FLF, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 193: Henvendelse af 31/3-08 fra Europaudvalget om hvidbog om en strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2007-08 (2. samling)
FLF Alm.del Bilag 193
Offentligt

FOLKETINGET

Formand for Udvalget for Fødevarer, Landbrug for

Fiskeri

Jørn Dohrmann

EU-sekretariat

Christiansborg

DK-1240 København K

T€f. +45 33 37 55 00

Fax +45 33 32 85 36

www.ft.dk

[email protected]

Udvalget for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

(2. samling)

FLF alm. del - Bilag 193

Offentligt

Hvidbog om en strategi om sundhedsproblemer i relat

31. marts 2008

ion til ernæring,

overvægt og fedme — KOM (2007) 0279

Kære Jørn Dohrmann

Kommissionen fremsætter i løbet af året en række doku

menter, hvortil der er

knyttet en høringsfrist — primært hvidbøger, grønbøger

og meddelelser - og

hvor Folketinget således har mulighed for at komme med

en udtalelse til

Kommissionen. Dokumenterne giver Folketinget en mulighed

for at påvirke

kommende EU-lovgivning på det tidspunkt, hvor chancen

for indflydelse er

størst — nemlig mens bestemmelserne stadig er under udar

bejdelse.

Europaudvalget orienteres løbende om de høringsdokume

nter, som Kommis-

sionen fremsætter. Europaudvalget overvejer i den forbindelse

, om dokumen-

tet vedrører et område, hvor et andet af Folketingets stående

udvalg fagligt er

bedre rustet til at substansbehandle sagen. Europaudvalget

fremsender i så

fald dokumentet W det/de relevante fagudvalg sammen med

en opfordring til

at behandle sagen og orientere Europaudvalget om udvalgets

indstilling.

I relation til Kommissionens hvidbog om en EU-strategi cm

sundhedsproble-

mer i relation til ernæring, overvægt og fedme KOM (2007)

0279 besluttede

Europaudvalget på udvalgsmødet den 13. marts 2008 at anmode

Udvalget for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om at behandle hvidbogen

på ny. Jeg vil der-

for gerne opfordre Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til

at behandle

hvidbogen og på baggrund heraf komme med en udtalelse/indst

illing til Euro-

paudvalget med henblik på, at Udvalget for Fødevarer, Land

brug og Fiskeri

og Europaudvalget eventuelt kan afgive et høringssvar til Kommiss

ionen. Jeg

vil bl.a. anmode udvalget om at tage stilling til eventuelle prob

lemstillinger for

så vidt angår transfedtsyrer og mærkning.

Ref. 07-000893-2

Kontakt

Mette Nielsen

Kontorfuldmægtig

Dir, tlf.

+45 33 37 36 15

Mette,Nielsen©ft.dk

1/2

FLF, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 193: Henvendelse af 31/3-08 fra Europaudvalget om hvidbog om en strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme - KOM (2007) 0279

Der er ikke fastsat en frist for indlevering af høringssvar til Kommissionen,

men Europaudvalget foreslår, at Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

orienterer Europaudvalget om sin beslutning og indstilling til sagen senest den

5. maj 2008.

Jeg vedlægger Kommissionens hvidbog og grundnotat til orientering.

Med venlig hilsen

Svend Auken

212

UDENRIGSMINISTERIET

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

A≤iatisk

Plads 2

1)K-1448 København K

Teiefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: urnaum.da

Inry?://www.um.dk

Girokonto 3 00 18 06

Bilag

Journalnummer

Kontor

400.C.2-0

EUK

1. august 2007

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Ministeriet

for Familie- og Forbrugeranliggenders grundnotat samt høringssvar ved-

rørende Kommissionens Hvidbog om en EU-strategi om sundhedspro-

blemer i relation til ernæring, overvægt og fedme, KOM (2007) 279

endelig.

Materialet er ligeledes sendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri.

AINISTERIET

7,MILIE• OG

e.NbOUGZRANLIGGENDER

30.07.2007

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om EU-Kommissionens Hvidbog om en EU-strategi om sundhedsproblemer i relation til er-

næring, overvægt og fedme

KOM(2007) 279 endelig

Resuin

Formålet med hvidbogen er at fastlægge en integreret EU-strategi, der skal bidrage til at reducere

forekomsten af sygdomme relateret tilforkert ernæring, overvægt ogfedme. Kommissionen under-

streger, at den primære kompetence på området ligger hos medlemsstaterne. EU's rolle skal pri-

mært bestå i at fungere som koordinator for samarbejdet mellem forskellige interessenter på områ-

det — herunder indsamling og udbredelse af bedste praksis - og samtidig udsende et stærkt budskab

til interessenterne. EU's indsats bor baseres på at supplere og optimere de tiltag, der træffes på

andre beslutningsniveauer (især nationalt) eller på at behandle spørgsmål, der specifikt vedrører

Fællesskabets politikker.

Det forventes, at der som udløber af hvidbogen vil blive formuleret en række nye initiativer inden-

for såvel sundhed generelt som ernæring, forbrugerbeskyttelse og fi;sisk aktivitet. Konsekvenserne

for beskyttelsesniveauet kan dog ikke vurderes, for forslagene er fremsat.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2007) 279 af 30. maj 2007 udsendt Hvidbog om "Europæisk strategi

for ernæring, overvægt og fedme". Hvidbogen er modtaget på dansk den 5. juli 2007. Hvidbogen

har karakter af et policydokument, der ikke indeholder konkrete forslag til ny lovgivning.

Baggrunden for hvidbogen er den stigende forekomst af overvægt og fedme blandt alle befolk-

ningsgrupper i EU, og især blandt børn og unge. Kommissionen er ved at udarbejde en række fæl-

les strategier til håndtering af de vigtigste sundhedsproblematikker såsom ernæring og fedme. Med

hvidbogen ønsker Kommissionen at iværksætte en række initiativer, der skal bidrage til at forebyg-

ge og bekæmpe livsstilssygdomme. Rådet har flere gange opfordret Kommissionen til at fremlægge

en hvidbog på området, senest med sine konklusioner om fedme, fremme af hjertesundheden og di-

abetes.

Hvidbogen er blandt andet udarbejdet på baggrund af høringssvar til Grønbogen om "Fremme af

sunde kostvaner og fysisk aktivitet — En europæisk dimension i forebyggelsen af overvægt, fedme

og kroniske sygdomme", der udkom i december 2005. Den danske regering afgav i den forbindelse

et officielt høringssvar.

Hvidbogen bygger videre på Kommissionens øvrige initiativer på området, der bl.a. omfatter den

europæiske interessentplatform for kostvaner, fysisk aktivitet og sundhed til fremme af udvekslin-

gen af god praksis blandt interessenter, der blev oprettet i marts 2005, samt netværket om ernæring

og fysisk aktivitet for myndighedsrepræsentanter, der blev oprettet i 2003.

Tiltagene skal iværksættes på alle beslutningsniveauer — lige fra det lokale niveau til fællesskabs-

plan. Fællesskabets indsats vil enten ledsage gennemførelsen af alle Fællesskabets relevante poli-

tikker og aktiviteter eller, når det anses for påkrævet, være et supplement til de nationale politikker;

jf. EF-traktatens artikel 152.

Nærhedsprincippet

Eftersom der ikke er tale om stillingtagen til konkrete forslag, er der ikke redegjort for nærheds-

princippet i denne sammenhæng.

Formål og indhold

Formålet med hvidbogen er at fastlægge en integreret EU-strategi, der skal bidrage til at reducere

forekomsten af sygdomme relateret til forkert ernæring, overvægt og fedme.

Hvidbogen definerer ikke nogen ny eller mere markant rolle for EU på området og lægger ikke

overordnet op til egentlige nye, markante initiativer på EU-niveau, men opsummerer primært initia-

tiver, der allerede er iværksat eller er forudset iværksat. Alle tiltag på området bør baseres på, at in-

dividet grundlæggende selv er ansvarlig for sin egen og sine børns levevis, at kun velinformede

forbrugere kan træffe kvalificerede valg, samt at der er behov for at integrere indsatserne på tværs

af både politikområder og niveauer.

Kommissionen understreger, at den primære kompetence på området ligger hos medlemsstaterne.

Forskellene i kostvaner og politikmodeller er store mellem EU-landene, og samtidig vil en lang

række initiativer mest hensigtsmæssigt kunne iværksættes tættere på borgerne på regionalt eller lo-

Side 2/5

kalt plan. På baggrund af de indkomne høringssvar til Grønbogen fremhæver Kommissionen, at der

synes at være bred konsensus om, at EU's rolle især skal bestå i at bidrage til et styrket samarbejde

mellem de relevante interessenter, således at det sikres, at indsatsen på området er multisektoriel.

Kommissionen vil ligeledes fokusere på at kortlægge og formidle viden om best practice.

Kommissionens skal således primært fungere som koordinator for samarbejdet mellem forskellige

interessenter på området — herunder indsamling og udbredelse af bedste praksis - og samtidig ud-

sende et stærkt budskab til interessenterne. EU's indsats hør baseres på at supplere og optimere de

tiltag, der træffes på andre beslutningsniveauer (især nationalt) eller på at behandle spørgsmål, der

specifikt vedrører Fællesskabets politikker. Her tænkes blandt andet på den fælles landbrugspolitik,

samt tiltag vedrørende det indre marked i form af eksempelvis lovgivning om næringsdeklaration

og godkendelse af sundhedsanprisninger.

I henhold til høringssvarene til Grønbogen lægger de berørte erhvervsdrivende desuden vægt på, at

EU fokuserer på at undgå forskellige og muligvis modstridende nationale regler, der kan virke kon-

kurrenceforvridende.

Med hensyn til forholdet mellem selvregulering og EU-lovgivning lægger Kommissionen op til, at

der i de kommende år skal satses på frivillig selv- og samregulering, eftersom denne form har vist

gode resultater i regi af blandt andet EU's interessentplatform. Kommissionen lægger op til en sam-

let evaluering af indsatsen i 2010.

Kommissionen har i forbindelse med lanceringen af Flvidbogen udtalt, at industrien ikke dermed

var "fredet" for lovregulering på området. Der ville bare være tale om forskellige nationale lovgiv-

ninger, hvorved industrien risikerer at stå overfor 27 varierende regelsæt. Truslen herom vil efter

Kommissionens opfattelse være et incitament til at skabe frivillige resultater.

Kommissionen definerer en række grundlæggende principper for initiativer, a) der ikke kun skal

vedrøre overvægt, men sundhed mere bredt, b) skal gå på tværs af sektorer, instrumenter mv., c) lo-

kale og private aktører spiller en vigtig rolle, samt ikke mindst d) styrket monitorering er vigtig for

at kunne afgøre, hvilke initiativer, der virker.

Ansvaret for konkrete tiltag placeres primært hos partnerskaber indenfor rammerne af den Europæi-

ske Platform og lignende nationale platforme/netværk, samt hos de enkelte medlemsstater. Kom-

missionen lægger op til at lancere en såkaldt "High level group", der skal sørge for, at politikid&r

og praksis udveksles på tværs af medlemsstater og politikområder.

Side 3/5

Hvidbogen behandler en række politikområder, der har betydning for udviklingen i borgernes sund-

hed, herunder bedre forbrugeroplysning, øget tilgængelighed af sund mad og fysisk aktivitet, samt

styrket erfaringsudveksling og fælles overvågningssystemer mellem medlemsstaterne:

Kommissionen arbejder på at revidere lovgivningen om næringsdeklarationer, og heri indgår over-

vejelser om indførelse af obligatoriske næringsdeklarationer, anvendelse af egentlig symbolmærk-

ning mv. Kommissionen fremhæver, at EU's fælles landbrugspolitik bør bruges som et redskab til

at fremme sunde kostvaner. Eksempelvis nævnes den igangværende reform af markedsordningerne

for frugt og grønt, hvor det blandt andet er besluttet at fremme forbruget indenfor bestemte miljøer,

såsom skoler. Kommissionen opfordrer de private interessenter til at bidrage til indsatsen ved

blandt andet at fremme tilgængeligheden af sunde fødevarer vha. ændring af fødevarers sammen-

sætning og god praksis i detailhandlen, styrke forbrugeroplysningen ved at bakke op om nationale

mærknings- og markedsføringsregler, samt støtte kampagner for fysisk aktivitet.

Kommissionen anerkender desuden, at der er en høj grad af social ulighed, i forhold til forekomst af

overvægt, og Kommissionen vil i 2007 finansiere en undersøgelse af sammenhængen mellem fed-

me og socioøkonomisk status med henblik på at vurdere, hvilke initiativer, der er mest effektive i

forhold til disse grupper. Kommissionen vil desuden understøtte særlige oplysnings- og uddannel-

seskampagner — især rettet mod sårbare grupper såsom børn.

Kommissionen lægger op til at styrke vidensopbygningen og forskningen på området indenfor

blandt andet viden om determinanter for fødevarevalg, forbrugernes adfærd, samt forebyggelse af

overvægt hos spædbørn, børn og unge. Endelig tilkendegiver Kommissionen, at der er behov for

mere ensartede og sammenlignelige data om udviklingen i overvægt og i fødevareforbruget. Samti-

dig skal de eksisterende nationale tiltag kortlægges systematisk, så de kan anvendes til gavn for al-

le. Kommissionen lægger op til, at der skal tilvejebringes flere Europæiske data om befolkningernes

sundhedsstatus, livsstil og ernæringsmønstre. Bedre data skal således være en hjælp til at evaluere

medlemsstaternes indsatser og fastslå, hvilke initiativer, der har effekt.

Udtalelser

Eftersom der ikke er tale om et forslag til ny lovgivning, skal Europa-Parlamentet ikke udtale sig.

Gældende dansk ret

Hvidbogen indeholder forslag til initiativer på en lang række områder, der rækker ind over flere

danske ressortområder.

Side 4/5

Kommissionens reelle ambitionsniveau vil først blive afspejlet, når der i de kommende år formule-

res mere konkrete forslag, initiativer mv. på en række strategiske områder. Det gælder fx mærk-

ningsregler, ernæringsprofiler, markedsføring og fælles overvågningssystem for udviklingen i over-

vægt.

Konsekvenser

Hvidbogen indeholder ingen forslag til ny lovgivning og har derfor for nuværende ingen lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Det må imidlertid forventes, at der som udløber af Hvidbogen vil blive formuleret en række nye ini-

tiativer indenfor såvel sundhed generelt som ernæring, forbrugerbeskyttelse og fysisk aktivitet.

Konsekvenserne for beskyttelsesniveauet kan dog ikke vurderes, før forslagene er fremsat.

Høring

Hvidbogen er af Fødevarestyrelsen udsendt i høring til en bred kreds af interessenter — primært på

fødevareområdet. Et resume af de indkomne høringssvar er vedlagt.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser hvidbogen velkommen og finder, at den indeholder en række positive elementer.

Regeringen er enig i Kommissionens grundlæggende tilgang i form af, at ansvaret primært ligger

hos medlemsstaterne, og at EU's initiativer skal understøtte og supplere medlemsstaternes tiltag.

Regeringen er særligt positiv overfor Kommissionens initiativer om styrket og systematisk erfa-

ringsudveksling og indsamling af fælles, sammenlignelige overvågningsdata. Regeringen bakker

også op om behovet for, at EU spiller en rolle i forhold til fælles regler for næringsdeklaration og

mærkning, samt tilrettelæggelse af den fælles landbrugspolitik, så sundhedspolitiske aspekter ind-

drages eksempelvis i form af frugt og grønt til skolebørn. Regeringen vil holde Kommissionen fast i

forhold til de fastsatte evalueringsfrister, og herunder vurderingen af, om der er behov for yderlige-

re tiltag efter 2010.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om Hvidbogen fra andre med-

lemslande.

Tidligere forelæggelse for Folketinget

Hvidbogen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 5/5

MINIST€RI€T FOR

,:0Ratst.JGERANLIGGENDER

30.07.2007

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om svarerne fra høringskredsen til Kommissionens Hvidbog om "En EU-strategi om sund-

hedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme"

KOM(2007) 279 endelig

Baggrund

I lvidbogen har været sendt i høring af Fødevarestyrelsen hos en bred kreds af organisationer og

interessenter med henblik på orienteringen af Folketinget og input til fastlæggelse af den danske

regerings holdning. Dette notat opsummerer indholdet i de indkomne høringssvar.

Fødevarestyrelsen har modtaget høringssvar fra følgende organisationer:

Adipositasforeningen

Biodynamisk Forbrugersammenslutning

Danmarks Apotekerforening

Dansk Erhverv

Det Jordvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet

Diabetesforening

Forbrugerrådet

Fødevarelndustrien

Horesta

ITD (International Transport Danmark)

Kost- og Ernæringsforbundet

Lægemiddelstyrelsen, samt

Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet

Landbrugsrådet

Kræftens Bekæmpelse har tilkendegivet, at organisationen ikke kunne nå at udarbejde høringssvar

inden fristens udløb, men at den vender tilbage efter sommerferien.

Høringssvarene varierer både i omfang og i forhold til de behandlede emner. Udover generelle

kommentarer, der især tilkendegiver opbakning til Kommissionens initiativ, forholder de indkomne

høringssvar sig til de af Hvidbogens emner, der er særligt relevante for den pågældende hørings-

part.

MINISTERIET FOR

KIREIROSERANLIGOENDER

I nedenstående notat er svarene grupperet i forhold ti I udvalgte kapitler i Hvidbogen, som Fødeva-

restyrelsen finder særligt relevante for indsatsen på ernæringsområdet i de kommende år, og som

har givet anledning til flest tilkendegivelser.

Det drejer sig fortrinsvis om:

• Kapitel 3 "En partnerskabsmodel",

• Kapitel 4 "Politiksammenhæng på fællesskabsplan"

- herunder forbrugeroplysning i form af ernæringsmærkning og næringsdeklaration, æn-

dring af fødevarernes sammensætning, markedsføring, øget tilgængelighed af sunde fødeva-

rer såsom frugt og grønt, styrket overvågning/dataindsamling og erfaringsudveksling, samt

• Kapitel 6 "Ilvad private aktører kan gøre"

herunder prioriterede grupper og miljøer såsom skoler og virksomheder.

Generelle kommentarer — herunder prioriterede grupper og miljøer

Hvidbogens tekst:

For at tackle dette vigtige.fblkesundhedssporgsmål kræves der integrerede tiltag på en lang

række politikområder - fra fødevarer tilforbrugerbeskyttelse, idræt, uddannelse og transport.

Det er dokumenteret, at der er kraftig vækst iforekomsten affrdme hos born i EU, og at det i ufor-

holdsmæssig stor grad rammer de lavere sociookonomiske grupper.

Høringssvar:

Høringsparterne giver som helhed udtryk for opbakning til Kommissionens initiativ om at styrke

den fælleseuropæiske indsats på området.

Adipositasforeningen finder det vigtigt, at hvidbogen udarbejdes og efterfølges af lokale initiativer

og håber derfor, at der i Danmark udarbejdes en national plan for forebyggelse og behandling af

overvægt, der har politisk opbakning på tværs af ressortområder og politisk linje.

Forbrugerrådet er enig i, at der bør sættes særligt ind over for børn, samt at undervisning i ernæring

og fysisk aktivitet skal styrkes.

Forbrugerrådet mener grundlæggende, at Hvidbogen er et skuffende og uambitiøst respons på de

store problemer som overvægt, fedme og livsstilsrelaterede sygdomme udgør. Forbrugerrådet an-

erkender, at Kommissionen erkender fedmeproblemet, og er helt enig i de indledende overvejelser

om fokus på forebyggelse, nødvendigheden af at arbejde både horisontalt og vertikalt, samt behovet

for overvågning. Men når det kommer til konkret handling og identificering af Kommissionens

egen rolle, findes udmeldingerne at være uden substantielt nyt i forhold til de meldinger, der tidlige-

re har været. Attituden er generelt passiv og afventende over for forskning og selvregulering, hvil-

ket ikke mindst er skuffende fordi emnet har været på dagsordenen i efterhånden en del år.

Forbrugerrådet mener endvidere, at Kommissionen bør pålægge medlemsstaterne at udarbejde for-

pligtende handlingsplaner med konkrete mål, samt at EU bør deltage endnu mere aktivt i WHO-

sammenhæng i arbejdet med den anden fødevare- og ernæringshandlingsplan.

Fodevareindustrien er tilfredse med, at der fastlægges en overordnet EU strategi i forebyggelsen

AINISTEIVC1' POR

AM!ii E OG

FORØRUCitHANUGGENDER

af dårlig ernæring, overvægt og fedme og anerkender, at der er et behov for en fælles indsats til

gavn for den europæiske befolkning. Fodevareindustrien mener herudover, det er fornuftigt, at der

foretages en prioritering afmålgrupper, hvor der i særlig grad fokuseres på børn og de lavere socio-

økonomiske grupper.

Dansk Erhverv finder det rigtigt, at en særlig indsats må rettes mod fede og overvægtige børn.

Dansk Erhverv påpeger herefter, at den bredere opgave med at udbedre og kommunikere viden om

sund livsstil primært bør være forankret nationalt pga. de store forskelle i kostvaner og livsstil mel-

lem de enkelte lande. Den fælles europæiske indsats kan bidrage ved at etablere netværk, samle

erfaringer og stille viden til rådighed — og støtte projekter økonomisk, der bidrager til at fremme

overordnede mål.

International Transport Danmark (ITD) ser positivt på Hvidbogen, og er som udgangspunkt enig i,

at barndommen er en vigtig periode til at grundlægge sunde vaner og til at tilegne sig de færdighe-

der, hvorfor en stor del af indsatsen bør sættes ind her. Herudover mener ITD, at det - som angivet i

Hvidbogen - er vigtigt, at der tages særligt hensyn til den sociale dimension, hvor overvægt og fed-

me optræder hyppigere i de lavere socioøkonomiske grupper.

Kost & Ernæringsforbundet støtter op om Hvidbogen.

Landbrugsrådet støtter intentionerne i Hvidbogen om at sætte fokus på sund livsstil, herunder fed-

me og overvægt og understreger, at EU har en central rolle at spille. Rådet er enig i Hvidbogens

betragtninger I og fokus på, at det er vigtigt at tage særligt hensyn til den sociale dimension.

Kapitel 3 "En partnerskabsmodel"

Hvidbogens tekst:

Effektive partnerskabet skal efter Kommissionens opfattelse være hjørnestenen i EU's indsats in-

denfor ernæring, overvægt ogfedme og sundhedsproblemer i relation hertil.

Høringssvar:

Adipositasforeningen fremhæver, at partnerskabet mellem offentlige og private aktører, samt mel-

lem det offentlige og foreninger er afgørende, og at det er positivt, at dette er skrevet ind i Hvidbo-

gen. Adipositasforeningen mener endvidere, at det bør understøttes af målrettede initiativer, der er

med til at åbne for et samarbejde på lige vilkår, og at det er særligt vigtigt, at de offentlige parter er

villige til at indgå i et åbent samarbejde. Adipositasforeningen opfordrer derfor til et holdningsskifte

i form af en anerkendelse af, at industrien (både fødevare- og fitnessindustrien) har egne mål, som

skal kunne rummes i et samarbejde. Det kunne f.eks. overvejes af indføre en "certificering" af de

gode partnerskaber.

Dansk Erhverv fremhæver, at hvis antal let af overvægtige europæere skal nedbringes, er det essen-

tielt, at alle parter inddrages og bidrager. Således skal også den private sektor på linie med borgerne

selv, det offentlige etc. bidrage.

Dansk Erhverv støtter etableringen af frivillige netværk og partnerskaber mellem organisationer og

beslutningstagere, og finder det positivt, at Hvidbogen lægger vægt på betydningen af frivillige ini-

'MNISTERIET FOR

:E. OG

t..

,ORBRUGERANLIGGENDER

tiativer for at bekæmpe fedme. Fordelen ved frivillige initiativer er bl.a., at de ofte hurtigere

kan

tilpasse sig forandringer og følge med tiden, ligesom de kan tage en bredere vifte af løsningsforslag

ind end et traditionelt regelværk kan. Ved frivillige initiativer føler parterne sig i højere grad ansvar-

lige for efterlevelsen. Netop derfor er det vigtigt ikke at ødelægge eller indskrænke muligheder ved

at kræve opfyldelsen af en masse krav og firkantede regler. Hvidbogens tanker om krav til udarbej-

delse, overholdelse og effektmåling af den frivillige indsats risikerer at dræbe indsatsen og hæmme

resultaterne. Såfremt det offentlige ønsker tingene gjort på en bestemt måde må det påtage sig an-

svaret.

Forbrugerrådet finder, at det er uambitiøst at vente til 2010 med at vurdere selvreguleringsordnin-

ger og overveje lovgivningsinitiativer på vigtige områder som bl.a. markedsføring. Dette skal ses i

lyset af, at Forbrugerrådet finder, at lovgivning på EU-niveau er den eneste mulighed for en effek-

tiv regulering i de fleste tilfælde. National lovgivning eller frivillige aftaler bliver ofte umuliggjort

eller afvist med henvisning til dels, at det strider mod de generelle EU-regler om varernes frie be-

vægelighed. og dels at de ikke vil have den ønskede effekt, når de kun dækker nationalt. Når man

samtidig tager i betragtning, hvor lang en proces det er at gennemføre EU-lovgivning, vil eventuel

lovgivning have meget lange udsigter. Forbrugerrådet opfordrer derfor til, at Danmark generelt

presser på for at fremskynde denne proces.

Fodevareindustrien finder det positivt, at strategien er mangestrenget og bygger på partnerskaber

både nationalt og intereuropæisk. Det er en forudsætning for at kunne have tilstrækkeligt effekt

overfor den komplekse problemstilling. Fødevareindustrien indgår i dag i partnerskaber med blandt

andre Fødevarestyrelsen om fuldkorn, FoodLab om sund skolemad og BørneBoxen med sunde ak-

tiviteter til børnehaver.

Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet anser de ansatte og deres organisationer for centra-

le aktører i bestræbelserne på at bekæmpe fedmeepidemien. NNF ser frem til, at Kommissionen

centralt og de enkelte medlemslande inddrager fagbevægelsen i arbejdet.

Landbrugsrådet er tilfreds med den tilsyneladende enighed om, at opgaverne i forhold til forbruger-

oplysning og uddannelse skal løses i et netværk mellem offentlige og private.

Kapitel 4 "Politiksammenkeng på fællesskabsplan"

Styrket forbrugeroplysning — næringsdeklaration, ernæringsmærkning og anprisninger

Hvidbogens tekst:

Næringsdeklaration er et middel til at give forbrugerne information, som kan fremme valget af sun-

de fedevarer og drikkevarer. Kommissionen er i øjeblikket ved at gennemgå lovgivningen om næ-

ringsdeklaration med henblik på at foreslå Parlamentet og Rådet, at lovgivningen bør styrkes som

et redskab til at informere forbrugerne. Iforlængelse af høringen om mærkning, der blev gennem-

ført iforåret 2006, er Kommissionen ved at gennemgå de forskellige muligheder for næringsdekla-

ration. Del overvejes bl.a., om der bør indføres obligatorisk mærkning, hvor mange næringsstoffer

der bor anføres på etiketten, og hvordan mærkningen på forsiden af emballagen bar reguleres (dvs.

.forenklet mærkning eller anvendelse af symboler).

MINISTER1ET FOR

FAMILIE

FORBRUGERANLIGGENDER

Høringssvar:

Dansk Erhverv er positiv over for forslaget om obligatorisk næringsdeklaration, men kun på indu-

strielt fremstillede og færdigpakkede fødevarer, som er kendetegnet ved at være standardiserede og

produceret i større mængder. For detailfremstillede fødevarer som £eks. sandwich, frokosttallerke-

ner m.m. vil der skulle laves analyser og beregninger af hvert eneste produkt, hvilket vi I være en

økonomisk og administrativt meget omkostningsfuldt. Det er vigtigt, at overvejelserne omkring en

ændring af de eksisterende regler om næringsdeklarationer harmoneres med udviklingen af et fælles

europæisk ernæringsmærke. Ligeledes findes kravet om en lang næringsdeklaration på emballagen

at være problematisk.

Dansk Erhverv opfordrer desuden EU-Kommissionen til hurtigt at starte arbejdet med et fælles,

positivt ernæringsmærke. Det vurderes at være uholdbart, at der nu skyder en lang række forskellige

nationale ernæringsmærker frem - i værste fald risikeres 27 forskellige nationale mærker. Det er

hæmmende for konkurrencen og det forvirrer forbrugerne. Ligeledes vurderes der at være brug for

at fremskynde arbejdet med at få udarbejdet fælles ernæringsprofiler, da det er en forudsætning for

at kunne komme videre med andre væsentlige tiltag som f.eks. sundheds- og ernæringsanprisninger

og indsats mod vildledning.

Forbrugerrådet mener, at det er særdeles skuffende, at Kommissionen stadig kun overvejer, hvor-

vidt der skal indføres obligatoriske næringsdeklarationer. Der har i flere år været meldinger om, at

der var lovgivning med krav om obligatoriske næringsdeklarationer på trapperne, og i det lys finder

Forbrugerrådet at udmeldingen i Hvidbogen virker svækket i forhold til tidligere udmeldinger.

Forbrugerrådet opfordrer til, at Danmark arbejder for krav om obligatorisk næringsdeklaration,

som skal være "den lange", dvs. inkl. energi, protein, fedt, mættet fedt, kulhydrat, sukkerarter, kost-

fibre, salt.

Forbrugerrådet opfordrer til, at der indføres et obligatorisk, europæisk ernæringsmærke som en del

af den kommende lovgivning om næringsdeklarationer. Det er helt afgørende, at mærkningsordnin-

gen kommer til at omfatte alle fødevarer, også de "usunde", da det er disse varer, der bliver spist for

meget af, og da det er disse varer, forbrugerne ifølge flere undersøgelser har svært ved at vurdere.

Forbrugerrådet opfordrer til, at Danmark arbejder for et obligatorisk, europæisk ernæringsmærke

efter samme model som Spismærket, samt at man igangsætter grundige forbrugerundersøgelser af

forskellige mærkningsmodeller.

Forbrugerrådet opfordrer ligeledes til, at Danmark arbejder for skrappe ernæringsprofiler i stil med

kriterierne for SpisMest-mærket. Ernæringsprofilerne bør være af sådan en kvalitet, at de senere kan

bruges på andre områder, som for eksempel markedsføring, ernæringsmærke eller berigelse, samt at

Danmark arbejder for, at de videnskabelige krav til dokumentationen af sundhedsanprisninger bli-

ver så høje som muligt.

Fodevarelndustrien foretrækker, at ordninger om mærkning af fødevarer er fælleseuropæiske. Det

gælder både næringsdeklaration og ernæringsmærker. Fodevarelndustrien er involveret i udvikling

og implementering af GDA (Guidelines for Daily Amount) på nordisk plan.

Fodevarelndustrien har store forventninger til, at anprisningsforordningen1924/2006 vil gøre det

nemmere for forbrugerne at orientere sig om sundhedsværdien af en fødevare, og derfor øge tilval-

get. Fodevarelndustrien mener, at det kan få afgørende betydning for producenternes incitament til

^4INISTERIET FOR

Vtiv it»r: eCi

FORBiWGERANLEGG ENDER

at udvikle sundere produkter. Det er dog af betydning, at anprisningsforordning forvaltes med det

mål for øje.

Horesta stiller sig tvivlende overfor ovenfor en egentlig mærkning af tilberedte måltider i restau-

ranterhvervet, idet erhvervet spænder bredt, og der på ingen måde er tale om standardiserede pro-

dukter, som kan ernæringsmærkes efter samme skabelon. Horesta finder, at det vil være relevant at

stille forskningsmidler til rådighed til udvikling af sunde alternativer i blandt andet udespisnings-

branchen.

Markedsforing af usundefødevarer rettet mod born

Hvidbogens tekst:

Kommissionen,fbretrækker på nuværende tidspunkt at bevare de frivillige ordninger på EU-plan,

da de gør det muligt at gribe hurtigt og effektivt ind over for den agede forekomst alovervægt og

fedme. Kommissionen vil vurdere denne tilgang og de forskellige tiltagfra erhvervslivets side i

2010 og så lage stilling til, om der tillige er behov for andre modeller.

Høringssvar:

Adipositasforeningen fremhæver, at der fi ndes evidens for, at reklamer og overvægt blandt børn

hænger sammen. Derfor bør der tages initiativ til at gennemføre regulær lovgivning på området, idet

det går alt for langsomt med frivillige aftaler.

Dansk Erhverv påpeger, at for så vidt angår markedsføring, går udviklingen så stærkt, at lovregule-

ring af reklamer hurtigt vil blive forældet. Frivillige ordninger gør det muligt hurtigere at tilpasse

sig. Det er positivt, at frivillige tiltag fremhæves, som et middel til at regulere området. Der arbejdes

allerede i Danmark på udarbejdelsen af et frivilligt kodeks om markedsføring af fødevarer rettet

mod børn. Dansk Erhverv kan støtte, at Kommissionen fremmer fælles regler for markedsføring i

medlemslandene ud fra EASA's kriterier.

Diabetesforeningen støtter forbud mod reklamer for usunde fødevarer rettet mod born, og går som

udgangspunkt ind for at lovgive på området. Derfor vil vi gerne fremhæve vigtigheden af, at der

efter en angivet tidsperiode laves en status af, hvordan de frivillige ordninger virker, for at vurdere

om andre metoder bedre giver det ønskede resultat. Vi vil også gerne fremhæve, at det er vigtigt, at

en frivillig ordning bliver klar, entydig og nem at kontrollere. 1 forhold til markedsføring af usunde

fødevarer vil en præcis, professionel og neutral monitorering af markedsføring af usunde produkter

til børn i elektroniske medier og eventuelt deres effekt, være et vigtigt redskab.

Forbrugerrådet finder det meget skuffende, at Kommissionen først i 2010 vil tage stilling til, om

der er behov for lovgivning om markedsføring. Dette er en meget svag udmelding, ikke mindst når

man sætter det i relation til den udmelding kommissær Kyprianou kom med i starten af 2005, hvor

han gav industrien & år til at løse problemerne selv og derefter vil le overveje lovgivning, hvilket

aldrig skete. Forbrugerrådet opfordrer til, at Danmark arbejder for et EU-forbud mod al markedsfø-

ring af usunde føde- og drikkevarer over for børn under 16 år.

Fodevarelndustrien hilser det velkomment, at Hvidbogen anbefaler en vis grad af selvregulering

mht. reklamer for fødevarer overfor børn. Fodevarelndustrien er af den opfattelse, at selvregulering

på dette område vil være det mest effektive. Siden 2004 har Fodevarelndustrien haft særlige prin-

MINISTERIET FOR

AMILIE

FORORUGERANLIGGENDER

cipper omkring markedsføring af fødevarer til børn. Principperne er netop nu under opdatering og

udbredelse i en bredere dialoggruppe af interessenter. Dette arbejde vil i løbet af efteråret 2007 re-

sultere i et frivilligt kodeks blandt hovedparten af udbydere på området om, at der ikke reklameres

for usunde fødevarer overfor børn.

Fremme af adgangen til sunde alternativer — herunder frugt og gront og ændring affedevarers

sammensætning

Hvidbogens tekst:

Inden for den fælles landbrugspolitik søger Kommissionen at fremme målene for folkesundheden.

Det seneste eksempel er reformen af den fælles markedsordningfor frugt og grøntsager, som skal

fremme forbruget i bestemte miljøer, feks. skoler. Kommissionen foreslår at indlede en undersøgel-

se i 2008.for at undersøge mulighederne får at ændre fødevarers sammensætning, så indholdet af

de pågældende næringsstoffer begrænses på grund at den betydning, de har for udviklingen af kro-

niske sygdomme. Dette vil også omfatte en vurdering af de hidtil iværksatte initiativer (både lovgiv-

ningsmæssige ogfrivillige tiltag), der kan tiene som sammenligningsgrundlagfor fremtidige frem-

skridt. Kommissionen vil på partnerskabsbasis arbejde på at fremme kampagnerne til reduktion af

saltindholdet, da de klart har vist sig at være effektive, og kampagnerne tilforbedring af

næringsindholdet iforarbejdede fødevarer i EU i almindelighed.

Høringssvar:

Adipositasforeningen finder foruden sammensætning af fødevarerne, at portionsstørrelser og

mængden i hvert kolli bør reguleres, som det sker på lægemiddelområdet.

Dansk Erhverv finder, at det er positivt at fremme af børn og unges indtag af frugt og grønt. Jo tid-

ligere i livet unge får sunde vaner indarbejdet, jo større chance er der for at de fastholdes senere i

livet. Eventuelle tiltag skal have sundhed og ikke landbrugsstøtte som udgangspunkt.

Forbrugerrådet støtter, at Kommissionen inden for den fælles landbrugspolitik søger at fremme

målene for folkesundheden. Forbrugerrådet mener dog, at der er behov for en langt mere gennem-

gribende omlægning, end de nævnte eksempler i Hvidbogen giver udtryk for i retning af en mere

forbrugerfokuseret politik.

NNF påpeger, at stadig flere måltider indtages i forbindelse med arbejdet, og adgangen til sunde og

billige fødevarer på arbejdspladserne er en forudsætning for at forbedre sundheden i samfundet.

Arbejdspladserne vil også være et godt sted for en informationsindsats og for forsøg med at udvikle

alternativer til den traditionelle kantinemad.

Styrket overvågning og forskning

Hvidbogens tekst:

Kommissionen vil bygge videre på de solide grundlag, som tidligere forskningsrammer har lagt

inden for ernæring, fedme og de vigtigste sygdomme, der forårsages af en usund livsstil, feks.

kræft, diabetes og luftvejssygdomme. Kommissionen har konstateret, at der er behov for mere viden

om de determinanter, der bestemmer valget affødevarer, og den vil under det syvende rammepro-

gram.fåsticegge visse overordnede aspekter for forskningen iforbrugernes adfærd, fodevarers og

næringsstoffers indvirkning på sundheden, de .faktorer, der gør det muligt at forebygge fedme i

målgrupper som spædbørn, børn og unge, og effektive tiltag på kostområdet.

NINISTERI

FOR

'AMILIE

'ORBRUGERANLIGGENDER

Den måde, som de nationale data omfedme- og overvægtsindikatorer indsamles på, er kun harmo-

niseret i begrænset omfang, og det er derfor vanskeligt at foretage en sammenligning på EU-plan.

Desuden foreligger der kun få data på vigtige områder som fødevareforbruget. Kommissionen har

fastslået, at overvågningen skal skærpes på tre centrale planer. For del første på makroplan for at

få sammenhængende og sammenlignelige data om de overordnede resultatindikatorer - inden for

rammerne af EU's sundhedsindikatorer (ECHI) - med hensyn til kost ogfysisk aktivitet, feks. fore-

komsten affedme. For del andet skal de tiltag, der allerede er i gang i medlemsstaterne, kortlægges

systematisk, så de kan overvåges, og så effekten kan evalueres. For det tredje skal de enkelte pro-

jekter og programmer overvåges, da de udgør byggestenene får en effektiv indsats fra samfundets

side.

Høringssvar:

Adiposita,sforeningen påpeger, at det er afgørende, at medlemslandene lærer af hinanden, og at ef-

fektfulde programmer gøres tilgængelige f.eks. via et centralt videnscenter. Effektfulde programmer

bør kulturoversættes og tilbydes alle medlemslande f.eks. via taskforces/opsøgende funktioner, som

ikke kun er webbaserede.

Dansk Erhverv finder på linie med Kommissionens anbefaling, at der er behov for viden om hvilke

determinanter, der bestemmer valget af fødevarer. Fødevareforskningen bør i større udstrækning

udvides til at omfatte initiativer af relevans for detailleddet med henblik på at forøge forbrugernes

indkøb af sunde fødevarer.

Dansk Erhverv finder ligeledes, at det er fornuftigt at opsamle viden om udviklingen af fedme —

men det er lige så vigtigt at samle viden om hvilke tiltag, der virker. Det er overordnet vigtigt, at en

overvågning ikke pålægger erhvervet flere administrative byrder. Det er naturligvis vigtigt at evalu-

ere politikkerne for at se, hvad der virker. Alt for mange løsningsforslag på fedmeområdet er præget

af hovsaløsninger uden dokumenteret effekt. Ansvaret for at igangsætte seriøse evalueringer af de

offentlige politikker må dog være det offentliges ansvar — ikke civilsamfundets, som Hvidbogen

foreslår.

Diabetesforeningen støtter udviklingen af en generelt bedre vidensindsamling.

Hvis europæernes sundhed skal have et mærkbart løft ved at effektivisere og målrette forebyggel-

sesindsatsen, er det nødvendigt, at vi opnår langt større og mere systematisk viden om de sundheds-

fremme- og forebyggelsesinitiativer, der gennemføres og om deres effekter.

Diabetesforeningen støtter den planlagte undersøgelse af sundhedsstatus i EU (El IES), hvor man

ønsker at undersøge kropsmasseindeks (BMI), kolesterol og blodtryk blandt vilkårligt udvalgte per-

soner. Det foreslås, at man supplerende undersøger for uerkendt type 2 diabetes, enten med måling

af faste blodsukker eller blodsukkermåling efter en sukkerbelastningstest (OGTT).

Forbrugerrådet støtter, at overvågningen af sundhedsindikatorer skal styrkes, og systemer skal ud-

vikles, så det er muligt at evaluere effekter og sammenligne medlemsstater. Ikke mindst er det vig-

tigt at udvikle et system, der kan overvåge indtaget af vitaminer, mineraler og funktionelle ingredi-

enser som plantesteroler i takt med, at der kommer flere og flere berigede produkter og nye fødeva-

rer på markedet.

MINISTERIET FOR

itAMILIE OG

FORBRUGERANLIGGENDER

Forbrugerrådet påpeger, at EFSA er blevet pålagt en lang række opgaver inden for sundhed og er-

næring, og at disse opgaver bør prioriteres højt. Forbrugerrådet mener i den forbindelse, at EFSA

bør sikres en økonomi, der muliggør denne prioritering.

Horesta stiller sig positiv overfor en udvikling af overvågningssystemer med henblik på blandt an-

det øget vidensdeling og evaluering af effekten af initiativer. Horesta ser dog intet belæg for over-

vågning i form af indblanding og styring af nationale og lokale projekter — det må være et nationalt

eller lokalt anliggende.

Landbrugsrådet er enig I Hvidbogens betragtninger om, at de mange aktiviteter skal evalueres, så

man får viden om, hvilke tiltag fungerer godt, eller om tiltagene skal justeres eller ændres gennem-

gribende.

Kapitel 6 "Hvad private aktører kan gøre"

Hvidbogens tekst:

Aktorerne i den private sektor er vigtige, når det gælder om at tilbyde forbrugerne sunde alternati-

ver og ruste dem til at træffe sunde livsstilsvalg: Deres indsats på området kan supplere den offent-

lige politik og de lovgivningsinitiativer, der tages på EU-plan og nationalt plan.

Fødevareindustrien - fra producent- til detailleddet - bor skabe konkrete forbedringer, feks. ved at

ændre fedevarers sammensætning med hensyn til salt, fedt (særlig mættet fedt og transfedt) og suk-

kerfor forbrugerne i hele EU, og overveje muligheder for, hvordan man kan få forbrugerne til at

acceptere produkter med ændret sammensætning. Det er også dokumenteret, at god praksis hos de

detailhandlende i medlemsstaterne, der regelmæssigt tilbyder sunde produkter som frugt og grant

til lave priser, har en positiv effekt på kostvanerne.

Virksomhederne kan også fremme en sund livsstil på arbejdspladsen. I samarbejde med arbejdsta-

gerorganisationer bør de også udvikle forslag til og vejledninger i, hvilke enkle og omkostningsef-

fektive tiltag virksomheder afforskellig størrelse kan indføre for at fremme en sund livsstil hos

medarbejderne.

Høringssvar:

Dansk Erhverv kan ikke støtte EU-regulering af fødevarernes sammensætning. Det bør ikke være en

lovgivningsopgave at definere næringsindholdet af konkrete fødevarer. Sund kost skal vurderes ud

fra næringsindholdet i den samlede kost sammenholdt med hvor stor mængde, der indtages og den

energi, der forbrændes. Det er vildledende at fokusere på næringsindholdet i den enkelte fødevare.

Det vil derimod være ønskværdigt, hvis der afsættes midler til forskning i sunde snacks og sunde og

velsmagende alternativer til traditionelle fødevarer.

Dansk Erhverv mener, at erhvervet kan bidrage til at gøre det sunde valg let — herunder øge tilgæn-

geligheden af sunde fødevarer. "Light"-produkter og fedtfattige alternativer til traditionelle fødeva-

rer er ikke nødvendigvis sundere.

Dansk Erhverv finder desuden, at Hvidbogens forslag om, at de handlende frivilligt skulle sænke

prisen på frugt og grønt, placerer ansvaret et forkert sted. Hvis lovgiverne ønsker, at prisen skal

falde på bestemte varegrupper, må de se på skatte- og afgiftsstrukturen.

MINISTERIET FOR

4MIL E- OG

FORBRUGERANUOOENDER

Forbrugerrådet påpeger, at transfedtsyrer kun nævnes i Hvidbogen i forbindelse med industriens

eventuelle tiltag. Forbrugerrådet mener, at det, at Kommissionen har droppet at føre sag om Dan-

marks forbud, er en erkendelse af, at transfedtsyrer er en sundhedstrussel, og at den eneste logiske

konsekvens er at gå videre med et EU-forbud. Forbrugerrådet mener derfor, at Danmark skal ar-

bejde aktivt for et europæisk forbud. Det er vigtigt at udnytte de danske erfaringer og vise, at det

ikke var så uoverkommeligt at fase transfedtsyrerne ud som frygtet fra industriens side.

Fødevare Industrien stiller sig tvivlende overfor, om en sænkning/fjernelse af momsen på frugt og

grønt vil medføre et væsentligt højere forbrug heraf, og om det vil stå mål med de udgifter, der er

forbundet med det. Fodevarelndustrien har estimeret, at en reduktion af momsen på frugt og grønt

fra 25 til 15% vil reducere statens indtægter med 1 mia. kr. årligt. Dertil skal lægges øgede admini-

strative udgifter på over 1 mia. kr. Fodevarelndustrien mener, at en investering af 2 mia. kr. kan

finde alternative anvendelsesmuligheder, der kan give langt mere sundhed for forbrugerne end

momsdifferentiering, idet prisen ikke vurderes at være en væsentlig barriere for et merforbrug af

f.eks. frugt, grønt og fuldkornsbrød.

3F finder, at sund kost på arbejdspladserne er vigtig, og at virksomhederne kan medvirke til at

fremme en sund livsstil hos medarbejderne. 3F ser gerne, at dette område bliver højere prioriteret i

det videre arbejde på EU plan.

Adipositasforeningen påpeger, at det er afgørende, at overvægtige medarbejdere tilbydes støtte, og

at arbejdspladserne iværksætter tilbud som støtter og fremmer sund livsstil hos medarbejderne.

Dansk Erhverv finder det positivt, hvis offentlige initiativer og kampagner kan inspirere virksom-

hederne med konkrete ideer til at fremme en sund livsstil på arbejdspladsen. Men myndighederne

skal ikke blande sig i ledelsen af virksomhederne, og Dansk Erhverv kan ikke støtte forslaget om at

myndighederne skal udvikle forslag og vejledninger til at fremme en sund livsstil på den enkelte

arbejdsplads.

International Transport Danmark finder det vigtigt, at virksomheden så vidt muligt støtter de med-

arbejdere, der er motiverede for at ændre livsstil. I Hvidbogen peges der da også på, at virksomhe-

der kan gøre en indsats for at fremme en sund livsstil blandt medarbejderne.

NNF påpeger den rolle, som arbejdspladserne spiller i bekæmpelsen af fedme. NNF er enige i hvid-

bogens anbefalinger af at virksomhederne i samarbejde med arbejdstagerorganisationerne bør ud-

vikle forslag og vejledninger i, hvilke enkle og omkostningseffektive tiltag virksomhederne kan

indføre for at fremme en sund livsstil hos medarbejderne.

NNF mener desuden, at fødevarearbejderne har en anden rolle i forbindelse med bekæmpelse af

fedme. Som Hvidbogen antyder, vil en generel hævelse af kvaliteten af de produkter fødevareindu-

strien fremstiller kunne medvirke til at forøge sundheden. Hvis gode håndværksmæssige traditioner

erstatter brug af hjælpestoffer og billige råvarer, kan meget opnås. Det forudsætter, at de ansatte i

fødevareindustrien får et højt fagligt niveau. Der er ligeledes ofte de ansatte, der i detailhandelen

står for den praktiske rådgivning af kunderne. Det er vigtigt, at de ansattes kompetencer hele tiden

holdes ajour, så de kan yde den bedst mulige rådgivning.

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 30.5.2007

KOM(2007) 279 endelig

HVIDBOG OM

En EU-strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme

{SEK(2007) 706}

{SEK(2007) 707}

HVIDBOG OM

En EU-strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme

INDLEDNING

Formålet med denne hvidbog er at fastlægge en integreret EU-strategi, der bidrager til at

modvirke dårligt helbred på grund af dårlig ernæring, overvægt og fedme. Hvidbogen bygger

videre på Kommissionens seneste initiativer, særlig EU-platformen for ernæring, fysisk

aktivitet og sundhed' og grønbogen "Fremme af sunde kostvaner og fysisk aktivitet - En

europæisk dimension i forebyggelsen af overvægt, fedme og kroniske sygdomme"2.

Forekomsten af overvægt og fedme3 er de seneste tredive år steget dramatisk i EU, særlig hos

børn. Det skønnes, at 30 % af alle børn var overvægtige i 2006. Dette er udtryk for en

stigende tendens til dårlig kost og lav fysisk aktivitet hos borgerne i EU og kan forventes at

øge den fremtidige forekomst af flere kroniske sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, forhøjet

blodtryk, type 2-diabetes, slagtilfælde, visse former for kræft, lidelser i bevægeapparatet og

også flere psykiske lidelser. På lang sigt vil det have en negativ effekt på den forventede

levetid i EU og betyde en ringere livskvalitet for mange borgere.

Rådet har gentagne gange opfordret Kommissionen til at udarbejde tiltag inden for ernæring

og fysisk aktivitet, bl.a. i sine konklusioner om fedme, fremme af hjertesundheden og

diabetes4.

Under den høring, der blev gennemført på grundlag af grønbogen, var der meget bred enighed

om, at Fællesskabet bor bidrage ved at samarbejde med forskellige interessenter på nationalt,

regionalt og lokalt plans. Det blev understreget, at der skal være overensstemmelse og

sammenhæng i Fællesskabets politikker, og at det er vigtigt med en indsats i flere sektorer.

Det blev også nævnt, at det vil være nyttigt, hvis EU koordinerer tiltag som indsamling og

udbredelse af god praksis, og at EU skal udarbejde en handlingsplan og et stærkt budskab til

interessenterne. Grønbogen blev fulgt op af en beslutning fra Europa-Parlamentet med titlen

"Fremme af sunde kostvaner og fysisk aktivitet - En europæisk dimension i forebyggelsen af

overvægt, fedme og kroniske sygdomme", hvori disse budskaber blev bekræftet.

http://ec.europa. eulhealth/ph_detenn inants/life_styl e/nutrition/platform/platform_en.htm.

http://ec .europa.euili ealth/ph_determi nants/I festy le/nutrition/green_paper/consultation_en.htm

Overvægt og fedme kan forenklet udtrykt beskrives som et for højt energiindtag gennem kosten plus

et lavt eller utilstrækkeligt energiforbrug lig med et energioverskud, som lagres i form af kropsfedt.

Rådets konklusioner af 2. december 2002 om fedme (EFT C 11 af 17.1.2003, s. 3), af 2. december 2003

om sund levevis (EUT C 22 af 27.1.2004, s. 1), af 2. juni 2004 om fremme af hjertesundheden

(pressemeddelelse: 9507/04 (Presse 163), af 6. juni 2005 om fedme, ernæring og fysisk aktivitet

(pressemeddelelse: 8980/05 (Presse 117), af 5. juni 2006 om fremme af en sund levevis og forebyggelse

af type 2-diabetes (EUT C 147 af 23.6.2006, s. 1).

http://ec.europa.eu/health/ph determinants/life style/nutrition/greenpaper/nutrition gp_rep_en.pdf.

Alle tiltag på området, herunder også indsatsen på fællesskabsplan, bør tage hensyn til tre

faktorer. For det første er det enkelte individ i sidste ende selv ansvarligt for sin og sine børns

levevis, om end miljøet også har stor betydning for og indvirkning på adfærden. For det andet

er det kun velinformerede forbrugere, der kan træffe kvalificerede valg. Endelig kan der opnås

et optimalt resultat på området ved i højere grad at supplere og integrere de forskellige

relevante politikområder (horisontalt) og de forskellige indsatsniveauer (vertikalt).

På flere områder vil der primært være tale om tiltag på nationalt og lokalt plan. EU's indsats

på de pågældende områder vil tage sigte på at supplere og optimere de tiltag, der træffes på

andre beslutningsniveauer på nationalt og regionalt plan, eller på at behandle spørgsmål, der i

sig selv vedrører Fællesskabets politikker. Flere af tiltagene vedrører direkte det indre marked

(f.eks. mærkningskrav, godkendelse af sundhedsanprisninger og tilsynsprocedurer for

fødevarer), mens andre indgår i mere specifikke rammer som den fælles landbrugspolitik (via

den fælles markedsordning for frugt og grøntsager) eller Kommissionens initiativer på

uddannelsesområdet, regionalpolitikken (strukturfondene) og sidst, men ikke mindst den

audiovisuelle politik og mediepolitikken. Kommissionen spiller også en vigtig rolle ved

sammenkoblingen af interessante lokale eller nationale initiativer og etableringen af

fælleseuropæiske ordninger for udveksling af bedste praksis.

På grund af den tiltagende globalisering af de fleste af de erhvervssektorer, der er aktive på

fødevare- og ernæringsområdet, er det - for at undgå flere administrative byrder på grund af

forskellige og muligvis modstridende nationale regler og for at fremme konkurrenceevnen på

et nyt område, der er baseret på innovation og forskning - efter de berørte erhvervsdrivendes

opfattelse desuden mere hensigtsmæssigt med et samlet sæt koordinerede tiltag på EU-plan i

stedet for flere individuelle tiltag iværksat af de enkelte medlemsstater.

PRINCIPPERNE FOR INDSATSEN

For at tackle dette vigtige folkesundhedsspørgsmål kræves der integrerede tiltag på en lang

række politikområder - fra fødevarer til forbrugerbeskyttelse, idræt, uddannelse og transport.

Fedme forekommer hyppigere i lavere socioøkonomiske grupper, og det er derfor vigtigt at

tage særligt hensyn til den sociale dimension. De tiltag, der er beskrevet i dette dokument, er

kendetegnet ved fire grundlæggende aspekter.

Tiltagene skal iværksættes på alle beslutningsniveauer - lige fra det lokale niveau til

fællesskabsplan. Fællesskabets indsats vil enten ledsage gennemførelsen af alle Fællesskabets

relevante politikker og aktiviteter eller, når det anses for påkrævet, være et supplement til de

nationale politikker, jf. EF-traktatens artikel 152.

For det første bør tiltagene fokusere på de grundlæggende kilder til de sundhedsrelaterede

risici. Tiltagene i strategien bør således bidrage til at begrænse alle risici ved dårlig kost og

lav fysisk aktivitet, herunder også bl.a. risikoen ved overvægt.

For det andet skal tiltagene iværksættes på alle offentlige politikområder og på forskellige

myndighedsniveauer ved hjælp af forskellige redskaber som lovgivning, netværkssamarbejde

og offentlige-private partnerskaber, og de skal inddrage den private sektor og civilsamfundet.

For det tredje vil strategien for at være effektiv kræve en indsats fra en lang række private

aktører, f.eks. fødevareindustrien og civilsamfundet, og aktører på lokalt plan, f.eks. skoler og

foreninger.

Endelig - og måske vigtigst af alt - er det afgørende at sikre en overvågning i de kommende

år. Der findes allerede adskillige aktiviteter, der skal bidrage til bedre kostvaner og mere

fysisk aktivitet, og der kommer hvert år flere til. Men tit er der ingen eller kun begrænset

overvågning, så man ikke har meget viden om, hvilke tiltag der fungerer godt, eller om

tiltagene skal justeres eller ændres gennemgribende.

EN P /1RTNERSKABSMODE

Effektive partnerskaber skal efter Kommissionens opfattelse være hjørnestenen i EU's indsats

inden for ernæring, overvægt og fedme og sundhedsproblemer i relation hertil.

Opbygning af partnerskaber for indsatsen på EU-plan

EU-platformen for ernæring, fysisk aktivitet og sundhed indledte sit virke i marts 2005 som et

fælles forum for alle berørte aktører på EU-plan6.

Forummet skal bidrage til at bekæmpe fedme med frivillige tiltag som supplement og støtte til

andre modeller. Medlemmerne tæller bl.a. erhvervsorganisationer, forskningsorganisationer

og civilsamfundet på folkesundheds- og forbrugerområdet. Medlemmerne har forpligtet sig til

på deres respektive sagsområder at tage skridt, der kan begrænse fedme. I marts 2007

udsendte platformen sin seneste statusrapport om de hidtidige resultater'.

Kommissionen vil fortsætte og videreudvikle platformens virksomhed som et nøgleredskab til

at gennemføre strategien. På to år har medlemmerne iværksat over 200 initiativer vedrørende

kost og fysisk aktivitet i EU. Derudover er der gjort fremskridt med hensyn til at nå det

fastsatte mål om at oprette et klart og pålideligt kontrolsystem for overholdelsen af de

indgåede forpligtelser og at nå til enighed om en fælles model til udvikling af tiltagenes lokale

forankring (de nationale, regionale og lokale myndigheders deltagelse).

Styrkelse af de lokale netværk

Konkrete resultater kræver fuldt partnerskab og deltagelse af lokale interessenter. I den

forbindelse - og for at fastlægge en fælles model og en fælles målsætning - er det vigtigt at

udvikle rammer for indsatsen og egnede fora, som kan samle aktørerne på alle niveauer. EU-

platformen kan efter behov fungere som inspirationskilde på lokalt plan.

Kommissionen mener, at de pågældende fora som hovedregel bør inddrage et bredt udvalg af

interessenter og koordineres af de nationale myndigheder for at sikre, at tiltagene falder ind

under folkesundhedsområdet. Kommissionen har redegjort nærmere for sine overvejelser på

området i et baggrundsdokument med titlen "Generalising the idea of partnership"8

Medlemsstaterne bør tilskynde mediebranchen til at deltage for at udvikle fælles budskaber og

kampagner.

Charter

for

platformen,

marts

2005,

http://ec.europa.eu/health/ph determinants/life style/nutrition/platform/docs/platform_charter.pdf.

http://ec.europa.eu/healthiph_ determinants/life_style/nutrition/platform/docs/euplatform 2mon-

framework_en.pdf

http://ec.europa.eu/health/ph determinants/life_style/nutrition/platforrn/docs/contacts2007_en.pdf.

Platformen har allerede fået interessenter fra mange forskellige sektorer til at iværksætte

tiltag. For at forbedre samarbejdet med de nationale instanser og sikre en effektiv udveksling

af praksis vil Kommissionen derfor nedsætte en gruppe på højt plan, der skal beskæftige sig

med sundhedsproblemer i relation til ernæring og fysisk aktivitet. Gruppen skal sørge for, at

politiki&er og praksis udveksles indbyrdes mellem medlemsstaterne på alle politikområder.

Et samarbejde med EU-platformen vil sikre en hurtig kommunikation mellem de enkelte

områder og fremme en hurtig udveksling og en øget brug af offentlige-private partnerskaber.

Det eksisterende net for ernæring og fysisk aktivitet skal understøtte og lette gruppens

virksomhed.

POLITIKSAMIVIENHÆNG PÅ FÆLLESSKABSPLAN

Den foreliggende hvidbog er koncentreret om tiltag, der kan iværksættes på EU-plan for at

afhjælpe problemerne i relation til ernæring og sundhed. Den omfatter derfor primært tiltag,

der enten falder ind under Fællesskabets kompetence, f.eks. udarbejdelse af lovgivning eller

finansiering af relevante programmer, eller tiltag, hvor der kan opnås bedre resultater gennem

EU-samarbejde, f.eks. dialogen med repræsentanterne for den internationale fødevareindustri

eller udarbejdelsen af sammenlignelige overvågningsindikatorer i alle medlemsstaterne.

Mere velinformerede forbrugere

Det enkelte individs viden, præferencer og adfærd, f.eks. med hensyn til livsstil og kostvaner,

præges af det omgivende miljø. Det gælder både adgangen til klare, konsekvente og

evidensbaserede oplysninger ved køb af fødevarer og det bredere informationsmiljø, som for

sin del påvirkes af kulturelle faktorer som reklame og andre medier.

Kommissionen arbejder på at udvikle begge områder. Næringsdeklaration er et middel til at

give forbrugerne information, som kan fremme valget af sunde fødevarer og drikkevarer.

Kommissionen er i øjeblikket ved at gennemgå lovgivningen om næringsdeklaration med

henblik på at foreslå Parlamentet og Rådet, at lovgivningen bør styrkes som et redskab til at

informere forbrugerne. 1 forlængelse af høringen om mærkning, der blev gennemført i foråret

20069, er Kommissionen ved at gennemgå de forskellige muligheder for næringsdeklaration.

Det overvejes bl.a., om der bør indføres obligatorisk mærkning, hvor mange næringsstoffer

der bør anføres på etiketten, og hvordan mærkningen på forsiden af emballagen bør reguleres

(dvs. forenklet mærkning eller anvendelse af symboler).

Et andet aspekt er reguleringen af producenternes anprisninger af deres produkter. Forordning

(EF) nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer, som trådte i kraft i

januar 2007, skal sikre, at ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer er baseret på

pålidelige videnskabelige data, så forbrugerne ikke bliver vildledt af unøjagtige eller uklare

anprisninger.

"Labelling: competitiveness, consumer information and better regulation for the EU", høringsdokument

fra Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse, februar 2006.

Reklame- og markedsføringsbranchen er magtfulde sektorer, der søger at påvirke

forbrugernes adfærd. Det er dokumenteret, at reklamer for og markedsføring af fødevarer har

indvirkning på kosten, særlig hos børn. Mellem oktober 2005 og marts 2006 gennemførte

Kommissionen en rundbordskonference om reklame for at drøfte selvregulering og den måde,

hvorpå lovgivning og selvregulering kan indvirke på og supplere hinanden. Rapporten10 fra

rundbordskonferencen indeholder en model for bedste praksis (eller retningslinjer) i

forbindelse med selvregulering. Disse retningslinjer bør gælde for fødevarereklamer rettet

mod børn. Frivillige tiltag bør supplere de forskellige modeller, der allerede benyttes i

medlemsstaterne, f.eks. PAOS-koden i Spanien og det nyligt lancerede initiativ fra Office of

Communication i Det Forenede Kongerige. I den sammenhæng bør det påpeges, at Europa-

Parlamentet under forhandlingerne om en ændring af direktivet om audiovisuelle

medictjenester11 har foreslået, at der udarbejdes en adfærdskodeks for reklamer for fødevarer

med et højt fedt- eller sukkerindhold rettet mod børn. Ifølge det nye direktiv om audiovisuelle

medietjenester skal medlemsstaterne og Kommissionen tilskynde medietjenesteudbydere til at

udvikle adfærdskodekser for kommerciel kommunikation vedrørende fødevarer og

drikkevarer rettet mod børn. Kommissionen foretrækker på nuværende tidspunkt at bevare de

frivillige ordninger på EU-plan, da de gør det muligt at gribe hurtigt og effektivt ind over for

den øgede forekomst af overvægt og fedme. Kommissionen vil vurdere denne tilgang og de

forskellige tiltag fra erhvervslivets side i 2010 og så tage stilling til, om der tillige er behov

for andre modeller.

Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne og de relevante interessenter udvikle og

understøtte særlige oplysnings- og uddannelseskampagner for at skabe mere opmærksomhed

om sundhedsproblemerne ved dårlig ernæring, overvægt og fedme. Kampagnerne vil specielt

være rettet mod sårbare grupper som børn.

Adgang til sunde alternativer

For at forbrugerne kan vælge sundt, skal de have adgang til sunde valgmuligheder. Den fælles

landbrugspolitik spiller en vigtig rolle med hensyn til produktionen og udbuddet af fødevarer i

EU. Den sikrer, at forbrugerne i EU har adgang til fødevarer, og kan samtidig være med til at

påvirke forbrugernes kostvaner i EU og til at bekæmpe fedme og overvægt. Inden for den

fælles landbrugspolitik søger Kommissionen at fremme målene for folkesundheden. Det

seneste eksempel er reformen af den fælles markedsordning for frugt og grøntsager, som skal

fremme forbruget i bestemte miljøer, f.eks. skoler.

http://ee.europa.eu/consumers/overview/report_advertising_da.pdf.

Tidligere kaldet direktivet om fjernsyn uden grænser.

Som led i reformen af den fælles markedsordning for frugt og grøntsager vil Kommissionen

bl.a. forelægge forslag, der skal få børn til at spise mere frugt og grønt ved at åbne mulighed

for, at eventuel overproduktion kan fordeles til uddannelsesinstitutioner og feriecentre for

børn. Kommissionen foreslår desuden, at EU's medfinansiering af reklameprojekter rettet mod

unge forbrugere (børn under 18 år) hæves til 60 %. Producentorganisationerne skal fokusere

på unge forbrugere i løbende reklamekampagner med støtte fra EU. I den forbindelse bør det

også overvejes, hvordan man - for at øge indtaget, især blandt unge - kan sikre, at frugt og

grønt bliver billigere, eller at prisen holder sig på et rimeligt niveau. En skolefrugtordning -

medfinansieret af EU - vil være et stort skridt i den rigtige retning. En sådan ordning bør være

rettet mod børn mellem 4 og 12 år og bliver et led i reformen af den fælles markedsordning

for frugt og grøntsager.

Der er stigende interesse for sammensætningen af forarbejdede fødevarer og for, hvordan en

ændret sammensætning kan bidrage til en sundere kost. Fødevareindustrien har allerede taget

vigtige skridt, om end ikke ensartet for alle produkter og medlemsstater. Nogle medlemsstater

går ind for en ændring af fødevarers sammensætning, f.eks. med hensyn til indholdet af fedt,

mættet fedt og transfedt, salt og sukker. Ifølge en undersøgelse gennemført af CIAA12 i EU i

2006 angav en ud af tre virksomheder, at de havde ændret sammensætningen af mindst 50

af deres produkter i 2005 og 2006. Der er tale om mange forskellige fødevarer, bl.a.

morgenmadscerealier, drikkevarer, kiks, konditorvarer, mejeriprodukter, sovse, supper,

krydderier, olier, snacks og sukkerholdige fødevarer.

Kommissionen foreslår at indlede en undersøgelse i 2008 for at undersøge mulighederne for

at ændre fødevarers sammensætning, så indholdet af de pågældende næringsstoffer begrænses

på grund af den betydning, de har for udviklingen af kroniske sygdomme. Dette vil også

omfatte en vurdering af de hidtil iværksatte initiativer (både lovgivningsmæssige og frivillige

tiltag), der kan tjene som sammenligningsgrundlag for fremtidige fremskridt.

Kommissionen vil på partnerskabsbasis arbejde på at fremme kampagnerne til reduktion af

saltindholdet, da de klart har vist sig at være effektive, og kampagnerne til forbedring af

næringsindholdet i forarbejdede fødevarer i EU i almindelighed.

Fremme affysisk aktivitet

Fysisk aktivitet omfatter en lang række aktiviteter fra organiseret idræt til "aktiv transporti13

eller udendørsaktiviteter. Medlemsstaterne og EU skal efter Kommissionens opfattelse tage

proaktivs skridt for at vende de seneste årtiers nedgang i den fysiske aktivitet som følge af

flere forskellige faktorer.

Det enkelte individs forsøg på at finde muligheder for at øge den fysiske aktivitet i hverdagen

bør støttes af udviklingen af et fysisk og socialt miljø, der fremmer en sådan aktivitet.

Confederation of Food and Drink Industries of the European Union.

Gang, cykling eller andre aktive transportformer til og fra arbejde.

Kommissionen støtter også tiltag for bæredygtig bytransport gennem samhørighedspolitikken,

Civitas-initiativet og programmet "Intelligent-Energy Europe", som går ind i en ny fase

2007. Vandre- og cykelprojekter betragtes som en vigtig del heraf, og de lokale myndigheder

opfordres til at indgive ansøgninger. Kommissionen er opsat på at sikre, at de eksisterende

tilskud til den offentlige infrastruktur udnyttes fuldt ud for at fremme en sund livsstil som

aktiv transport. I løbet af 2007 vil den udsende en "byvejledning" til de lokale myndigheder

for at øge kendskabet til de pågældende støttemuligheder i alle sektorer.

Kommissionen vil udsende en grønbog om bytransport i 2007, som vil blive fulgt op af en

handlingsplan i 2008. Kommissionen vil desuden offentliggøre en vejledning om udarbejdelse

af bæredygtige bytransportplaner.

Derudover vi I Kommissionen udsende en hvidbog om sport med forslag til, hvordan man kan

få flere borgere til at dyrke idræt i EU og udvide idrætsbevægelsen til at omfatte fysisk

aktivitet i almindelighed.

Prioriterede grupper og miljoer

Det er dokumenteret, at der er kraftig vækst i forekomsten af fedme hos børn i EU, og at det i

uforholdsmæssig stor grad rammer de lavere socioøkonomiske grupper. To af målene i EU's

samhørighedspolitik for 2007-2013 er at fremme byers bidrag til vækst og beskæftigelse og at

bevare en sund arbejdsstyrke'4. For programmer, der omhandler byområder, kan tiltag til

fornyelse af det offentlige rum omfatte infrastrukturen i socioøkonomisk mindre gunstigt

stillede områder og dermed bidrage til at skabe attraktive områder til fysisk aktivitet. Samtidig

bør de programprioriteringer, der tager sigte på at bevare en sund arbejdsstyrke, bidrage til at

afhjælpe manglerne ved sundhedsinfrastrukturen og sundhedsrisiciene. Tiltag til fremme af

fysisk aktivitet bør spille en afgørende rolle i denne forbindelse.

Barndommen er en vigtig periode til at grundlægge sunde vaner og til at tilegne sig de

livsfærdigheder, der er nødvendige for at opretholde en sund livssti115. Skolen spiller en vigtig

rolle i denne forbindelse. Det er også et område, hvor der allerede findes stærke beviser for, at

indsatsen virker: Undersøgelser har vist, at bredt anlagte tiltag med lokalt sigte og rettet mod

børn på 0-12 år kan ændre adfærden på lang sigt. Indsatsen bør specielt koncentrere sig om

ernæringsundervisning og om fysisk aktivitet. Undervisning i sundhed og fysisk aktivitet er

blandt de prioriterede indsatsområder i det nye program for livslang læring (2007-2013),

særlig Comenius, dets underprogram om skoleuddannelse. Der vil være mulighed for at

iværksætte projekter inden for både ernæring og fysisk aktivitet med vægten lagt på idræt og

styrkelse af samarbejdet mellem skoler, læreruddannelsesinstitutioner, lokale og nationale

myndigheder og idrætsforeninger.

Samhørighedspolitikkens bidrag til vækst og beskæftigelse: Fællesskabets strategiske retningslinjer for

2007-2013, Rådets beslutning af 6. oktober 2006.

Som eksempel kan nævnes EPODE og "Tiger Kids", to innovative lokale projekter til fremme af sunde

vaner hos børn. EPODE fører f.eks. forældre, lærere, repræsentanter fra sundhedssektoren og det lokale

erhvervsliv sammen i byer i hele Frankrig. Tiltagene omfatter arrangementer som særlige maduger,

hvor børn lærer om sund kost, og "gåbus"-ordninger, hvor forældre på skift følger børn til

skole.Projektet "Tiger Kids" henvender sig både til børn i førskole- og skolealderen i fire tyske regioner

og tager sigte på at fastlægge en kvalitetsstandard for forebyggelse af fedme. Forældrene inddrages i

indsatsen for at fremme børns ernæring og fysiske aktivitet i og uden for skolen.

I 2007 vil Kommissionen finansiere en undersøgelse om sammenhængen mellem fedme og

socioøkonomisk status for at vurdere, hvilke tiltag der er bedst egnede til at løse problemet i

de lavere socioøkonomiske grupper.

Udvikling af videnbasen for at stolte politikudfOrnmingen

Kommissionen vil bygge videre på de solide grundlag, som tidligere forskningsrammer har

lagt inden for ernæring, fedme og de vigtigste sygdomme, der forårsages af en usund livsstil,

f.eks. kræft, diabetes og luftvejssygdomme. Kommissionen har konstateret, at der er behov for

mere viden om de determinanter, der bestemmer valget af fødevarer, og den vil under det

syvende rammeprogram fastlægge visse overordnede aspekter for forskningen i forbrugernes

adfærd, fødevarers og næringsstoffers indvirkning på sundheden, de faktorer, der gør det

muligt at forebygge fedme i målgrupper som spædbørn, børn og unge, og effektive tiltag på

kostområdet. Programmet vil også omhandle sundhedsdeterminanter, sygdomsforebyggelse

og sundhedsfremme under temaet "optimering af sundhedsydelserne til europæiske borgere".

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har siden 2006 rådgivet Kommissionen ved

gennemførelsen af forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer. Til de

nye opgaver hører rådgivning om ernæringsprofiler for fødevarer med sundhedsanprisninger

og evaluering af den videnskabelige dokumentation for anprisninger. Et andet eksempel på

Fødevaresikkerhedsautoritetens bidrag på ernæringsområdet er ajourføringen af

referenceværdierne for indtaget af energi og næringsstoffer hos befolkningen i EU.

Udvikling af overvågningssystemer

Den måde, som de nationale data om fedme- og overvægtsindikatorer indsamles på, er kun

harmoniseret i begrænset omfang, og det er derfor vanskeligt at foretage en sammenligning på

EU-plan. Desuden foreligger der kun få data på vigtige områder som fødevareforbruget.

Kommissionen har fastslået, at overvågningen skal skærpes på tre centrale planer. For det

første på makroplan for at få sammenhængende og sammenlignelige data om de overordnede

resultatindikatorer - inden for rammerne af EU's sundhedsindikatorer (ECHI) - med hensyn til

kost og fysisk aktivitet, f.eks. forekomsten af fedme. For det andet skal de tiltag, der allerede

er i gang i medlemsstaterne, kortlægges systematisk, så de kan overvåges, og så effekten kan

evalueres. For det tredje skal de enkelte projekter og programmer overvåges, da de udgør

byggestenene for en effektiv indsats fra samfundets side.

For at støtte overvågningen på makroplan har Kommissionen udarbejdet en

interviewundersøgelse af sundhedsstatus i EU (EHIS), der tages i brug i 2007, og som vil føre

til en harmoniseret model ved den regelmæssige indsamling - gennem EF's statistiske system

(ESS) - af statistiske data om selvrapporterede oplysninger om højde og vægt, omfanget af

fysisk aktivitet og indtaget af frugt og grønt. Senest i 2010 vil Kommissionen udvikle en

undersøgelse af sundhedsstatus i EU (EHES) for at få objektive oplysninger om en række

ernæringsrelaterede mål som kropsmasseindeks (BMI), kolesterol og forhøjet blodtryk hos en

gruppe vilkårligt udvalgte personer. Eurostat er også i gang med at udvikle et første sæt

indikatorer for fødevareforbruget for at overvåge ernæringsmønstrene og -tendenserne.

Hovedformålet med tiltagene inden for EF's statistiske system er at udvikle højkvalitative data

om og indikatorer for sundhedsstatus (bl.a. fedme) og livsstile (bl.a. kost og fysisk aktivitet).

Det drejer sig primært om at fastslå, hvilke forskellige politikker og tiltag der er iværksat i

medlemsstaterne, og at styrke overvågningen og evalueringen af effekten. Kommissionen vil

også fremover støtte overvågningen gennem sine projekter under folkesundhedsprogrammet,

som fremmer netværkstiltag og udveksling af oplysninger om god praksis i forbindelse med

kost og fysisk aktivitet og forebyggelse af fedme.

MEDLENISSTA I SNIVE

Kommissionen har fastlagt en bred vifte af tiltag, som den har kompetence til at iværksætte på

de enkelte politikområder. På flere områder er det dog som nævnt medlemsstaternes tiltag, der

skal have topprioritet, og som er afgørende for at kunne afhjælpe problemerne i relation til

ernæring, overvægt og fedme. De tiltag, Kommissionen har kompetence til at iværksætte på

de enkelte politikområder, skal understøtte eller supplere medlemsstaternes tiltag. Forskellene

i kost mellem de enkelte medlemsstater og i valg af politikmodel er store. Desuden er det

vigtigt, at der også fremover udvikles tiltag på regionalt og lokalt plan, da de er tættere på

borgerne i EU. Tiltag på disse niveauer er afgørende for at tilpasse de fastlagte og validerede

generelle modeller til de konkrete lokale forhold. Tiltagene skal også overvåges, evalueres og

drøftes. Kommissionen vil kortlægge og sammen med gruppen på højt plan vurdere de

pågældende nationale og regionale tiltag og offentliggøre resultaterne på sit websted 16.

Kommissionen vil gennem gruppen på højt plan fremme formidlingen af bedste praksis og

yde enhver bistand, der måtte være hensigtsmæssig på fællesskabsplan.

Medlemsstaterne bør også deltage aktivt i opbygningen af partnerskaber for lokale tiltag, der

kan støtte frivillige initiativer som udvikling af ansvarlig reklame.

HVAD PRIVATE AKTØRER KAN GØRE

Aktørerne i den private sektor er vigtige, når det gælder om at tilbyde forbrugerne sunde

alternativer og ruste dem til at træffe sunde livsstilsvalg: Deres indsats på området kan

supplere den offentlige politik og de lovgivningsinitiativer, der tages på EU-plan og nationalt

plan. Et andet vigtigt indsatsområde for private aktører, feks. store industrivirksomheder, der

er aktive i flere forskellige medlemsstater, er at udarbejde en fælles sammenhængende model

for forbrugerne i hele EU.

Adgang til sunde alternativer til en rimelig pris: Fødevareindustrien - fra producent- til

detailleddet - bør skabe konkrete forbedringer, f.eks. ved at ændre fødevarers sammensætning

med hensyn til salt, fedt (særlig mættet fedt og transfedt) og sukker for forbrugerne i hele EU,

og overveje muligheder for, hvordan man kan få forbrugerne til at acceptere produkter med

ændret sammensætning. Det er også dokumenteret, at god praksis hos de detailhandlende i

medlemsstaterne, der regelmæssigt tilbyder sunde produkter som frugt og grønt til lave priser,

har en positiv effekt på kostvanerne.

Velinformerede forbrugere: De detailhandlende og fødevareproducenterne bør bidrage fuldt

ud til de eksisterende frivillige nationale initiativer.

http://ec.europa.eu/dgs/health_consumer/publichealth_en.htm.

Kommissionen søger at fremme bedre reklame- og markedsføringsregler i alle medlemsstater,

så de som et minimum opfylder de kriterier, der er fastsat af European Advertising Standard

Alliance (EASA). I denne forbindelse skal det nævnes, at der i direktivet om audiovisuelle

medietjenester er en ny bestemmelse om, at medlemsstaterne skal fremme de ordninger for

selv- og samregulering på nationalt plan, der nyder accept blandt de berørte parter.

Kommissionen ser gerne yderligere initiativer fra førende virksomheder for at nå dette mål.

For at selvregulering kan fungere optimalt, kræves der systemer til at overvåge udarbejdelsen

af kodekser og overholdelsen heraf I dag varierer situationen i EU. Ordningerne for

selvregulering skal derfor styrkes i medlemsstaterne og tilpasses til Kommissionens model for

bedste praksis. EU-platformen vil fungere som overvågningsforum på højt plan for modellen

på nationalt eller lavere niveau - fra fødevareproducenter til detailhandlende og sektoren for

kommerciel kommunikation.

Fremme af fysisk aktivitet: (1) Idrætsorganisationer bør i samarbejde med sundhedsgrupper

udvikle reklame- og markedsføringskampagner i EU, som fremmer fysisk aktivitet, særlig hos

målgrupperne, f.eks. unge eller de lavere socioøkonomiske grupper. I den kommende hvidbog

om sport vil der blive redegjort for, hvori et sådant netværkssamarbejde kan bestå. (2) De

lokale og regionale aktører bør indgå i en proaktiv dialog med de lokale myndigheder for at fa

dem til at tage hensyn til målene for folkesundheden ved udformningen af bygninger,

byområder som legepladser for børn og transportsystemerne.

Prioriterede grupper og miljoer: Skolen har et stort ansvar for at sikre, at børn ikke bare

forstår betydningen af god kost og motion, men at de også kan drage fordel af det. Den kan i

denne forbindelse bistås af egnede partnerskaber med private parter, herunder erhvervslivet.

Skolen bør være et beskyttet miljø, og eventuel le partnerskaber bør gennemføres i åbenhed og

uden gevinst for øje.

Virksomhederne kan også fremme en sund livsstil på arbejdspladsen. I samarbejde med

arbejdstagerorganisationer bør de også udvikle forslag til og vejledninger i, hvilke enkle og

omkostningseffektive tiltag virksomheder af forskellig størrelse kan indføre for at fremme en

sund livsstil hos medarbejderne.

De europæiske og nationale erhvervsorganisationer for sundhedssektoren bør udvikle forslag

til at styrke de aspekter i uddannelsen af sundhedspersonale, der fokuserer på den betydning,

kost og fysisk aktivitet har for risikofaktorerne for dårligt helbred (f.eks. overvægt og fedme,

forhøjet blodtryk og fysisk inaktivitet), med særlig vægt på en forebyggende tilgang og på

livsstilsfaktorers betydning.

Kortlægning af god og bedste praksis: Civilsamfundets organisationer, især dem, der er

aktive inden for folkesundhed, unge og idræt, hør kortlægge effekten af politikkerne og

tiltagene på de forskellige niveauer.

INTERNATIONALT SAMARBEJDE

Kommissionen vil i samarbejde med Verdenssundhedsorganisationen (WHO) udvikle et

overvågningssystem for kost og fysisk aktivitet for EU-27 som opfølgning til det europæiske

charter mod fedme, som blev vedtaget i Istanbul den 16. november 2006. I 2007 vil W11O

vedtage sin anden fødevare- og ernæringshandlingsplan for Europa. Kommissionen ser med

tilfredshed på de ajourførte rammer på folkesundhedsområdet, der skal danne grundlag for de

fremtidige tiltag, og vil deltage aktivt i denne proces.

For så vidt angår bilateralt samarbejde, vil Kommissionen også fremover arbejde tæt sammen

med lande, der har udviklet deres egen strategi, for at udnytte de erfaringer, man hver især har

gjort. Et sådant samarbejde har eksisteret med USA siden maj 2006.

KONKLUSIONER OG OPFØLGNING

Forekomsten af fedme bliver en central resultatindikator ved vurderingen af, om EU's strategi

fører fremskridt med sig. Da EU-medlemsstaterne tilsluttede sig WHO's charter mod fedme,

erklærede de, at man i de fleste lande bør kunne opnå synlige resultater inden for de næste 4-5

år, især hos børn og unge, og at det bør være muligt at vende udviklingen senest i 2015.

Kommissionen vil i 2010 gennemgå resultaterne for at vurdere forekomsten af fedme og se

på, hvorvidt dens egne politikker er blevet bragt i overensstemmelse med målene i hvidbogen,

og hvorvidt de berørte aktører i EU bidrager til at nå målene. For de sektorer, der har foreslået

tiltag eller retningslinjer, vil gennemgangen i 2010 omfatte en kortlægning af de konkrete

fremskridt. For så vidt angår industriens selvreguleringsordninger, vil gennemgangen også

omfatte en evaluering af gennemførelsen og effekten.