Folketingets
Udvalg for Fødevarer, Landbrug
|
./.     Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat og grundnotat om forslag til forordning om 10-årig godkendelse af fodertilsætningsstoffet Carophyll til laks og ørred.
Forslaget forventes sat til afstemning ved mødet den 11.–12. marts 2008 i Den Stående Komité for foderstoffer.
Med venlig hilsen
Plantedirektoratet/3. afd., 2. kt./ 2. afd./ 1. kt.
Den 6. marts 2008
MMO/ANFR/ TAER
FVM 511
Notat til Folketingets Europaudvalg
om forslag til forordning om 10-årig godkendelse af fodertilsætningsstoffet Carophyll til laks og ørred
KOM- dokument foreligger ikke
Kommissionen forventes snarest at fremsætte et forordningsforslag om 10-årig godkendelse af fodertilsætningsstoffet Carophyll. Forslaget er endnu ikke modtaget.
Forslaget forventes sat til afstemning ved mødet den 11. – 12. marts 2008 i Den StÃ¥ende Komité for foderstoffer.   Â
Forslaget behandles i en procedure III i Den Stående Komité for foderstoffer. Hvis der er kvalificeret flertal, udsteder Kommissionen forordningen. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen sagen for Rådet og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Rådet kan med kvalificeret flertal vedtage forslaget uændret eller udtale sig imod det. Hvis der er kvalificeret flertal imod forslaget, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Handler Rådet ikke inden en frist på højst tre måneder, kan Kommissionen udstede forordningen.
Carophyll indeholder stoffet astaxanthin-dimethyldisuccinate. Produktet er søgt godkendt under tilsætningsstofgruppen af farvestoffer og ønskes tilsat foder til opdrættede laks og ørred for rødfarvning af kødet. Det er stoffet astaxanthin, der bidrager til fiskenes rødfarvning. Fisk, der lever vildt, indtager naturligt forekommende astaxanthin gennem føden bl.a. fra krebsdyr.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har konkluderet, at der ikke er sikkerhedsmæssige problemer i forhold til dyr, mennesker og miljø i forbindelse med brugen af astaxanthin eller Carophyll i foder til laks og ørred.
Forslaget skønnes således ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen agter at stemme for Kommissionens forventede forslag, idet produktet opfylder godkendelsesbetingelserne på lige fod med lignende produkter, der allerede er godkendt.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriPlantedirektoratet/3. afd., 2. kt./ 2. afd./ 1. kt. J.nr.: PD 08-201/EU17-000002 Den 6. marts 2008 MMO/ANFR/ TAER FVM 511 |
Grundnotat til Folketingets Europaudvalg
om forslag til forordning om 10-årig godkendelse af fodertilsætningsstoffet Carophyll til laks og ørred
KOM- dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen forventes snarest at fremsætte forslag om 10-årig godkendelse af fodertilsætningsstoffet Carophyll. Carophyll tilsættes foder for at farve kødet hos opdrættede laks og ørred. Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Baggrund
Kommissionen forventes snarest at fremsætte et forordningsforslag om 10-årig godkendelse af fodertilsætningsstoffet Carophyll. Forslaget er endnu ikke modtaget. Carophyll er søgt godkendt til brug i foder til opdrættede laks og ørred.
Forslaget forventes fremsat med hjemmel i artikel 4 og 7 i fodertilsætningsstofforordning (EF) Nr. 1831/2003 vedrørende ansøgning om godkendelse af et nyt tilsætningsstof.
Forslaget behandles i en procedure III i Den Stående Komité for foderstoffer. Hvis der er kvalificeret flertal, udsteder Kommissionen ændringsdirektivet. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen sagen for Rådet og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Rådet kan med kvalificeret flertal vedtage forslaget uændret eller udtale sig imod det. Hvis der er kvalificeret flertal imod forslaget, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Handler Rådet ikke inden en frist på højst tre måneder, kan Kommissionen udstede ændringsdirektivet.
Forslaget forventes sat til afstemning ved mødet i Den Stående Komité for foderstoffer[1] den 11. – 12. marts 2008.
Nærhedsprincippet
Forslaget vedrører gennemførelsesbestemmelser til en allerede vedtaget retsakt, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
Formål og indhold
Fodertilsætningsstoffer godkendes til visse anvendelsesformål og visse dyrekategorier. Godkendelsesproceduren omfatter blandt andet en undersøgelse af stoffernes identitet, virkningsmekanisme og sikkerhed i forhold til dyr og mennesker. Endvidere må stofferne ikke have negativ effekt på miljøet. Stoffernes effektivitet over for de pågældende dyrearter skal ligeledes være dokumenteret.
Carophyll indeholder stoffet astaxanthin-dimethyldisuccinate. Produktet er søgt godkendt under tilsætningsstofgruppen af farvestoffer og ønskes tilsat foder til opdrættede laks og ørred for rødfarvning af kødet. Opdrættet laks har som udgangspunkt en grålig farve. Det er stoffet astaxanthin, der bidrager til fiskenes rødfarvning. Fisk, der lever vildt, indtager naturligt forekommende astaxanthin gennem føden bl.a. fra krebsdyr.
Astaxanthin, på forskellig form[2], er i forvejen godkendt som farvestof til anvendelse i foder til opdrættede laks og ørred, med samme formål som Carophyll.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har den 30. november 2005 offentliggjort en generel udtalelse om astaxanthin som fodertilsætningsstof og er den 25. januar 2006 kommet med en specifik udtalelse om tilsætningsstoffet Aquasta (astaxanthin-rig Phaffia rhodozyma)[3]. EFSA har offentliggjort udtalelse om nærværende ansøgning for Carophyll den 17. oktober 2007. EFSA konkluderer, at der ikke er sikkerhedsmæssige problemer i forhold til dyr, mennesker og miljø i forbindelse med brugen af astaxanthin eller Carophyll i foder til laks og ørred.
Produktet har været behandlet ved flere møder i Den Stående Komité for foderstoffer, og Kommissionen har fundet, at de gældende krav for 10-årig godkendelse er opfyldt og vil følgelig fremsætte forslag om godkendelse af Carophyll til laks og ørred.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Gældende dansk ret
Området er reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer.
Konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentlige eller lovgivningsmæssige eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget skønnes derudover ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Høring
§2-udvalget (landbrug), §5-udvalget (fiskeri) og det Rådgivende Fødevareudvalg er blevet hørt. Landbrugsraadet har på vegne af medlemsorganisationerne, herunder Dansk Akvakultur og Dansk Landbrug meddelt, at de støtter forslaget.
Forbrugerrådet har i høringssvar af 3. marts 2008 udtalt, at de for det første finder, at farvestoffer i dyrefoder er unødvendige. Desuden finder Forbrugerrådet, at det er direkte vildledende, når forbrugerne ikke kan læse på fødevarernes deklaration, at dyrene er blevet fodret med farvestoffer. Forbrugerrådet gør opmærksom på, at Danmark løbende i sammenlignelige sager (fx Aquasta) har opfordret Kommissionen til at fremsætte forslag om krav til mærkning af animalske fødevarer, der er farvet via farvestoffer i foderet, men at dette, så vidt det er Forbrugerrådet bekendt, indtil videre ikke er sket. På den baggrund kan Forbrugerrådet ikke støtte forslaget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Carophyll kan på lignende måde som andre allerede godkendte astaxanthin-tilsætningsstoffer bidrage til rødfarvning af fiskenes kød. Danmark har tidligere støttet godkendelse af disse tilsætningsstoffer der tilfører astaxanthin til laks og ørred, senest ved godkendelse af produktet Aquasta i juni 2007.
Danmark kan støtte godkendelse af Carophyll, da produktet opfylder godkendelsesbetingelserne på lige fod med lignende produkter, der allerede er godkendt.
Generelle forventninger til andres landes holdninger
Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for foderstoffer den 11. – 12. marts 2008.
Forslaget forventes vedtaget med kvalificeret flertal.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
[1] Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed – Afdelingen for Dyreernæring
[2] Syntetisk astaxanthin (E 161j) og to former for astaxanthin-rig Phaffia rhodozyma (E 161z og E 161y)
[3] Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg om tilsætningsstoffet Aquastra den 20. september 2006. På baggrund af dette notat stemte Danmark for forordningsforslaget om 10-årig godkendelse af fodertilsætningsstoffet Aquasta. .