Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Den 3. april 2008 Sagsnr.: 39 Â

 

 

 

 

 

 

 

 

 

./.      Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat vedrørende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. april 2008. 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Hanne Lauger

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri          

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

3. april 2008

FVM 521

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. april 2008

____________________________________________________________________

 

	1.	Forslag til Rådets forordning om tilpasning af de torskekvoter, der skal tildeles Polen i Østersøen (underområde 25-32, EF-farvande) fra 2008 til 2011 - Politisk enighed/ vedtagelse KOM (2008) 88 Side 3
	2.	Forslag til Rådets forordning om etableringen af et Fællesskabs system til at forebygge, undgå og udrydde illegalt, urapporteret og ureguleret fiskeri - Orienterende drøftelse KOM (2007) 602 Side 5
	3.	Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 423/2004 om foranstaltninger til genopretning af torskebestande - Udveksling af synspunkter KOM (2008) 162 Side 9
	4.	Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om ødelæggende fiskerimetoder på det åbne hav og beskyttelse af sårbare dybhavsøkosystemer og forslag til Rådets forordning om beskyttelse af sårbare marine økosystemer i det åbne hav mod bundfiskeredskabers skadelige virkninger - Tidlig forelæggelse KOM (2007) 604 og KOM (2007) 605 Side 12
	5.	Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af fiskeriaftale for det sydlige Indiske Ocean - Tidlig forelæggelse KOM (2007) 831 Side 16
	6.	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om ændring af […] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne - Tidlig forelæggelse KOM (2007) 90 Side 18
	7.	Forslag til Rådets direktiv om forenkling af procedurerne for udarbejdelse af lister og offentliggørelse af oplysninger på veterinærområdet og det zootekniske område og om ændring af diverse direktiver (”Forenklingsforslag på veterinærområdet”) - Tidlig forelæggelse KOM (2008) 120 Side 24
	8.	Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 for så vidt angår overførsel af tobaksstøtte til Fællesskabsfonden for Tobak for 2008 og 2009 og forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår finansiering af Fællesskabsfonden for Tobak - Tidlig forelæggelse KOM (2008) 51 Side 27

 

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 14. april 2008

1.     Forslag til Rådets forordning om tilpasning af de torskekvoter, der skal tildeles Polen i Østersøen (underområde 25-32, EF-farvande) fra 2008 til 2011

Nyt notat

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2008) 88 af 13. marts 2008 fremsendt forslag til Rådets forordning om tilpasning af de torskekvoter, der skal tildeles Polen i Østersøen (underområde 25-32, EF-farvande) fra 2008 til 2011. 

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 23, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

 

Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. april 2008 med henblik på politisk enighed/vedtagelse.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

Polens torskekvote i den østlige Østersø (underområde 25-32) for 2007 fremgår af Rådets forordning (EF) nr. 1941/2006 af 11. december 2006 om fastsættelse af samlede tilladte fangstmængder (TAC) og kvoter for Østersøen for 2007.

 

Kommissionen stoppede i 2007 det polske fiskeri efter torsk i den østlige Østersø fra den 12. juli 2007, idet Kommissionen vurderede, at Polens torskefangster i dette område skønnedes at have nået et sådant omfang på dette tidspunkt, at Polens kvote var opbrugt.

 

Den polske overskridelse af torskekvoten i østlige Østersø i 2007 er nu officielt vurderet til 8.000 tons.

 

Formålet med nærværende forslag er at opstille reglerne og betingelserne for fradrag af den mængde torsk, Polen har fisket ud over sin torskekvote i østlige Østersø for 2007.

 

For at udbedre de hidtidige mangler i Polens gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og for at undgå en gentagelse af overfiskeriet af torsk i 2007 har Polen givet tilsagn om at vedtage og gennemføre nationale handlingsplaner, der indeholder øjeblikkelige foranstaltninger til at forbedre de nuværende kontrol- og håndhævelsessystemer og særlige foranstaltninger til at tilpasse de polske flåders kapacitet, så der kan skabes en stabil ligevægt mellem flådekapaciteten og de fiskerimuligheder for torsk i Østersøen, der tildeles Polen.

 

Ifølge artikel 23, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 skal Rådet vedtage regler for fradrag i de overfiskede mængder fra de årlige kvoter. Den nærmere procedure for tilbagebetaling er fastsat ved rådsforordning (EF) nr. 847/96 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år. Artikel 5, stk. 1, i denne forordning fastsætter, at den overfiskede mængde skal fratrækkes kvoten fra den samme bestand for det følgende år.

 

Set i lyset af Polens ovennævnte tilsagn, overfiskeriets omfang og de socioøkonomiske konsekvenser, som en øjeblikkelig fratrækning i kvoten vil resultere i, har Kommissionen valgt at fravige artikel 5 i rådsforordning (EF) nr. 847/96 og foreslå en tilbagebetaling over flere år. En forudsætning for tilbagebetalingen over flere år er, at Polen vedtager og gennemfører de nævnte nationale handlingsplaner.

 

Tilbagebetalingen skal ifølge forslaget ske over en periode på fire år gennem en årlig nedsættelse af den polske torskekvote i østlige Østersø. Den polske torskekvote i 2008 nedsættes således med 10 pct. af den overfiskede mængde i 2007, mens torskekvoten i 2009-2011 årligt nedsættes med 30 pct. af den overfiskede mængde i 2007. Kommissionen evaluerer hvert år gennemførelsen af de nationale handlingsplaner, som vedtages af Polen. Såfremt disse foranstaltninger og frister ikke gennemføres som planlagt, kan Rådet efter forslag fra Kommissionen ændre reglerne for fratrækning af de overfiskede mængder.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

 

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

 

Høring

På mødet i §5-udvalget (fiskeri) den 1. april 2008 understregede Danmarks Fiskeriforening vigtigheden af, at Danmark i samarbejde med Kommissionen sørgede for, at situationen i 2007 ikke ville gentage sig.

 

Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening (DFE) bemærkede, at man havde stor forståelse for forslaget. Et ulovligt fiskeri skabte også et problematisk forhold mellem fiskeindustrien og kunderne, hvorfor reglerne skulle være på plads.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra regeringens side støtter man forslaget, idet man finder, at det er et fundamentalt princip i den fælles fiskeripolitik, at overfiskeri af en given kvote skal tilbagebetales i overensstemmelse med EU-reglerne. Det er endvidere regeringens holdning, at Polen i samarbejde med Kommissionen fremlægger en handlingsplan for at komme det ulovlige fiskeri i østlige Østersø til livs, således at man undgår en gentagelse af situationen i 2007.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at forslaget kan vedtages med kvalificeret flertal, idet flere lande lægger vægt på, at Polen og Kommissionen fremlægger en handlingsplan for at komme det ulovlige fiskeri i østlige Østersø til livs.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Selve forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Problemstillingen blev drøftet i Folketingets Europaudvalg den 12. oktober 2007 i forbindelse med forelæggelsen af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22. – 23. oktober 2007, jf. samlenotat af 4. oktober 2007.

 

Notatet er ligeledes sendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

 

2.     Forslag til Rådets forordning om etableringen af et Fællesskabs system til at forebygge, undgå og udrydde illegalt, urapporteret og ureguleret fiskeri

Nyt notat.

 

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU). Forslaget til forordning indeholder tiltag til kontrol af importerede fiskevarer, der stammer fra tredjelande. Kontrollen omfatter havnekontrol og grænsekontrol med verifikation af fangstattester fra et af EU godkendt tredjeland med henblik på at kontrollere om fiskevarerne er fanget lovligt. Der skal etableres et alarm-beredskabssystem, der skal alarmere medlemslande om fiskevarer fra fartøjer, der har ulovlige fiskevarer ombord, og søger adgang til EU markedet. Endelig foreslås en harmonisering af sanktioner på fiskeriområdet.

 

Bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri er en af prioriteterne i det internationale samfunds bestræbelser på at sikre et globalt bæredygtigt fiskeri. EU har bidraget aktivt til udarbejdelsen af en international handlingsplan for bekæmpelse af IUU, vedtaget i FAO-regi i 2001.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2007) 602 endelig af 17. oktober 2007 fremsendt forslag til Rådets forordning om etablering af et fællesskabssystem til at hindre, bekæmpe og udrydde ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri^[1]. Forslaget er oversendt til Rådet på dansk den 14. november 2007.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. april 2008 med henblik på orienterende drøftelse.

 

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet ikke finder anvendelse, idet forslaget falder ind under Fællesskabets eksklusive kompetence. Regeringen er enig i Kommissionens vurdering, idet det forudsættes, at forslaget i sin endelige form holdes inden for rammerne af Fællesskabets kompetence inden for fiskeripolitikken.

 

Formål og indhold

Kommissionen anfører, at ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU) er en alvorlig trussel på verdensplan mod en bæredygtig forvaltning af de marine ressourcer. Der er international opbakning til at bekæmpe IUU, heriblandt fra OECD, FN og FAO. En international handlingsplan inden for rammerne af FAO’s adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri blev vedtaget i 2001.

 

Kommissionens forslag viderefører de internationale bestræbelser, der er opnået ved udarbejdelsen af FAO’s internationale handlingsplan og EU-handlingsplan for bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri fra 2002^[2].

 

Kommissionen finder, at rammen for EU’s politik med henblik på at bekæmpe IUU-fiskeri skal omfatte følgende;

• overtrædelser af bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger for fiskeressourcer bÃ¥de i EU-farvande og internationale farvande,
• fiskeriaktiviteter i havomrÃ¥der, dækket af en regional fiskeriorganisation, som udføres af fartøjer uden nationalitet eller foretages af ikke-medlemmer af en given regional fiskeriorganisation, som er i modstrid med fiskeriorganisationens regler, samt
• fiskeriaktiviteter i internationale farvande, der ikke er dækket af regionale organisationer, i modstrid med en stats ansvar over for bevaring af fiskeriressourcer i henhold til internationale forpligtigelser.

 

Forslaget til forordning

Kommissionens forslag til forordning omfatter fangstdokumentation af fangster fra tredjelande, udvidet havnekontrol til kontrol af landinger fra tredjelande, verificering af eksportattester ved landinger af fangster fra EU-fartøjer i tredjelande og verificering af eksportattester til eksport af fiskevarer fra EU-fartøjer, etablering af et alarmberedskabssystem og registrering af ulovlige fiskefartøjer, herunder:

-         At alle importerede fiskevarer fra et tredjeland skal være ledsaget af en fangstattest, der garanterer, at fangsten er lovligt fanget. Dokumentationen skal indeholde information om fartøjets lovlige status godkendt af flagstaten.

-         At udvide kontrollen af fiskeprodukter som har været transporteret fra eller produceret i et tredjeland for derefter at blive importeret til EU. Specifikke krav stilles til reeksport af produkter.

-         At forbyde omladning af fisk mellem et tredjelandsfartøj og EU-fartøjer.

-         At harmonisere regler vedr. oprettelse af et IUU-fartøjsregister.

-         At skabe et ensartet system i EU sÃ¥ledes at fiskerfartøjer, der er inkluderet i et IUU-register i en given regional fiskeriorganisation, bliver inkluderet i et EU register.

-         At iværksætte foranstaltninger, der kan identificere stater, der ikke efterkommer internationale regler og derved støtter illegalt fiskeri.

-         At hÃ¥ndhæve overtrædelser af den fælles fiskeripolitik i EU-farvande eller i internationale farvande. Medlemsstaterne skal sikre, at personer/juridiske personer, som har begÃ¥et en alvorlig overtrædelse kan pÃ¥lægges effektive sanktioner, som stÃ¥r i rimeligt forhold til den strafbare handling og har en afskrækkende virkning.

-         At iværksætte foranstaltninger med henblik pÃ¥ at sikre, at medlemsstater tager alle nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med national lovgivning og EU-lovgivning overfor statsborgere, som er involveret i IUU-fiskeriaktiviteter.

-         At etablere et IUU- alarmberedskabssystem, som skal assistere myndigheder i at hindre, at ulovlige fiskevarer bliver importeret til EU.

 

Endvidere foreslås det, at sanktioner bliver harmoniseret ved alvorlige overtrædelser af reglerne i den fælles fiskeripolitik. Endelig er der bestemmelser, som giver medlemsstaterne større medansvar for statsborgeres deltagelse i eller støtte til fiskeri uden for EU. Medlemslande skal pålægge og gennemføre strengere sanktioner mod egne fiskerfartøjer, der overtræder regler i regionale fiskeriorganisationer.

 

Implementeringen af forordningen vil kunne påføre tredjelande, herunder udviklingslande, forpligtelser, som vil kunne være vanskelige for udviklingslandene at opfylde på kort sigt.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet forventes at have en drøftelse af forslaget i Fiskeriudvalget den 2.-3. april 2007.

 

Konsekvenser

De budgetmæssige konsekvenser vurderes at kunne blive store for de nationale administrationer i medlemslandene, herunder i Danmark, de økonomiske aktører i medlemslandene og tredjelandene samt for EU budgettet. Herunder må forventes store budgetmæssige konsekvenser for det nationale budget i forbindelse med udvidelse af havnekontrollen, etablering og opfølgning på foreslået alarmberedskabssystem, samt verifikation af fangstattester. Kommissionen har imidlertid anført, at forslaget ikke får budgetmæssige konsekvenser for Fællesskabets budget. 

 

Høring

På mødet i §5-udvalget (fiskeri) den 1. april 2008 bemærkede Danmarks Fiskeriforening, at de fandt inddragelsen af EU-fiskere i forslaget for omfattende.

 

Danmarks Pelagiske Producentorganisation fandt, at forbudet mod omladning burde fjernes, eller alternativt burde bestemmelsen herom modificeres.

 

Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening (DFE) understregede vigtigheden af, at systemet blev operationelt og funktionelt for erhvervet.

 

Dansk Fisk fandt det særdeles væsentligt, at reglerne blev klare.

 

Greenpeace støttede generelt forslaget, idet der blev lagt vægt på, at der skete en samkøring med IUU-lister fra regionale fiskeriorganisationer.

 

På mødet i §5-udvalget (fiskeri) den 13. november 2007 udtrykte WWF generel støtte til initiativet med at bekæmpe ulovligt fiskeri på EU og internationalt plan.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen forholder sig generelt positivt over for Kommissionens bestræbelser på at bekæmpe IUU på internationalt plan. Regeringen kan støtte et udvidet havnekontrolsystem, der er baseret på risikovurderinger for verificering af, om produkter fra tredjelande er lovligt fanget. Kravene til verificering af fangstdokumenter ved grænseovergangene til EU vurderes at være for omfangsrige og omkostningstunge og forventes kun at kunne implementeres effektivt, hvis et sådant system begrænses og sammenstilles med et eksisterende kontrolsystem.

 

Regeringen finder, at der er behov for at analysere initiativerne nærmere med henblik på at sikre omkostningseffektive foranstaltninger. Ligeledes kræver bestemmelserne om sanktioner en grundig analyse henset til, at der efter forslagets fremsættelse er afsagt dom fra EF-domstolen (C- 440/05, Kommissionen mod Rådet). EF-domstolen fastslår, at EU med hjemmel i EF-traktaten ikke har kompetence til at vedtage specifikke strafferammer (bøde, fængsel mv.), for de kriminelle handlinger, som EU måtte pålægge medlemsstaterne at gøre strafbare. Såfremt medlemsstaterne ønsker at indføre fælles strafferammer skal disse derfor vedtages med hjemmel i EU-traktatens strafferetlige samarbejde. Det synes derfor at være uforeneligt med denne dom, når der i forslagets artikel 43 fastsættes en konkret bøderamme.

                                                                                                      

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne har været positivt indstillede over for bekæmpelse af IUU, men bekymret over omfanget af forslaget med hensyn til at omfatte EU fartøjer, da kontrolforordningen (Rådsforordning (EF) nr. 2847/93 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik) allerede dækker kontrol af EU fartøjer. Alle medlemslande har understreget vigtigheden af, at forslaget bliver så omkostningseffektivt som muligt. Kontrol af fangstattester og dokumenter fra tredjelandefartøjer må således være baseret på en risikovurdering og så vidt muligt afpasset efter eksisterende kontrolordninger.

 

Visse medlemslande har generelt været åbne overfor at drøfte en harmonisering af sanktioner for fartøjer, der udfører ulovligt fiskeri.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er tidligere blevet forelagt folketingsgrupperne ved møde i Statsministeriet den 23. november 2007 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. november 2007, jf. samlenotat oversendt den 16. november 2007.

 

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 20. november 2007.

 

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

3.     Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 423/2004 om foranstaltninger til genopretning af torskebestande

Nyt notat

 

Resumé

Kommissionen har fremlagt et forslag med henblik på at ændre den eksisterende genopretningsplan for torsk i bl.a. Nordsøen og Skagerrak/Kattegat. Formålet er at sikre en genopretning af torskebestandene inden for en tidshorisont på 5 – 10 år. Dette skal ske ved en årlig reduktion i fiskeridødeligheden på mellem 10 og 25 pct. afhængig af bestandens tilstand. Dette suppleres med en regulering af fiskeriindsatsen samt kontrol og inspektionsbestemmelser.

 

Baggrund

Kommissionen har med henblik på at ændre den eksisterende genopretningsplan for torsk i bl.a. Nordsøen og Skagerrak/Kattegat fremlagt et forslag til en forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 423/2004 om foranstaltninger til genopretning af torskebestande.

 

Forslaget er fremsat i henhold til TEF artikel 37 og forordning (EF) nr. 423/2004, artikel 6, stk. 4 og kan vedtages med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. april 2008 med henblik på udveksling af synspunkter.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset. Forslaget tildeler medlemslandene en større grad af frihed til at regulere fiskeriindsatsen.

 

Formål og indhold

På baggrund af rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om, at de hidtidige tiltag for at nedbringe fiskeridødeligheden for torsk til et niveau, der giver mulighed for en genopbygning af torskebestandene, ikke har været tilstrækkelige, finder Kommissionen, at der er behov for at ændre den eksisterende genopretningsplan for torsk i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, den østlige del af Den Engelske Kanal, farvandene vest for Skotland og Det irske Hav.

 

Formålet med forslaget er at sikre en genopretning af torskebestandene inden for en tidshorisont på 5 til 10 år. Den hidtidige målsætning om et specifikt niveau for gydebiomassen bibeholdes, men TAC-fastsættelsen vil blive baseret på en reduktion i fiskeridødeligheden med henblik på at opnå det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY). Desuden vil torskebestanden i Det Keltiske Hav blive inkluderet i genopretningsplanen, idet nye evalueringer peger på, at også denne bestand overudnyttes og er i dårlig forfatning. De eksisterende minimumsmængder og målmængder i tons for bestandene (mængden af kønsmodne fisk) videreføres i forslaget.

 

TAC-fastsættelsen

TAC’en fastsættes i henhold til følgende regel:

 

o              sÃ¥fremt størrelsen af bestanden i det foregÃ¥ende Ã¥r (mængden af kønsmodne fisk) er under de eksisterende minimumsmængder (Blim) fastsættes TAC’en svarende til en reduktion i fiskeridødeligheden pÃ¥ 25 pct.

 

o              sÃ¥fremt størrelsen af bestanden i det foregÃ¥ende Ã¥r (mængden af kønsmodne fisk) er lig med eller højere end de eksisterende minimumsmængder (Blim) og under mÃ¥lmængden (Bpa) fastsættes TAC’en svarende til en reduktion i fiskeridødeligheden pÃ¥ 15 pct.

 

o              sÃ¥fremt størrelsen af bestanden i det foregÃ¥ende Ã¥r (mængden af kønsmodne fisk) er lig med eller over mÃ¥lmængden (Bpa) fastsættes TAC’en svarende til en reduktion i fiskeridødeligheden pÃ¥ 10 pct.

 

Uanset ovenstående, fastsættes TAC’en således, at der ikke opnås en fiskeridødelighed under F=0,4. Reglen om en maksimal årlig udsvingsmargin for TAC’en på +/- 15 pct. videreføres i forslaget.

 

Ved fastsættelsen af TAC’en skal Rådet endvidere fratrække en mængde torsk svarende til omfanget af den forventede discard beregnet på baggrund af det samlede udtag af torsk. Andre forhold, der bidrager til torskedødeligheden, vil også medføre en reduktion i det samlede udtag af torsk ved fastsættelsen af TAC’en.

 

I de tilfælde, hvor Kommissionens Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) ikke er i stand til at rådgive om en specifik TAC på grund af manglende data, skal TAC’en fastsættes efter følgende regel:

 

o              sÃ¥fremt STECF rÃ¥dgiver, at fangsterne skal reduceres til nul, det lavest mulige niveau eller en lignende rÃ¥dgivning skal TAC’en reduceres med 25 pct. i forhold til det foregÃ¥ende Ã¥r

 

o              i alle andre tilfælde skal TAC’en reduceres med 15 pct. i forhold til det foregÃ¥ende Ã¥r

 

Hver tredje år gennemfører STECF en evaluering af torskebestandenes genopretning, og såfremt STECF rådgiver, at udviklingen i bestandene ikke er tilfredsstillende, skal Rådet fastsætte en TAC på et lavere niveau, end hvad der følger af ovennævnte regler, samt en lavere fiskeriindsats.

 

Indsatsregulering

De fastsatte TAC’er suppleres af en regulering af fiskeriindsatsen i form af kW-dage fordelt på forskellige forvaltningsenheder i form af geografiske områder og redskabskategorier. I det første år forordningen anvendes, defineres for hver forvaltningsenhed et loft for fiskeriindsatsen baseret på den gennemsnitlige indsats i årene 2005-2007. For de forvaltningsenheder, hvor mindst 80 pct. af de samlede fangster består af torsk, reduceres fiskeriindsatsen med en faktor svarende til reduktionen i fiskeridødeligheden. Medlemslandene skal fastlægge metode og kriterier for fordelingen af indsatsen på fartøjer, f.eks. fiskeripraksis, der reducerer discard og påvirkningen af unge fisk, deltagelse i ordninger med henblik på at undgå unødige bifangster af torsk og miljøvenlige fiskemetoder. Efter ansøgning til Kommissionen vil der være mulighed for overførsel af indsats mellem redskabsgrupper inden for samme geografiske område.

 

Kontrol og inspektion

Medlemslandene skal definere specifikke målsætninger for inspektion, der løbende skal tilpasses, indtil en nærmere defineret inspektionsmålsætning er opfyldt. Dette indebærer bl.a. et mål svarende til, at 20 pct. af alle landinger af torsk bliver underlagt havneinspektion. Medlemslandene skal desuden definere nationale kontrolprogrammer efter nærmere retningslinier fastlagt i forordningen.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse.

 

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Forslaget vil kunne have statsfinansielle konsekvenser som følge af de krævede inspektions- og kontrolprogrammer. Det nærmere omfang af eventuelle statsfinansielle konsekvenser vil i givet fald blive kortlagt/analyseret.

 

Danske fiskere har en betydelig del af deres indtægter fra torskefiskeriet i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat. Eventuelle reduktioner i TAC’erne og fiskeriindsatsen kan på kort sigt have negative erhvervsøkonomiske konsekvenser. På langt sigt forventes forslaget at sikre et større udbytte i torskefiskeriet og dermed en større lønsomhed i erhvervet.

 

Høring

På mødet i §5-udvalget (fiskeri) den 1. april 2008 understregede Danmarks Fiskeriforening vigtigheden af, at der sikres en fleksibel indsatsforvaltningsmodel, hvor medlemslandene selv kan tilrettelægge reguleringen af indsatsen.

 

Greenpeace fandt det afgørende, at genopretningsplanen kan godkendes af Det Internationale Hav-undersøgelsesråd (ICES) som værende i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet. For at planen kan have den ønskede effekt, er det endvidere vigtigt med en tilstrækkelig effektiv kontrol og håndhævelse.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra regeringens side støtter man generelt bestræbelser på at sikre en tilfredsstillende genopbygning af torskebestandene. Med forslaget fastsættes rammerne for forvaltningen af økonomisk vigtige bestande, hvilket på sigt kan give forbedrede fiskerimuligheder. Man lægger ligeledes vægt på, at der sikres proportionalitet mellem kontrol- og inspektionsforpligtelserne og formålet med genopretningsplanen.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har endnu ikke været drøftet.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

4.     Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om ødelæggende fiskerimetoder på det åbne hav og beskyttelse af sårbare dybhavsøkosystemer

Nyt notat.

 

Resumé

Kommissionens forslag til forordning og meddelelse er en opfølgning af FN-resolution 61/105 af 8. december 2006, hvor FN opfordrer landene til at gøre en konkret indsats mod skadelig fiskeripraksis. Kommissionens meddelelse fokuserer på tre indsatsområder: For det første skal forslaget til forordning regulere EU’s egne fiskeres skadelige bundtrawling på internationalt farvand. For det andet skal Kommissionen øge sin proaktive indsats i det regionale fiskerisamarbejde. For det tredje skal Kommissionen skærpe EU’s profil ved en proaktiv indsats i internationale fora. Forslaget til forordning vedrører det første aspekt om regulering af EU’s fiskeri.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2007) 604 og KOM (2007) 605 af 17. oktober 2007 fremsendt meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om ødelæggende fiskerimetoder på det åbne hav og beskyttelse af sårbare dybhavsøkosystemer og forslag til Rådets forordning om beskyttelse af sårbare marine økosystemer i det åbne hav mod bundfiskeredskabers skadelige virkninger. Meddelelsen og forslaget er oversendt til Rådet den 23. oktober 2007.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

 

Nærhedsprincippet

I relation til meddelelsen er der ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen. Kommissionen anfører for så vidt angår forslaget, at dette falder ind under EU’s eksklusive kompetence, hvorfor nærhedsprincippet ikke finder anvendelse. Idet der er tale om et forslag om bevarelse af havets biologiske ressourcer inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik, er regeringen enig heri.

 

Formål og indhold

Kommissionens forslag til forordning og meddelelse er en opfølgning af FN-resolution 61/105 af 8. december 2006 om foranstaltninger med henblik på at eliminere skadelige fiskerimetoder, som truer sårbare marine økosystemer på internationalt farvand, hvor FN opfordrer landene til at gøre en konkret indsats mod ødelæggende fiskerimetoder.

 

Visse marine økosystemer som f.eks. dybhavskoraller er truet af fiskerimetoder, som kan have ødelæggende virkninger på den fysiske integritet af habitaten. Disse habitater er ikke udforsket og beskrevet fuldt ud endnu, men der er ifølge Kommissionen tilstrækkelige videnskabelige beviser, som antyder deres høje værdi som særlige biodiversitetsområder.

 

Kommissionens meddelelse fokuserer på tre indsatsområder: For det første skal forslaget til forordning regulere EU’s egne fiskeres skadelige bundtrawling på internationalt farvand. For det andet skal Kommissionen øge sin proaktive indsats i det regionale fiskerisamarbejde. For det tredje skal Kommissionen skærpe EU’s profil ved en proaktiv indsats i internationale fora. Forslaget til forordning vedrører det første aspekt om regulering af EU’s fiskeri.

 

Kommissionens meddelelse

Ud over at omhandle initiativet til at regulere egne fiskere omhandler meddelelsen aspektet om regionalt fiskerisamarbejde og internationalt samarbejde.

 

Regionalt fiskerisamarbejde

Kommissionen finder, at EU bør skærpe sin proaktive rolle yderligere i de regionale organisationer, idet der bør arbejdes for at sikre implementering af økosystemforvaltning i fiskeriforvaltningen. Nøgleelementer vil være: a) Styrkelse af mekanismerne for videnskabelig rådgivning med henblik på at inkludere miljøbetragtninger og specifikke økosystembeskyttelsesforanstaltninger og b) introduktion af miljøkonsekvensvurdering i forvaltningen af bundfiskeri.

 

Hvis reguleringen i de regionale fiskeriorganisationer ikke anses for at være tilstrækkelig, vil EU forbeholde sig ret til en strammere regulering af EU-fiskeriet.

 

Kommissionen vil arbejde for en revision af indsatsen i de regionale fiskeriorganisationer, herunder også indsatsen for at identificere sårbare marine økosystemer med henblik på beskyttelse.

 

Internationalt samarbejde

Kommissionen finder, at EU bør skærpe sin profil i andre internationale organer. Den foreslår, at EU tidligt i 2009 rapporterer til FN om EU's synspunkter om ødelæggende fiskeripraksis. Den vil assistere FAO i at indsamle informationer om foranstaltninger, gennemført af stater, etablering af databaser om beskyttede områder eller lukninger og udvikling af tekniske retningslinier for dybhavsfiskeri. Den foreslår at assistere konventionen om biologisk mangfoldighed og andre marine konventioner med at identificere biologiske marine habitater, der har brug for beskyttelse. Endelig foreslår Kommissionen, at EU arbejder for en rigoristisk revisionsproces i 2009.

 

Udfordringer

Meddelelsen afsluttes med kommende udfordringer, hvor FN’s Generalforsamling i 2009 skal gennemføre en revisions-proces af FN-resolution 61/105 om ødelæggende fiskeripraksis og opfølgningen heraf. Kommissionen vil i den anledning gennemføre en lignende evaluering for så vidt angår EU-indsatsen og i lyset heraf fremsætte eventuelle forslag, jf. Kommissionens forordningsforslag.

 

Kommissionen foreslår, at EU i 2009 demonstrerer sin handlekraft og sin evne til at være førende på området. Den eneste farbare vej til disse mål er ifølge Kommissionen konkrete handlinger, både i egne farvande og i internationale farvande.

 

Forslaget til forordning

Forslaget til forordning vedrører bundtrawling i uregulerede internationale farvande, der ikke er dækket af regionale fiskeriorganisationer eller andet regionalt fiskerisamarbejde. Der er behov for regulering i disse områder, indtil der er oprettet et regionalt samarbejde.

 

Ifølge forslaget er fiskeri betinget af en særlig fiskeritilladelse. Ansøgning herom skal være ledsaget af en detaljeret fiskeplan, som bl.a. indeholder oplysninger om området og for de planlagte aktiviteter, målarter, samt dybden, på hvilken redskaberne vil blive anvendt.

 

Myndighederne udsteder en fiskeritilladelse efter at have gennemført en vurdering af potentielle virkninger af de fiskeriaktiviteter, som fartøjet har til hensigt at udøve, og konkluderet, at det ikke er sandsynligt, at de pågældende aktiviteter vil have væsentlige negative påvirkninger af det marine økosystem.

 

Flagstaten skal give fiskeren mulighed for at ændre en fiskeplan med henblik på, at fiskeriet ikke skader sårbare marine økosystemer væsentligt.

 

Der må ikke anvendes bundredskaber på dybere vand end 1.000 meter.

 

Hvis et fartøj støder på følsomme økosystemer, skal det stoppe fiskeriet og flytte sig mindst 5 sømil derfra.

 

Medlemslandene kan lukke områder for egne fiskere, hvis de har videnskabeligt grundlag herfor, og skal underrette Kommissionen herom. Kommissionen underretter de andre medlemslande og Kommissionen undersøger sagen og udarbejder eventuelt et forslag til forordning om lukning af EU-fiskeriet. Kommissionen kan også af egen drift foreslå lukning.

 

Hvis der er problemer med et fiskerfartøjs satellitsender, skal fartøjsføreren rapportere skibets position hver anden time og må ikke sejle fra havn igen, uden at satellitudstyret virker.

 

Alvorlige overtrædelser skal medføre tab af fiskeritilladelse. Det anses for en alvorlig overtrædelse, hvis fiskeplanerne ikke følges. Gentagne tilfælde af overtrædelser skal anses for alvorlige overtrædelser.

 

Medlemslandene skal udpege observatører ombord med henblik på at observere, om fiskeplanerne overholdes.

 

Medlemslandene skal inden for nærmere fastsatte tidsfrister løbende rapportere til Kommissionen om fiskeriet.

 

Kommissionen skal senest den 30. juni 2010 rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af forordningen vedlagt eventuelle forslag til ændringer.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse.

 

Konsekvenser

Der er ikke dansk fiskeri i internationale uregulerede områder, hvorfor forslaget ikke forventes at få konsekvenser for dansk fiskeri.

 

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ingen konsekvenser for EU’s budget.

 

Høring

På mødet i §5-udvalget (fiskeri) den 1. april 2008 oplyste Greenpeace, at de lagde stor vægt på observatørdækning med henblik på at få et solidt overblik over fiskeriet i de pågældende områder.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter arbejdet med implementeringen af FN's resolution 61/105 i EU om ødelæggende fiskeripraksis og dermed Kommissionens forslag og bestræbelser på at øge integrationen af miljøhensynene i fiskeripolitikken i EU og i det regionale fiskerisamarbejde.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne generelt vil have en positiv holdning til forslaget.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

5.     Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af fiskeriaftale for det sydlige Indiske Ocean

Nyt notat.

 

Resumé

Formålet med forslaget er indgåelse af en fiskeriaftale for det sydlige Indiske Ocean. Aftalen regulerer fiskeriet på det åbne hav i det sydlige Indiske Ocean for alle andre arter end tun. Aftalen skal sikre, at fiskeriressourcerne forvaltes og bevares i overensstemmelse med FN’s Havretskonvention.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2007) 831 af 20. december 2007 fremsendt forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af fiskeriaftale for det sydlige Indiske Ocean. Forslaget er oversendt til Rådet den 21. december 2007.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF, særligt art. 37, sammenholdt med art. 300, stk. 2, første afsnit, første punktum og art. 300, stk. 3, første afsnit, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parla­mentet.

 

Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

I november 2000 fik Kommissionen af RÃ¥det mandat til at deltage i forhandlingerne om en fiskeriaftale for det sydlige Indiske Ocean (SIOFA).

 

Efter fem mellemstatslige konferencer er parterne i juli 2006 nået til enighed om en fiskeriaftale.

 

EU har fiskerinteresser i det sydlige Indiske Ocean og betragtes på grund af det franske oversøiske område Réunion også som kyststat.

 

Ud over EU, har Comorerne, Frankrig, Kenya, Mozambique New Zealand og Seychellerne underskrevet aftalen.

 

Efter aftalen skal beslutninger tages på møder mellem de deltagende parter. Der nedsættes en permanent videnskabelig komité, der bl.a. skal rådgive og give anbefalinger om udviklingen i bestandene i området til brug for forvaltning af fiskeriet, monitering af fiskeriaktiviteterne og til indsamling og udveksling af fiskeridata.

 

Den nye regionale fiskeriforvaltningsorganisation får ansvaret for, at andre arter end tun på det åbne hav i det sydlige Indiske Ocean bevares og forvaltes i overensstemmelse med havretten.

 

Ifølge aftalen skal der træffes beslutning om en række konkrete initiativer, herunder:

 

·      udformning og vedtagelse af bevarings- og forvaltningsforanstaltninger til sikring af fiskeri ressourcernes bæredygtighed pÃ¥ lang sigt, under hensyntagen til behovet for at beskytte havets biodiversitet, baseret pÃ¥ de bedste videnskabelige data,

·      udarbejdelse af regler og procedure for overvÃ¥gning og kontrol af fiskeriaktiviteter til sikring af, at de vedtagne bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger overholdes,

·      skal de kontraherende havnestater inspicere, i overensstemmelse med de af partsmødet vedtagne bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, bl.a., nÃ¥r sÃ¥danne fartøjer frivilligt befinder sig i dens havne.

·      udforme og overvÃ¥ge foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri (Ulovligt, Urapporteret og Ureguleret fiskeri).

 

De kontraherende parter kan bl.a. vedtage foranstaltninger til regulering af fiskeriet gennem fordeling af årlige fiskekvoter eller begrænsninger i fiskeriet.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse.

 

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udover konsekvenser for EU’s budget. Det fremgår af forslaget, at de årlige udgifter for EU vil afhænge af, hvor stort et bidrag EU skal yde til organisationens budget, som skal vedtages på SIOFA’s årsmøde.

 

Forslaget forventes ikke at berøre danske fiskere.

 

Høring

På mødet i §5-udvalget (fiskeri) den 1. april 2008 oplyste Greenpeace, at de generelt støttede forslaget, idet de lagde vægt på, at kontrolforanstaltninger m.v. blev etableret.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det positivt, at der etableres en regional fiskeriforvaltningsaftale for det sydlige Indiske Ocean.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget forventes vedtaget med kvalificeret flertal.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

 

6.     Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om ændring af […] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. maj 2007.
Ændringer er markeret i margen.

 

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne. Forslaget er et led i Kommissionens handlingsprogram for reduktion af administrative byrder for erhvervslivet.

 

Formålet er at lette de administrative byrder for erhvervslivet ved at fritage små fødevarevirksomheder for at skulle indføre og iværksætte egenkontrol, som er baseret på principperne for risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter (HACCP-principperne). Fritagelsen skal kun gælde for ”mikrovirksomheder”, dvs. virksomheder, som beskæftiger under 10 personer og har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 2 mio. EUR svarende til ca. 15 mio. kr., og hvis aktiviteter primært består i at sælge fødevarer direkte til den endelige forbruger.

 

 

Forslaget vurderes at reducere sundhedsbeskyttelsesniveauet i mindre fødevarevirksomheder i Danmark, idet bortfald af kravet om HACCP baseret egenkontrol øger risikoen for markedsføring af fødevarer, som indebærer hygiejnemæssigt baserede sundhedsrisici.

 

Baggrund

Nærværende notat omhandler alene forslaget vedrørende ændring af forordning (EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne.

 

Kommissionen forelagde den 14. november 2006 en strategisk gennemgang af et program for bedre lovgivning i Den Europæiske Union (KOM(2006)689). Programmet indeholder forslag om en reduktion af virksomhedernes administrative byrder med 25 % inden 2012.

 

Kommissionen har efterfølgende i et handlingsprogram for reduktion af de administrative byrder i den Europæiske Union (KOM(2007)23) fremlagt forslag om tiltag, der skal sikre en reduktion af de administrative byrder gennem mindre lovgivningsændringer uden at påvirke beskyttelsesniveauet eller lovgivningens oprindelige formål. Disse tiltag ønskes gennemført efter en særlig hurtig procedure (”fast track procedure”) på grundlag af en bred høring af berørte parter og forslag fra medlemsstaterne og Kommissionens sagkyndige.

 

Kommissionen har med KOM (2007) 90 endelig fremlagt forslag om ændring af Europa-Par­la­mentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne. Forslaget ønskes vedtaget som et led i den hurtige procedure. Forslaget er oversendt til Rådet i en dansk version den 27. marts 2007.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 95 og artikel 152, stk. 4, litra b. Forslaget skal behandles efter procedurerne for fælles beslutningstagen i artikel 251.

 

 

Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt, idet der er tale om ændringer/­til­fø­jelser til allerede eksisterende EU regler vedrørende bestemmelserne om fødevarehygiejne.

 

Formål og indhold

 

Fritagelsen skal kun gælde for ”mikrovirksomheder”, dvs. virksomheder, som beskæftiger under 10 personer og har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 2 mio. EUR svarende til ca. 15 mio. kr., og hvis aktiviteter primært består i at sælge fødevarer direkte til den endelige forbruger, f.eks. bagerier, slagtere, købmandsforretninger, markedsboder, restauranter og barer.

 

Forslaget omfatter alle typer fødevarer. Dvs. både fødevarer som er let fordærvelige og som derfor udgør en større fødevarerisiko, f.eks. kød, og fødevarer, som udgør en mindre risiko, f.eks. franskbrød. Forslaget omfatter ikke blot virksomheder, der sælger fødevarer produceret af andre, men også virksomheder, som selv fremstiller fødevarer, samt virksomheder, som udover detailsalg også har et salg til andre virksomheder.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

 

 

 

Gældende dansk ret

I Danmark reguleres egenkontrol af forordning (EF) nr. 178/2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, hvor det af artikel 17, stk. 1, fremgår, at ledere af fødevarevirksomheder skal sikre, at de overholder de dele af fødevarelovgivningen, som er relevante for deres virksomhed, og at de skal kontrollere, at de faktisk overholder denne del af lovgivningen – altså gennemfører egenkontrol.

 

Herudover reguleres egenkontrol med hygiejne specifikt af forordning (EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne, hvor det af artikel 5, stk. 1, fremgår, at ledere af fødevarevirksomheder skal indføre, iværksætte og følge en fast procedure eller faste procedurer, der er baseret på HACCP-principperne – altså gennemføre en HACCP-baseret egenkontrol for så vidt angår hygiejne.

 

Vedtagelse af forordningen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Konsekvenser

Forslaget vurderes at reducere sundhedsbeskyttelsesniveauet i mindre fødevarevirksomheder i Danmark. Den HACCP-baserede egenkontrol indebærer, at fødevarevirksomhederne skal foretage en vurdering af, hvor der kan opstå hygiejniske problemer i forbindelse med deres håndtering af fødevarer. På det grundlag skal virksomheden overvåge og dokumentere, at de har styr på de hygiejnemæssige problemer i håndteringen af fødevarer.

 

Den offentlige kontrol indebærer en stikprøvekontrol af, at virksomheden opfylder reglerne og sørger for god fødevaresikkerhed. Hvis HACCP baseret egenkontrol ikke længere gælder, skal de omtalte virksomheder ikke sikre, at kritiske punkter i håndteringen af fødevarerne bliver identificeret og lagt til grund for at undgå risici i håndteringen. En sådan ændring vil være et brud med det gældende koncept for egenkontrol. Fødevarevirksomhederne skal dog fortsat leve op til kravene om indretning og drift i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne. 

 

 

 

Høring

 

HORESTA fremhæver, at de navnlig repræsenterer mikro-virksomheder, og ser derfor positivt på tiltag, som kan reducere virksomhedernes administrative byrder. Kravene til fødevaresikkerhed skal tage afsæt i en reel risikovurdering, hvor det vurderes, hvordan man opnår størst forbrugerbeskyttelse for færrest administrative byrder. Fødevarerisici afhænger ikke af virksomhedens størrelse, men af hvilken fødevarehåndtering, der foregår i virksomheden. Den fleksibilitet, der er indbygget i de eksisterende regler tilgodeser implementering af en oprationel HACCP-baseret egenkontrol særligt mht. dokumentationskravet. HORESTA vil derfor gerne fastholde den model, der benyttes i DK, hvor branchekoder med udgangspunkt i virksomhedernes aktiviteter, hjælper virksomhedslederen med at foretage en risikovurdering og udpege kritiske punkter med det formål at højne fødevaresikkerheden.

 

COOP støtter administrative lettelser, men mener, at det ikke skal ske ved at fritage virksomheder for at gennemføre HACCP-baseret egenkontrol, som er et afgørende redskab til at opnå fødevaresikkerhed. COOP anser det for helt uacceptabelt at fritage virksomheder for at gennemføre en sådan kontrol. Den fleksibilitet, der er indbygget i de eksisterende regler tager allerede højde for virksomhedernes art og størrelse, og branchekoder er et værdifuldt instrument, der hjælper virksomhederne i alle led i fødevarekæden til at overholde kravene om HACCP-baseret egenkontrol.

 

Dansk Supermarked (DS) er imod forslaget. Egenkontrol skal udarbejdes i henhold til virksomhedens risici og ikke i forhold til antallet af ansatte eller omsætning.

 

De Samvirkende Købmænd (DSK) støtter administrative lettelser, hvis de ikke medfører en risiko for reduceret fødevaresikkerhed. Lempelser i krav til egenkontrol bør baseres på en risikovurdering af virksomhedernes aktiviteter frem for antal ansatte eller omsætning. DSK kan som alternativ støtte en bagatelgrænse, der fritager virksomheder, der ikke opbevarer temperaturfølsomme fødevarer, fra krav om egenkontrol. DSK mener, at egenkontrollen fungerer tilfredsstillende i langt de fleste virksomheder, og at det er overkommeligt, så længe man holder sig til branchekoderne, hvor det f.eks. bliver anbefalet, at virksomheder uden behandling af fødevarer kun skal registrere temperaturkontrol. De eksisterende regler giver allerede mulighed for at tilpasse egenkontrollen til virksomhedstypen, og at dette er gjort i branchekoderne.

 

Det vil være konkurrenceforvridende for de virksomheder, der seriøst har arbejdet med at indføre egenkontrol, hvis de virksomheder, der er bagefter, nu kan få accept af et meget lavere niveau. Der er risiko for, at der bliver skabt et A og et B hold, hvor en beskeden administrativ lettelse for B-holdet risikerer at give forbrugerne og medierne indtryk af en forringet fødevaresikkerhed.

 

Danske Slagtermestres Landforening (DSL) anser HACCP baseret egenkontrol på større fødevarevirksomheder som et godt og fornuftigt system til at sikre fødevaresikkerheden. Det er ikke den optimale løsning på mindre virksomheder, og derfor er det meget positivt at fritage de mindre virksomheder for kravet. DSL organiserer ca. 600 virksomheder, hvoraf mange er kategoriseret som små eller mellemstore virksomheder. Det er ikke kun detailvirksomheder, men også engrosvirksomheder som mindre slagterier, der ikke er i besiddelse af de nødvendige kompetencer og uddannelse i virksomheden til at etablere og gennemføre HACCP baseret egenkontrol.

 

For nogle af virksomhederne kræver det ansættelse af en egentlig kvalitetsmedarbejder, og det er en tung konkurrencemæssig omkostning og barriere for en lille virksomhed. DSL anbefaler derfor, at grænsen bliver hævet fra 10 medarbejder til 15-20 medarbejder, samt at også mindre engrosvirksomheder, f.eks. små slagterier og kødproduktvirksomheder, bliver omfattet af forslaget om fritagelse. I stedet for HACCP baseret egenkontrol kunne man udarbejde præcise retningslinier og instrukser på et mere praktisk operationelt niveau. Retningslinier og instrukser bør udarbejdes på EU-plan i samarbejde med EU-Kommissionen og andre kompetente myndigheder, således at der sikres en ensartet europæiske retningslinier for de forskellige virksomhedstyper og et fælles højt fødevareniveau samt lige konkurrencevilkår.

 

Landbrugsrådet støtter administrative lettelser, men mener også, at hygiejneforordningerne allerede indeholder den fornødne fleksibilitet og de fornødne forudsætninger for at tilgodese fødevareproduktion/håndtering også i lille skala. Det er vigtigt, at egenkontrollen bliver tilpasset den enkelte virksomhed og virksomhedens aktiviteter. Kontrolmyndighederne bør fokusere på mulighederne for at vejlede små virksomheder i samarbejde med brancheorganisationer, og at der tilskyndes til at udarbejde branchekoder.

 

Fødevareindustrien, Dansk Industri, mener, at alle virksomheder bør etablere egenkontrol baseret på HACCP, da små virksomheder også kan producere fødevarer, hvor det er nødvendigt med et HACCP-system. Det er den bedste måde at sikre, at virksomhederne tager ansvar og dokumenterer, hvad de gør. Som hjælp til små virksomheder kan der udarbejdes konkrete vejledninger/branchekoder, som virksomhederne kan gøre brug af.

 

NNF støtter principielt behovet for lempeligere regler for meget små virksomheder, når det angår procedurekrav for fødevaresikkerhed. De foreslåede grænser for de omfattede virksomheder er dog meget høje, og NNF anbefaler derfor, at grænserne for fritagelse sættes væsentligt ned.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ønsker at reducere de administrative byrder for virksomhederne, hvis dette ikke sker på bekostning af fødevare- og folkesundheden.

 

 

 

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

 

7.     Forslag til Rådets direktiv om forenkling af procedurerne for udarbejdelse af lister og offentliggørelse af oplysninger på veterinærområdet og det zootekniske område og om ændring af diverse direktiver[3] (”Forenklingsforslag på veterinærområdet”)

Nyt notat.

 

Resumé

Forslaget harmoniserer og forenkler de nuværende procedurer for ajourføring og offentliggørelse af oplysninger på veterinærområdet og det zootekniske område. Beskyttelsesniveauet i Danmark eller generelt i EU berøres ikke.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2008) 120 fremsendt forslag til Rådets direktiv om forenkling af procedurerne for udarbejdelse af lister og offentliggørelse af oplysninger på veterinærområdet og det zootekniske område og om ændring af diverse direktiver. Forslaget er oversendt til Rådet den 29. februar 2008.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget omhandler en forenkling af EU's eksisterende lovgivning indenfor det veterinære og zootekniske område, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

Det generelle formål med Kommissionens forslag er at harmonisere og forenkle de nuværende procedurer for ajourføring og offentliggørelse af oplysninger på veterinærområdet og det zootekniske område, bl.a. lister over godkendte institutioner for dyresundhed og anerkendte avlsorganisationer i medlemsstaterne og tredjelande og lister over visse nationale referencelaboratorier og andre godkendte laboratorier.

 

Den nuværende fællesskabslovgivning foreskriver forskellige procedurer for registrering af dyresundhedsinstitutioner, avlsorganisationer og laboratorier i både EU og i tredjelande samt udarbejdelse, ajourføring, videresendelse og offentliggørelse af lister herover. Problemet herved er, at det komplicerer udarbejdelsen og ajourføringen af listerne, og det gør det meget vanskeligt for de kompetente kontrolmyndigheder og de berørte operatører at anvende disse lister i praksis.

 

Forslaget indebærer en harmonisering og forenkling af de nuværende procedurer for ajourføring og offentliggørelse af lister over visse godkendte dyresundhedsinstitutioner og anerkendte avlsorganisationer i medlemsstaterne og de oplysninger, som medlemsstaterne skal fremlægge vedrørende hestekonkurrencer. På fællesskabsplan foreslås det, at Kommissionen efter godkendelse i den Stående Komite for Dyresundhed og Fødevaresikkerhed (SCoFCAH) og i Den Stående Zootekniske Komité vedtager fælles kriterier for disse lister og adgangen til disse, men fremover bliver det medlemsstaternes ansvar at ajourføre lister over dyresundheds- og avlsinstitutioner og gøre dem tilgængelige for de øvrige medlemsstater og for offentligheden.

 

Derudover harmoniserer og forenkler forslaget de nuværende procedurer for ajourføring og offentliggørelse af lister over visse godkendte dyresundhedsinstitutioner og stambogsførende myndigheder i tredjelande. Det indebærer en procedure, i henhold til hvilken import til Fællesskabet kun bør tillades fra tredjelande, hvor de kompetente myndigheder udarbejder og ajourfører lister og videresender dem til Kommissionen. Kommissionen bør informere medlemsstaterne om disse lister og gøre dem tilgængelige for offentligheden til orientering. Hvis der opstår betænkeligheder med hensyn til de lister, som er modtaget fra tredjelande, skal der træffes beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet.

 

Endelig forenkles de nuværende procedurer for ajourføring og offentliggørelse af lister over visse nationale referencelaboratorier og andre godkendte laboratorier. Forslaget indebærer således, at det kommer til at påhvile medlemsstaterne at udarbejde og ajourføre listerne over sådanne laboratorier – og ikke Kommissionen som hidtil. Med henblik på at harmonisere modellerne til disse lister og den måde, hvorpå man giver fællesskabet nem adgang til ajourførte lister, vedtager Kommissionen fælles kriterier herfor efter godkendelse i SCoFCAH og Den Stående Zootekniske Komité.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

 

Gældende dansk ret

En række bekendtgørelser er fastsat i henhold til lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr og regulerer dette område:

• Bekendtgørelse nr. 438 af 28. maj 1996 om racerent avlskvæg som ændret ved bekendtgørelse nr. 23 af 18. januar 2001
• Bekendtgørelse nr. 439 af 28. maj 1996 om racerene avlssvin og hybridavlssvin
• Bekendtgørelse nr. 566 af 5. juli 1999 om avlsmæssige betingelser for omsætning af hovdyr
• Bekendtgørelse nr. 1057 af 7. november 2005 om racerene avlsfÃ¥r og -geder
• Bekendtgørelse nr. 1270 af 13. december 2004 om tyresæd og inseminering af kvæg
• Bekendtgørelse nr. 1043 af 14. december 1994 om embryotransplantation pÃ¥ tamkvæg
• Bekendtgørelse nr. 598 af 29. juni 1992 om ornesæd
• Bekendtgørelse nr. 272 af 27. april 1995 om ind- og udførsel af embryoner og oocytter fra svin
• Bekendtgørelse nr. 271 af 27. april 1995 om ind- og udførsel af sæd, embryoner og oocytter fra hovdyr
• Bekendtgørelse nr. 245 af 10. april 1995 om ind- og udførsel af sæd, embryoner og oocytter fra fÃ¥r og geder
• Bekendtgørelse nr. 137 af 6. marts 2003 om bekæmpelse af hestepest
• Bekendtgørelse nr. 296 af 16. marts 2007 om bekæmpelse af Newcastle disease
• Bekendtgørelse nr. 141 af 06/03/2003 om bekæmpelse af smitsom blæreudslæt hos svin
• Bekendtgørelse nr. 97 af 20/02/2002 om bekæmpelse af bluetongue
• Bekendtgørelse nr. 212 af 27/03/2003 om bekæmpelse af klassisk svinepest
• Bekendtgørelse nr. 498 af 13/06/2003 om bekæmpelse af afrikansk svinepest
• Bekendtgørelse nr. 693 af 21/06/2007 om bekæmpelse af højpatogen aviær influenza
• Bekendtgørelse nr. 943 af 14/09/2006 om beskyttelsesforanstaltninger ved udbrud af lavpatogen aviær influenza af typerne H5 eller H7 i fjerkræ og andre fugle i fangenskab

 

Konsekvenser

De nærmere gennemførelsesforanstaltninger om udarbejdelse, ajourføring og offentliggørelse indenfor det veterinære og zootekniske område skal i henhold til nærværende forslag godkendes i SCoFCAH eller Den Stående Zootekniske Komité og vedtages af Kommissionen. For nuværende vurderes forslaget ikke at indebære en ændring af de eksisterende bekendtgørelser, men dette vil endeligt kunne vurderes, når relevante gennemførelsesforanstaltninger er vedtaget.

 

Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark eller generelt i EU.

 

Forslaget vil medføre visse begrænsede merudgifter for myndighederne, idet det kommer til at påhvile medlemsstaten at udarbejde, ajourføre og offentliggøre lister over nationale referencelaboratorier, godkendte handyrsstationer, sædbanker og embryonteams, avlsorganisationer og avlsforeninger.

 

Forslaget indebærer en lettelse af de administrative byrder for erhvervet, idet adgangen til de ovennævnte lister gøres mere enkel, transparent og gennemskuelig.

 

Høring

Forslaget har været i høring i Fødevarestyrelsens høringskreds. Følgende bemærkninger er fremkommet:

 

Landbrugsraadet støtter hensigten om, at der også på EU-plan arbejdes for forenkling og reducering af administrative byrder, og ser således frem til reelle lettelser i arbejdsbyrden for de berørte parter ved gennemførsel af nærværende forslag.

 

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (DJF) finder en sådan forenkling af de administrative procedurer hensigtsmæssig.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder aktivt for regelforenkling, som kan gennemføres uden at anfægte den overordnede målsætning om at sikre et højt beskyttelsesniveau. På den baggrund forholder regeringen sig positivt til forslaget.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemsstater.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

8.     Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 for så vidt angår overførsel af tobaksstøtte til Fællesskabsfonden for Tobak for 2008 og 2009 og forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår finansiering af Fællesskabsfonden for Tobak

Nyt notat.

 

Resumé

Forslaget om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 og Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 indebærer, at den hidtidige ordning med at tilbageholde og overføre 5 % af den koblede tobaksstøtte til Fællesskabsfonden for Tobak, videreføres i 2008 og 2009. Fra 2010 vil tobaksstøtten være fuldt ud afkoblet.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2008) 51 fremsat forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 for så vidt angår overførsel af tobaksstøtte til Fællesskabsfonden for Tobak for årene 2008 og 2009 og forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår finansieringen af Fællesskabsfonden for Tobak. Forslaget er oversendt til Rådet den 4. februar 2008.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37, stk. 2 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget forventes at blive vedtaget på et kommende rådsmøde.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

I forbindelse med ændringen i 2004[4] af Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 (enkeltbetalingsordningen) blev tobaksordningen integreret i enkeltbetalingsordningen med det formål at afkoble støtten. Der blev imidlertid givet mulighed for, at visse medlemslande i en overgangsperiode kunne fortsætte med en delvis koblet støtte til producenter af råtobak for så vidt angår markedsårene 2006 til 2009. Den koblede støtte kan ydes med op til 60 % af den eksisterende støtte. Samtidig hermed videreførtes ordningen med at overføre en hvis procentdel af tobaksstøtten til finansiering af Fællesskabsfonden for Tobak (Tobaksfonden) for så vidt angår kalenderårene 2006 og 2007. I 2006 blev der således overført 4 % af tobaksstøtten og i 2007 overførtes 5 % af tobaksstøtten til fonden. 

 

Fra 2010 vil støtten være fuldt afkoblet med 50 % af den eksisterende støtte til enkeltbetalingsordningen og 50 % til omstruktureringsprogrammer under landdistriktsprogrammet.

 

For kalenderårene 2008 og 2009 er det ikke muligt at overføre en del af støtten til Tobaksfonden, hvorfor Kommissionen foreslår reglerne ændret således, at der også for disse år overføres 5 % af tobaksstøtten til finansiering af Tobaksfonden.

 

Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (fusionsmarkedsordningen), vil med virkning fra 1. april 2008 afløse Rådets forordning (EF) nr. 2075/92 om den fælles markedsordning for råtobak. Nærværende forslag indebærer derfor ændringer i såvel forordning (EF) nr. 1234/2007 (fusionsmarkedsordningen) og i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003.

 

Tobaksfonden finansierer foranstaltninger til fremme af borgernes kendskab til de skadelige virkninger af tobaksforbrug bl.a. gennem oplysning og uddannelse, indsamling af oplysninger og undersøgelser af tobaksforbruget og om forebyggelse af tobaksafhængighed. Endvidere kan der iværksættes foranstaltninger med henblik på at omlægge produktionen af råtobak til andre afgrøder eller jobskabende aktiviteter.

 

Formålet med nærværende forslag om overførsel af midler til Tobaksfonden er at finansiere oplysningskampagner til fremme af den offentlige bevågenhed omkring de skadelige virkninger af tobaksproduktion.

 

Konsekvenser

Forslaget er budgetneutralt og indebærer ikke tilførsel af yderligere fællesskabsmidler, idet der blot er tale om overførsel af midler mellem budgetposter. Forslaget indebærer, at 5 % af midlerne til direkte støtte (tobaksstøtte) overføres til Tobaksfonden i 2008 og 2009 (budgetårene 2009 og 2010). Loftet for tobaksstøtten er uændret på € 337,937 mio. og det maksimale beløb, der kan overføres til tobaksfonden pr. år, udgør € 16,897 mio. (€ 337,937 mio. x 5 %).  

 

Forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Forslaget vil ikke have effekt på markedsbalance, prisdannelse og erhvervets indkomster. Der findes ingen modtagere af tobaksstøtte i Danmark. Forslaget vil ikke have nogen effekter på konkurrenceevnen.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet forventes at behandle forslaget den 17. april 2008 og vedtage en udtalelse den 20. maj 2008.

 

Høring

§ 2-udvalget (landbrug) har ikke haft bemærkninger til forslaget.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark er grundlæggende kritisk indstillet over for produktionsstøtte til tobak og imødeser, at den resterende del af tobaksstøtten fuldt ud afkobles pr. 2010. Danmark kan derfor støtte, at man i de to år, hvor den koblede støtte er opretholdt, ligeledes viderefører ordningen med at tilbageholde 5 % af midlerne til Tobaksfonden, idet midlerne ellers ville tilfalde producenterne. Danmark støtter, at der iværksættes foranstaltninger, der kan oplyse om tobaks skadelige virkninger og at en del af den koblede tobaksstøtte i 2008 og 2009 overføres til Tobaksfonden og anvendes til sådanne formål.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at forslaget vil opnå støtte fra et kvalificeret flertal blandt medlemsstaterne.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.