Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri



 

Den 18. marts 2008

Sagsnr.: 39

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

./.       Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 17. marts 2008.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Marie Louise Flach de Neergaard


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2.1 Kontoret for europapolitik og internationale relationer/MLFN

Den 18. marts 2008

FVM 519

 

 

Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 17. marts 2008

 

 

1. Sundhedstjekket

Rådet tilsluttede sig formandskabets udkast til rådskonklusioner, i hvilken forbindelse der blev afgivet en del erklæringer fra medlemsstaterne. Fra dansk side afgav man en erklæring om, at man gerne ville have set konklusionerne mere ambitiøse blandt andet i lyset af den aktuelle gunstige markedssituation samt forstår konklusionerne vedrørende capping positivt således, at Kommissionen vil fremsætte et fornuftigt forslag om capping, hvilket ses som et naturligt første skridt mod afvikling af den direkte landbrugsstøtte. (Erklæringen vedhæftes)

 

Kommissionen takkede for den konstruktive tilgang, som Rådet hermed havde lagt for dagen i forbindelse med behandlingen af meddelelsen. Kommissionen forventer at offentliggøre de konkrete forslag i maj med henblik på opnåelse af politisk enighed i november i år.

 

2. Forhøjelse af mælkekvoterne

Rådet vedtog med kvalificeret flertal Kommissionens forslag om forhøjelse af mælkekvoterne fra 1. april 2008 med 2%. Der var generel opbakning til forslaget og baggrunden herfor, idet dog enkelte medlemsstater lagde stor vægt på behovet for ledsageforanstaltninger.

 

3. Fusionsmarkedsordningen for så vidt angår hør og hamp

Punktet blev vedtaget som a-punkt.


Erklæring fra den danske delegation om Sundhedstjekket

 

Den danske delegation anerkender bestræbelserne på at skabe konsensus i Rådet om konklusionerne vedrørende Kommissionens meddelelse om forberedelse af sundhedstjekket af CAP-reformen.

 

Den danske delegation har noteret sig synspunkterne vedr. sundhedstjekket i Rådet og beklager, at konklusionerne ikke er så ambitiøse og markedsorienterede som Danmark, i lyset af den aktuelle gunstige markedssituation, havde ønsket sig.

 

Hvad angår capping og teksten i paragraf 12, læser Danmark konklusionen positivt således, at Kommissionen vil fremsætte et fornuftigt forslag om capping, der bør ses som et naturligt første skridt mod yderligere udfasning af den direkte landbrugsstøtte.

Â