Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri



 

Den 11. marts 2008

Sagsnr.: 39

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

./.      Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering svar på spørgsmål 1 fra Folketingets Europaudvalg vedr. GMO-majs GA21.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Marie Louise Flach de Neergaard


 

 

 

Folketingets Europaudvalg

 

København, den

FVM 513

 

 

 

 

 

 

 

Folketingets Europaudvalg har i brev af 12. februar 2008 udbedt sig min besvarelse af følgende:

KOM (2008) 0047

Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret GA21-majs (MON-ØØØ21-9), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003

 

SpørgsmÃ¥l 1: 

”Ministeren bedes, som lovet på europaudvalgsmødet den 8. februar 2008, oversende et notat der redegør for, hvorledes man vil sikre, at markedsføring af spiredygtige majskerner fra GMO majs GA21 ikke fører til ulovlig dyrkning. Der ønskes endvidere en vurdering af restkoncentrationerne af glyfosat i majsen efter høst, samt en risikovurdering af disse restkoncentrationer for mennesker og dyr?”

 

Svar:

Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen har til besvarelse af spørgsmålet oplyst følgende:

 

”Importeret majssåsæd bliver kontrolleret for GMO-indhold og dermed også for indhold af GA21-majs.

 

Derimod udføres der ikke kontrol med, om importerede majskerner til brug som fødevarer eller foder fører til ulovlig dyrkning af GA21-majs, da det ikke er sandsynligt at dette vil finde sted.

 

Der er primært to grunde til, at ulovlig dyrkning af GA21-majs i forbindelse med import af majs til EU til brug som fødevarer eller foder er usandsynlig.

 

For det første bliver majskerner til brug som fødevarer og foder importeret til EU i skibsladninger som høstprodukter, der stammer fra mange forskellige majssorter. GA21-majs vil derfor i praksis være blandet sammen med kerner fra mange andre majssorter.

 

Da landmænd kun udsår sorter, som de på forhånd kender, vil de næppe udså majskerner, der stammer fra sådanne importer, hvor de ikke kender indholdet.

 

For det andet er de kerner, der dannes på majskolberne hos GA21-majs, en blanding med indbyrdes forskellige egenskaber. Det betyder, at de egner sig dårligt til videre udsåning, hvorimod de egner sig godt til brug som fødevarer og foder.

 

Ved at udså majskerner, der er høstet fra disse majskolber, vil landmanden nemlig få et lavere udbytte end ved at udså majssåsæd købt hos en frøhandler. Og de GA21-majskerner, der vil blive importeret til EU til brug som fødevarer og foder, vil netop komme fra sådanne majskolber med indbyrdes forskellige kerner.

 

Alt i alt er der derfor ikke noget incitament for, at landmænd i EU skulle udså majskerner med et muligt indhold af GA21-majs, der stammer fra importerede majsladninger.

 

For så vidt angår den del af spørgsmålet, der vedrører en risikovurdering af restkoncentrationer af glyfosat i majsen, kan oplyses, at fødevarer, der indeholder eller er fremstillet af GA21-majs, skal overholde de fastsatte grænseværdier i bekendtgørelse nr. 391 af 26. april 2007 om pesticidrester i fødevarer. Denne bekendtgørelse er baseret på reglerne i EU-direktiv 2005/70/EF, hvori der er fastsat fælles EU maksimalgrænseværdier for bl.a. glyfosat i diverse fødevarer. Grænseværdien for restindhold af glyfosat i majs efter høst er fastsat til 1 mg/kg. Denne grænseværdi skal overholdes, uanset om afgrøden er genetisk modificeret eller ej.

 

I forbindelse med fastsættelsen af grænseværdien er der foretaget en risikovurdering af forbrugernes indtag af fødevarer behandlet med det pågældende aktive stof. Det er vurderet, at et eventuelt restindhold af glyfosat i majs på maksimalt 1 mg/kg er sundhedsmæssigt acceptabelt. Risikovurderingen af glyfosat er foretaget efter de gældende fællesskabsprocedurer og under hensyntagen til de retningslinjer, der er offentliggjort af WHO.”