Fødevarestyrelsen har den 22. februar 2008 sendt forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om fødevareinformation i høring.Forbrugerrådet har følgende kommentarer.Forbrugerrådet har i høringssvaret valgt at bruge betegnelsen ernæringsmærkningsom oversættelse af nutrition labelling, når der er tale om hele denernæringsrelaterede mærkning og betegnelsen næringsdeklaration, når der refererestil næringsdeklarationen i tabelform.

Den obligatoriske ernæringsmærkning på forsiden af pakken skal for at

undgå vildledning altid baseres på indholdet pr. 100 g/100 ml og ikke

udregnes som procent af det daglige behov

Forbrugerrådet mener, at det er positivt, at EU-Kommissionen med forslagetindfører krav om obligatorisk ernæringsmærkning på forsiden af pakningerne.Mærkningen skal dog altid være baseret på en angivelse pr 100 g/100 ml, da dettegiver forbrugerne den bedste mulighed for at sammenligne produkter. Dette er bl.a.understøttet af den store forbrugerundersøgelse om næringsdeklarationer underNordisk Ministerråd (resultater bl.a. i rapporten TemaNord 2004:508). Enangivelse af indholdet pr. portion med tilhørende sammenligning med det dagligebehov er meget usikre størrelser, som efter Forbrugerrådets mening i mangetilfælde vil vildlede forbrugeren. Se endvidere nedenfor under GDA.

Næringsdeklarationen i tabelform med angivelse af næringsstoffer pr.

100g/100 ml skal være obligatorisk

Fundamentet i ernæringsmærkningen er næringsdeklarationen, som vi kender den idag, altså i tabelform, hvor indholdet af næringsstoffer angives pr. 100 g el. 100ml. Forbrugerrådet mener, at det er helt afgørende, at Danmark arbejder for atbevare den hidtidige danske position om, at næringsdeklarationer i tabelform skal

være obligatoriske. Kun obligatorisk mærkning giver forbrugeren en reel mulighedfor at sammenligne produkter.

Den obligatoriske næringsdeklaration skal være den lange version

Forbrugerrådet mener, at fødevarerne skal forsynes med en obligatorisk ogstandardiseret næringsdeklaration, hvor indholdet af næringsstoffer altid angivespr. 100 g/100 ml. Følgende næringsstoffer skal som minimum omfattes: energi,fedt, heraf mættet fedt, protein, kulhydrat, heraf sukkerarter, kostfibre, salt.Næringsdeklarationen skal give transparens, og derfor skal alle energigivendenæringsstoffer omfattes. Informationerne er til den interesserede forbruger, ellerden der har særlige behov (fx diabetes). En hjørnesten i denne deklaration erangivelsen af indhold pr. 100 g/100 ml, som er eneste mulighed for en reelsammenligning af produkter. Til gengæld indeholder deklarationen ingen vurderingaf, om fødevaren er sund eller usund.

Guideline Daily Amount (GDA) er en meget usikker størrelse og derfor

vildledende

EU-Kommissionen har valgt at foreslå, at ernæringsmærkningen på forsiden afpakken kan angives pr. portion og sættes op mod det anbefalede daglige behov,svarende til industriens mærkningsordning Guideline Daily Amount (GDA).Forbrugerrådet mener, at dette er problematisk, idet GDA i mange tilfælde kanvære vildledende, da tallene er meget usikre og kan variere op til flere hundredeprocent. Dette skyldes, at de bygger på to værdier, der varierer meget fra person tilperson, nemlig portionsstørrelse og dagligt behov/maksimalt dagligt indtag.Forbrugerrådet mener ikke, at det er muligt at finde en løsning ved at justere påreferenceværdierne og portionsstørrelserne, så man undgår vildledning, fordi derdertil er for stor forskel på personer, portioner og produkter. Derfor kan GDA efterForbrugerrådets mening ikke udgøre en meningsfuld og vejledende ernærings-mærkning og bør derfor ikke anvendes som sådan.

Referenceindtag varierer fra person til person

De referenceindtag, som der er angivet i Bilag XI, del B er problematiske set ud fraen ernæringssynsvinkel, idet det anbefalede indtag varierer fra person til person.Der er et særligt problem i relation til sukker og i relation til børn, se nedenfor.

Referenceindtaget for sukker udgør et uløseligt problem

For sukker er det vejledende daglige indtag i Bilag XI, del B sat til 90 gramsukkerarter pr. dag. De nordiske næringsanbefalinger giver ikke nogenanbefalinger for total sukkerarter, hvorimod anbefalingerne for tilsat sukker sigermax. 55 gram om dagen for kvinder og max. 30-65 gram for børn, afhængig afalderen. Dette udgør et særligt stort problem i relation til produkter, der kunindeholder tilsat sukker, da det dermed vil være stærkt vildledende at relatereindholdet af tilsat sukker til et referenceindtag af totalt sukker. Dette betyder, at enmere realistisk GDA for sukker er langt højere end den, der er angivet påpakningerne.

Der er et særligt problem i relation til børn

Der er et særligt problem i relation til børn, da de har andre behov fornæringsstoffer end den voksne. De virkelige GDA’er for børn er derfor højere enddem, der er angivet på pakningerne. Dette mener Forbrugerrådet er problematisk ien tid, hvor forekomsten af overvægt og fedme hos børn er stigende og hvor 3 udaf 4 af danske børn indtager mere sukker end anbefalet (Danskernes Kostvaner2000-2002).

GDA er ikke anvendeligt som forbrugerredskab

Forbrugerrådet mener generelt ikke, at GDA er anvendeligt som redskab tilforbrugerne til at vurdere næringsværdien og vælge fødevarer. Ud over den storeusikkerhed skyldes dette, at mærkningen ikke indeholder envurderingaf, omindholdet af fedt, sukker osv. er højt, medium eller lavt, fx ved en farvekode(trafiklys). Desuden er det urealistisk, at forbrugeren kan bruge tallene til atopsummere, hvad de spiser i løbet af en dag. GDA’s uanvendelighed somforbrugerredskab er understøttet af forbrugerundersøgelser fra den engelskeforbrugerorganisation Which? og den hollandske forbrugerorganisationConsumentenbond. GDA er efter Forbrugerrådets opfattelse ikke videnskabeligtfunderet.

Der er brug for et simplificeret mærkningssystem til forsiden af fødevarerne

Et simplificeret mærkningssystem i form af et ernæringsmærke skal placeres påvarens forside, og være et troværdigt og simpelt redskab i indkøbssituationen.Mærket skal hjælpe forbrugeren til at vurdere, om varen er sund eller usund.Ernæringsmærket kan ikke stå alene. Det skal udelukkende være et supplement til -og ikke en erstatning for – næringsdeklarationen i tabelform.

Forbrugerrådet mener, at Danmark skal arbejde for, at der indføres et obligatoriskeuropæisk ernæringsmærke baseret på Spismærket.Forbrugerrådet mener endvidere, at forskellige forslag til simplificeredemærkningssystemer bør testes grundigt ved forbrugerundersøgelser, herunder testaf forbrugernes ernæringsmæssige opfattelse af konkrete produkter ved brug afforskellige mærkningssystemer. Dette er helt afgørende for at sikre, atsimplificerede mærkningssystemer vejleder og ikke vildleder.

De generelle vildledningsbestemmelser må ikke svækkes

Forbrugerrådet er bekymret for, om formuleringen i Artikel 7 om, at”Fødevareinformationen må ikke være af sådan en art, at denpå afgørende visvildleder”kan betyde en svækkelse af de generelle bestemmelser om, atpræsentationen af fødevarer ikke må være egnet til at vildlede. Forbrugerrådetmener, at det er helt afgørende at bevare de eksisterende vildledningsbestemmelser.

Generelt

Forbrugerrådet håber, at der bliver lejlighed til at drøfte indholdet af forordningenundervejs og dermed få mulighed for at drøfte flere specifikke elementer.