem animalsk protein fra pattedyr og animalsk protein fra fisk.

 

Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. Der vurderes heller ikke at være økonomiske konsekvenser for erhvervet, dels fordi gebyrniveauet for sektoren samlet set vil forblive uændret, idet anvendelsen af fiskemel i fodermælkserstatning alene indebærer, at der kan ske ændringer i fordelingen af kontroludtag, og dels fordi regeringen ikke har kendskab til, at der p.t. findes producenter af fodermælkserstatning i Danmark. PÃ¥ sigt vurderes maksimalt fem virksomheder at ville kunne blive omfattet af bilagsændringen, og virksomhederne vil i sÃ¥ fald have kendskab til kontrolkravene, inden opstart af produktionen.

 

Høring

Forslaget har været i høring i Fødevarestyrelsens høringskreds og §2-udvalget (landbrug). Følgende bemærkninger er fremkommet:

 

Fødevareindustriens holdning er, at foderforbuddet i TSE-forordningens art. 7 f.s.v.a. fiskemel til drøvtyggere helt skal ophæves, under forudsætning af at det er muligt ved analyse at bestemme forskel på proteiner fra fisk og fra landdyr og under forudsætning af, at der ikke er BSE-risici forbundet med en ophævelse af forbuddet. Fødevareindustrien opfodrer derfor til, at ovenstående forslag støttes, og at der fra Danmarks side arbejdes for, at foderforbuddet ophæves.

 

Danish Meat Association (DMA) ønsker helt at ophæve det generelle forbud mod fiskemel til drøvtyggere, idet der findes analysemetoder, som klart kan differentiere mellem proteiner fra fisk og proteiner fra pattedyr. Desuden forekommer kravet om, at landmanden til myndighederne skal forhåndsanmelde anvendelse af mælkeerstatninger indeholdende fiskemel, at være overbureaukratisk, idet sådanne oplysninger kan indhentes hos leverandøren af mælkeerstatninger. DMA støtter derudover forslaget om tilladelse til eksport til tredjelande af færdigproduceret foder til selskabsdyr indeholdende forarbejdet animalsk protein fra drøvtyggere.

 

Landbrugsraadet støtter forslaget og opfordrer til, at der arbejdes for helt at ophæve forbudet mod fiskemel til drøvtyggere, da der eksisterer videnskabelige metoder til at differentiere protein fra fisk fra protein fra drøvtyggere. Landbrugsraadet støtter ikke kravet om, at landmanden er pligtig til at anmelde brugen af sådanne erstatninger, idet foderhygiejneforordningen i forvejen sikrer fuld sporbarhed, så man i tilfælde af fejl ved foderet kan finde tilbage til hvornår og hvor, det er brugt.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder generelt for en differentieret og risikobaseret overvågning af dyresygdomme i EU, der giver færrest mulige dyresygdomme for pengene, uden at folkesundheden kompromitteres. Idet der ikke er nogen BSE-risiko ved proteiner fra fisk, og det i dag analyseteknisk er muligt skelne mellem animalsk protein fra pattedyr og animalsk protein fra fisk, forholder regeringen sig positivt til forslaget.

 

Regeringen forholder sig også positivt til at tillade eksport til tredjelande af foder til selskabsdyr indeholdende forarbejdet animalsk protein fra drøvtyggere.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemsstater.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.